Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har til opgave at udarbejde et budgetforslag for 2017 og overslagsårene 2018-2020 jf. styrelsesloven.

Skatter:

Budgetforslaget forudsætter en skatteprocent på

• 25,6 procent indkomstskat
• 18,9 promille grundskyld, beboelse og erhverv
• 9,45 promille dækningsafgift af grundværdi af offentlige ejendomme
• 8,75 promille dækningsafgift af forskelsværdi af offentlige ejendomme
• 4,1 promille landbrugsjord/produktionsjord
• 0,0 promille dækningsafgift for erhverv

Finansieringstilskud:

Aabenraa Kommune har modtaget 55,476 mio. kr. i 2017 som finansieringstilskud. I spillerum for overslagsårene 2018-2020 er indlagt en forventning til, at Aabenraa kommune modtager 30 mio. kr. i finansieringstilskud, hvilket er en videreførelse af den forventning til finansieringstilskud, som blev lagt ind i budgettet i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2015-2018.

Risikovurderet indtægtspulje:

Der er i overslagsårene 2018-2020  indarbejdet en forventning om yderligere indtægter på 55 mio. kr.

Effektiviseringsbidrag m.m.:

Der er indarbejdet en reduktion af bloktilskuddet med 5 mio. kr. i 2017, 10 mio. kr. i 2018, 15 mio. kr. i 2019 og med 20 mio. kr. i 2020 som følge af effektiviseringsbidraget. Beløbet er indarbejdet i budgettet som en omprioriteringspulje/besparelsespulje.

For at skabe balance i 2018 er der herudover indarbejdet en besparelsespulje på serviceudgifter på 15 mio. kr. samt en besparelsespulje på overførselsudgifter under Arbejdsmarkedsudvalget på 4 mio. kr. årligt fra og med 2018.

Takster:

Taksterne beror på de budgetforudsætninger, som fremgår af basisbudgettet. Taksterne vil blive justeret som følge af udmøntning af evt. emner fra besparelsespuljerne, driftsinvesteringsønsker samt øvrige justeringer af budgetrammen. Taksterne godkendes endeligt i forbindelse med 2. behandling af budgettet.

Særtilskud samt låneansøgninger:

Social- og Indenrigsministeriet har den 31. august 2016 givet tilbagemelding på tilskuds- og låneansøgninger for 2017.

Som resultat af særtilskudsansøgningen vil Aabenraa Kommune modtage 8,940 mio. kr., hvilket betyder et merprovenu på 8,0 mio. kr. i 2017 i forhold til spillerum 5.

Merprovenuet på 8 mio. kr. er forudsat anvendt til yderligere anlægsinvesteringer i 2017.

Der er givet lånetilsagn til følgende områder:

· Styrkelse af likviditeten                      3,000 mio. kr.

· Investeringer m/effekt.potentiale       34,304 mio. kr.

· Det ordinære anlægsområde              0,000 mio. kr.

I alt                                                             37,304 mio. kr.

Der er i basisbudgettet indarbejdet en låneoptagelse på 25 mio. kr. Lånetilsagnet giver et merprovenu på 12,3 mio. kr., der er indarbejdet med 3 mio. kr. i 2017 og med 9,3 mio. kr. i 2018.

Heraf er forudsat anvendt 9 mio. kr. til yderligere anlægsinvesteringer i 2018.

Ændringerne vedr. særtilskud og lånetilsagn er indarbejdet i nedenstående spillerum 6.

Driftsrammen:

Driftsrammen tager udgangspunkt i de stående udvalgs budgetbidrag, byrådsbeslutninger, tekniske korrektioner samt regeringsaftalen.

De stående udvalg har udarbejdet forslag til driftsinvesteringsønsker samt forslag til prioriteringskatalog, hvilket fremgår af det udleverede budgetmateriale (budgetmappen m.m.), hvilket ikke er indarbejdet.

Anlægsrammen:

Anlægsrammen tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2016-2019 korrigeret for byrådsbeslutninger samt tekniske ændringer vedr. betalingsforskydninger.

Anlægsrammen indeholder en uudmøntet anlægspulje i 2017 på 6 mio. kr., på 12,431 mio. kr. i 2018, på 88,868 mio. kr. i 2019 og på 110 mio. kr. i 2020.

Der er udarbejdet forslag til nye anlægsprojekter. Oversigt og projektbeskrivelser over anlægsønsker fremgår af det udleverede budgetmateriale.

Opsamling:

Der mangler således stillingtagen til

• Indarbejdelse af driftsinvesteringsforslag
• Indarbejdelse af emner fra prioriteringskataloget
• Indarbejdelse af udfordringer/nye ønsker
• Udmøntning af anlægspuljerne i 2017-2019 samt evt. prioritering af nye anlæg. Det anbefales, at der ikke foretages udmøntning af 2020.

Anlægsniveau og servicedriftsrammen:

Anlægsrammen i økonomiaftalen er fastsat til 16,3 mia. kr. Den forholdsmæssige andel for Aabenraa Kommune udgør brutto 163 mio. kr. I spillerum 6 udgør anlægsrammen 162 mio. kr. brutto.

Servicerammen for Aabenraa Kommune er opgjort til 2,533 mia. kr.

Spillerum 6 udgør 2,531 mia. kr. og er således 2,1 mio. kr. under aftaleniveauet. 

Økonomi og afledt drift

Spillerum 6B (excl KIK)	2017	2018	2019	2020
Indtægter	-3.750.677	-3.804.453	-3.871.818	-3.940.472
Driftsudg. Incl. renter	3.627.722	3.704.621	3.802.783	3.875.185
Resultat ordinær drift	-122.955	-99.832	-69.035	-65.287
Anlæg incl. jordforsyning	150.873	119.013	120.000	120.000
Resultat	27.918	19.181	50.965	54.713
Netto lån (låneopt./afdrag)	-2.775	-5.333	17.675	29.123
Finansforskydninger	-6.186	-6.410	-6.641	-18
Påvirkning kassebeholdn.	18.957	7.438	61.999	83.818
Forventet kassebeh. Ult. 2016	-144.835
Forventet ult. Kassebeh.	-125.878	-118.440	-56.441	27.377

- = índtægter/overskud/kasseopsparing

+ = udgifter/underskud/kasseforbrug

Med de indarbejdede ændringer vil 2017 give et kasseforbrug på 18,957 mio. kr. og 2018 vil give et kasseforbrug på 7,438 mio. kr., hvilket overholder den økonomiske politiks målsætning om, at der maksimalt må bruges op til 20 mio. kr.

Overskud på ordinær drift skal ifølge den økonomiske politik minimum udgør 100 mio. kr. Dette overholdes i 2017.

Ultimo kassebeholdningen skal udgøre minimum 100 mio. kr. hvilket er overholdt i 2017 og 2018.

Høring/udtalelse

I perioden fra den 14. – 21. september foregår høring af de høringsberettigede organisationer.

Der er udarbejdet udkast til høringsbrev til HMU, Senior- og handicapråd.

Høringssvar vil blive udsendt den 22. september 2016.

Indstilling

Staben indstiller,

at ændringer, jf. spillerum 6, indarbejdes i budgetforslaget,

at der tages stilling til hvilke forslag til driftsinvesteringsønsker der skal indgå i budgetforslaget,

at der tages stilling til hvilke emner fra prioriteringskataloget der skal indgå i budgetforslaget,

at anlægsønskerne til 2017-2019 prioriteres og udmøntes via anlægspuljerne eller fra allerede prioriterede anlæg,

at der tages stilling til om der er andre ændringer til basisbudgettet, der skal indarbejdes i budgetforslaget, og

at udkast til høringsbrev til budget 2017-2020 godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

1. at godkendt.
2. at – 5. at jvf. udleverede materiale med budgetforlig. Anbefales godkendt, idet 8 stemte for og 2 (Povl Kylling (A) og Svend Hansen Tarp (A)) undlod at stemme.

6. at godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Bilag

Spillerumsoversigt 6 (Løbenr.: 258339/16)
Bevillingsoversigt 6A (Løbenr.: 258392/16)
Investeringsoversigt - skattefinansieret område (Løbenr.: 258334/16)
Investeringsoversigt - Jordforsyning (Løbenr.: 258335/16)
Generelle bemærkninger (Løbenr.: 258337/16)
Udkast til høringsbrev (Løbenr.: 258955/16)
Budgetforslag v4 (Løbenr.: 268917/16)

Sagsfremstilling

-

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

• Orienteret om at Aabenraa Kommune er blevet tovholder på opgaven vedrørende genforeningsjubilæet. Borgmester Thomas Andresen er blevet formand for præsidiet.

• Status på produktionsskolesagen.

• Orienteret om asylcenter i Uge overgår til beredskab.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på sit møde den 5. april besluttet, at der skal udarbejdes en budgetanalyse, med det formål at afdække den økonomiske og aktivitetsmæssige udvikling på Handicap og Psykiatriområdet. Analysen skal ses i lyset af, at området de seneste år har oplevet en massiv tilgang til området, og at Social og Sundhedsforvaltningen derfor har anmodet om en budgetudvidelse på 10,8 mio. kr. til budget 2017. Det er besluttet, at beløbet indtil videre placeres i en pulje under Økonomiudvalget. Analysen dækker perioden fra 2012 – 2017.

Der har ligeledes i forbindelse med budget 2016 været udarbejdet en budgetanalyse, hvis formål var at afdække styringen på det specialiserede voksenområde, og hvor fokus primært var på overgangen fra børn og familieområdet til voksenområdet. Tilgangen fra Børn og Familieområdet udgjorde og udgør fortsat en meget begrænset andel af den samlede tilgang.

Ud fra den anvendte prognosemodel og de forudsætninger denne bygger på, er det vurderet, at tilgangen i 2017 vil være på 67 helårspersoner, som skal have støtte efter enten § 85 (støtte i eget hjem), § 107 (midlertidig botilbud) eller § 108 (længerevarende botilbud). Det er ligeledes vurderet, at 12 helårspersoner vil have behov for §103 (beskyttet beskæftigelse) eller § 104 (aktivitets- og samværstilbud). Ud fra prognosemodellen forventes denne tilgang at fortsætte i 2018 og frem.

Analysen viser, at

• Udgifterne på området er i perioden 2012 – 2016 er steget med 35 mio. kr., hvoraf 10,4 mio. kr. er finansieret inden for Social og Sundhedsudvalgets ramme, mens 24,6 mio. er finansieret via rammeudvidelser. I 2017 forventes udgifterne at stige yderligere med 8,4 mio. kr. svarende til 67 helårspersoner på §85, 107 og 108, og 12 helårspersoner på § 103 og 104. Stigningen er begrundet i en øget tilgang til området.
• Der er sket en stigning i antallet af helårspersoner på 41% på § 85, 107 og 108 området, samtidig med, at gennemsnitsprisen er faldet med 11 %
• Den øgede tilgang forventes at fortsætte i 2017 og årene frem til 2020 ud fra den anvendte prognosemodel. Der kan således forventes et pres på kapaciteten i sær i forhold til de kommunale tilbud (indepakkerne), i det det er vurderet at 82 % af stigningen netop kan henføres til kommunale botilbud. Social og Sundhedsforvaltningen har besluttet, at der senest i forbindelse med budget 2018, skal tages stilling til hvordan denne kapacitetsudfordring kan håndteres.
• Der er sket en stigning i § 103 og 104 området på 8%, og en stigning i gennemsnitsprisen på 12 %. Årsagen til den stigende gennemsnitspris er blandt andet forklaret med, at konsekvenserne af førtidspensionsreformen har været at de borgere, der har de letteste funktionsevnebegræsninger i dag forsørges via kontanthjælpssystemet, og at dem der derfor er tilbage har sværere funktionsevnebegrænsninger derfor behøver mere støtte. Stigningen afspejler endvidere forvaltningens tilgang til opgaveløsningen med foks på at understøtte borgeren med §103 o §104 tilbud, fremfor dyrere tilbud.
• Udviklingen i støttebehovet er stigende. Dette kommer til udtryk ved, at af de borgere, der er visiteret til et kommunalt botilbud er andelen af pakker, der indeholder mest støtte, stigende. For udepakkernes vedkommende (hvor støtten leveres i borgerens eget hjem) er der ligeledes en tendens til at borgerne er mere støttekrævende.
• I perioden er der sket en 4 dobling i andelen af unge i alderen 18 – 24 år. Dette kan blandt andet, ifølge Handicap og Psykiatriafdelingen, forklares med at Aabenraa Kommune er massivt overrepræsenteret i forhold til borgere, der modtager ambulant psykiatrisk behandling fra Regionen.
• En benchmarking af udgiftsudviklingen viser, at Aabenraa Kommune i 2012 lå ca. 5 procentpoint under landsgennemsnittet, men i 2015 lå ca. 1 procentpoint over landsgennemsnittet og over gennemsnittet for Region Syddanmark. Nogle kommuner, blandt andet Vejle og Vordingborg har et lavere udgiftsniveau end Aabenraa og har alligevel formået at nedbringe udgifterne fra 2014 til 2015. Man skal dog samtidig være opmærksom på kommunernes forskellige udgiftsbehov.
• Tilgangen af borgere fra 2014 til 2015 var på 158 unikke personer. Heraf kom de 12 fra Børn og Familieafdelingen, mens 94 personer, dvs. næsten totredjedele, havde umiddelbart forud for været aktive i Jobcentersystemet (en del borgere må forventes fortsat at modtage forsørgelse fra Jobcenteret). Både til- og afgangen er størst i Center for Socialpsykiatri og Udsatte.

Ovenstående resultater af analysen giver anledning til følgende vurderinger og anbefalinger.

Det er vurderingen,

• At den anvendte aktivitetsstyring, som bygger på Bestiller og Udfører Modellen (BUM), har sin styrke i forhold til at skabe sammenhæng mellem pris og serviceniveau på en transparent måde (via takster for de visiterede pakker). Udfordringen med denne styringsmodel opstår når der kontinuerligt sker en tilgang til området, idet den indbyggede prognosemodel hermed får karakter af en nærmest lineær fremskrivning af forudsætningerne fra tidligere år. Dette betyder, at der, hvis der ikke arbejdes med serviceniveau og –adgang samt tidlig og forebyggende indsats i 2020 vil være behov for yderligere 29,7 mio. kr.
• at mønsteret, hvor hovedparten af borgerne ligeledes har en sag i Jobcentersystemet, kalder på et intensiveret samarbejde mellem Jobcenteret og Social og Sundhedsforvaltningen. Der er allerede etableret et vist samarbejde, men det er vurderingen at dette samarbejde bør udvikles endnu mere, således at det også kommer til at omhandle de styringsmæssige dele, herunder især udarbejdelsen af prognoser for den fremtidige udvikling på Handicap og Psykiatriområdet. Endvidere har nogle kommuner gode erfaringer med at sammentænke visse indsatser mellem de to områder, blandt andet anvendelsen af mentorer.
• at udviklingen for de under 25 årige bør afstedkomme en redegørelse for, hvilke potentielle forebyggende handlinger, der kan iværksættes. Handicap og Psykiatriafdelingen har peget på, at spørgsmålet om forebyggelse skal ses i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor den teknologiske udvikling og den kulturbestemte adfærd spiller en væsentlig rolle. Spørgsmålet om forebyggelse er komplekst blandt andet fordi årsagen til borgerens støttebehov sjældent kan henføres til en enkelt afdeling eller indsats, men ofte vil involvere flere afdelinger i kommunen. Nogle kommuner har med succes iværksat forebyggende indsatser, hvor resultatet har været at der efterfølgende er et markant mindre behov for blandt andet § 85 støtte.

På baggrund af ovenstående anbefales det, at

1. Der igangsættes et arbejde med at udvikle budget- og prognosemodellen, således at den i større omfang end i dag, tager højde for samspillet mellem Jobcenteret og Handicap og Psykiatri.
2. Den af Social og Sundhedsforvaltningen iværksatte analyse af kapacitetsbehovet på Handicap og Psykiatri (samt ældre) området færdiggøres med henblik på at indgå i budgetlægningen for 2018
3. at det tværfaglige samarbejde internt i Aabenraa Kommune styrkes fremadrettet med henblik på at understøtte  helhedsorienterede tidlige, forebyggende, rehabiliterende indsatser, blandt andet gennem KIK-projektet og et evt. kommende projekt om tværgående borgerforløb og sammenhængende ungeindsats.
4. Det afklares hvorvidt styringen og indsatsen i andre kommuner kan bidrage med eventuel inspiration.
5. Puljen på 10,8 mio. kr. flyttes fra den nuværende placering under Økonomiudvalget til Social- og Sundhedsudvalgets budget.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at anbefalingerne godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Sagsfremstilling

Kommunerne oplever et udgiftspres som følge af, at opgaven med at integrere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er øget. Årsagen hertil er en betydelig stigning i antallet af personer.

Derfor er der blevet indgået politiske aftaler mellem Regeringen og KL om tiltag på integrationsområdet, og kommunerne har fået tilført midler til finansiering af de kommunale merudgifter i 2016.

Aabenraa Kommune har udgifter som følge af flygtninge. Nogle af udgifterne afholdes på områder med statsrefusion, hvorfor disse ikke belaster kommunernes økonomi. Refusionerne indtægtsføres under de fagudvalg, som afholder udgifterne. En betydelig del af de kommunale udgifterne ligger på de budgetgaranterede områder (overførselsindkomster), hvor kommunerne under ét kompenseres, men denne kompensation ydes efterfølgende via finansieringssiden, hvorfor fagudvalgene ikke automatisk kompenseres for udgifterne til overførsler. Endelig er der betydelige udgifter, hvor der ikke er refusion, på fagudvalgenes serviceområder.

Udvidelsen i antallet af borgere bliver på nogle områder kompenseret som rammekorrektioner via demografimodellerne. Disse korrektioner er fratrukket i opgørelsen, der således opgør fagudvalgenes ikke finansierede merudgifter.

Grundet usikkerhed om antallet og tidspunktet for, hvornår nye flygtninge modtages, samt usikkerhed om antallet af familiesammenførte flygtning er tallene behæftet med usikkerhed.

Opgørelsen viser, at der samlet set forventes at være ikke finansierede merudgifter på 3,155 mio. kr. i 2016.

I 2017 forventes beløbet at udgøre 15,034 mio. kr. stigende til 18,301 mio. kr. i 2018 – primært grundet helårseffekten.

Merudgifterne er beregnet ud fra en forudsætning om en videreførelse af nuværende praksis.

Nyt paradigme fra 2017

I Økonomiaftalen fra juni 2016 fremgår: ”2,2 mia. kr. af det kommunale omprioriteringsbidrag for 2017 tilbageføres til kommunerne i 2017 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder i lyset af flygtningetilstrømningen”.

Derudover er der i forlængelse af de politiske aftaler i 2016 via lovgivningen åbnet for nye løsningsmuligheder på flygtningeområdet. Herunder ændrede regler for boligplacering, lempelser ift. modtageklasser og mulighed for alternative løsninger i stedet for de nuværende modtageklasser, regelforenkling – eksempelvis afskaffelse af integrationsplanen m.v.

Kommunerne har i 2016 fået ekstra midler, som følge af et udgiftspres, og har i 2017 fået lov til at råde over 2,2 mia. kr. som ellers var taget ud af den kommunale økonomi via omprioriteringsbidraget.

Fra og med 2017 er det således op til kommunerne at udnytte mulighederne og varetage opgaveløsningen indenfor den ramme, der er aftalt i økonomiaftalen. Der er således tale om et paradigmeskifte.

Opgørelsen af de forventede merudgifter for 2017 kan betragtes som en indikation af merudgifterne, såfremt de nuværende løsninger videreføres. Opgørelsen lægges dermed ikke til grund for rammekorrektioner i budgetlægningen 2017-2020, da det forudsættes, at den hidtidige praksis justeres i overensstemmelse med de nye muligheder.

Økonomi og afledt drift

Der tilgår i 2016 Aabenraa Kommune 0,244 mio. kr. til den virksomhedsrettede indsats på integrationsområdet i jobcentrene. Disse midler er ifm. sagen om midtvejsregulering 2016 placeret i en central pulje under Økonomiudvalget. Det anbefales, at midlerne omplaceres til den administrative organisation, hvor udgifterne til opgavevaretagelsen afholdes.

De ekstra midler, der i 2016 er tilført Aabenraa Kommune, er placeret i en pulje på 6,961 mio. kr.

Det anbefales at puljen fordeles til fagudvalgene som en forholdsmæssig kompensation af de opgjorte merudgifter:

Beløb i 1.000 kr.		Forventet regnskab	Kompensation til fordeling
		2016	2016
+ = udgifter, -= indtægter	Udvalg	(16PL)	(16PL)
Pulje til fordeling			-6.961
Ikke kompenserede merudgifter		10.691
Skole og undervisning	BUU-S	3.521	-2.293
Dagtilbud	BUU-S	2.711	-1.765
Børn og Familie (serviceudg.)	BUU-S	847	-551
Sundhed og forebyggelse, Sundhedsplejen	SSU	163	-106
Adm.org, Social og sundhed	ØK	48	-31
Adm.org, Jobcenter og Borgerservice	ØK	1.966	-1.280
Integration og enkeltydelse (overf.)	AU-O	480	-313
Øvr. Sociale udgifter (serviceudg.)	AU-S	955	-622

Indstilling

Direktionen indstiller,

at der i 2016 omplaceres 0,244 mio. kr. vedr. støtte til virksomhedspladser i kommunen fra en central pulje under Økonomiudvalget til Økonomiudvalget, administrativ organisation,

at fagudvalgene i 2016 kompenseres som anført ovenfor og

at fagudvalgene anmodes om at forholde sig til paradigmeskiftet fra og med 2017, herunder at udnytte de nye handlemuligheder mhp. at varetage integrationsopgaverne indenfor budgetrammerne.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Sagsfremstilling

Kommunen har i forbindelse med Økonomiaftalen for 2016 fået tildelt midler til løsning af nye og udvidede opgaver i forbindelse med BBR (Bygnings- og Boligregister).

Disse midler er allokeret under ”Øvrige puljer” under Økonomiudvalget jf. beslutning i ØU den 16. august, og søges i denne sag omplaceret til ”Administrativ Organisation” Kultur, Miljø & Erhverv.

SKAT har planlagt at anvende BBR-data til det kommende system for ejendomsvurdering. Det nuværende datagrundlag er ikke detaljeret nok til at give et retvisende grundlag for vurderingen. Data skal derfor forbedres og suppleres med især enheder til erhverv, landbrug og skovbrug og deres konkrete anvendelse samt med tekniske anlæg.

SKAT står selv for nyregistreringen, men har brug for kommunernes bistand i etableringsfasen, da SKAT ikke har indblik i byggeager mv. Der er tale om en meget omfattende opgave. Alene i Aabenraa Kommune skønnes der at være over 4.000 berørte ejendomme og ca. 12.000 berørte bygninger.

Desuden er der andre BBR-data, der skal forbedres, herunder bygningernes identifikation på kort (såkaldt geokodning).

Efter etablering vil der være en væsentlig øget datavedligeholdelsesopgave til kommunen. Der er både tale om flere data end i dag og skærpede tidsfrister, men derudover forventes der en hel anderledes detaljeret og tidsnær opmærksomhed på data fra borgerne og erhvervslivet, idet BBR-data fremover direkte og gennemsigtigt vil afspejles i ejendomsvurderingen.

En gennemgående korrekt registrering i BBR er ligeledes i kommunes interesse, da den kommende vurdering på samme måde som i dag danner baggrund for ejendomsværdiskatten, der tilkommer kommunen (beregnet som andel af den samlede befolkning). 

Økonomi og afledt drift

Der er i Økonomiaftalen aftalt finansiering til opgaven, hvor Aabenraa Kommunes andel udgør 0,344 mio. kr. i 2017 og 0,371mio. kr. i 2018 til opgaver forbundet med nyregistreringen samt 0,276 mio. kr. fra 2019 og frem til løbende vedligeholdelse af de nye BBR-oplysninger.

Det skønnes, at midlerne kan dække de lønudgifter, der ligger direkte i opgaven, såfremt processen gennemføres som planlagt. Afledte opgaver, såsom adresseændringer, lovliggørelse mv., som må forventes i ikke ubetydeligt omfang, er ikke dækket af midlerne, og er kun delvist gebyrfinansieret.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der under Økonomiudvalget omplaceres 0,344 mio. kr. i 2017, 0,371 mio. kr. i 2018 og 0,276 mio. kr. fra 2019 og frem fra ”Øvrige puljer” til ”Administrativ organisation”, Kultur, Miljø & Erhverv.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Sagsfremstilling

Kommunen har i forbindelse med Økonomiaftalen for 2016 fået tildelt midler til hurtigere erhvervsrettet sagsbehandling (servicemålsaftalen).

Disse midler er allokeret under ”øvrige puljer” under Økonomiudvalget jf. beslutning i ØU den 16. august, og søges i denne sag omplaceret til ”Administrativ organisation” Kultur, Miljø & Erhverv. 

Regeringen og KL har allerede i 2015 aftalt en hurtigere og bedre koordineret erhvervsrettet sagsbehandling, herunder reduktion af sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser for husdyrbrug og industrivirksomheder med en tredjedel. Der er opstillet konkrete servicemål i form af sagsbehandlingstid pr. sagstype.

Man nåede ikke at udmønte midlerne til understøttelse af opgaven i 2015, og har således fordelt midlerne ujævnt over årene 2016-2018, hvor 2016 også dækker 2015-udgiften.

Måling af sagsbehandlingstiderne samt anden IT-implementering og regelforenkling er først ved at komme på plads nu.

Under forudsætning af uændret antal ansøgninger, vil en stor del af sagerne i Aabenraa Kommune kunne afgøres i en tidsperiode, så de opfylder servicemålene. Dog er der en procesmæssig udfordring i de sager, der kræver flere koordinerede tilladelser, samt en udfordring i implementeringen af målingen af sagsbehandlingstiderne og andre IT-støttesystemer.

På landbrugsområdet har der i flere år været bevilliget ekstra midler, og i 2016 udløber den seneste tillægsbevilling på 0,400 mio. kr. Når denne bevilling bortfalder, vil servicemålene ikke kunne opfyldes for godkendelser af husdyrbrug.

Begrundet i den tidsmæssige forskydning i aftalen og opgaven, samt det todelte behov, foreslås midlerne fordelt over 3 år til fremsat sikring af en ekstra stilling på landbrugsområdet og midler til tidsopfølgning og procesoptimering for sager med flere koordinerede godkendelser.

Økonomi og afledt drift

Der er i økonomiaftalen aftalt finansiering til opgaven, hvor Aabenraa Kommunes andel udgør 0,585 mio. kr. i 2016 (dækkende 2015 og 2016), 0,398 mio. kr. i 2017 og 2018. 

Det foreslås, at midlerne i stedet fordeles med 0,460 mio. kr. årligt over årerne 2017 - 2019.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der omplaceres samlet 1,391 mio. kr. fra ” Øvrige puljer” til ”Administrativ organisation”, Kultur, Miljø & Erhverv under Økonomiudvalget, som fordeles ligeligt over årene 2017 – 2019.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Det indholdsmæssige godkendt, idet evt. flytninger mellem år af beløb håndteres i en eventuel overførselssag.

Afbud: Kim Brandt.

Sagsfremstilling

I 2007 blev Udviklingsparken Aabenraa (UPAA) etableret og den administreres i dag af Business Aabenraa, som står for udlejning, reception og sparring med iværksætterne.

Den aktuelle kvadratmeterpris er 952,08 kr. pr. år ekskl. moms. Foruden kontor har lejerne adgang til køkkenfaciliteter, mødelokaler med udstyr og reception.

På grund af konjunkturændringerne siden 2008 er lejeniveauet for højt i forhold til markedsniveauet. Samtidig er der ønske om at reducere det administrative arbejde med udlejningen ved at samle det kontraktlige i én aftale med hver lejer.

I 2010 blev lejeprisen sænket med 150 kr. pr. kvadratmeter pr. år, og huslejereduktionen blev gennemført ved hjælp af en allonge, som indtil 2013 blev fornyet hvert år for derefter at være blevet en permanent allonge. Allongen er administrativ besværlig at håndtere, og det vil være mere praktisk at arbejde med en fast kvadratmeterpris.

Kontorlokaler i Aabenraa by ligger mellem 400 – 650 kr. pr. kvadratmeter pr. år, hvilket er under Udviklingsparkens prisniveau. Selvom Udviklingsparkens lejere har adgang til fælles faciliteter, så vurderes det, at prisen ikke er konkurrencedygtig.

Såfremt prisen sænkes til 855,00 kr. og udlejningsprocenten er 80% vil Udviklingsparkens drift udvise et lille overskud.

Pr. 1. juli 2016 var udlejningsprocenten på 62%. I juli 2015 var udlejningsprocenten på 78%.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at den samlede kvadratmeterpris sænkes til 855,00 kr. pr. år.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Godkendt, idet der ønskes et beslutningsoplæg om UPAA`s fremtidige anvendelse og driftsform evt. i forbindelse med genforhandling af aftale med Business Aabenraa.

Afbud: Kim Brandt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har efterspurgt klarhed i procedurerne ved de såkaldte standsningssager.

Staben har derfor på baggrund af den relevante lovgivning udarbejdet vedlagte beskrivelse af rammerne og forsøgt at afklare de hyppigst forekommende spørgsmål.

Overordnet set kan udvalgsmedlemmer midlertidigt standse udførelsen af en beslutning truffet i et udvalg. Det sker ved at begære sagen i Byrådet. Det skal fremhæves, at muligheden for at standse en sag i et udvalg er en ret, det enkelte medlem har.

Det er alene udvalgenes afgørelser/beslutninger, der kan begæres indbragt for Byrådet. Det vil i udgangspunktet sige sager, hvor udvalget har kompetence til at træffe afgørelser/beslutninger.

En række sagstyper kan ikke standses

Udvalgsmedlemmer kan i udgangspunktet ikke standse sager, hvor udvalget ikke har kompetencen til at træffe afgørelser/beslutninger.

Eksempelvis tilkendegivelser, orienteringer, efterretninger, høringer og sager til udvalgets bemærkninger kan derfor ikke begæres i Byrådet af et udvalgsmedlem.

Det samme gælder processuelle spørgsmål, f.eks. indhentelse af oplysninger fra forvaltningen eller fremsendelse af sager i høring.

I vedlagte bilag præciseres regler og betingelser for ”standsningssager”/sager som begæres i Byrådet med flere eksempler.

Konsekvenser af at standse en sag

Et udvalgsmedlem, der benytter sin standsningsret, standser alene, at beslutningen bliver ført ud i livet.

Når sagen er begæret i Byrådet, betyder det, at Byrådet har pligt til behandle sagen og træffe afgørelse om, hvorvidt den standsede beslutning skal udføres.

Økonomiudvalgets rolle

Er en sag begæret indbragt for Byrådet, skal den forelægges for Byrådet på førstkommende Byrådsmøde uden unødig forsinkelse.

Økonomiudvalget bør dog behandle sagen og give sin indstilling, forudsat at det ikke forsinker Byrådets behandling.

Tilbagetrækning af en standsningssag

En sag, der er begæret i Byrådet, kan trækkes helt ind til Byrådsmødets start.

Den eller de medlemmer, som har begæret sagen i Byrådet, skal i givet fald tilkendegive ønsket om at trække sagen tilbage overfor borgmesteren.

Indstilling

Staben indstiller,

at orienteringen om regler og betingelser i ”standsnings-sager”/sager begæret i Byrådet tages til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Bilag

Bilag - regler og procedurer "standsningssager"/sager begæret i Byrådet (Løbenr.: 259443/16)

Sagsfremstilling

Hermed fremlægges forslag til Økonomiudvalgets mødekalender for 2017. Det foreslås, at der normalt afholdes to møder om måneden – 1. og 3. uge, og at møderne holdes tirsdage kl. 15.30 på Rådhuset, Skelbækvej 2 i Aabenraa.

Der afholdes budgetseminar den 4. – 5. september.

Der vil være undtagelser fra de nævnte principper. De skyldes ferie, helligdage og budgetbehandlinger.

Mødekalender er vedhæftet.

Til orientering fremgår forslag til byrådets mødedatoer også af kalenderen.

De foreslåede mødedatoer for 2017 er:

10. januar

17. januar

07. februar

07. marts

21. marts

04. april

18. april

02. maj

23. maj

06. juni

20. juni

15. august

22. august

12. september

03. oktober

10. oktober

07. november

22. november

12. december

Indstilling

Staben indstiller,

at de foreslåede mødedatoer godkendes, og

at møderne afholdes på Rådhuset, Skelbækvej 2 i Aabenraa.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Bilag

Politisk mødekalender 2017 (Løbenr.: 260682/16)

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har afsat midler til trafiksikkerhedsarbejder, med det formål at kunne gennemføre fysiske ændringer på vejnettet, hvor trafiksikkerheden kan forbedres. Anlægsbevillingen gives til vejombygning ved et vejkryds lokaliseret som særlig uheldsbelastet, en såkaldt sort plet. Endvidere fortsættelse af trafiksikkerhedsindsatsen ved en række andre trafikfarlige lokaliteter på vejnettet.

Bevillingen anbefales anvendt til tre indsatser:

1. sorte pletter
2. fysiske ændringer afledt af trafiksikkerhedsinspektion
3. skolestrækningsprojekt ved Camma Larsens-Ledets Vej og Nyløkke, Aabenraa

Tiltagene er beskrevet i bilaget.

Kultur, Miljø & Erhverv anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til henholdsvis sorte pletter 1,75 mio. kr., trafiksikkerhedsrevision for de alvorligste lokaliteter 0,545 mio. kr., samt til skolestrækningsprojektet Camma Larsen-Ledets Vej 0,205 mio. kr.

Økonomi og afledt drift

Til finansiering af overstående er der på investeringsoversigten 2016-2019 under Teknik- og Miljøudvalget afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. ”Sorte pletter, pulje”.

Ombygningen af krydset ved Hærvejen-Hellevadvej medfører en afledt driftsudgift på 0,01 mio. kr. årligt.

Tiltag afledt af trafiksikkerheds­inspektion, skolestrækningsprojektet ved Camma Larsen-Ledets Vej forventes ikke at give ændringer i afledt drift.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling til venstresvingsbane og krydsningshelle i krydset Hellevadvej/Hærvejen i Rødekro på 1,75 mio. kr. samt til udbedringer af de farligste lokaliteter fundet i årets trafiksikkerhedsinspektion på 0,545 mio. kr.

Projekterne finansieres af rådighedsbeløbet på 2,5 mio. kr. til ”sorte pletter, pulje” på investeringsoversigten 2016 under Teknik- og Miljøudvalget,

at der meddeles en tillægsbevilling til rådighedsbeløb og anlægsbevilling til projektet ”Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke” på 0,205 mio. kr. Projektet finansieres af restrådighedsbeløbet på 0,205 mio. kr. til ”sorte pletter, pulje”,

at Teknik- og Miljøudvalget årligt tilføres 0,01 mio. kr. til den afledte drift, som finansieres af puljen ”afledt drift” under Økonomiudvalget, når projektet afsluttes,

at forvaltningen bemyndiges til at optage forhandlinger med lodsejer med henblik på at opnå forlig via frivillige aftaler, og

at der kan igangsættes ekspropriation af det nødvendige areal, hvis der ikke kan opnås forlig via frivillige aftaler.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 07-09-2016

Anbefales godkendt.

Jens Wistoft deltog ikke i behandling af punktet.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Bilag

Beskrivelse af tiltag til sortplet 2016 (Løbenr.: 254490/16)
Skitse af krydsombygning ved Hærvejen/Hellevadvej (Løbenr.: 249942/16)
Oversigtskort syd - Sorte pletter 2016 (Løbenr.: 253021/16)
Oversigtskort nord - Sorte pletter 2016 (Løbenr.: 253018/16)

Sagsfremstilling

Et forslag til Lokalplan nr. 81 for et boligområde ved Fladhøjvej i Rødekro har været fremlagt i offentlig høring fra den 30. marts til den 25. maj 2016 efter vedtagelse af forslaget på Byrådsmødet den 24. februar 2016.

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af op til 75 åben-lav boliger og 40 tæt-lav boliger, ligesom der i lokalplanen sikres grønne fællesarealer og støjafskærmning mod jernbanen.

I forbindelse med den offentlige høring indkom der 30 høringssvar herunder en underskriftsindsamling med 619 underskrifter fra borgere i Rødekro.

Hovedparten af høringssvarene omhandler modstand mod den foreslåede vejadgang til området fra Fladhøjvej. Modstanden er hovedsaligt begrundet i en bekymring for trafiksikkerheden for bløde trafikanter i området samt ønske om udvidelse af Fladhøjvej. Der er endvidere indkommet alternative idéer til vejadgange til området.

Under høringen er der afholdt et borgermøde vedr. planen med særligt fokus på vejadgangen til området. Her deltog omkring 100 borgere samt Vækst- og Udviklingsudvalget.

Der er endvidere indgivet klage til Natur- og Miljøklagenævnet vedr. beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering i forbindelse med planen.

I henhold til planlovens § 27 stk. 2 kan byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse foretage mindre ændringer af det offentliggjorte planforslag. De af forvaltningen foreslåede ændringer er af mindre omfang og til gunst for flere af de personer, der har gjort indsigelse. Derfor vurderer forvaltningen, at planforslaget med de foreslåede ændringer ikke skal forelægges offentligt på ny.

Det indstilles til at vedtage forslag til lokalplan endeligt med de ændringer, der er foreslået i notat af 20. august 2016.

Planmæssige forhold

Området er beliggende i landzone og oveføres til byzone ved lokalplanens vedtagelse.

Området vejbetjenes fra Fladhøjvej beliggende vest for området via en ny stamvej. Stamvejens vestligste del vil berøre matr. 250 af Mjøls, Rise. Ejeren af denne ønsker ikke at sælge areal til stamvejen. Som forudsætning for lokalplanens realisering skal Aabenraa Kommune derfor ekspropriere 80 m2 med hjemmel i Planlovens § 47.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger inden for skovbyggelinje. Der er ansøgt om reduktion af denne hos Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning inden for lokalplanområdets delområder til boliger.

På grund af områdets placering ved jernbane, indeholder lokalplanen bestemmelser om, at de gældende grænseværdier for hhv. støj og vibrationer skal overholdes inden ibrugtagning af bebyggelse. Ligeledes er der givet eksempler i lokalplanen på, hvilke typer byggeri, der er tilladt på de dele af lokalplanområdet der er ramt af støj. Endvidere er der krav om etablering af støjvold/skærm for at minimere støjforureningen i området.

Økonomi og afledt drift

I notatet af 20. august 2016 indstilles der til, at der i lokalplanens redegørelse tilføjes, at Fladhøjvej bør udvides, når tre boligveje er etableret i lokalplanområdet.

Såfremt der etableres en yderligere udkørsel nord for den eksisterende ved Hærvejsskolen, bør Fladhøjvej ligeledes udvides.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forslag til Lokalplan nr. 81 – Boliger ved Fladhøjvej, Rødekro vedtages endeligt med de ændringer, som er foreslået i notat af 20. august 2016.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 08-09-2016

Der blev fremsat ændringsforslag fra Socialdemokratiet om at krydsningen af cyklister ved den nye vejføring fra Fladhøjparken skal ske ved en tunnel løsning.

For ændringsforslaget stemte Erik Uldall Hansen og Helga Nørgaard.

Imod stemte Erwin Andresen, Philip Tietje og Rasmus Lyngbak Bøgen.

Forvaltningens indstilling  anbefales godkendt, idet 3 stemte for - Erwin Andresen (S ), Philip Tietje (V) og Rasmus Lyngbak Bøgen (V).

Imod stemte Helga Nørgaard og Erik Uldall Hansen (A).

Afbud: Martin Ugilt Thomsen og Jens Nicolai Wistoft.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Anbefales godkendt, idet et flertal på 7 stemte for flertallets indstilling i Vækst- og Udviklingsudvalget.

2 stemte imod (A og C).

A stemte imod, idet de ønsker en tunnel.

C kan ikke stemme for på det foreliggende trafikgrundlag.

Afbud: Kim Brandt.

Svend Hansen Tarp deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Høringssvar - Forslag til Lokalplan 81 (Løbenr.: 67470/16)
Tillæg til høringssvar - Spejdergården (Løbenr.: 267631/16)

Sagsfremstilling

På Vækst- og Udviklingsudvalgets møde den 11. august 2016 behandlede udvalget, ansøgning om godkendelse af salg af almen bolig i DVB Syd’s afdeling 10. Udvalget besluttede, at udsætte sagen for nærmere belysning af muligheden for nedrivning af ejendommen.

Ansøgning om salg er begrundet med, at der gennem en del år har været tomgang, da det er svært at finde nye lejere i forhold til boligernes beliggenhed. Det har ført til, at organisationsbestyrelsen har besluttet, at det ikke længere kan svare sig at forsøge genopretning af lejemålene og ejendommen. Et frasalg af ejendommen er godkendt af repræsentantskabet den 17. juni 2015.

På baggrund af Vækst- og Udviklingsudvalgets beslutning på den 11. august 2016, har forvaltningen været i kontakt med Boligkontoret Danmark, der har fremsendt beregning over tab ved nedrivning. Beregningen baserer sig på forventede udgifter til nedrivning og forundersøgelser hertil, samt hvad et salg af grunden forventes at kunne indbringe. Beregningen viser et forventet tab for afdelingen på 493.000 kr. Skulle det vise sig, at være miljøskadelige stoffer på ejendommen, vil det fordyre nedrivningen.

I kommunens signal-lysmodel over status på den byggetekniske og økonomiske tilstand for 2015, er afdelingen ratet til den næstlaveste rating, som er kritisk. Ratingen har baggrund i, at den gennemsnitlige byggetekniske tilstand er ratet i laveste kategori, og at der er meget tomgang i afdelingen, mens den økonomiske tilstand i afdelingen er acceptabel.

Både frasalg og nedrivning af ejendommen vil styrke afdelingens rating, da det vil have indflydelse på den bygningsmæssige tilstand, tomgangsleje og dermed på økonomien i afdelingen, hvor den for nuværende taber i underkanten af 0,100 mio. kr. pr. år på tomgangsleje.

Selv om den økonomiske tilstand i afdelingen er acceptabel, er økonomien ikke så stærk, at afdelingen selv kan bære udgiften til nedrivningsomkostningerne, hvorfor der vil blive tale om, at der skal gennemføres en kapitaltilførsel til afdelingen. Typisk er finansieringen i en kapitaltilførselssag delt så kommunen bidrager med 1/5, men i tilfælde af nedrivning, har Boligkontoret Danmark erfaring for, at kreditforeningen ikke vil deltage, hvorfor kommunens andel i forbindelse med kapitaltilførslen forventes at være 1/4. Kapitaltilførslen vil være ud over kommunens garanti i ejendomme, som stadig skal indfris.

Der er tilkendegivelse fra Landsbyggefonden om, at de er indstillet på at godkende et salg af afdelingen. Ved nedrivning af ejendommen, skal sagen behandles ved Landsbyggefonden med henblik på godkendelse af nedrivningen.

Boligkontoret Danmark fortæller, at der er interesserede købere i lokalområdet.

På baggrund af uforudsigeligheden i forbindelse med den økonomiske beregning ved nedrivning, en øget udgift for kommunen, interesserede købere, samt tilkendegivelse fra Landsbyggefonden, anbefaler forvaltningen, at et salg af ejendommen godkendes.

Økonomi og afledt drift

Restgælden på lån i ejendommen er oplyst til pr. 14. februar 2016, at udgøre 0,640 mio. kr., hvoraf der er kommunal garanti for 0,079 mio. kr. Det må forventes at hele garantisummen skal indløses ved et frasalg af ejendommen.

Ved salg vil garantisummen på 0,079 mio. kr. skulle finansieres via tillægsbevilling til anlægsbevilling med rådighedsbeløb i 2016.

Ved en nedrivning af ejendommen, vil der ud over den kommunale garanti på 0,079 mio. kr., kræve at kommunen deltager i kapitaltilførselssag med 1/4, hvilket forventes at svare til 0,124 mio. kr. En samlet forventet udgift på 0,203 mio. kr.

Ved nedrivning vil garantisummen på 0,079 mio. kr. og kapitaltilførslen på 0,124 mio. kr. skulle finansieres via tillægsbevilling. Garantisummen, som en anlægsbevilling med rådighedsbeløb i 2016, mens udgiften til kapitaltilførslen afholdes over grundkapitalkontoen.

Der er ikke bevilling i budgettet til garantisummen ved salg eller nedrivning, hvorfor finansiering forslås sker på grundkapitalkontoen.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at ansøgning om salg af ejendom godkendes, og

at der gives tillægsbevilling på 0,079 mio. kr. til anlægsbevilling med rådighedsbeløb i 2016, finansieret af grundkapitalkontoen.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 08-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Martin Ugilt Thomsen og Jens Nicolai Wistoft.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Svend Hansen Tarp deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Ansøgning om godkendelse af salg af ejendom (Løbenr.: 300847/15)
Referat repræsentantskabsmøde 17. juni 2015 (Løbenr.: 200002/16)
Beregning fra DVB Syd på udgift til nedrivning (Løbenr.: 245257/16)

Sagsfremstilling

I denne sag skal godkendes en ansøgning om budgetomplacering  af midler afsat til nye opgaver i lov- og cirkulæreprogrammet. Midlerne er afsat  under Økonomiudvalget til Social- og Sundhedsudvalget.

Baggrund

Baggrunden er, at der i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og via lov- og cirkulæreprogrammet er afsat og udmøntet midler til kommunernes arbejde med kompetenceløft af medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver, initiativer vedr. kronikere og lungesatsning m.v. samt til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen.

I forhold til disse tre områder skal midlerne søges særskilt af fagudvalget fra en afsat pulje under Økonomiudvalget.

Derfor skal midlerne overføres

Midlerne ansøges overført til Social- og Sundhedsudvalgets budgetramme, fordi de er afsat og udmøntet til kommunerne sammen med nogle forpligtelser, som Aabenraa Kommune ikke vil kunne leve op til, hvis midlerne ikke bruges som tiltænkt fra regeringens side.

Midlerne afsat til initiativer vedr. kronikere og lungesatsning er en vigtig forudsætning for at kommunen kan leve op til sine forpligtelser, fordi der forventes en stigning i antallet af borgere, der henvises til kommunale forebyggelsestilbud. 

I relation til midlerne til styrkelse af kommunale akutfunktioner er der behov for disse til fortsat kapacitetsopbygning og kvalitetsudvikling af akutfunktionen, så kommunen både kan leve op til Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger og fremtidige krav og til borgernes og det øvrige sundhedsvæsens berettigede forventning om et højt kvalificeret akuttilbud, der kan bruges som alternativ til indlæggelse eller efter indlæggelse.

I relation til midlerne til kompetenceløft af medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver, så er der behov for at disse bruges til at løfte såvel basale som specialiserede sygeplejefaglige kompetencer i Social & Sundhed bredt, bl.a. for at kunne sikre rettidig indsats overfor ældre borgere, der svækkes, og for at kunne yde specialiseret sygepleje til borgere, der udskrives fra sygehus stadigt tidligere.

Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Der skal i perioden 2017-2019 gennemføres en årlig status på akutfunktionerne, der også fokuserer på indsatserne for at løfte kompetencerne på sygeplejeområdet. Den kommende evalueringsplan vedr. Akutfunktionen vil understøtte disse krav.        

Ansøgningen er yderligere begrundet i de vedhæftede bilag.

Økonomi og afledt drift

Følgende midler er afsat i en pulje under Økonomiudvalget,

Tabel 1

1.000 kr.	2017	2018	2019	2019
Kompetenceløft	542	345	1.677
Kronikere og lungesatsning	704	892	892	892
Kommunal sundhed	1.147	1.585	2.053	2.053

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,

at midlerne jf. tabel 1 og begrundede ansøgninger søges budgetomplaceret fra Økonomiudvalget til Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Karina T. Rogat.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Svend Hansen Tarp deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Kompetenceløft af medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunen (Løbenr.: 247536/16)
Initiativer vedr. kronikere og lungesatsning (Løbenr.: 247541/16)
Styrkelse af den kommunale akutfunktion (Løbenr.: 247608/16)

Sagsfremstilling

I denne sag skal Den Sociale Rammeaftale 2017 godkendes.

Ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde ligger hos kommunerne.

I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der hvert år i regi af KKR Syddanmark en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er et fælles redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på området. Rammeaftalen 2017 består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Det overordnede indhold fremgår af det vedhæftede bilag ”Rammeaftale 2017” mens de konkrete aftaler findes i den tilknyttede ”Bilagssamling til Rammeaftale 2017”.

Socialdirektørforum har udarbejdet en fælles vision om det specialiserede socialområde. Visionen er styrende for udmøntningen af Rammeaftale 2017; ”Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det  specialiserede socialområde, blandt kommuner og region i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer, og skaber i videst mulige omfang løsninger i borgerens nærmiljø.”

Der sker konstant ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder. Det betyder, at der er brug for et hurtigt og fleksibelt samarbejde, hvor borgerne er i fokus. Socialdirektørforum ønsker de kommende år at fokusere på følgende temaer:

- Effekt – metoder der virker

- Videndeling

- Tværsektorielt fokus

- Specialiseringen ud til borgerne – matrikelløse indsatser

- Velfærdsteknologi

- Samarbejde med civilsamfundet

- Forebyggelse.

Der vil i 2017 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2016 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

Socialdirektørforum vil i 2017 få analyseret udvalgte områder for at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde, herunder:

- en beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal, som en del af analysen, ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen.

- en beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager. Beskrivelsen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark.

Høring/udtalelse

Handicaprådet den 17. august 2016:

Har ingen bemærkninger.

Indstilling

Social & Sundhed og Børn og Skole indstiller,

at Rammeaftale 2017 godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Anbefales godkendt.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Karina T. Rogat.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Svend Hansen Tarp deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Rammeaftalen 2017 (Løbenr.: 223583/16)
Bilagssamling til Rammeaftale 2017 (Løbenr.: 226952/16)

Sagsfremstilling

Byrådet skal i denne sag godkende revideret kvalitetsstandard for hjemmehjælp til for 2016.

Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v., samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens § 83 og 86.

Den reviderede kvalitetsstandard medfører en øgning i serviceniveauet med baggrund i lovændringer og vedtagelsen af Ældre- og værdighedspolitikken.

Serviceniveauet er øget ved tilførsel af centrale midler til klippekort for de svageste borgere i eget hjem. Herudover er der øget fokus på værdighed, der er finansieret af regeringens tilførsel af værdighedsmidler.

Der er indenfor rammen prioriteret, at der i særlige tilfælde kan visiteres til ledsagelse til sygehus for at optimere den svage borgers besøg i andet behandlingssystem.

Organisatorisk er der i myndigheden større fokus på at besøge borgeren i eget hjem eller på sygehus, hvilket kan betyde færre men mere kvalitative kontakter. Det betyder ligeledes, at der foreligger en mere individuel vurdering af den enkelte borgers behov; allerede på visitationstidspunktet.

Der er ikke længere tale om bevilling af midlertidig hjemmehjælp med egenbetaling. Derimod er indført rehabiliterende hjemmehjælp eller tidsbegrænset hjemmehjælp, hvor alle indsatser gives uden egenbetaling. Denne ændring øger behovet for opfølgning, idet borgere, der tidligere selv skulle betale dele af hjælpen, havde meget fokus på at blive afsluttet.

Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune har særlig fokus på rehabilitering af borgerne og hvorledes borgeren understøttes i at leve et liv med selvbestemmelse og mulighed for at vælge.

Opgaverne i hjemmet løses med udgangspunkt i den ”Rehabiliterende tilgang” og med fokus på værdighed. Der er for medarbejderne fokus på at løse kerneopgaven sammen med borgeren. At understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og ønske om at deltage i sociale fællesskaber.

Økonomi og afledt drift

Det korrigerede budget 2016 til hjemmehjælp udgør netto 121,628 mio. kr. ekskl. centralt tilførte midler. Heraf udgør den kommunale leverandørs andel (82%) 102,902 mio. kr. og den private leverandørs andel (18%) 18,726 mio. kr.

Kvalitetsstandarden er, når der ses bort fra centralt tilførte midler fra ældremilliarden og værdighedsmidler, udgiftsneutral.

Høring/udtalelse

Kvalitetsstandarden er hørt i Seniorrådet den 13. juni 2016.

Høringssvaret er delvist indarbejdet i kvalitetsstandarden. Der er dog fastholdt en forventning om, at hjælpen er værdig jf. værdighedspolitikken.

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,

at kvalitetsstandard for hjemmehjælp godkendes.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Karina T. Rogat.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kim Brandt.

Svend Hansen Tarp deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Kvalitetsstandard for hjemmehjælp, justeret 8. september 2016 (Løbenr.: 227027/16)
Høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for hjemmehjælp (Løbenr.: 183076/16)