Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

-

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

• Orienteret om borgersag.
• Opmærksomhed på kommende udpegning til multiarenaens bestyrelse på et kommende byrådsmøde.
• Orienteret om status på fusion af produktionsskolerne.

Sagsfremstilling

Aabenraa Byråd udpeger i forbindelse med sin konstituering efter et kommunalvalg byrådsmedlemmer til 52 råd, nævn og bestyrelser mv.

I god tid inden Kommunalvalget 2017 bør det overvejes om Aabenraa Kommune har en strategisk eller anden klar interesse  i byrådsmedlemmers udpegninger til alle disse råd, nævn og bestyrelser mv.

Også principielle overvejelser om udpegning af byrådsmedlemmer og stringens i form af ensartet udpegning til samme typer råd, nævn og bestyrelser bør indgå.

Endelig bør byrådsmedlemmernes egen evaluering af loyalitetskonflikter, tidsforbrug og manglende værdi i deltagelsen i råd, nævn og bestyrelser mv. indgå i overvejelserne (se nedenfor).

Forvaltningen har på den baggrund gennemgået de mange råd, nævn og bestyrelser mv., som byrådsmedlemmer er udpeget til. Formålet har været at skabe et beslutningsgrundlag for en evt. revurdering af udpegninger (se nedenfor).

Principielle overvejelser om udpegning af byrådsmedlemmer

Byrådsmedlemmer har det overordnede tilsyn med og beslutningskompetencer ift. større beslutninger om kommunale institutioner mv., og skal i den forbindelse varetage kommunens overordnede interesser. Derfor er det principielt en udfordring, hvis byrådsmedlemmer samtidig er medlemmer af f.eks. en institutionsbestyrelse, hvor man forventes at varetage netop den institutions specifikke interesser.

Her kan netop opstå nogle af de loyalitetskonflikter, som byrådsmedlemmer oplever iflg. Evalueringen af Arbejdsvilkår oplever (se nedenfor).

Samtidig vil stringensen i udpegninger øges, hvis man konsekvent vælger en bestemt type råd, nævn eller bestyrelser fra, f.eks. skolebestyrelser.

Byrådsmedlemmernes evaluering af deltagelse i råd, nævn og bestyrelser mv.

”Evalueringen af Arbejdsvilkår for Byrådsmedlemmer 2016”, som blev gennemført i forsommeren, påpeger, at kun 23 procent af byrådsmedlemmerne mener, at deres deltagelse i råd, nævn og bestyrelser mv. har stor værdi.

Derudover påpeger undersøgelsen, at kun 31 procent af byrådsmedlemmerne ikke oplever, at byrådsmedlemmer har loyalitetskonflikter i deres arbejde i råd, nævn og bestyrelser mv.

For det tredje viser ”Evalueringen af Arbejdsvilkår for Byrådsmedlemmer 2016”, at dobbelt så mange byrådsmedlemmer (62 procent) vurderer deres tidsforbrug på byrådsarbejdet som enten for højt eller til tider for højt mod kun 30 procent i 2013.

Fokus på strategisk interesse i oversigt over råd, nævn og bestyrelser mv.

Med ovenstående udgangspunkt har forvaltningen udarbejdet en oversigt over råd, nævn og bestyrelser mv., hvortil Byrådet har udpeget især byrådsmedlemmer, men i nogle tilfælde også andre politisk udpegede eller forvaltningsrepræsentanter (vedlagt som bilag).

Oversigten omfatter både råd, nævn og bestyrelser mv., hvor Aabenraa Kommunes åbenlyse strategiske eller anden klare interesse tilsiger, at man fortsat udpeger byrådsmedlemmer.

Oversigter indeholder også råd, nævn og bestyrelser mv., hvor udpegningen helt kan ophøre med eller uden vedtægtsændringer inden Kommunalvalget 2017.

Oversigten omfatter endelig også råd, nævn og bestyrelser mv., hvor der nok er lovkrav om udpegning af byrådsmedlemmer, men hvor antallet kan reduceres.

Aabenraa Kommunes åbenlyse strategiske interesse i udpegninger (17)

Der er identificeret 17 råd, nævn og bestyrelser, hvor der synes at være en åbenlys strategisk interesse i at udpege byrådsmedlemmer, og som anbefales videreført.

Den åbenlyse strategiske interesse falder inden for tre kategorier, som alle har afgørende betydning for Aabenraa Kommunes udvikling. Kategorierne er:

Vækst & Beskæftigelse (7), som eksempelvis rummer bestyrelsen for Arwos, bestyrelsen for Business Aabenraa og Udviklingsråd Sønderjylland;

Uddannelse (3), som rummer Uddannelsesråd Aabenraa, bestyrelsen for Social og Sundhedsskolen, Syd og bestyrelsen for Aabenraa Statsskole;

Kultur, Historie & Natur (7), herunder blandt andet bestyrelsen for Museum Sønderjylland, bestyrelsen for Arena Aabenraa, Kulturudvalget for Grænseregion Sønderjylland-Schleswig og Fredningsnævnet.

Anden klar interesse i udpegninger (3)

Aabenraa Kommune har en anden klar interesse i at udpege byrådsmedlemmer til tre andre råd, nævn og bestyrelser mv., hvor enten særlige hensyn til en bestemt gruppe borgere eller varetagelse af kommunens interesser ift. staten og/eller en kreds af kommuner tilsiger politisk repræsentation. Også de anbefales videreført.

Det drejer sig om Handicaprådet, VandOplandsStyregruppen og Den dansk-tyske Grænsevandløbskommission.

Ingen åbenlys strategisk eller anden klar interesse i udpegninger (32)

I en større gruppe af råd, nævn og bestyrelser mv. tilsiger hverken en åbenlys strategisk eller anden klar interesse for Aabenraa Kommune, at byrådsmedlemmer udpeges dertil.

Samtidig er der for en del af disse potentielle uhensigtsmæssigheder og loyalitetskonflikter, når byrådsmedlemmer deltager.

Derfor lægges der op til en drøftelse af, om byrådsmedlemmer med fordel kan erstattes af enten andre politisk udpegede eller forvaltningsrepræsentanter i disse råd, nævn og bestyrelser mv. Det vil i nogle tilfælde kræve ændring af vedtægter, retningslinjer eller lignende.

I et mindre antal råd, nævn og bestyrelser vil Byrådets udpegninger helt kunne ophøre.

Hvilke råd, nævn og bestyrelser mv. er IKKE medtaget i gennemgangen og oversigten?

Medtaget i Forvaltningens gennemgang er IKKE råd, nævn og bestyrelser mv., hvor et lovkrav udløser udpegning af et eller flere byrådsmedlemmer.

Medtaget er heller IKKE såkaldte §60 selskaber (Beredskabskommissionen, Taxinævnet, Modtagestation Syddanmark).

Heller IKKE råd, nævn og bestyrelser mv., hvor udpegningen af byrådsmedlemmer foregår i fællesskab af de sønderjyske kommuner (EUC, VUC, Det Sønderjyske Koordinationsudvalg, Destination Sønderjylland), er medtaget.

Indstilling

Staben indstiller,

at de grundlæggende strategiske, principielle og ressourcemæssige overvejelser bag gennemgangen af udpegninger til råd, nævn og bestyrelser drøftes.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Drøftet.

Bilag

Sagsfremstilling

Regeringen har tidligere på året sammen med arbejdsmarkedets parter vedtaget at indføre en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som skal hjælpe nytilkomne flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Uddannelsen varer 2 år, og er målrettet flygtninge og familiesammenførte i alderen 18 til 40 år. Uddannelsen indføres fra den 1. juli 2016 som en 3årig forsøgsordning.

Private virksomheder, der etablerer og gennemfører IGU-forløb, bliver, til forskel fra kommunale institutioner, tilgodeset med en bonus på 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

Aabenraa Kommune går som arbejdsgiver selv foran i at tage et socialt ansvar. Det vil være en hjælp når Jobcentret overfor privat virksomheder skal motivere dem til at oprette IGU-forløb, at kommunen selv har demonstreret, at de tager et socialt medansvar.

I et forsøg på at fremme interessen for de nye IGU-forløb blandt Aabenraa kommunes institutioner lægges der op til at indføre en todelt bonusordning til de første 20 af Aabenraa Kommunes institutioner, der ansætter en IGU-elev:

· En bonus på 30.000 kr., efter 6 måneders ansættelse.

· En bonus på 45.000 kr. når det 2årige forløb er fuldført.

Bonusordningen foreslås finansieret indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsområde. Den samlede bonus, efter fuldført forløb, udgør omtrent halvdelen af den elevløn, institutionen skal betale i den 2årige periode, uddannelsen varer, og er mindre end den netto-udgift kommunen ellers vil have, hvis flygtningen i stedet for modtager integrationsydelse. Kommunen kan samtidig hjemtage et resultattilskud fra Staten på op til 75.000 kr., når en flygtning eller familiesammenført kommer i ordinær beskæftigelse i minimum 6 måneder. KL oplyser, at en IGU-stilling bliver betragtet som en ordinær ansættelse.

Ansættelse af IGU-elever i Aabenraa Kommune ligger i tråd med CSR-strategiens formål om at styrke arbejdsløse borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, og at være et attraktivt uddannelsessted for unge og voksne.

Arbejdsmarkedsudvalget har den 20.9.2016 anbefalet sagen godkendt. Udvalget ser, at IGU vil kunne understøtte, at flere flygtninge i Aabenraa kommer ind på arbejdsmarkedet. Et opmærksomhedspunkt var dog, om IGU fortrænger andre fra at få job/elevplads i kommunens institutioner.

HMU har behandlet sagen den 27.9.2016, og har ingen bemærkninger til sagen.

Økonomi og afledt drift

Ved beregning af de økonomiske konsekvenser er der taget udgangspunkt i følgende forudsætninger.

IGU uddannelsen er 2 årig, og forudsætningerne er derfor beregnet for en 2 årige periode.

For en institution, som ansætter en person i en IGU stilling, forventes lønudgiften i to år at være 0,156 mio. kr. Dertil kommer en refusion i form af en bonus jf. sagsfremstillingen på 0,075 mio. kr. Nettoudgiften for to år forventes at være 0,082 mio. kr.

Ved beregning af besparelsen er der taget udgangspunkt i forvaltningens forventede fordeling på forsørger og ej forsørgere, som kommer i IGU forløb.

Det anbefales, at budgettet til integrationsydelse reduceres med henholdsvis 1,196 mio. kr. i 2017 og 2018, og at 0,600 mio. kr. i 2017 og 0,900 mio. kr. i 2018 af reduktionen overføres til en bonuspulje under Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsniveau vedr. serviceudgifter. Bonus vil blive udbetalt som en refusion til institutionerne.

Forvaltningen anbefaler, at nettobesparelsen på 0,596 mio. kr. i 2017 og 0,296 mio. kr. i 2018 forbliver i Arbejdsmarkedsudvalget – dog således, at det halve af besparelsen overføres til Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsniveau vedr. serviceudgifter til finansiering af forventede merudgifter på lægeerklæringer på integrationsområdet. Den resterende besparelse forbliver på politikområdet til finansiering af forventede merudgifter på tolkebistand.

Indstilling

Staben og Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at der etableres en støtteordning til kommunale arbejdspladser på op til 20 IGU pladser finansieret indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsområde.

at der meddeles en negativ rammekorrektion på 0,600 mio. kr. i 2017 og 0,900 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter,

at der meddeles en rammekorrektion på 0,600 mio. kr. i 2017 og 0,900 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter,

at der meddeles en negativ rammekorrektion på 0,298 mio. kr. i 2017 og 0,148 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter, og

at der meddeles en rammekorrektion på 0,298 mio. kr. i 2017 og 0,148 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Den 26. august 2016 indgik Regeringen og en række andre partier en aftale om udmøntning af midler til trafikanlæg, herunder til en ny motorvejstilslutning ved Rødekro.

Tilslutningen omfatter anlæg af nordvendte ramper ved Bodumvej, og anlæg af en shunt mod Aabenraa for sydfra kommende motorvejstrafik ved den østlige rundkørsel i Rødekro.

Disse anlæg giver en række afledte effekter på det kommunale vejnet. Dels åbnes der op for adgang for modulvogntog til industriområdet i Brunde, og dels bliver trafikken på Løgumklostervej mellem Aabenraa og Rødekro påvirket.

Da der nu er klarhed over ændringerne ved rundkørslerne i Rødekro, er grundlaget for en undersøgelse af trafikken ved krydset Erik Jessens Vej – Løgumklostervej på plads. Krydset bliver mere og mere belastet efterhånden som det nye sygehus tages i brug, og trafikmængden dertil øges.

På investeringsoversigt 2016-2019 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. i 2016 til undersøgelse og projektering af ændringer i dette kryds.

Disse arbejder foreslås igangsat, og der søges nu om frigivelse af bevilling på 0,3 mio. kr. dertil.

Da alle afledte effekter af den nye motorvejstilslutning med fordel kan behandles samtidigt, foreslås en del af rådighedsbeløbet 0,1 mio. kr., frigivet til en analyse af behovet for og økonomien bag tilretninger af vejene i industriområdet, med henblik åbning af disse for modulvogntog. Analysen har også til formål at tilvejebringe et grundlag for at kunne indgå eventuelle virksomhedsaftaler med de virksomheder, der kan have ønske om medfinansiering af de fysiske ændringer, der giver adkomst for modulvogntog.

Økonomi og afledt drift

På investeringsoversigt 2016-2019 under Teknik- og Miljøudvalget, er der afsat 0,4 mio. kr. til projektet Rundkørsel Erik Jessens Vej/Løgumklostervej, Aabenraa.

Rådighedsbeløbet skal dække et ideoplæg og projektering.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til analyse og projektering af en ombygning af krydset Erik Jessens Vej / Løgumklostervej. Anlægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på 0,4 mio. kr. på investeringsoversigt 2016-2019 for projektet Rundkørsel Erik Jessens Vej / Løgumklostervej, Aabenraa, og

at der gives anlægsbevilling på 0,1 mio. kr. til analyse af behovet for ombygning af kommuneveje i industriområdet i Brunde, med henblik på indretning af vejene til modulvogntog. Anlægsbevillingen finansieres af restrådighedsbeløbet på 0,1 mio. kr. på investeringsoversigt 2016-2019 for projektet Rundkørsel Erik Jessens Vej / Løgumklostervej, Aabenraa.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-10-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kurt Andresen

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Sagen her handler om frigivelse af anlægsbevilling til gennemførelse af planlægning for cykling og skoleveje omkring Løjt Skole og Hærvejsskolen.

Som en del af projektet om Padborg Skolecykelby blev der med succes gennemført planlægning og kvalificering af cykelbyprojektet i en arbejdsgruppe med lokal forankring.

Med de gode erfaringer herfra in mente har Kultur, Miljø & Erhverv startet en tilsvarende proces i Løjt Kirkeby, som et parallelt forløb til arbejdet med udviklingsplanen for Løjt. Planlægningen omfatter blandt andet en identifikation af skoleveje, beskrivelse og prioritering af fysiske projekter og formulering af en trafikpolitik for skolen.

Arbejdsgruppen i Løjt har repræsentation fra skole, forældre, idrætshal, nærpoliti og Løjt Lands Fællesråd, og har til opgave at sikre en helhedsorienteret indsats for fremme af cykling i Løjt.

I forbindelse med flytning af Hærvejsskolen til Skovbrynet i Rødekro og byggemodning af et område op til skolen, er der stor lokal interesse for de trafikale forhold, ikke mindst i forhold til elevernes fremtidige skolevej. Det er derfor oplagt at gennemføre en tilsvarende, systematisk planlægnings­proces for cykelveje i Rødekro. Også i dette tilfælde opnås synergi via koordinering af processerne for cykelfremme og for udviklingsplanen i Rødekro.

Arbejdsgruppen i Rødekro er endnu ikke nedsat, men tænkes at få en lignende repræsentation som i Løjt.

Kultur, Miljø & Erhverv har truffet aftale med en rådgiver om at bidrage til planlægningsopgaverne i Løjt og Rødekro.

Økonomi og afledt drift

På investeringsplanen for 2016-2019 under Teknik- og Miljøudvalget er der et resterende rådighedsbeløb på 0,875 mio. kr. på projektet Cykelstipulje.

Udgifterne til planlægningsopgaven består af honorar til rådgiveren på 0,075 mio. kr. vedrørende Løjt og 0,150 mio. kr. vedrørende Rødekro, dvs. i alt 0,225 mio. kr.

Der vil herefter restere et rådighedsbeløb på 0,650 mio. kr., som i forbindelse med bevillingskontrollen pr. 30/9 2016 vil blive søgt overført til brug i 2017.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der gives anlægsbevilling på 0,225 mio. kr. til gennemførelse af planlægning for cykling og skoleveje i Løjt Kirkeby og Rødekro. Bevillingen finansieres af det resterende rådighedsbeløb på 0,875 mio. kr. på projektet Cykelstipulje, på investeringsplan 2016-2019 under Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-10-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kurt Andresen

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Loddenhøj Jollelaug har anmodet om frigivelse af anlægsbevilling til etablering af en jollehavn, parkeringsareal og en ny strand ved Loddenhøj.

Der blev i budget 2016 afsat kr. 1 mio. kr. som primært skulle medgå til etablering af et udvidet strandområde og parkeringspladser i tilknytning til jollehavnen. Der er afsat 0,015 mio. kr. til afledt drift de følgende år.

Baggrunden er, at der den 26. oktober 2011 blev afholdt et møde med udvalgsformændene for henholdsvis Kultur & Fritid, Teknik & Miljø og Plan & Trafik samt repræsentanter for en arbejdsgruppe med henblik på at etablere en jollehavn ved Loddenhøj. Arbejdsgruppen (Jollelauget) skulle selv søge om tilladelse til havnen hos Kystdirektoratet. Jollelauget fik anlægstilladelse til havnen 24. september 2014. Havnen skal realiseres inden 3 år efter at tilladelsen er meddelt.

Kommunen udarbejdede en lokalplan med det formål at sikre en helhed i området og give offentligheden mulighed for at øve indflydelse på planlægningen. Der blev sendt et forslag til Lokalplan nr. 85 i høring i efteråret 2015 samt afholdt et borgermøde i midten af september 2015. Der indkom 39 høringssvar, hvor af en stor del var mod etableringen eller havde ændringsforslag til jollehavnen.

Byrådet vedtog den 29. juni 2016 Lokalplan nr. 85 for en jollehavn, campingplads og strand ved Loddenhøj med et tilhørende Kommuneplantillæg nr. 51.

Lokalplanen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af 6 interessenter/ borgere fra området. Sagen forventes behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet i efteråret 2016. Såfremt klagenævnet erklærer lokalplan og kommuneplantillægget ugyldigt, skal der udarbejdes et nyt plangrundlag.

Jollehavnen har fremsendt et materiale i forbindelse med anmodningen om frigivelsen af midlerne. Materialet indeholder visualiseringer, udkast til en lejekontrakt for det pågældende landareal til havnen, som er ejet af Aabenraa Kommune og et ordensreglement for havnen i henhold til Trafikstyrelsens regler for havne. Sagen om indgåelse af lejekontrakt skal godkendes af Økonomiudvalget og ordenreglementet skal godkendes af Trafikstyrelsen.

Der foreligger ikke en opgørelse fra Jollelauget, over hvad de enkelte dele af projektet vil koste at gennemføre. Der skal udføres en del jordarbejde for at etablere et plant areal til parkering, herunder stenkastning mod havnebassinet, samt at der skal oppumpes en del sand fra det kommende havnebassin til den nye strand. Den nye strand er afhængig af den sydlige havnemole, idet halvdelen af udgiften til denne må kunne indgå i strandopbygningen. Jollerampen må delvis vurderes at have almenhedens interesse, idet den kan anvendes til redningsindsatser til søs.

Forvaltningen er ligeledes bekendt med, at sommerhusejere og fastliggere på campingpladsen mener at have vundet hævd på de to nuværende broer i området – den nordlige benyttes til badebro og fortøjning af både, mens den sydlige er en badebro, der for så vidt kan genetableres som led i den nye strand.

Forudsætning for etablering af jollehavnen er endvidere, at Jollelauget har indhentet de fornødne tilladelser, herunder nyttiggørelsestilladelse til at anvende sand fra uddybning til etablering af strand og at der fortsat foreligger en gyldig tilladelse fra Kystdirektoratet til at etablere havnen.

Planmæssige forhold

Området er omfattet af Kommuneplantillæg nr. 51 og Lokalplan nr. 85 som giver mulighed for at etablere en jollehavn.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten 2016-2019 på vilkår af at midlerne anvendes til etablering af parkeringsareal, sandstrand med tilhørende sydmole samt jollerampe,

at bevillingen gives på vilkår af, at de fornødne tilladelser foreligger, at der samtidig indgås en lejekontrakt vedrørende strandarealet, og at kommunen får forelagt en samlet finansieringsplan. 

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-10-2016

Anbefales godkendt.

Bent Sørensen, Jens Wistoft, Thomas Juhl og Christian Gramstrup Lauridsen stemmer for.

Christian Panbo og Helga Nørgaard stemmer i mod. Med følgende bemærkning: Adskillelsen af anlægsøkonomien for stenmolen og garantien skal specificeres. Det fremgår ikke af anlægsbudgettet, at der er afsat midler til anlægget af de 15-20 planlagte parkeringspladser. Der er ikke afsat midler til en sydvendt strand. Udgifterne er steget med 80 % i løbet af 6 år.

Afbud: Kurt Andresen

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Udsat til et ekstraordinært møde i økonomiudvalget den 26. oktober 2016 – forud for byrådsmødet samme dag.

Bilag

Sagsfremstilling

Et forslag til Lokalplan nr. 91 for et erhvervsområde ved Hønkysvej mellem Rødekro og Hellevad har været fremlagt i offentlig høring fra den 6. juli 2016 til den 31. august 2016, efter vedtagelse af forslaget på Byrådsmødet den 29. juni 2016.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en ny hal på ca. 1.500 m2 til udvidelse af eksisterende erhverv på ejendommen. Endvidere fastlægger lokalplanen arealer til hhv. oplag og udstilling, så der opnås en hensigtsmæssig placering af dette i forhold til det omkringliggende åbne land.

I forbindelse med den offentlige høring, er der indkommet to høringssvar. Det ene af disse er uden bemærkninger. Det andet høringssvar er fra Erhvervsstyrelsen, der ønsker bebyggelsesprocenten reduceret og at der i lokalplanen gøres klart, at der ikke kan foretages videre udbygning af virksomheden. Forvaltningen indstiller til at Erhvervsstyrelsens bemærkninger indarbejdes i lokalplanen jf. notat af 7. september 2016.

Planmæssige forhold

Sammen med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der muliggør lokalplanlægning på området. Forud for udarbejdelse af dette, er der indkaldt idéer og forslag gennem en foroffentlighedsfase hos naboer, myndigheder og interesseorganisationer.

Ejendommen er beliggende i landzone og vil forblive i landzone med lokalplanens vedtagelse.

Ifølge Planlovens §15 stk. 4 er det muligt at tillægge landzonelokalplaner den såkaldte bonusvirkning, hvorved lokalplanen træder i stedet for de fornødne landzonetilladelser. Denne mulighed udnyttes i forslag til Lokalplan nr. 91, hvor der gives bonusvirkning til opførelse af den ønskede hal.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 52 vedtages endeligt med de ændringer, som er foreslået i notat af 7. september 2016, og

at lokalplan nr. 91 vedtages endeligt med de ændringer, som er foreslået i notat af 7. september 2016.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 29-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Martin Ugilt Thomsen.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Udviklingsplan Bolderslev forelægges til godkendelse.

Processen med udviklingsplanen har været flere år undervejs og inddraget byens borgere, virksomheder og foreninger. Via offentlige workshops og arbejdsgruppemøder har borgerne haft mulighed for at udtrykke og prioritere deres ønsker.

Udviklingsplan for Bolderslev

Bolderslev har meget at byde på både gennem byens borgere og de gode elementer, som byen rummer. Byens aktiviteter og attraktioner fordeler sig på tre centre; et ved Markedsskoven, et ved Fritidscenteret og et omkring Skolen. Disse er i dag adskilt af jernbanen. Et af udviklingsplanen vigtigste formål har derfor været at skabe sammenhæng på tværs af jernbanen, og skabe steder hvor fællesskabet kan dyrkes på tværs af generationer og interesser.  

Visioner og indsatstemaer for Bolderslev

Tre temaer, fungerer som en rød tråd for den samlede palet af indsatser og visioner, som er frembragt i samarbejde med de engagerede borgere i Bolderslev:

1. Identitet
2. Mødet mellem mennesker
3. Et skønnere og grønnere Bolderslev

Identitet

Den grønne sløjfe, Landsbysløjfen og Sløjfen

Med inspiration fra den ”Grønne sløjfe”, som allerede er etableret af byens borgere, peges der på at etablere en ”Landsbysløjfe”. Landsbysløjfen bliver en rute i byen, som nuværende og fremtidige aktiviteter kan etablere sig omkring, og som skaber en sammenhængende fortælling om byen. Sløjferne bliver således en vigtigt del af Bolderslevs identitet og binder byen sammen på tværs af jernbanen.

En af de store udfordringer i Bolderslev er at komme på tværs af jernbanen, som deler byen i to. Udfordring behandles i udviklingsplanen med et forslag om etablering af en ny opgraderet  stibrosforbindelse – Sløjfen - i den sydlige del af Bolderslev ud mod Hellevad Bovvej.

Mødet mellem mennesker

Fritidspladsen – et levende center

Fritidscenteret rummer kvaliteter til at fungere som et naturligt samlingssted. Udviklingsplanen lægger op til at skabe et rum for ophold og aktiviteter omkring Fritidscenteret. På Fritidspladsen skal være et levende center, hvor Bolderslevs indbyggere kan mødes på tværs af generationer og interesser.

Et skønnere og grønnere Bolderslev

Tunnelparken

Bolderslev har mange grønne lommer og åndehuller. Med udviklingsplanen ønskes der at det grønne bliver en stærkere del af Bolderslevs identitet. Som et af flere initiativer til forskønnelse og begrønning af Bolderslev, lægges der i udviklingsplanen op til at skabe et attraktivt område, hvor Bolderslev Hovedgade løber under jernbanen. Den landskabelige bearbejdning af pladsen kan samtidig være med til at løse de nuværende udfordringer, som opleves med oversvømmelse af tunnellen.

Planmæssige forhold

Udviklingsplanerne er ikke et juridisk bindende dokument. Der skal foretages særskilte undersøgelses- og planlægningsprocesser ved realisering af planens forslag.

Økonomi og afledt drift

Udviklingsplanen indeholder ikke midler til realisering af projekter. Projektfinansiering skal efterfølgende søges ved relevante puljer og fonde, både kommunale og eksterne.

Høring/udtalelse

Planen var i offentlig høring fra den 22. juni til den 25. august 2016. Der indkom i alt 3 bemærkninger til strategien. De 3 bemærkninger har givet anledning til få  ændringer. Disse ændringer er udført, og udviklingsplanen er nu klar til endelig vedtagelse.

Resumé samt behandling af høringssvar fremgår af vedlagte notat: ”Høringsnotat Udviklingsplan Bolderslev”.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Udviklingsplanen for Bolderslev godkendes.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 29-09-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Martin Ugilt Thomsen.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Anbefales godkendt.

Kim Brandt deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er kun 2 parcelhusgrunde tilbage af den 1. og 2. udstykning på Langhus, og der er en del efterspørgsel på flere grunde i området, hvorfor 3. etape af Langhus ønskes udbudt til salg. 

Byggemodningsprojektet er godkendt af Byrådet den 16. december 2015.

Der udstykkes i alt 17 parcelhusgrunde, hvoraf 5 af grundene er beliggende i område 1. 6 af grundene er beliggende i område 2 og de sidste 6 grunde er beliggende i område 3.

De 17 grunde er beliggende i forskellige delområder af lokalplanen – område 1, 2 og 3. Jf. lokalplanen er der forskellige bestemmelser for disse 3 områder. Se oversigtskort.

I henhold til tidsplanen forventes projektet afsluttet i oktober 2016, hvorefter grundene udbydes offentligt til salg.

Grundsalg har udarbejdet forslag til salgspriserne.

Priserne på grundene er bl.a. fastsat under hensyntagen til følgende faktorer:

- Byggemodningsberegningen

- Vurdering af området sammenholdt med lokalplanens bestemmelser

- Sammenligning med andre parcelhusgrunde.

- Grundstørrelse

- Beliggenhed

Grundpriserne fra og til:

395.000 – 745.000 kr. inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter.

Grundstørrelserne fra og til:

909 m2 – 1.928 m2.

Grundene er ikke endeligt udstykkede, så der kan forekomme små justeringer i de enkelte parcellers størrelse.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at de 17 parcelhusgrunde udbydes til salg til de mindstepriser, der fremgår af forslag til grundpriser,

at grundene sælges for højeste bud, dog minimum til de priser, der fremgår af forslag til grundpriser,

at indkommer der kun et bud på en grund, sælges grunden til den angivne mindstepris – uanset størrelsen på det indkomne bud,

at indkommer der flere ens bud på samme grund, laves der ny budrunde blandt de pågældende,

at udbuddet i øvrigt sker på de vilkår, der fremgår af de generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-10-2016

Anbefales godkendt.

Kim Brandt og Jan Riber Jakobsen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Bilag