Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

-

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

• Status på høring vedr. produktionsskoler.
• Tyveri.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Sagsfremstilling

Det er Økonomiudvalgets opgave at fastlægge de økonomiske procedurer for de 3 vigtige økonomiske processer. Der drejer sig om regnskabsafslutning, bevillingskontroller og budgetprocessen.

Økonomiudvalget behandlede den 9. februar 2016 forslag til budgetproceduren for budget 2017-2020.

Formålet den denne sag er at drøfte, hvad der var godt og hvad der kan være behov for at justere i forhold til den kommende budgetproces for 2018-2021.

Resultatet af drøftelserne indarbejdes i et forslag til den budgetproces og de økonomiske procedurer, der skal gælde i 2017. Forslag hertil behandles i HMU i januar og økonomiudvalget i februar 2017.

Staben har følgende refleksioner og vurderinger af om processen:

• At det fortsat er en uvurderlig styrke, at der er en økonomisk politik, der danner grundlaget for de økonomiske processer
• At det giver en god høringsproces, at budgetforliget er indgået så det afspejler sig i økonomiudvalgets budgetforslag
• At omprioriteringskataloget viste sig at have en værdi selv om omprioriteringsbidraget blev aflyst, idet det så reelt kom til at være et prioriteringskatalog
• at spillerummene i sin nye form giver mulighed for løbende at følge budgetbalancen, målopfyldelsen i forhold til den økonomiske politik samt de ændringer der indarbejdes i budgettet.
• at retningslinjer for håndtering af tekniske korrektioner fungerer, men at der skal foretages en evaluering af demografimodellerne på alle områder
• at det er lykkes at få en høj grad af involvering fra de stående udvalg i udarbejdelse af budgetbidrag for eget område, samt at de stående udvalg på alle områder leverede et budgetbidrag i balance til den udmeldte ramme. Modsat vurderes det, at budgetprocessen ikke i fornødent omfang tog højde for at være på forkant med driftsudvidelsesforslag, som kom ind i prioriteringsprocessen i august/september
• at processen vedrørende udarbejdelse af driftsinvesteringsforslag fungerede.
• at det lykkes at få skabt et overblik forud for den politiske prioriteringsproces på anlægsudfordringer som havde konsekvenser for 2017 budgettet, og at det er yderst gavnligt, at anlægsbudgettet i sidste overslagsår ikke disponeres.
• at prioriteringsarket i excel fungerer som redskab i den politiske prioriteringsproces.
• At resultaterne fra budgetanalyserne lå for sent i processen
• at processen for dialog med samarbejdspartnere og institutionsbestyrelser fungerer.
• at processen vedrørende høring af de høringsberettigede organer fungerer.
• at der var været de fornødne antal tema- og budgetseminar møder og de fungerede efter hensigten,
• at den administrative proces vedr. behandling af ændringsforslag fungerer.

Sagen indeholder en opsummering af de enkelte delelementer i processen samt en række spørgsmål, som der kan tages afsæt i drøftelse af processen.

De oplistede spørgsmål er følgende:

1. Giver spillerumsoversigter og de forskellige versioner, det fornødne overblik over de ændringer der indarbejdes, samt sammenhæng til målopfyldelse i den økonomiske politik?

2. Skal der til den kommende budgetlægning laves en evaluering af alle demografimodellerne?

3. Kommer vi nok på forkant med håndteringen af ønsker/driftsudvidelser, i forhold til de forslag som kom ind i prioriteringsfasen?

4. Giver det løbende materiale det fornødne overblik og indblik.

5. Er prioriteringsarket til budgetseminaret som redskab anvendeligt?

6. Skal økonomiudvalget godkende udvalgenes forslag til betalingsforskydninger før de lægges ind i basisbudgettet?

7. Skal der årligt og senest samtidigt med beslutning om de økonomiske procedurer udpeges budgetanalyse områder, som kan indgå i den politiske prioritering i august/september

8. Er der forhold i forhold til de høringsberettigede organer der skal ændres?

9. Skal orienteringsmøderne om økonomi for borgerne fortsat afvikles.

10. Har der været det fornødne antal møder og information om budgettet status og indhold i forbindelse med de enkelte temamøder, minibudgetseminaret og budgetseminar?

11. Giver det tidsmæssige spænd fra budgetseminaret frem til Økonomiudvalgets udarbejdelse af budgetforslag, de enkelte partier nok tid til at forhandle et få sammensat et budgetforslag?

12. Er der forhold omkring processen vedrørende håndtering af ændringsforslag der skal ændres?

Indstilling

Staben indstiller,

at proceduren vedførende budgetprocessen evalueres i forhold til den angivne opsummering, og

at budgetseminaret afvikles den 5. og 6. september 2017.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

1. at drøftet.
2. at godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Sagen her er udløber af sag nr. 162 på Byrådsmødet den 30. november, hvor økonomiudvalget fik kompetencen til at forhandle med og indgå et evt. forlig med ARWOS om efterregulering af vejafvandingsbidrag med ARWOS.

Baggrunden for sagen er beskrevet i ovennævnte sag. Der har den 6. december været afholdt et møde mellem ARWOS’ bestyrelse og borgmesteren. Forskellige modeller for efterregulering blev drøftet.

Der kan skelnes mellem to forskellige efterreguleringsperioder:

a) Perioden 2007-2010: 3,734 mio. kr.

Selskabet blev først stiftet i 2010. Kommunen betalte en efterregulering ved stiftelsen for denne periode på ca. 6 mio. kr. Det skete under protest til Forsyningssekretariatet. Det er denne periode, Højesterets dom forholder sig til.

b) Perioden 2013-2016: 5,25 mio. kr.

Principielt har vi efter forvaltningens vurdering juridisk ret til denne efterregulering. Sagen er imidlertid mere nuanceret her. Vi har ikke Højesterets ord for, at man kan efterregulere for denne periode. Kommunen har aktivt fastsat en vejafvandingsprocent på 8 uden årligt at have gjort opmærksom på, at dette skete under protest. Kommunen har ikke givet en tillægsbevilling til formålet og selskabet kan siges at have været i god tro, da de modtog pengene.

På denne baggrund er der lavet et forhandlingsudspil til ARWOS om at der alene efterreguleres for perioden 2007-2010, svarende til 3,734 mio. kr.

ARWOS’ bestyrelse har meddelt, at de under forudsætning af, at de får forsyningssekretariatets godkendelse til at øge prisloftet og at deres advokat vurderer, at efterreguleringen ikke medfører en risiko for individuelt bestyrelsesansvarserstatning for bestyrelsesmedlemmer er indstillet på at indgå en aftale om efterregulering på den ovennævnte måde.

ARWOS’ bestyrelse anderkendte på mødet, at det er Byrådet i Aabenraa Kommune, der har kompetencen til at fastsætte vejafvandingsprocenten. Den blev på sidst byrådsmøde fastsat til 5%.

Indstilling

Staben indstiller,

at der opkræves en efterregulering for perioden 2007-2010 på 3,734 mio. kr., og

at der ikke opkræves yderligere efterregulering.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Godkendt.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Sagsfremstilling

Denne sag vedrører omplacering af demografimidler vedr. ældreområdet fra Økonomiudvalget til Social- og Sundhedsudvalget.

I henhold til retningslinjer for tekniske korrektioner for 2017-2020 skal ældreområdet kompenseres for den demografiske udvikling baseret på befolkningsprognosen.

På Økonomiudvalgets møde den 5. april 2016 blev det besluttet, at demografimidlerne indarbejdes asymmetrisk, hvor fald i demografien i forhold til budget 2016 indarbejdes i udvalgets budgetramme mens stigninger placeres i en pulje under Økonomiudvalget, og udmøntes når indholdet i finansloven er kendt.

Som følge af stigning i demografien er midlerne på 7,260 mio. kr. blevet placeret under Økonomiudvalget.

Regeringen har den 18. november 2016 indgået aftale om Finansloven for 2017.

Med aftalen tilfører regeringen ca. 2 mia. kr. i 2017-2020 til at understøtte en værdig ældrepleje.

Der afsættes i alt 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til et klippekort til ekstra hjælp, som den ældre selv kan være med til at bestemme, hvad skal gå til.

Klippekortet udmøntes som en ansøgningspulje, som fordeles til kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Når vi søger vil det svare til ca. 3,9 mio. kr. for Aabenraa kommune, som tilgår Social- og Sundhedsudvalget.

I forbindelse med budgetforliget blev de forventede merindtægter, der kommer via finansloven til ældreområdet, indarbejdet i budgettet således, at der er indarbejdet en besparelse på 1,650 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets ramme, som skal finansieres af midlerne fra finansloven. Det foreslås, at de bevillingsmæssige konsekvenser heraf medtages ved førstkommende bevillingskontrol.

Social- og Sundhedsudvalget har i det vedtagne budget udmøntet demografimidlerne og der står således en negativ pulje på 7,260 mio. kr. under politikområdet ”Visitation og Rehabilitering”, som er forudsat finansieret af demografi puljen fra Økonomiudvalget.

Der skal således omplaceres 7,260 mio. kr. vedr. demografimidler på ældreområdet fra Økonomiudvalget til Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Staben anbefaler,

at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages ved førstkommende bevillingskontrol.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Sagsfremstilling

Udbudsenheden fremlægger udbudsplan for 2017 bestående af to delplaner, henholdsvis Udbudsplanen for varer, tjenesteydelser og IT, samt Udbudsplanen for Bygge, Anlægs- og Vedligeholdelsesprojekter samt tilhørende rådgivningsydelser.

Udbudsplanen for varer, tjenesteydelser og IT, er prioriteret ud fra følgende punkter:

• Gennemførelse af udbud på de områder der er identificeret i Effektiviseringsstrategien.
• Gennemførelse af genudbud.
• Flest mulige udbud i samarbejde med Haderslev og Tønder Kommuner.
• Gennemførelse af udbud på områder hvor forvaltningerne har efterspurgt centrale aftaler, eller hvor Udbudsenheden har vurderet at der er et stort besparelsespotentiale.

Det er i udbudsplanen angivet hvilke udbud, der forventes gennemført selvstændigt af Aabenraa Kommune, og hvilke der forventes gennemført i udbudssamarbejdet med Haderslev og Tønder Kommuner (SUS), og hvilke der gennemføres af eksterne som KL, SKI eller Kombit.

Indkøbsvolumen, for de områder hvor der er planlagt udbud i 2017, modsvarer et årligt indkøb på ca. 40 - 45 mio. kr.

Når udbudsresultaterne foreligger, vil evt. påviste prisbesparelser blive fordelt i henhold til principperne i Indkøbs- og Udbudspolitikken, hvor 25 % af besparelsen fastholdes i de decentrale budgetter.

Udbudsplanen for Bygge, Anlægs- og Vedligeholdelsesprojekter samt tilhørende rådgivningsydelser er prioriteret ud fra henholdsvis de besluttede anlægsprojekter på investeringsoversigten, de gennemførte bygningssyn og de løbende udbud af driftsopgaver på Vej og Park området.

Indstilling

Staben indstiller,

at udbudsplanen for 2017 godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er gennemført en trivselsundersøgelse fra den 30. august til den 19. september 2016. Undersøgelsen er lavet blandt alle medarbejdere ansat senest den 1. juni 2016, herunder de selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune. Af anonymitetshensyn er der kun udarbejdet rapporter for arbejdspladser, hvor minimum 5 respondenter har svaret.

Interresearch A/S har stået for gennemførelsen af undersøgelsen.  Det samlede resultat på Aabenraa Kommune niveau foreligger som bilag.

Tilfredsstillende svarprocent

I alt var 4.263 medarbejdere inviteret til at deltage i Trivselsundersøgelsen 2016. Heraf har 3.391 svaret. Det giver en svarprocent på 80 %, som er den hidtil højeste.

Temaer og benchmark

Spørgerammen indeholder 43 spørgsmål, som beskriver 20 dimensioner, der samles i syv temaer: Krav i arbejdet, Arbejdets organisering og indhold, Ledelse og samarbejde, Person-arbejde, Værdier, Helbred og velbefindende samt Krænkende adfærd.

Spørgsmålene er målt på en 0-100 skala. 100 gives for den bedste svarkategori og 0 gives for den dårligste svarkategori. For de mellemliggende svarkategorier gives der 25, 50, og 75 point. Scoren der er angivet er et gennemsnit baseret på de spørgsmål, der indgår i dimensionen. På 6 dimensioner vender skalaen omvendt, og de er markeret med en stjerne i rapporterne.

Spørgsmålene i trivselsundersøgelsen 2016 er de samme som i 2014, hvorfor resultatet for 2014 er anvendt som et benchmark i dette års trivselsrapporter.

Overordnede tendenser

Trivselsundersøgelsens resultat i 2016 er, på Aabenraa Kommune niveau, bedre på alle dimensioner end i 2014. Det betyder dog ikke, at resultatet på alle arbejdspladser er forbedret.

Temaet Værdier, som dækker over tillid og retfærdighed i social kapital, opnår gennemsnitlig den bedste score. Den dårligste score opnås i temaet Krav i arbejdet, hvor særligt dimensionen Arbejdstempo er vurderet lavt, men dog bedre end sidste gang.

De dimensioner som på flest arbejdspladser er vurderet ringe, er i prioriteret rækkefølge: Arbejdstempo, Følelsesmæssige krav, Indflydelse, Kvantitative krav, Arbejde-familie konflikt samt Forudsigelighed.

I Aabenraa Kommune er der nul-tolerance over for krænkende adfærd. 123 medarbejdere har i trivselsundersøgelsen angivet at de har oplevet sexchikane, 484 medarbejdere har oplevet trusler om vold (12 flere end i 2014), 368 medarbejdere har oplevet fysisk vold og 211 medarbejdere har oplevet mobning. Den hyppigste forvolder af sexchikane, trusler om vold og fysisk vold er borgere, brugere og pårørende, mens den hyppigste forvolder af mobning er kollegaerne. I rapporterne til arbejdspladserne, indeholder 48 % oplysninger om mobning på arbejdspladsen. I 37 af rapporterne er det over 15 % af medarbejderne, der har været udsat for mobning inden for de sidste 12 måneder.

Temaet Krænkende adfærd viser dog en lille procentuel forbedring i forhold til trivselsundersøgelsen i 2014.

En undersøgelse som afsæt for dialog og handling

Trivselsundersøgelsen er et værktøj til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Formålet er at skabe dialog om trivslen, for at forbedre den ved hjælp af et systematisk arbejdsmiljøarbejde i forhold til arbejdspladsens specifikke udfordringer.

Ledelse og MED-systemet på alle niveauer har ansvar for opfølgning på trivselsundersøgelsen. Til at understøtte arbejdet findes værktøjer på Medarbejderportalen. Derudover har Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2016-2017 et indsatsområde om psykisk arbejdsmiljø og forandringsrobusthed. Herunder er temaerne forandringsrobusthed, højt arbejdstempo og stress en del af de årlige AM/TR-konferencer samt lærings- og inspirationsdagen. Arbejdsmiljøkonferencen i år havde særligt fokus på trivselsundersøgelsen. En workshop handlede specifikt om arbejdstempo, som er den dimension i trivselsundersøgelsen, der er mest belastet.

I situationer, hvor arbejdspladser har behov for ekstern hjælp til at løse trivselsproblemer, tilbyder HR-afdelingen at bistå med at finde en ekstern konsulent til opgaven.

De overordnede resultater fra Trivselsundersøgelsen 2016, vil blive tænkt ind i planlægningen af Arbejdsmiljøindsatsen 2017. Konkret forslås det at mobning bliver et tema på arbejdsmiljøkonferencen 2017.

Indstilling

Staben indstiller,

at afrapporteringen af Trivselsundersøgelsen 2016 tages til orientering.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Resultaterne fra imageanalysen 2016 er netop udkommet. Hovedkonklusionerne viser, at der er sket en mindre fremgang i borgernes opfattelse af Aabenraa som en attraktiv bosætningskommune. I 2016 opfatter 62 % af borgerne Aabenraa Kommune som attraktiv sammenlignet med 61 % i 2013. Det kan noteres, at 2014 har været det år, hvor den største andel af borgere har angivet en positiv oplevelse af kommunen (68 %).

Dertil er der sket en positiv udvikling i andelen af borgere,der vil anbefale Aabenraa som bosætningskommune. 70 %vil i 2016 anbefale en god ven/familiemedlem eller kollega at flytte til Aabenraa Kommune. Det svarer til en fremgang på 6 procentpoint fra 64 % i 2013. Den mest positive udvikling i opfattelsen af Aabenraa Kommune som en attraktiv bosætningskommune ses blandt borgere mellem 18-39 år. Opfattelsen af kommunens attraktivitet er steget fra 58 % i 2013 til 64 % i 2016. Og når det kommer til at ville anbefale kommunen er andelen steget fra 59 % i 2013 til 73 % i 2016.

Vi har vilje til virksomhed

Borgernes genkendelse af profilen ’Vilje til virksomhed’ er faldet siden 2014, men der er dog sket en fremgang siden sidste år. Oplevelsen af kommunen som erhvervsvenlig er til gengæld steget siden 2013 med en højdespringer i 2014. I 2016 forbinder 45 % af borgerne kommunen med ’Vilje til virksomhed’. I 2015 lå andelen på 42 %, mens den i 2014 lå på 49 %.

Procentandelen af borgere, der opfatter Aabenraa Kommune som en erhvervsvenlig kommune er steget til 53 % i 2016 sammenlignet med 47 % i 2015. I 2013 lå andelen på 42 %. I 2014 var andelen på sit højeste, og her oplevede 55 % af borgerne kommunen som erhvervsvenlig.

Vi skaber sundhed og læring

Andelen af borgere, der genkender Aabenraa Kommune som en sund og aktiv kommune er steget fra 48 % i 2013 til 51 % i 2016. Dette ses særlig blandt borgere mellem 18-39 år, hvor andelen er steget fra 43 % i 2013 til 53 % i 2016. Samtidig er der sket en stigning til 50% i borgernes oplevelse af, at der i kommunen er mange uddannelsesmuligheder og 54% af borgerne oplever et godt ungdomsmiljø.

Om imageanalysen

Det er fjerde år, at imageanalysen gennemføres. Målet med analysen er, at afdække opfattelsen af og kendskabet til Aabenraa kommune hos tre målgrupper. Det gælder borgere i kommunen, borgere i Region Syddanmark og medicinstuderende og sygeplejerskestuderende i hhv. Odense og Aarhus. Hvert andet år spørges alle tre målgrupper og hvert andet år alene borgerne i kommunen. I år har analysen fokuseret på borgerne i Aabenraa kommune.

Analysen benyttes som styringsredskab i forhold til gennemførelsen af og kommunikationen om Vækstplan 2018. Analysen afdækker målgruppernes opfattelse af kommunens bosætnings- og erhvervsmæssige attraktivitet samt kendskab til projekter i Vækstplan 2018.

Hele analysen kan læses i bilaget.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at imageanalysen tages til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Den Selvejende Institution Folkehjem ledes af en bestyrelse, hvor Aabenraas borgmester iflg. vedtægterne er født formand.

Bestyrelsen for DSI Folkehjem ønsker enstemmigt at foretage et mindre antal vedtægtsændringer. I den forbindelse foreskriver vedtægterne, at der indhentes en udtalelse fra både Aabenraa Byråd og Sprogforeningen.

Bestyrelsen i Sprogforeningen har allerede på sit bestyrelsesmøde den 8. november 2016 behandlet de foreslåede ændringer af DSI Folkehjems vedtægter, som man tilslutter sig. Inden vedtægtsændringerne kan træde i kraft, skal disse godkendes af Erhvervsstyrelsen, som er fondsmyndigheden.

Bestyrelsen for DSI Folkehjem består samlet set pt. af syv medlemmer; Aabenraas borgmester (formand), 2 repræsentanter for Sprogforeningen (inkl. formanden herfor), formanden for Sønderjydsk Skoleforening, et medlem udpeget af Business Aabenraa samt to medlemmer udpeget af Aabenraa Byråd udenfor byrådets midte. Valg af bestyrelsen gælder for den kommunale valgperiode.

Formål med vedtægtsændringer

Et væsentligt formål med vedtægtsændringen er at udskrive Portrætsamlingen af vedtægterne, så samlingen kan overdrages til Museum Sønderjylland. Det er bestyrelsens opfattelse, at Portrætsamlingen bedst vedligeholdes og bevares af Museum Sønderjylland, som dog vil være forpligtet til at lade samlingen hænge på Folkehjem.

Samlingen rummer knap 60 portrætter af førende skikkelser fra den gryende nationale vækkelsestid i 1800-tallet, henover genforeningsperioden og videre frem til nutiden, herunder H.P. Hanssen. Aabenraa-maleren Franciska Clausen har malet flere af portrætterne.

Dernæst ønsker bestyrelsen for DSI Folkehjem en mulighed for at udvide bestyrelsen med yderligere to medlemmer ved selvsupplering. En udvidelse af bestyrelsen vil kunne tilføre kompetencer inden for eksempelvis markedsføring, driftsøkonomi og/eller kunst- og kulturlivet i Aabenraa Kommune.

Endelig tilføjer vedtægtsændringerne en mulighed for at udpege en næstformand for bestyrelsen; at meddele prokura bl.a. til bestyreren, hvad angår de almindelige, daglige driftsopgaver; samt et mindre antal sproglige og faktuelle rettelser.

Staben vurderer, at vedtægtsændringerne vil styrke bestyrelsen for DSI Folkehjem i arbejdet for at sikre Folkehjems udvikling og drift i kraft af en udvidelse af bestyrelsen med professionelle kræfter.

Staben vurderer desuden, at muligheden for at overdrage Portrætsamlingen til Museum Sønderjylland vil bidrage til at værne om denne væsentlige kulturarv. 

Der er ikke afledte økonomiske konsekvenser af vedtægtsændringerne for Aabenraa Kommune.

Indstilling

Staben indstiller,

at Byrådet udtaler sin opbakning til de foreslåede vedtægtsændringer.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

I 1991 blev der etableret et bofællesskab bestående af 4 lejemål, beliggende på adressen Okslundvej 4 i Padborg. Bofællesskabet er etableret som en afdeling i De Vanføres Boligselskab, og den daværende Bov Kommune har stillet kommunegaranti for realkreditlånet.

Siden Aabenraa Kommune i 2013 lukkede bofællesskabet, har boligerne stået tomme og kommunen betaler tomgangsleje. Boligerne er små, og er beliggende i et industrikvarter, hvorfor der ikke har vist sig anden anvendelsesmulighed.

Boligselskabet henvendte sig til kommunen i sommeren 2014, idet der efter selskabets vurdering ikke var basis for at videreføre afdelingen som almene boliger, grundet boligernes størrelse (et-rums boliger) og beliggenhed.

Der har i den mellemliggende periode bl.a. været arbejdet med om boligerne kunne anvendes som flygtningeboliger. Set i lyset af den øgede tilstrømning af asylansøgere i 2. halvdel af 2015, var der en forventning om, at kommunen kunne få behov for små billige boliger. Disse boliger kan dog ikke anvendes som flygtningeboliger.

Aabenraa Kommune har været i kontakt med Landsbyggefonden for at få afklaret, hvorledes en nedlæggelse af boligerne kan gennemføres.

Hvis Aabenraa Kommune overtager boligerne med henblik på senere afhændelse, skal SKAT vurdere boligerne mhp. fastsættelse af en mindstepris. Kommunen skal indfri lånet (da det er et støttet lån), og iflg. Landsbyggefonden vil en sådan indfrielse blive betragtet som et udamortiseret lån. Det betyder, at kommunen fremover skal betale til landsdispositionsfonden, og således pådrager sig en varig udgift i størrelsesordenen ca. 0,125 mio. kr. årligt. Derudover påføres kommunen tomgangsudgifter på ca. 0,093 mio. kr. årligt, indtil boligerne er solgt eller nedrevet.

Boligselskabet kan afhænde boligerne til 3. mand i fri handel. Salgsprisen er skønsmæssigt vurderet til ca. 0,5 mio. kr. Såfremt boligerne sælges til denne pris, realiseres et tab ifm. indfrielsen af realkreditlånet. Tabet dækkes som følge af Aabenraa Kommunes garantiforpligtelse. Såfremt boligselskabet ønsker at sælge boligerne, skal Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give accept hertil. Ved salg til 3.mand skal der ikke foretages løbende indbetalinger til landsdispositionsfonden, hvorfor denne løsning er den økonomisk mest attraktive for Aabenraa Kommune.

Der har været tilkendegivelse fra interesserede virksomheder i området, der kan finde anden anvendelse for bygningen. Den nuværende lokalplan for området begrænser bygningens anvendelse til institutionsformål, hvorfor lokalplanen er en hindring for gennemførelse af et salg i fri handel. En beslutning om salg fordrer, at der igangsættes en proces med henblik på at ændre lokalplanforholdene for bygningen.

Økonomi og afledt drift

Aabenraa Kommune har overtaget garantiforpligtelsen for lånet, der er et 50½ årigt indekslån. Lånet kan kun indfries ved opkøb af obligationer i markedet, og obligationerne handles ret sjældent, hvorfor der er usikkerhed om, hvilken kurs de kan opkøbes til.

Forudsat kursen er 140, vil en indfrielse pr. 31. december 2016 udløse en afregning på 2,470 mio. kr.

Er kursen 150, vil beløbet stige til ca. 2,650 mio. kr.

Såfremt boligerne sælges til 3.mand vil tabet ifm. indfrielse af realkreditlånet blive reduceret med salgsprovenuet minus salgsomkostningerne. Aabenraa Kommunes udgift til tab på garantien vil antagelig udgøre ca. 2,300 mio. kr.

Idet Aabenraa Kommune har anvisningsret, betaler kommunen en årlig tomgangshusleje på 0,205 mio. kr. (2016-niveau) for boligerne. Såfremt boligerne sælges til 3.mand, bortfalder Aabenraa Kommunes forpligtelse til at betale tomgangshusleje, og der skal ikke indbetales til landsdispositionsfonden.

Social- og Sundhedsudvalgets driftsbudget blev ifm. budget 2015 udvidet, begrundet i øgede udgifter til tomgangshusleje. Set i lyset heraf forekommer det rimeligt at dette budget reduceres, når udgifter til tomgangshusleje bortfalder som følge af, at ejendommen sælges og kommunens garantiforpligtelse aktualiseres.

Der lægges med denne sag op til et nyt paradigme:
når kommunekassen helt eller delvist finansierer nedlæggelse af ældreboliger, hvor der betales tomgangsleje, reduceres budgettet til tomgangshusleje med et beløb svarende til 75% af den årlige udgift afholdt til tomgangsleje i de pågældende boliger.

Indstilling

Staben og Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Aabenraa Kommune meddeler boligselskabet, at kommunen er indstillet på et salg,

at der i forbindelse med et salg udarbejdes det fornødne plangrundlag,

at der meddeles en anlægsbevilling til tab på kommunegaranti på 2,3 mio. kr.,

at der afsættes et rådighedsbeløb i 2016 på 2,3 mio. kr. hertil, finansieret af den likvide beholdning, og

at der meddeles en negativ tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalgets budgetramme til tomgangshusleje på 0,154 mio. kr. i 2017 samt en tilsvarende negativ rammekorrektion i overslagsårene 2018-2020, der tilføres den likvide beholdning.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Sagsfremstilling

I denne sag anmodes om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb til fuld gennemførsel af projektet for CampusRamblaen med tilknyttede Aktivspots langs Ramblaen, ved Arena Aabenraa og på den nordlige side af poppelalléen ved IBC, i det følgende omtalt som CampusPladsen.

Ramblaen er en af de tre drivkræfter i udviklingsplanen ”Fremtidens Aabenraa” og udgør den fysiske forbindelse mellem Arena Aabenraa, uddannelserne og skolerne i området.

Den første af flere etaper af Ramblaen er planlagt til at løbe fra arenaens hovedindgang til en central plads, CampusPladsen, mellem uddannelserne nord for Mølleåen. Flere steder langs Ramblaen vil der være placeret AktivSpots, der har forskellig udformning og funktion. Der arbejdes med to større spots, hvoraf det ene er den omtalte CampusPlads, det andet etableres i tilknytning til Arena Aabenraas forplads. På denne måde er det stadig muligt, at fastholde Dyrskuepladsens fleksibilitet ved større events samtidig med, at der kan opnås synergi mellem de forskellige institutioner og deres anvendelse af udearealer.

I forbindelse med budget 2016 er der afsat 8,3 mio. kr. til planlægning og anlæg af CampusRamblaen. Pengene er fordelt med 0,3 mio. kr. i 2016 og henholdsvis 3,0 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. 2018 til planlægning, projektering og anlæg. De 0,3 mio. kr. blev frigivet til planlægning på byrådsmødet den 31. august 2016, hvorfor der er et resterende budget på 8,0 mio. kr.

Udover de kommunale midler er der i forbindelse med Breddeidrætsprojektet givet tilsagn om 0,53 mio. kr. såfremt visse betingelse opfyldes*. Der er ligeledes givet tilsagn om 0,3 mio. kr. til etablering af en multibane. Derudover vurderes det muligt, at få tilført 0,8 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med CampusPladsen, samlet set beløber det sig til 1,63 mio. kr.

- 0,53 mio. kr. til AktivSpots (2016)*

- 0,3 mio. kr. til en multibane (2017)

- 0,8 mio. kr. til CampusPladsen (2017)

*Aabenraa Kommune skal som minimum tilføre et beløb svarende til de 0,53 mio. kr. der er givet tilsagn til AktivSpots, og der skal være indgået en aftale om køb, etablering eller lignende inden udgangen af 2016.

Der forelægger et bearbejdet dispositionsforslag for Ramblaens forløb incl. en aktivtetsplads syd for Hjelmallé og CampusPladsen nord for CampusAlle.

Projektet er endnu ikke færdigbearbejdet, da der pågår nogle afklaringer vedrørende dyrskuepladsen, der har indflydelse på den endelige udformning af projektet blandt andet i forhold til afvanding, som kan få indflydelse på den kote, som Ramblaen skal anlægges i. Der pågår ligeledes nogle tekniske undersøgelser af området ved CampusPladsen, hvor der er en registreret forurening. Begge forhold medvirker til, at tidsplanen er blevet forsinket, ligesom det vurderes, at det kan få betydning for den samlede økonomi i projektet.

Da dele af den eksterne finansiering bortfalder, hvis ikke der indgås en aftale i 2016 om anlæg af AktivSpots, foreslås det derfor at opdele anlægsprojektet i flere deletaper.

- Deletape 1 – Rambla med aktivitetspladsen syd for Hjelmallé samt inventar til tre AktivtSpots

- Deletape 2 – Rambla med CampusPladsen nord for CampusAlléen

- Deletape 3 – Rambla med forbindelsen mellem aktivitetspladsen og CampusPladsen

Ved at opdele projektet i flere etaper vil det være muligt, at muligt at opfylde betingelserne for at opnå de fondsmidler, der er givet tilsagn om og følge bevillingerne jf. investeringsoversigten 2017-2020.

Økonomi og afledt drift

Det samlede budget for CampusRamblaen incl. CampusPladsen og AktivSpots vurderes at beløbe sig til 9,93 mio. kr., hvoraf ekstern finansiering udgør ca. 1,6 mio. kr. og egenfinansieringen 8,3 mio. kr.

Der er givet anlægsbevilling på 8,3 mio. kr., hvoraf der er frigivet rådighedsbeløb for 0,3 mio. kr. i 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at dispositionsforslaget godkendes om grundlag for det videre arbejde,

at resterende rådighedsbeløb til CampusRambalen på 3,0 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. i 2018 frigives, og

at der ved anlæggets afslutning tilføres politikområdet ”Drift af veje og parker” under Teknik- og Miljøudvalget 0,149 mio. kr. til afledt drift finansieret af afledt driftspulje under Økonomiudvalget.

Vækst- og Udviklingsudvalget 8. december 2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Erwin Andresen.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Et forslag til lokalplan nr. 90 Hærvejsskolen og et forslag til kommuneplantillæg nr. 57 har været i høring i 8 uger fra den 6. september 2016 til den 1. november 2016.

I forbindelse med høringen indkom der 5 høringssvar. Der er to høringssvar fra andre myndigheder samt høringssvar fra Hærvejsskolens bestyrelse, Sportens venner og fra en beboer i naboområdet.

Høringssvarene omhandler trafik, forhold vedrørende jernbanen, parkering, byggemuligheder, og ønske om forbud mod langtidsparkering af lastbiler. Forvaltningen har forslag til justering vedrørende stiforløb, afvandingsforhold og etablering af regnvandsbassin.

Forvaltningen har udarbejdet et høringsnotat, der indeholder resumé af det enkelte høringssvar, forvaltningens bemærkninger hertil og forslag til indstilling. Heri indgår forslag til ændringer og justeringer af den endelige lokalplan og det endelige kommuneplantillæg.

Forvaltningen vurderer, at de foreslåede ændringer ikke er af et sådant omfang, at lokalplanen og kommuneplantillægget skal fremlægges på ny.

Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering blev ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet inden for klagefristen på 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen.

Planmæssige forhold

Med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 90 aflyses lokalplan R.4.1 vedtaget af Rødekro Byråd den 27. marts 1990 og partiel byplanvedtægt nr. 8 vedtaget af Rødekro Byråd den 25. januar 1978.

Området forbliver i byzone med den endelige vedtagelse lokalplan nr. 90.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 57 vedtages endeligt, og

at lokalplan nr. 90 Hærvejsskolen vedtages endeligt med de ændringer, der er forslået i høringsnotat dateret den 18. november 2016.

Vækst- og Udviklingsudvalget 8. december 2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Erwin Andresen.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Arwos har fremsendt forslag til takstblade for 2017 til godkendelse.

De fremlagte takstforslag er fastlagt på baggrund af budgetter for 2017 og er godkendt af Arwos’ bestyrelse den 31. oktober 2016.

Taksterne skal overholde Forsyningssekretariatets udmeldte prislofter for 2017 (foreligger pt. kun som udkast).

Vand

Driftsbidragene er ændret, så den faste afgift på den mindste måler stiger fra 410 kr. til 650 kr. og de øvrige målere stiger med 25 %. Derudover falder prisen pr. m3 fra 6,50 kr./m3 til 5 kr./m3.

Ændringen i driftsbidragene sker som følge af et ønske om en ny prisstruktur, der tilnærmer priserne en mere kostægte fordeling af omkostninger mellem det variable og det faste bidrag.

Tilslutningsbidraget er indeksreguleret.

Ifølge Vandforsyningslovens § 53 skal almene vandværkers årligt fastsatte drifts- og anlægsbidrag (takstblade) godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges.

Spildevand

Priserne for afledning af spildevand samt for tømning af septiktank holdes uændret.

Tilslutningsbidraget er steget med ca. 2.500 kr. og det faste stikledningsbidrag (indeksreguleret) er steget med 18 kr.

Affald og deponi

Taksterne for såvel renovationsområdet som deponi er uændrede i forhold til 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Arwos’ takster for vand, spildevand, affald og deponi for 2017 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 07-12-2016

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Anbefales godkendt, idet det bemærkes, at vejafvandingsbidrag allerede er fastsat til 5% på byrådsmødet den 30. november 2016 og derfor ikke fastsættes som led i denne sag.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Ifølge Vandforsyningslovens § 53 skal almene vandværkers årligt fastsatte drifts- og anlægsbidrag (takstblade) godkendes af byrådet i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges.

Vandværker, der leverer mere end 200.000 m3 pr. år, er endvidere omfattet af Vandsektorloven, hvilket indebærer, at Forsyningssekretariatet (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) fastsætter økonomiske rammer (prisloft) individuelt for hver enkelt vandforsyning.

Byrådet skal påse, at vandværkernes økonomi følger hvile-i-sig-selv princippet, hvilket vil sige, at vandværket over en årrække hverken opbygger formue eller gæld.

Byrådet skal ligeledes påse, at forskelle i vandforsyningernes anlægs- og driftsbidrag for forskellige kategorier af ejendomme er objektive og sagligt begrundet samt, at der ikke sker ubegrundet forskelsbehandling mellem f.eks. kategorier af ejendomme eller mellem private og erhvervsmæssige tilslutninger.

Aabenraa Byråd godkendte den 30. maj 2012, at forvaltningen fremover bemyndiges til at godkendte vandværkstaksterne og fremlægge disse til orientering for byrådet.

Primo november 2016 havde forvaltningen godkendt takstblade for samtlige vandværker i Aabenraa Kommune.

Arwos’ drifts- og anlægsbidrag for 2016 er godkendt særskilt af byrådet den 16. december 2015.

Lovgrundlag

Vandforsyningsloven

Vandsektorloven

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 07-12-2016

Taget til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.

Bilag

Sagsfremstilling

Målet med KIK er at halvere antallet af aktivitetsparate borgere i Aabenraa fra 1008 i juni måned 2015, til 500 ved udgangen af 2018. På integrationsområdet er målet for KIK, at 50 procent af borgerne, som er omfattet af integrationsprogrammet, opnår selvforsørgelse ved udgangen af integrationsperioden.

Status er, at antallet af aktivitetsparate borgere nu er reduceret til 705, hvilket er noget under delmålet for 2016, som er 875. På integrationsområdet er status, at af de borgere som er ankommet i 2013, er 38,6 procent pt. selvforsørgende 3 år efter ankomsten. Forvaltningen forventer, at det tal når op over de forventede 50 procent ved udgangen af 2016.

Indsatser

Der er vedtaget tre hovedindsatsområder, hvoraf to budgetmæssigt hører under Arbejdsmarkedsudvalget:

· Indsatsen for de aktivitetsparate borgere

· Indsatsen for borgere omfattet af integrationsloven

· Tværfaglige indsatser, samt personaleomkostninger (Økonomiudvalget)

I forhold til indsatserne for de aktivitetsparate borgere er der i 2016 igangsat fem ekstraordinære indsatser under KIK:

a. Indsats for unge under 30 år i målgruppen for at tage en uddannelse

b. Indsats for aktivitetsparate borgere i samarbejde og Arbejde og Sundhed

c. Udvidelse af nytteindsatsen i samarbejde med KINA

d. Indsats for borgere, der samtidig får støtte under Serviceloven

e. Indsats for borgere med behov for at udvikle de mentale og sociale kompetencer

Af disse fem indsatser forventer forvaltningen at nå de opstillede målsætninger i tre af indsatserne. De to andre indsatser (c og d) fortsættes ikke i 2017.

I forhold til indsatser for borgere omfattet af integrationsloven, er der igangsat tre ekstraordinære forløb:

a. Indsats for de borgere, der har afsluttet sprogundervisning med henblik på job eller jobpraktik

b. Fritidstilbud til alle integrationsborgere

c. Mentorindsats ift. at støtte borgeren

Her forventer forvaltningen, at nå målet for den ene indsats. De to andre (b og c) fortsættes ikke i 2017.

Økonomi og afledt drift

Status:

Vi har sparet 37,7 mio. kr. på kontanthjælp som følge af faldet pr. 31. oktober 2016. Til gengæld har vi haft merudgifter til anden forsørgelse på 18,1 mio. kr. og brugt 9,7 mio. kr. i investering.

Netto er der sparet 9,7 mio. kr.

Det var forventet, at der pr. 31. oktober 2016 ville være en nettoudgift på 14,5 mio. kr.*

Overstående oversigt findes i den månedlige rapport på iPaden under BI.

*Tallene kan dog ikke sammenlignes fuldt ud.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2016

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 13-12-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Kirsten Nørgård Christensen.