Beslutningsprotokol

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

- Der udarbejdes kommissorier for de 3 §17, stk. 4 udvalg.

- Orientering om forventet regnskab.

- Henvendelse vedr. mulighed for oprettelse af integrationsråd.

Sagsfremstilling

§17 stk. 4 udvalget med fokus på håndtering af kommunale bygge- og anlægsprojekter har afsluttet sit arbejde i december 2017, og denne sag forelægger udvalgets anbefalinger.

§17 stk. 4 udvalget har arbejdet med det formål at sætte ramme om kommunens håndtering af større bygge- og anlægsprojekter på investeringsoversigten. Kommissorium for udvalgets virke er vedlagt.

Udvalget har gennem en møderække haft lejlighed til at drøfte forskellige perspektiver omkring, hvordan Aabenraa Kommune kan sætte en ramme, der afspejler brugen af forskellige udbudsformer og sikrer gennemsigtighed for både politikere, forvaltning og rådgiver-/entreprenørinteressenter. Udvalgets anbefalinger fremgår i sin helhed i det godkendte og vedlagte beslutningsoplæg.

En af anbefalingerne er at fastsætte en central politisk forankring af beslutninger om udbudsformer og –processer, brug af delydelser og bygherrerådgivning. Den centrale politiske forankring kræver beslutningskompetence, der i dag er placeret i de respektive fagudvalg. Endvidere er der givet udtryk for ønske om fleksibel politisk sammensætning i forhold til den rådgivende funktion til de enkelte bygge- og anlægsprojekter.

I det vedlagte notat beskrives de muligheder der er for at nedsætte et politisk udvalg med særlig fokus på udbud af større byggeprojekter.

Der er som udgangspunkt tre former for udvalg udover stående udvalg. Det er:

- § 17, stk. 4 udvalg

- Underudvalg under et stående udvalg

- Arbejdsgrupper/politiske følgegrupper

Herudover er der mulighed for at lægge kompetencen direkte i Økonomiudvalget. Alle scenarierne kræver enten en ændring i styrelsesvedtægten, eller at man går på kompromis med, hvor beslutningskompetencen er. Det er alene nedsættelse af arbejdsgruppe, der kan imødekomme fleksibel repræsentation.

Sagen forelægges i første omgang til udvalgets drøftelse forud for en eventuel beslutningssag.

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at evalueringen tages til orientering, og

at organiseringen omkring et politisk udvalg drøftes.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Godkendt idet punktet genoptages.

Bilag

Sagsfremstilling

På mødet præsenteres de væsentligste politikker og opgaveområder, som Økonomiudvalget har ansvaret for. Der tages afsæt i de tre hovedopgaveområder økonomi, personale og planlægning.

Under Økonomiudvalget er følgende politikker udarbejdet:

• Økonomisk politik
• Finanspolitik
• Lønpolitik
• Indkøbs & Udbudspolitik
• Kommunikationspolitik

Hertil kommer en række opgaver og strategier:

· Budget, regnskab og bevillingskontrol, herunder procedurer og tidsplaner for samme

· HR regnskab

· Demografimodeller

· Veteranstrategi

· Vækstplan m.v.

· IT sikkerhed

Med afsæt i de oplistede politikker og opgaveområder har Staben udarbejdet forslag til, hvilke opgaver Økonomiudvalget kommer til at arbejde med på kort og lang sigt.

Indstilling

Staben indstiller,

at præsentationen tages til orientering.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om de interessegrupper, der arbejder for ændringer af udligningssystemet, om Finansieringsudvalget samt om tidsplanen for arbejdet med en ændring af udligningssystemet.

Udligningssystemet er et nulsumsspil, der flytter over 15 mia. kr. mellem kommunerne. Systemets indretning har derfor stor økonomisk betydning for alle landets kommuner, og der er forskellige interesser på spil.

Udligningssystemet består af flere ordninger, hvoraf disse er de centrale i debatten:

· Landsudligningen

· Hovedstadsudligningen

· Udligningsordning for kommuner med højt strukturelt underskud

Landsudligningen, som alle kommuner er omfattet af, er baseret på et strukturelt underskud, der består af et beregnet udgiftsbehov (opgøres som aldersbetinget og socioøkonomisk udgiftsbehov) samt et beregnet beskatningsgrundlag. De kommuner, der har underskud, bliver udlignet med 61% heraf. I 2018 har 10 af landets kommuner et strukturelt overskud, hvilket de betaler 61% af. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at finansiere udligningen til de resterende 88 kommuner, hvorfor staten finansierer forskellen. 

Elementerne i hovedstadsudligningen ligner landsudligningen, men det er en ordning, der alene omfatter 34 kommuner i hovedstadsområdet, og ordningen er en netto nul-ordning, dvs. 100% finansieret af de omfattede kommuner. Udligningsniveauet i hovedstadsudligningen udgør 27% af det opgjorte strukturelle underskud. Begrundelsen for ordningen er, at hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde, opdelt i flere kommuner men med betydelig indbyrdes pendling.

Udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud kan betragtes som et økonomisk sikkerhedsnet. Hvis en kommunes strukturelle underskud målt pr. indbygger udgør max. 95% af landsgennemsnittet, modtager kommunen et bidrag fra udligningsordningen på 32% af forskellen. Ordningen finansieres af bloktilskuddet, dvs. af alle 98 kommuner.

Tre ”formaliserede” grupperinger argumenterer for ændringer i udligningssystemet:

1. Rimeligudligning.nu består af 6 østjyske kommuner, som siden 2009 har udarbejdet et antal analyser af udligningssystemet. Gruppen peger på fire centrale fejl i systemet, der i alt fejlfordeler over 6 mia. kr. mellem 61 kommuner.
   Senest har gruppen i december 2017 fået 42 borgmestre til at underskrive en opfordring til Økonomi- og Indenrigsministeren om, at udligningsordningen fremadrettet skal baseres på objektive kriterier, der afspejler de reelle forskelle i udgiftsbehov.
   
   
2. Bedrebalance.nu består af 7 jyske og 1 sjællandsk kommune. Bedre balance mener, at alle landets kommuner skal omfattes af den ordning, der p.t. kun gælder for de 34 hovedstadskommuner. Dvs., man ønsker landsudligningen hæves fra de nuværende 61% til 88%.
   Til gengæld ønskes udligningsniveauet for højt strukturelt underskud reduceret fra de nuværende 32% til 5%, samt at ordningen også skal omfatte kommuner i hovedstadsområdet. Dvs. samme udligningsordninger for alle landets kommuner. Formålet hermed er at sikre, at kommunerne kan levere nogenlunde samme service ved nogenlunde samme beskatningsniveau, uanset beliggenhed.
   Ifølge sammenslutningens hjemmeside støtter 63 ud af 64 borgmestre fra kommuner udenfor hovedstadsområdet gruppen.
   
   
3. Stopforskelsbehandling.nu består af de 34 kommuner i hovedstadsområdet, som ønsker at reducere niveauet i landsudligningen begrundet i, at der flyttes for mange ressourcer væk fra hovedstadsområdet. Gruppen har opgjort, at der i 2017 er tale om 12 mia. kr.
   Argumenterne er, at borgerne i hovedstadsområdet betaler for at kommunerne i resten af landet kan tilbyde et højere serviceniveau, end kommunerne i hovedstadsområdet, og at udgifterne for familier i hovedstadsområdet er større end for tilsvarende familier udenfor hovedstadsområdet.

Finansieringsudvalget, som består af embedsmænd fra en række ministerier samt fra Danske regioner og KL, har til opgave at vurdere kommunernes og regionernes generelle finansieringsbehov, og hvorledes finansieringssystemet skal udformes i fremtiden under afvejning af de forskellige hensyn til f.eks. systemets objektivitet og forudsigelighed.

Forventet proces

Udvalget skal her i starten af 2018 aflevere en rapport med anbefalinger til ændringer af udligningssystemet, som bl.a. tager højde for de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af den i 2016 igangsatte refusionsomlægning på forsørgelsesområdet samt af de i 2017 vedtagne ændringer af boligbeskatningen. 

Det forventes, at udvalgets rapport vil indgå i grundlaget for politiske forhandlinger i de kommende måneder med henblik på, at der kan vedtages ændringer i udligningssystemet fra og med 2019, hvilket indebærer at disse er kendte før forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi er afsluttet.

Indstilling

Staben indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I bevillingskontrollen den 30. september 2017 blev et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. afsat til en evt. delvis nedbrydning af Uge Allégade 3-9, det tidligere Uge Asylcenter.
I denne sag skal der derfor tages beslutning om anlægsbevillingen.

Uge Allégade 3-9:

I perioden 1. december 2014 og frem til slut 2017 har ejendommen været udlejet til Udlændingestyrelsen til asylcenter. Lejemålet er ophørt ved årets udgang.

Ejendommen fremstår i dag nedslidt og har begrænset restlevetid på de væsentlige bygningselementer.

Den tidligere skole, undervisningslokaler, værelsesfløje, køkken og administration har et samlet etageareal på 3092 m² fordelt på 7 primære bygninger (BBR) og 4 mindre sekundære bygninger (udhuse).

Aabenraavej 106:
Aabenraavej 106, særskilt matrikel bestående af tre sammenbyggede bygninger på i alt 746 m2 (BBR). Har tidligere været anvendt til musikefterskole, men har i en længere periode stået ubenyttet. Bygningerne bærer generelt præg af stor nedslidning.

Grundsalgsudvalget anbefalede på møde den 20. december 2017, at Aabenraavej 106 udbydes særskilt til salg, og at Uge Allégade 5 nedrives som etape 1. Uge Allégade 3, 7 og 9 forsøges solgt under nedrivningen. Lykkes det ikke, nedrives Uge Allégade 3, 7 og 9 som etape 2.

Nedbrydningen af Uge Allégade 3-9 forventes udbudt i hovedentreprise i begrænset licitation. Der indbydes 5 entreprenører med erfaring i nedbrydning.

Planmæssige forhold

Ejendommene er udlagt til følgende formål: Landsbybebyggelse, blandet bolig og erhverv jævnfør kommuneplanrammen 4.8002.L.

Området ligger i landzone. Der kan etableres erhverv og anlæg, som ikke er til gene for nærliggende beboelser.

Økonomi og afledt drift

Det samlede rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr., afsat ved bevillingskontrollen pr. 30. september 2017, ønskes frigivet til opstart på Etape 1 - nedbrydning af Uge Allégade 5.

På baggrund af de seneste erfaringer på nedbrydningsentrepriser vurderes det fulde nedrivningsprojekt at beløbe sig til ca. 2,8 mio. kr.

På baggrund af prisniveauet for etape 1, estimeres en tillægsbevilling for gennemførsel af en evt. etape 2.

Høring/udtalelse

I forbindelse med at Udlændingestyrelsen har opsagt lejemålet med Asylcenter på ejendommen,  har Aabenraa Kommune overvejet ejendommenes fremtid. I den forbindelse blev der i september 2017 afholdt et borgermøde, hvor lokale erhvervsdrivende og private har haft mulighed for at foreslå udviklingstiltag for ejendommene.

Der har i perioden 27. september til 1. november 2017 været mulighed for indsendelse af forslag til tiltag. For uddybning af indkomne forslag henvises til særskilt bilag.

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,
at Aabenraavej 106 udbydes til salg,

at Uge Allégade 5 nedrives,

at  Uge Allégade 3, 7 og 9 sættes til salg,

at Uge Allégade 3, 7 og 9 nedrives i etape 2, såfremt de ikke bliver solgt,

at der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til projektet ”Nedbrydning af Uge Allégade 3-9”, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb, og

at rådighedsbeløbet frigives.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

På vegne af Aabenraa Andelsboligforening ansøger Salus Boligadministration om godkendelse af låneoptagelse til finansiering af tag for afdeling 5, beliggende Farversmøllevej 1-79, 6200 Aabenraa.

Lånet er på hovedstol 10,801 mio. kr.

Projektet og huslejestigningen er godkendt på afdelingsmøde den 27. april 2016 med en samlet huslejestigning på 129,75 kr. m2, svarende til i alt ca. 24,0% .

For en gennemsnitlig bolig i afdelingen på 100m2 vil huslejen for 2017-niveau herefter udgøre 5.585 kr. pr. mdr.

Der ansøges om kommunegaranti på 55,04 % af lånet.

Økonomi og afledt drift

Ifølge lånebekendtgørelsen henregnes garantier for almene boliger ikke i kommunens låntagning, og der kan ikke opkræves provision for garantier til almene boliger.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at ansøgning om lånoptagelse godkendes,

at kommunegaranti godkendes, og
at huslejestigning godkendes.

Beslutning Vækstudvalget for Land og By den 15-01-2018

1. at godkendt,
2. at anbefales godkendt,
3. at godkendt, for stemte Philip Tietje (V), Søren Frederiksen (V), Erwin Andresen (S), Egon Madsen (A), Erik Uldall Hansen (A) og Michael Christensen (F). Imod stemte Jette Julius Kristiansen (O), med bemærkning om at huslejestigningen på 24% er for høj.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Anbefales godkendt. For stemte Thomas Andresen (V), Kirsten Nørgård Christensen (V), Philip Tietje (V), Lars Kristensen (V), Erwin Andresen (S), Karsten Meyer Olesen (A), Povl Kylling Petersen (A), Kim Brandt (A) og Jan Riber Jakobsen (C).

Ejler Schütt (O) og Arne Leyh Petersen (O) undlod at stemme.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal en ny forretningsorden og regler for spørgetid behandles.

Forretningsorden

Forretningsordenen skal opdateres, primært som en konsekvens af, at byrådet går over til elektronisk afstemning.

Herudover foreslås små justeringer, så forretningsordenen følger styrelsesloven og normalforretningsordenen, herunder med tydeliggørelse i forhold til materiale der er udsendt efter deadline.

Forslag til spørgetid

Forvaltningen foreslår, at reglerne for spørgetid fastholdes.

Indstilling

Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller,

at forslag til ændring af byrådets forretningsorden oversendes til 2. behandling, og

at reglerne for spørgetid i Aabenraa Byråd godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 16-01-2018

Udsættes.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Der fremlægges et forslag til lokalplan for et nyt boligområde ved Østerskovvej, Kollund.

Vækst- og Udviklingsudvalget godkendte igangsætning af lokalplanlægning for området på mødet den 10. august 2017.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere åben-lav boliger.

Lokalplanen er opdelt i to delområder og skal sikre områdets anvendelse til,

Delområde 1: Boligformål i form af tre åben-lav boliger.

Delområde 2: Fastholdes som åbent grønt areal til afgræsning samt én eksisterende bolig med tilhørende haveareal samt mindre bygninger, der er nødvendig for driften.

Området er ikke i forvejen underlagt en lokalplan. Kultur, Miljø & Erhverv vurderer, at projektet er lokalplanpligtigt.

Lovgrundlag

LBK. nr. 1529 af 23. november 2015 – Lov om planlægning.

LBK. nr. 448 af 10. maj 2017 – Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Planmæssige forhold

Ramme og zoneforhold

Lokalplan området er beliggende i kommuneplanramme nr. 3.2.025.B. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne.

Området er ikke omfattet af en eksisterende lokalplan.

Lokalplan området ligger i landzone, og et delområde vil med lokalplanen blive overført til byzone. Det resterende areal forbliver i landzone.

Miljøvurdering

Der er foretaget screening af planforslaget jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljørapport i forbindelse med planerne.

Økonomi og afledt drift

Grundejer har underskrevet fraskrivelseserklæring i forhold til Planlovens § 47 A.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forslag til Lokalplan nr. 110 vedtages og udsendes i offentlig høring i 4 uger, og

at der ikke udarbejdes miljøvurdering af planerne, og at denne afgørelse offentliggøres sammen med planforslagene.

Beslutning Vækstudvalget for Land og By den 15-01-2018

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 25. oktober 2017 at offentliggøre et forslag til lokalplan nr. 112 Skolerne ved Forstalle og et kommuneplantillæg nr. 12 i 4 uger. Planforslagene har været offentligt fremlagt fra den 1. november til den 29. november 2017.

Lokalplan nr. 112 giver blandt andet mulighed for at udvide statsskolens aula samt generelt mulighed for udvidelse af de øvrige skoler i området ved Forstalle, som er det tyske gymnasium og den tyske skole ved Svinget.

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse indkom der 2 høringssvar. Resumé af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger hertil og indstilling til beslutning fremgår af høringsnotat af 11. december 2017.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen kun ændres i begrænset omfang, idet den maksimale højde på aulaen efter aftale med bygherre reduceres fra maks. 12,5 meter til maks. 10,5 meter. Dette imødekommer delvist et af høringssvarene.

Byrådet besluttede endvidere, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter. Afgørelsen blev offentliggjort sammen med planforslagene. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.

Lovgrundlag

Lov om planlægning - lov nr. 668 af 8. juni 2017.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter – lov nr. 448 af 10. maj 2017.

Planmæssige forhold

Lokalplan nr. 112 er i overensstemmelse med de ændrede planbestemmelser i kommuneplantillæg nr. 12 for rammeområde 1.1.031.D i Kommuneplan 2015.

Med vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12 inddrages 2 arealer til offentlige formål og dermed den faktiske anvendelse af disse arealer. Derudover øges bebyggelsesprocent og maksimal bygningshøjde for den del af rammeområdet, der omfatter de tre skoler i området.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 112 aflyses nuværende lokalplan M88 for statsskolen.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt, og

at lokalplan nr. 112 Skolerne ved Forstalle vedtages endeligt med de ændringsforslag, som fremgår af notat af 11. december 2017.

Beslutning Vækstudvalget for Land og By den 15-01-2018

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018

Anbefales godkendt.

Bilag