Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 9. januar 2013

Bemærk venligst at mødet starter kl. 9.00 med fælles

Temamøde om planlægning i det åbne land.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Dagsordenen godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i 2012 fra en stor erhvervsvirksomhed modtaget en anmodning om, at stavemåden for vejnavn Åbenråvej i 6340 Kruså ændres til Aabenraavej.

Anmodningen er begrundet i store problemer med, at kunder og redningskøretøjer ikke kan finde frem til virksomheden.

Anmodningen, notat med nærmere beskrivelser samt kortbilag og skærmprint er vedlagt som bilag.

Løsningsforslag:

Løsningsforslag 1:

Anmodning kan ikke mødekommes med følgende begrundelser:

- Ændringen vedrører mange ejendomme, og mange mennesker vil blive genereret/berørt.

En del indsigelser må forventes.

- Tilgængeligheden til virksomheden kan løses på anden vis.

Løsningsforslag 2:

Der iværksættes partshøring med henblik på, at ændre stavemåden Åbenråvej til Aabenraavej. Sagen vil blive forelagt igen til endelig beslutning, idet der forventes indsigelser.

Lovgrundlag

BBR-lovens § 3 a. "Kommunalsbestyrelsen fastsætter navne på offentlige veje jvf. § 1 i lov om offentlige veje".

Økonomi og afledt drift

Evt. nye vejskilte forventes at løbe op i ca. 3-5.000 kroner.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at løsningsforslag 1 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Løsningsforslag 2 blev godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 24. oktober 2012 at der kunne iværksættes partshøring mhp. at ændre Nørreskovvej i 6200 Aabenraa til Camma Larsen-Ledets Vej.

Da der ifm. partshøringen er indkommet én væsentlig indsigelse med tilhørende alternativt forslag, gen forelægges sagen.

Alternativet er at ændre vejnavn Nyløkke til Camma Larsen-Ledets Vej.

Notat samt oversigt og kortmateriale vedr. dette alternativ er udarbejdet.

Oprindelige dagsordenstekst:

Efter politisk ønske ligger der forslag om ændring af vejnavnet Nørreskovvej, 6200 Aabenraa til Camma Larsen-Ledets Vej.

Nørreskovvej er fødevej til flere af Aabenraa’s store boligområder i den nordlige del af byen. Vejen er gennemgående fra Haderslevvej i øst til Gammel Ribevej i vest og er etableret i daværende borgmester Camma Larsen-Ledets tid.

Der er knyttet 3 adresser til Nørreskovvej, nemlig nr. 9, nr. 11A og nr. 11B.

Forinden ændringen af vejnavnet, skal ejerne til disse adresser parthøres.

Sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget forinden partshøringen iværksættes.

Lovgrundlag

Lov om bygnings- og boligregistrering og forvaltningsloven.

Økonomi og afledt drift

Skiltning anslås til 1 – 2.000 kr. og finansieres af udvalgets driftsbudget, Vej & Park.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at der vælges ét af de to forslag.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Nørreskovvej i Aabenraa nynavngives Camma Larsen-Ledets Vej.

For stemte: Erwin Andresen, Jørgen Witte, Bent Sørensen, Helga Nørgaard og Gert Nordklitgaard.

Imod stemte: Chr. Panbo og Hans Philip Tietje.

Bilag

Sagsfremstilling

Grønbækvej, som går fra Tornhøjvej (nord) mod syd til Grøngrøftvej, er blevet gennemskåret af den nye Sønderborgmotorvej. De to vejstykker er forbundet med en cykel- og gangtunnel.

Et vejnavn kan kun tilhøre et sammenhængende vejstykke jvf. § 5 stk. 1 i bekendtgørelse om vejnavne og adresser nr. 1398 af 12.december 2006. Det forudsætter færdsel for kørende trafik jvf. samme bekendtgørelse § 1 stk. 2 (forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab mv.).

Det er derfor nødvendigt at tildele nyt vejnavn til det ene eller begge vejstykker.

Begge vejstykker er blinde. Den nordlige del og ca. 0,44 km med 3 lodsejere, der vil være berørte.

Det sydlige vejstykke er ca. 0,9 km og her vil 10 lodsejere være berørte. Alle ejendomme på det sydlige vejstykke skal uanset vejnavneændring have nyt husnummer, da disse skal fastsættes i stigende rækkefølge med ulige til venstre og lige til højre.

Alle lodsejere samt Felsted Lokalhistoriske Forening har været opfordret til at fremsende forslag til vejnavne.

Der er på baggrund af fremsendte forslag gennemført partshøring. Alle 3 husstande på det nordlige stykke ønsker bibeholdt vejnavn Grønbækvej. Der foreslås nyt vejnavn til den sydlige del.

3 ud af 10 husstande på den sydlige del ønsker at bibeholde Grønbækvej. Èn husstand er indforstået med nyt vejnavn som Grønbakken.

Fortegnelse over lodsejere, nærmere beskrivelser og bemærkninger modtaget i fbm. Partshøring samt kortmateriale er vedlagt som bilag.

På baggrund af indkomne forslag og bemærkninger ses oplagt følgende.

Løsningsforslag:

Løsningsforslag 1

Det nordlige vejstykke bibeholder Grønbækvej.

Det sydlige vejstykke ændres til Grønbakken – husnumre ændres.

Begrundelser: Mest hensigtsmæssigt, at vejstykke, der alligevel skal have ændret husnummer også skifter vejnavn. Samlet set berører det færrest husstande.

Løsningsforslag 2

Nordlige vejstykke ændres til Grønbakken.

Sydlige vejstykke bibeholder Grønbækvej – husnumre ændres.

Begrundelser: Berører færrest husstande alene mht. vejnavn dog berøres samlet set flest husstande.

Lovgrundlag

Lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) nr. 243 af 12. maj 1976, jf. lovbek. nr. 160 af 8. februar 2010 samt tilhørende bekendtgørelser.

Økonomi og afledt drift

Udgifter til skiltning afholdes af vej og park.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at løsningsforslag 1 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø forelægger forslag til tidsplan for udarbejdelsen af en plan for fodgængerfelter, herunder en offentlighedsfase.

Forslaget fremgår af vedlagte bilag.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at forslaget til tidsplan godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Tidsplan godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø arbejder som vandløbsmyndighed jævnligt med at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 800 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

Når lodsejere har henvendt sig om problemer, har forvaltningen så vidt muligt reageret, især ved mere massive problemer.

Kommunen har i 2012 fået detaljeret viden om problematiske områder gennem entreprenørernes indberetninger. Entreprenørgården indsamler således oplysninger i en internet-database. Derudover er der oplysninger om problem skabende træer fra kommunens anden vandløbsentreprenør samt fra forvaltningens tilsyn. Herved bliver det muligt at agere proaktivt, og Teknik & Miljø planlægger på dette grundlag indsatsen over nødvendige rydninger de kommende år.

Mange steder står der gamle læhegn, der er plantet langs vandløbene, og som kan gøre maskinel færdsel umulig på den ene side. Disse hegn tilhører lodsejerne. Andre steder er der tale om selvsåede træer og buske.

Træer kan også være plantet af hensyn til den skyggegivende effekt. Træer og buske langs vandløb anses således for at være gavnlige i forhold til biologi, vandkemi m. m. (skygger og køler vandet, mindsker iltforbruget, begrænser grødevæksten o. a.) og i vandplanerne er plantning af træer ét af virkemidlerne til at forbedre vandløbskvaliteten.

I henhold til regulativerne er det kun træer, der står på selve vandløbsarealet inden for vandløbsprofilet, der er omfattet af kommunens myndighedsrolle. De fleste regulativer har bestemmelser om træer og andet inden for arbejdsbæltet, som lodsejerne kan blive pålagt at holde frit.

Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde hvor der er behov, er stor og omkostelig.

Jf. Investeringsoversigten 2013-2016 er der afsat rådighedsbeløb til implementering af vand- og naturplaner på 1,25 mio. kr. Heraf er 0,5 mio. til ekstra rydninger af træer langs vandløb.

Dette beløb søges frigivet for 2013.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om lov om vandløb.

Vandløbsregulativer.

Lov om naturbeskyttelse, § 3 om ændringer af tilstanden af beskyttede vandløb.

Økonomi og afledt drift

Teknik & Miljø har hidtil brugt i gennemsnit ca. 200.000 kr. pr. år til fjernelse af problematiske træer og buske. Der er til dels tale om en evighedsopgave, idet der løbende kommer nye træer ved naturlig såning og genvækst fra stød.

Der er på investeringsoversigten for 2013 afsat en pulje på 1,25 mio. kr. til implementering af vand- og naturplaner. Heraf er 0,5 mio. kr. til ekstra rydninger af træer langs vandløb.

Dette beløb søges frigivet for 2013. Efter frigivelsen resterer der 0,75 mio. kr. til implementering af planerne.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2013 til projektet: Rydninger af træer langs vandløb. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet fra implementering af vand- og naturplaner på investeringsoversigten for 2013.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har den 13. juli 2012 fremsendt anmodning om, at Aabenraa Kommune indtræder som medrejser af en fredning af ca. 290 ha i Fladstendalen nord for Aabenraa.

Formålet med fredningen er at sikre og bevare landskabelige værdier (åbent landskab med enkelte hegn og solitære træer), at sikre pleje og naturgenopretning til lyse åbne arealer, at friholde området for udsigtshæmmende afgrøder, samt at skabe flere stier og et mere sammenhængende stinet så offentlighedens adgang forbedres.

Plan- og Trafikudvalget anbefalede på mødet den 6. september 2012 overfor Teknik- og Miljøudvalget, at kommunen indgår i et samarbejde om medrejsning med henblik på at påvirke fredningen, så denne ikke kommer i konflikt med overordnede byudviklingsinteresser. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 24. oktober 2012 at udsætte sagen, da forslaget har voldsomme konsekvenser for Aabenraa bys udvikling.

DN har ønsket, at kommunen senest med udgangen af januar måned 2013 beslutter, om kommunen vil være medrejser af fredningen. DN vil formentlig rejse sagen, selvom kommunen ikke medrejser.

Teknik & Miljø er enig med DN i, at Fladstendalen rummer betydelige værdier i f. t. landskab, friluftsliv og natur, og har forhandlet med DN om fredningens bestemmelser og afgrænsning.

Vedrørende fredningsbestemmelserne har Teknik & Miljø foreslået DN visse ændringer og korrektioner. DN har bl. a. accepteret, at fredningsmyndigheden (kommunen for hovedparten af området) får 3 år i stedet for 1 år til at lave en plan vedrørende pleje, stier o. a.

DN har nylig fremsendt opdateret udkast til fredningsbestemmelser som vist i bilaget. Der indgår flere nye bestemmelser, som Teknik & Miljø finder kan være problematiske. Teknik & Miljø har i bilaget givet forslag til ændringer og korrektioner, idet gennemstreget tekst slettes og rød tekst bevares. Grøn tekst er flyttet tekst.

Teknik & Miljø finder det bl.a. problematisk, at DN tilsyneladende ønsker, der kun må etableres èn sti med belysning (§ 5). Kommunen kan have ønsker om flere belyste og befæstede cykel- og gangstier på tværs af Fladstendalen i f. m. bebyggelse, erhvervsudvikling o. l. nord for dalen.

Det kan endvidere være problematisk, at vedligeholdelse eller oprensning af eksisterende dræn og grøfter kun må ske med fredningsnævnets godkendelse (§ 3). Dette vil have stor betydning for arealdriften i området, og vil forventeligt medføre, at lavbundsarealer sumper til. Erstatningskravet vil være betydeligt.

Vedrørende fredningens afgrænsning har Teknik & Miljø foreslået DN, at arealer som ligger udenfor selve dalen samt visse skræntskove ikke indgår i fredningsområdet, hvilket reducerede området med ca. 93 ha. DN har delvist accepteret forslaget, men har ønsket at medtage visse private fredskove - bl.a. i den østlige del. DN`s seneste forslag til afgrænsning dækker ca. 245 ha og er vedlagt som bilag.

DN finder, at skræntskovene bør indgår i fredningen, for at kunne formidle tunneldalen i sin helhed. Desuden vil fredningen give mennesker øgede færdselsmuligheder i private skove, og biodiversiteten vil forbedres pga. ekstensivering af skovdriften. DN skønner, at erstatningen til private skovejere vil beløbe sig til ca. 10.000 kr./ha.

Teknik & Miljø finder, at det korrigerede forslag vil tilgodese landskabelige, rekreative og naturmæssige formål. Sådanne interesser er i dag primært reguleret jf. Planlov og Naturbeskyttelseslov, hvor kommunen har en væsentlig myndighedsrolle.

Løsningsforslag:

Løsningsforslag 1

Teknik & Miljø meddeler DN, at kommunen ønsker at medrejse fredningen, såfremt fredningsbestemmelserne i det væsentlige bliver som vist i bilag 1 med ændringer og korrektioner og vist på kort i bilag 2 (245 ha).

Løsningsforslag 2

Teknik & Miljø meddeler DN, at kommunen ikke ønsker at medrejse fredningen.

Lovgrundlag

Jf. kapitel 6 i Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 Naturbeskyttelsesloven, skal en fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til fredningsnævnet.

Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område, oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme der er omfattet af forslaget, en redegørelse for forslagets baggrund samt et budgetoverslag, der redegør for de forventede omkostninger der er knyttet til gennemførelsen af forslaget.

Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse af sagen. Derefter må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Under behandlingen af en fredningssag, afholder fredningsnævnet mindst et offentligt møde om sagen. Indsigelser imod eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i anledning af fredningen, skal fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet.

Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald, fastlægger fredningens geografiske udstrækning, fastsætter nærmere fredningsbestemmelser, afgør erstatningsspørgsmål m.v.

Et fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke 2 år efter, at fredningssagen er rejst, har truffet afgørelse.

Planmæssige forhold

Langt hovedparten af området som DN ønsker fredet er landzone.

Fladstendalen er i kommuneplan 2009 udpeget som Biologisk korridor, Naturområde og Værdifuldt landskab. Kommunen har derfor ønsker om at biologiske og landskabelige forhold tilgodeses.

Ved temamøde den 2. februar 2012, orienterede Teknik & Miljø de politiske udvalg Plan- og Trafikudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, om fremtidig byudvikling og etablering af ny vej nord for Aabenraa.

DN`s seneste forslag til fredningsgrænse ligger generelt i f. m. kanten til Fladstendalen, og vurderes ikke at være i konflikt med byudvikling m.m..

Økonomi og afledt drift

Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme, for det tab som fredningen påfører dem. Der tilkendes ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse. Staten afholder 75 % og kommunen 25 % af udgifterne.

DN har tidligere udarbejdet et budgetoverslag. Foreningen vurderede da, at den samlede erstatning til private ejere formentlig bliver omkring 2,5 mio. kr. Et endeligt budget udarbejdes først, når fredningsgrænserne og –bestemmelserne ligger fast.

Jf. fredningsforslaget skal plejemyndigheden - som er kommunen for langt de fleste arealer - senest 3 år efter fredningens gennemførelse have udarbejdet forslag til en plejeplan, som bl. a. beskriver arealdrift, adgangsforhold og stier. Der skal forhandles med lodsejere derom. Planen skal løbende revideres, og kommunen skal agere som plejemyndighed. Dette forudsætter både mandskab og økonomi – hvilket Teknik & Miljø ikke har budgetteret med.

Høring/udtalelse

Teknik & Miljø har besigtiget dele af Fladstendalen med DN.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at løsningsforslag 1 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Løsningsforslag 2 godkendt, således at Aabenraa Kommune ikke ønsker at medrejse fredningen.

Bilag

Sagsfremstilling

Tjæreborg Industri A/S har for Padborg Fjernvarme Amba fremsendt projektforslag for konvertering af varmeforsyningen på Hjulmagervej i Bov fra naturgas- til fjernvarmeforsyning.

Der er på Hjulmagervej 15 almene boliger, der ejes af Aabenraa Almene Boligselskab.

Varmeplan 2009 for Aabenraa Kommune foreskriver, at Padborg Fjernvarme skal undersøge muligheden for at konvertere bl.a. Bov området fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning. Dette er en følge af en skriftlig opfordring af 27. januar 2009 til kommunerne fra klima- og energiministeren.

Padborg Fjernvarme Amba har kraft-varmeforsyning fra Stadtwerke i Flensborg.

Der forventes i området et samlet varmeforbrug på 146 MWh/år.

Projektforslaget udviser en samfundsøkonomisk besparelse på 188.000 kr. over 20 år ved den ansøgte konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14/12 2011 – Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning.

Bekendtgørelse nr. 795 af 12/07 2012 – Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Økonomi og afledt drift

Der er projekteret med en samlet anlægsinvestering på 1.251.150 kr. excl. moms.

Høring/udtalelse

Efter foreløbig godkendelse af Teknik- og Miljøudvalget har projektforslaget været fremsendt i høring hos DONG Gas Distribution A/S.

DONG Gas Distribution A/S har fremsendt høringssvar, hvori selskabet oplyser, at det samlede årlige gasforbrug på Hjulmagervej udgør 13.300 m3.

Gasselskabet vil derfor miste en tarifindtægt på 50.500 kr. årligt.

Gasselskabet har på baggrund heraf beregnet et samlet kompensationsbeløb på 340.000 kr.

I henhold til § 7 i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen dog godkende projekter, som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og når dette kan ske uden, at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig.

Teknik & Miljø vurderer,

at samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde den nuværende områdeafgrænsning, og

at en nedgang i tarifindtægter på 50.500 kr. imod samlede tarifindtægter i 2012 på 597 mio. kr. ikke forrykker de økonomiske forhold væsentlig for DONG Gas Distribution A/S.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at der meddeles endelig projektgodkendelse til konverteringen, og

at der ikke skal ydes kompensation til DONG Gas Distribution A/S

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Sagen udsættes.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme Amba søger om godkendelse af, at den halmfyrede kedelcentral til nyt grundlastanlæg med geotermi, varmepumper og kedelanlæg til varmepumperne flyttes fra den tidligere varmeplanmæssige godkendte placering på Egelund til Lundsbjerg Industrivej.

Varmecentralen vil blive placeret på et nyerhvervet areal på matr. Nr. 912 C af Stubbæk ejerlav og vil som ved den tidligere projektgodkendelse blive bestykket med 3 stk. halmfyrede 12 MW kedler og 3 stk. absorptionsvarmepumper, der skal hæve temperaturen på fjernvarmevandet baseret på geotermien.

De 3 halmfyrede kedler bliver udført og forberedt med mulighed for indfyring af træpiller henholdsvis tørt træflis for op til 50 % varmeydelse i perioder med lavt halmudbytte eller lav kvalitet af halm.

Flytningen af kedelcentralen skyldes, at den indfyrede effekt for 2 værker ved Egelund samlet vil overstige 50 MW, hvilket medfører, at miljøgodkendelseskravene skærpes væsentligt fra et niveau for fjernvarmeværker med nationale krav til et kraftværksniveau baseret på EU-direktiver for store fyringsanlæg.

Placeringen i Lundsbjerg vil ikke bevirke ændringer i de gennemførte selskabs-, samfunds- og brugerøkonomiske resultater, der fremgik af projektforslaget af 21. februar 2012.

De høringsberettigede parter er allerede blevet hørt i forbindelse med den tidligere projektgodkendelsen, hvorfor Teknik & Miljø anser den ansøgte flytning af kedelcentralen for en mindre varmeplanmæssig ændring, der kan godkendes af Teknik- og Miljøudvalget.

Beboerne og virksomhederne omkring Lundsbjerg og Stubbæk vil blive inddraget i en høringsfase for miljøgodkendelsen.

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at den nye placering af den halmfyrede kedelcentral godkendes efter Varmelovens bestemmelser.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Godkendt.

Bilag

Indstilling

Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Assens Kommune har ved brev af 13. december 2012 orienteret de øvrige interessentkommuner om, at Assens Byråd den 31. oktober 2012 besluttede at melde sig ud af Motas I/S.

Motas I/S også benævnt Modtagestation Syddanmark I/S er modtager af farligt affald fra mange kommuner i Region Syddanmark.

Udmeldelsen vil have virkning fra 1. januar 2014.

Assens Kommune oplyser, at man har været meget tilfreds med det arbejde Motas I/S har udført, men at kommunen nu i samarbejde med Assens Forsyning selv vil varetage eller udbyde de opgaver, som Motas I/S har udført for kommunen.

Bilag

Sagsfremstilling

/

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Ødelagt vej i Padborg. Arwos svarer.

Sagsfremstilling

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Der blev orienteret om følgende:

1. Afgørelse i retssag vedr. saltleverancer.

2. Ny renholdelsesordning i Aabenraa bymidte har været i høring. Oversigt over høringssvar forelægges TMU.

3. Status miljøgodkendelser.

4. Status vandplaner.

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

/

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 09-01-2013

Intet.