Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 17. april 2013

Kl. 9.00

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Godkendt.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Sagsfremstilling

Byrådet tog den 29. august 2012 beslutning om deltagelse i projekt Aabenraa – Fremtidens Købstad i samarbejde med Realdania.

Siden er der blevet tilrettelagt og igangsat en proces for projektet som løber frem til februar 2014. Processen fremgår af bilag 1. Næste skridt i processen er igangsættelse af en parallelkonkurrence. Der vil i løbet af april måned blive prækvalificeret 3 teams til deltagelse.

Processen har indtil nu koncentreret sig om udarbejdelse af forundersøgelser, inddragelse af borgere og udarbejdelse af konkurrenceprogram. Konkurrenceprogrammet, som er det dokument de konkurrerende teams får udleveret som deres opgavebeskrivelse, er vedhæftet som bilag 2 og indeholder i øvrigt også informationer om borgerinddragelsesprocessen.

Borgerinddragelsen har foruden 2 offentlige møder og 1 unge-møde på IBC bestået af flere typer interviews.

Borgerinddragelsen og en række forundersøgelser har sammen med dialogen mellem Realdania og Aabenraa Kommune dannet grundlag for den opgave der er stillet i konkurrenceprogrammet.

Forundersøgelserne, som vil blive bilag til konkurrenceprogrammet, vil blive fremsendt til Byrådet til orientering løbende, som de bliver færdigredigerede og klar til offentliggørelse – forventet medio april.

Til bedømmelse af konkurrencen skal nedsættes en dommerkomité hvis sammensætning er aftalt i dialog med Realdania. Dommerkomitéen skal mødes flere gange på allerede nu fastlagte datoer, jf. konkurrenceprogram og procesplan.

Dommerkomitéen bliver på i alt 7 medlemmer hvor der, for at sikre ligevægt mellem politikere og fagpersoner, er reserveret 3 pladser til byrådsmedlemmer fra Aabenraa Kommune.

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller at økonomiudvalget som anbefaling til Byrådet udpeger 3 byrådsmedlemmer til deltagelse i dommerkomité for projektet.

I øvrigt vil dommerkomitéen bestå af Astrid Bruus Thomsen fra Realdania, Bo Riis Duun, Plan- & Udviklingschef samt 2 fagdommere udpeget af Arkitektforeningen.

Navne på medlemmer af dommerkomitéen skal indskrives i programmets sidste afsnit førend konkurrencen igangsættes.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at konkurrenceprogrammet tages til efterretning, og

at økonomiudvalget som anbefaling til Byrådet udpeger 3 byrådsmedlemmer til deltagelse i dommerkomité for projektet.

Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 08-04-2013

Taget til efterretning.

2. at anbefales godkendt.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Taget til efterretning, idet bemærkes, at sagen var forelagt Økonomiudvalget på mødet den 16. april 2013.

Der omdeltes erstatningsbilag af 16.04.13 for Procesplan.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Revideret procesplan (Løbenr.: 115305/13)
Aabenraa fremtidens købstad - konkurrenceprogram (Løbenr.: 97794/13)

Sagsfremstilling

Den 9. januar godkendte Teknik- og Miljøudvalget at sende ”Plan for ikke-signalregulerede fodgængerfelter på strækninger” i høring. Høringen blev afsluttet 1. marts og der har været 87 høringssvar i perioden. Høringssvarene kan ses på hjemmesiden www.aabenraa.dk/fodfelter.

Efterfølgende har Kultur, Miljø & Erhverv i samarbejde med politiet på ny vurderet hvert enkelt fodgængerfelt med udgangspunkt i høringssvarene og vil foreslå ændringerne beskrevet i bilaget.

Forvaltningen foreslår, at den offentliggjorte plan for ikke-signalregulerede fodgængerfelter på strækninger godkendes med de ændringer, der fremgår i bilaget.

I høringsperioden har der været artikler i Jyske Vestkysten, Aabenraa Ugeavis og Der Nordschleswiger. Derudover har der været annoncer i både Jyske Vestkysten samt Aabenraa Ugeavis og høringen er beskrevet i ”Aabenraa Informerer”. Klistermærkerne har været påsat alle berørte fodgængerfelter med henvisning til hjemmesiden www.aabenraa.dk/fodfelter.

Der har været afholdt møder med:

• Seniorråd
• Handicapråd
• Lokale landsbyforeninger: her var Kollund, Løjt og Bolderslev repræsenteret.

På baggrund af møderne har Seniorrådet og Handicaprådet og alle repræsenterede byer kommet med høringssvar. Derudover har der været afholdt besigtigelser på følgende lokaliteter:

• Løjt (Løjt Skolegade og Løjt Storegade)
• Kollund (skolevej)
• Aabenraa (Haderslevvej)

Besigtigelsen i Kollund og Løjt foregik sammen med lokale repræsentanter. Besigtigelsen på Haderslevvej blev foretaget forud for et orienteringsmøde for 6 interesserede på Gl. Kongevej.

Der har været kommentarer, der beskriver at kommunen skal lovliggøre fodgængerfelter, som ikke er lovlige. Problematikken ligger dog i trafikken og ikke i fodgængerfeltets fysiske udseende. Det der gør fodgængerfelter ulovlige er, at der enten er for få fodgængere eller for lidt biltrafik.

Udsnit fra artikel fra Danmarks Radio 2009:

”Flere kommuner nedlægger fodgængerfelter, og det er der god grund til, mener Vejdirektoratet, der advarer mod fodgængerfelter uden rød-grøn-lysregulering.

-De giver nemlig flere ulykker. Også selv om feltet er udstyret med blinkende advarselslys, oplyser civilingeniør Anders Gaardbo fra Vejdirektoratet. Han henviser til undersøgelser, der påviser, at fodgængerfelterne er farlige. Trafikanterne tror fejlagtigt, at felterne er sikre, og derfor er folk ikke aktpågivende nok”

Lovgrundlag

Bekendtgørelse for anvendelse af vejmarkering § 184 .

Stk. 1. Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor den tilladte hastighed er større en 60 km/t.

Stk. 2. Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Dette gælder dog ikke fodgængerfelter umiddelbart efter en vige- eller stoplinie. Fodgængerfelter uden signalregulering må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her tages hensyn til, om der er mange børn eller ændre, der skal krydse kørebanen.

Økonomi og afledt drift

Udgifterne til udførelsen af planen finansieres via driftsbudgettet.

Høring/udtalelse

Forslaget har været i høring i perioden fra 9. januar til 1. marts. Der er i perioden indgået 87 høringssvar på hjemmesiden og der har været afholdt møder med Handicaprådet, Seniorrådet og lokale landsbyforeninger her på rådhuset.

Høringssvarene kan ses på hjemmesiden www.aabenraa.dk/fodfelter/giv+os+dine+kommentarer. Ændringerne beskrevet i bilaget er blandt andet sket på baggrund af de indkomne høringssvar.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået tilsendt planen for ikke-signalregulerede fodgængerfelter som har været til høring, med forslag til ændringer beskrevet i bilaget.

Politiet v/ Jan Schmidt svarer: ”Jeg bekræfter, at nedenstående var det resultat politiet og Aabenraa Kommune ved Vej & Park sammen kom frem til, efter en fornyet gennemgang af fodgængerfelterne og indsigelserne.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan godkende nedennævnte”.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at den offentliggjorte plan for ikke-signalregulerede fodgængerfelter på strækninger godkendes med de ændringer, der fremgår af bilaget.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Jørgen Witte fremsatte følgende forslag, der sattes til afstemning:

Alle nedlæggelser af ikke-signalregulerede fodgængerfelter afvises, og at der iværksættes foranstaltninger, der sikrer de svage trafikanters sikkerhed.

For stemte: Jørgen Witte, Helga Nørgaard og Chr. Panbo.

Imod stemte: Erwin Andresen, Hans Philip Tietje og Bent Sørensen.

Dernæst sattes forvaltningens indstilling til afstemning med følgende præciseringer: At  Kollund Skolegade, Løjt Storegade v/ Brugsen og Padborgvej, Bov trækkes ud og undersøges nærmere.

For stemte: Erwin Andresen, Hans Philip Tietje, Bent Sørensen.

Imod stemte: Jørgen Witte, Helga Nørgaard og Chr. Panbo.

Herefter stemtes om, at der etableres lysregulering på H P Hanssens Gade:

For stemte:  Erwin Andresen, Hans Philip Tietje, Bent Sørensen, Jørgen Witte, Helga Nørgaard og Chr. Panbo.

Erwin Andresen ønsker sagen forelagt byrådet.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Ændringer som følge af høringssvar (Løbenr.: 93107/13)

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv forelægger forslag til anlæg af stier i de kommende år.

Der er d.d. etableret sikre stiforbindelser fra Aabenraa by og Rødekro til akutsygehuset. Et område der mangler stiforbindelse er det nordøstlige område (Rise Hjarup, Løjt Kirkeby, Bodum).

I forbindelse med gennemførelse af skolestrukturen er en cykelsti langs Solbakken kommet i spil da 3 skoledistrikter er sammenlagt til ét skoledistrikt i Bov/ Kruså/Padborg-området. En sti langs Solbakken vil binde Bov og Kruså sammen og gøre det trygt for elever at benytte cyklen til og fra skole i fremtiden.

I budget 2013 er der i investeringsoversigten for 2013 – 2016 til cykelstier afsat følgende beløb:

- Stier ved akutsygehus: 2.370 mio. kr. i 2013 og 2.100 mio. kr. i 2014

- Cykelsti langs Solbakken: 1.100 mio. kr. i 2016

Teknik & Miljø søgte i forbindelse med udarbejdelse af forslag til budget 2013 om tilskud fra Statens Cykelpulje og er blevet tildelt tilskud på 40 % (ca. 600.000 kr.) fra Cykelpuljen i 2012 til cykelsti langs Solbakken, hvis projektet udføres i 2013.

Det bør derfor drøftes om anlæg af cykelsti langs Solbakken skal rykkes frem fra 2016 til 2013.

Der er på den baggrund følgende forslag til projekter:

• 1a. Etapeopdelt sti projekt hvor cykelstien langs Gl. Ribevej fortsættes via Rise Hjarup mod Bodum.
• 1b. Stiforbindelse med tilslutning via Høje Kolstrup og på eksisterende trace ud på Haderslevvej til eksisterende cykelsti.
• 2. Cykelsti langs Solbakken i Smedeby, Kruså

Forslag 1 indebærer etablering af en cykelsti forbindelse fra Løjt/Bodum/Rise Hjarup til akutsygehuset. Der er opstillet to alternative forslag: 1a og 1b, hvor forslag 1a er opdelt i etaper.

Ad. 1a.

Etape 1: Fra eksisterende cykelsti v. Gl. Ribevej til første rundkørsel (Egelund og Forsyningsvejen). En strækning på ca. 1,3 km. Denne del af etapen vil i sig selv, ikke fungere som en direkte vej til sygehuset, men indgå som en del af det samlede kommende cykelnetværk.

Derudover vil de ansatte ved de store virksomheder, der er placeret langs eller omkring Gl. Ribevej få stor gavn af forbindelsen.

Etape 2: Fortsættelse af etape 1 langs Gl. Ribevej mod Rise Hjarup. En strækning på ca. 900 m. Udover sygehuset forbinder denne sti-etape Rise Hjarup til skole og Aabenraa by.

Etape 3: Vejstrækningen mellem Rise Hjarup og Bodum forudsættes på længere sigt aflastet af en ny omfartsvej nord om Aabenraa. Trafikintensiteten på den eksisterende vej vil blive meget lav og vejstrækningen vil derfor kunne indgå som en stiforbindelse.

Ad. 1b.

Alternativ til forslag 1a, hvor en cykelsti etableres på et eksisterende ca. 800 meters tracé gennem kuperet terræn. Tracéet er i sin nuværende stand ikke egnet til cykelsti, da bunden ikke er præpareret.

Stien skal følge en eksisterende gang-sti bag Høje Kolstrup Skole gennem Nørreskov på ca. 700 meter. Det kræver en opgradering af gangstien i et område, der er ejet af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen er ikke orienteret derom.

Udover at stien forbinder den nordøstlige del af kommunen til sygehuset, vil denne passage fungere som en meget natursmuk sti.

Ad. 2

Stierne, der udformes som enkeltrettede fællesstier langs Solbakken, vil binde cykelstierne langs Tøndervej sammen med stierne langs Padborgvej via stierne ved Skovbrynet . Der skal etableres stikrydsning på Solbakken lige nord for Gruekløften, og fra Tøndervej anvendes eksisterende krydsningsmulighed.

Kultur, Miljø & Erhverv anbefaler at stiprojektet langs Solbakken rykkes frem fra 2016 til 2013 og at der påbegyndes anlæg af en sti langs Gl. Ribevej.

Lovgrundlag

Vejlovens § 10. Det påhviler vejbestyrelsen at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejbestyrelsen bestemmer hvilke arbejder, der skal udføres på deres veje og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og forbedrende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, med mindre andet er bestemt.

Vejlovens § 97. Vejbestyrelsen kan anlægge og nedlægge offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Vejbestyrelsen kan bestemme, at en privat fællesvej skal have status som en offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej.

Planmæssige forhold

I Aabenraa Kommunes forslag til stiplan 2008 er projektet sti langs Gl. Ribevej ikke beskrevet. Det skyldes, at udbygningen af akutsygehuset, flytning af virksomheder såsom Arwos og Aabenraa Fjernvarme på daværende tidspunkt endnu ikke var en realitet

Under høringsperioden for stiplanen tilbage i 2008, indkom ønsker til cykelsti mellem sygehuset og Rise Hjarup.

Forslaget til stiplan 2008 blev af forskellige årsager ikke endelig vedtaget og en revideret stiplan 2013 er under udarbejdelse. Den forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget i løbet af sommeren 2013.

Sydlig del af stien omkring akutsygehuset er en del af lokalplanen M62- ”Området til kontor- og kursusformål”, men det berører ikke projektet sti.

Alternativ 1 b. går gennem et område ejet af Naturstyrelsen.

Stierne langs Solbakken er ikke omfattet af en lokalplan.

Økonomi og afledt drift

De forventede bruttoudgifter til anlæg af sti langs Solbakken forventes af blive ca. 1,5 mio.kr. og nettoudgiften forventes at blive 0,9 mio. kr.

Under forudsætning af at Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen efterfølgende fremsende anmodning, om frigivelse af anlægsbevilling til gennemførelse af projekterne.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at udførelse af forslag 2, stier langs Solbakken, fremskyndes til udførelse i 2013, og

at projektering, ekspropriation og opstart af første etape af en sti langs Gl. Ribevej (forslag 1a) gennemføres i 2013.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

1. at godkendt.

Desuden anmoder udvalget om at få forelagt et forslag til økonomisk gennemførelse i 2013, 2014 og 2015 af sti langs Burkal Skolevej og 1. etape af sti langs Gl. Ribevej.

Af bud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Oversigtskort (Løbenr.: 106707/13)

Sagsfremstilling

Aabenraa Veteranbane har anmodet om en skriftlig anbefaling fra Aabenraa Kommune til veterantogs kørsel på den nedlagte bane mellem Aabenraa Banegård og Rødekro Station.

Teknik- og Miljøudvalget traf den 15. september 2010 en principbeslutning om, at der skal etableres en sti på den nedlagte banestrækning mellem Aabenraa og Rødekro.

Efter en høringsfase i forsommeren 2011 blev sagen den 28. september 2011 forelagt Teknik- og Miljøudvalget til konkret beslutning.

Teknik & Miljø vurderede, at der var 2 realistiske muligheder:

1. at arealet henligger, som det gør i øjeblikket, hvor Aabenraa Veteranbane fortsat benytter skinnerne til skinnecykling og arbejder videre hen mod kørsel med veterantog, eller
2. at der etableres en sti, der kan fungere som bindeled mellem Aabenraa og Rødekro samt som rekreativt område.

Konklusionen på drøftelsen den 28. september 2011 blev:
”Teknik- og Miljøudvalget ønsker ikke, at kommunen indgår i et projekt, hvor skinnerne optages. Det ønskes undersøgt, om der i samarbejde med Naturstyrelsen kan etableres en trampesti, enten mellem eller ved siden af skinnerne.”

På baggrund af udtalelser fra Naturstyrelsen og Banedanmark kunne Teknik & Miljø ikke anbefale, at der etableres en trampesti, hverken mellem skinnerne eller ved siden af skinnerne. Dette blev Teknik- og Miljøudvalget orienteret om på mødet den 30. november 2011.

I den i 2012 vedtagne Planstrategi står bl.a. ”at fremtidens hovedby i kommunen er en stærk og forenet by bestående af Aabenraa og Rødekro” og ”Målet er, at den nye by bliver integreret både fysisk på kortet og i den byggede virkelighed.”

Kultur, Miljø & Fritid foreslår på den baggrund, at den fremtidige anvendelse af den nedlagte bane mellem Aabenraa og Rødekro fortsat drøftes med udgangspunkt i 2 forskellige forslag:

1. Arealet henligger, som det gør i øjeblikket, hvor Aabenraa Veteranbane fortsat benytter skinnerne til skinnecykling og Aabenraa Kommune anbefaler, at Aabenraa Veteranbane arbejder videre hen mod kørsel med veterantog på den nedlagte banestrækning.

2. Der etableres en sti, der kan fungere som bindeled mellem Aabenraa og Rødekro samt som rekreativt område, hvilket forudsætter at Aabenraa Kommune tager kontakt til Naturstyrelsen med henblik på et genoptage samarbejdet om anlæg af en gang- og cykelsti på arealet.

Både skinnecykler og veterantog er en form for oplevelsesturisme som er med til at markedsføre Aabenraa overfor turister, men er ikke i sig selv med til at integrere de to byer.

Etablering af en sti på den nedlagte banestrækning mellem Aabenraa og Rødekro tilgodeser efter forvaltningens vurdering, i højere grad at Aabenraa og Rødekro – i overensstemmelse med Planstrategien - bliver en stærk og forenet hovedby.

Forvaltningen anbefaler derfor, at kommunen tager kontakt til Naturstyrelsen med henblik på at genoptage samarbejdet om anlæg af en gang- og cykelsti på det nedlagte baneterræn mellem Aabenraa og Rødekro.

Planmæssige forhold

Primo 2012 blev Planstrategi 2012-2024 SUND Vækst vedtaget af byrådet. En af de væsentlige indsatser i strategien er: ”at fremtidens hovedby i kommunen er en stærk og forenet by bestående af Aabenraa og Rødekro” og ”Målet er, at den nye by bliver integreret både fysisk på kortet og i den byggede virkelighed.”

I ”Kommuneplan 2009, Hovedstruktur” er der i retningslinje 7.6.3 anført følgende: ”Ved ophør af nuværende funktion af de på kort 7-6-1 udpegede infrastrukturanlæg (heriblandt er banestrækningen Aabenraa-Rødekro) skal relevant alternativ anvendelse i videst mulig omfang tilgodeses.”

Under tilkendegivelser er anført: ”Retningslinjen skal sikre, at jernbanetracéer, der nedlægges, søges anvendt som stianlæg eller som et alternativt kollektivt trafikmiddel ..”

Økonomi og afledt drift

Den nuværende anvendelse med skinnecykler er uden udgift for Aabenraa Kommune, da hele arrangementet kører på frivillig basis.

De fremtidige udgifter til eventuel kørsel med veterantog kendes ikke, men forventes at blive udgiftsneutral for Aabenraa Kommune.

De forventede udgifter til anlæg af en sti blev på daværende tidspunkt foreløbig anslået til ca. 7 mio. kr. Det var forventet, at Aabenraa Kommune og Naturstyrelsen hver skulle bidrage med ca. 10% af udgiften, idet restbeløbet forventedes finansieret via fondsmidler og sponsorer. Der er i budget 2013 ikke afsat midler til drift eller anlæg af en sti.

Ved en beslutning om anlæg af en sti på det nedlagte baneareal vil der skulle tages kontakt til Naturstyrelsen for at aftale rammerne for et fornyet samarbejde.

Høring/udtalelse

Banedanmark har opfordret Aabenraa Veteranbane til at indhente udtalelser fra bl.a. Haderslev-Vojens banen og banegården i Aabenraa.

Banegården i Aabenraa har udtalt, at der ingen problemer er i at veterantog ”lægger til kaj” ved Banegården i Aabenraa.

”Shop i City” v/ Allan Bruhn har udtalt, at Aabenraa Veteranbane kan regne med foreningens fulde opbakning.

Veteranbanen Haderslev-Vojens hilser initiativet velkommen

for veterantogskonceptet i almindelighed – og for på sigt at udvikle samarbejdet på området i Syd- og Sønderjylland.

Kultur, Miljø & Erhverv har bedt Banedanmark om en udtalelse vedrørende kørsel med veterantog på den nedlagte strækning mellem Aabenraa Station og Rødekro Station, herunder specielt i hvilket omfang Rødekro Station kan forventes benyttet som station for veterantog.

Banedanmark er kommet med følgende udtalelse:

Banedanmark stiller sig i princippet velvilligt overfor tanken om at køre med veterantog på Aabenraa-banen.

Der vil formentlig kunne gives tilladelse til at køre til perron i Rødekro. Der vil antagelig være udgifter forbundet med genoprettelse af både spor- og sikringanlæg - udgifter som brugeren må forvente at skulle afholde. Det skal i den forbindelse også nævnes, at der på sigt, efter udrulningen af det nye signalsystem, kan være problemer med at få veterantog ind på en sikret station (ETCS-udstyret station).

Banedanmark skal pege på, at kørsel med veterantog går imod ønsket om at etablere sti på banestrækningen - et ønske der tidligere har været fremført af Aabenraa Kommune og Naturstyrelsen. Det er dog Banedanmarks holdning, at det er kommunen der som plan- og miljømyndighed må stå for planlægningen af en fremtidig anvendelse af banen, idet denne blev nedlagt i 2007.

Hvis kommunen ønsker at gå videre med sagen skal Banedanmark foreslå, at der indhentes en udtalelse fra Naturstyrelsen og fra Haderslev Veteranbane, idet disse anses for at være væsentlige interessenter i sagen.

Banedanmark kan oplyse, at de jernbanesikkerhedsmæssige forhold, der knytter sig til kørsel med veterantog på banen behandles af Trafikstyrelsen iht. veterantogsbekendtgørelsen. Banedanmark meddeler i givet fald kun accept som arealejer. Banedanmark har begrænset viden om banens tilstand.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Aabenraa Kommune tager kontakt til Naturstyrelsen med henblik på et genoptage samarbejdet om anlæg af en gang- og cykelsti på det nedlagte baneterræn mellem Aabenraa og Rødekro (forslag 2).

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Mail af 16. april 2013 fra Jan Lundgaard Mikkelsen blev omdelt.

Udvalget besluttede at godkende forslag 1:

Arealet henligger, som det gør i øjeblikket, hvor Aabenraa Veteranbane fortsat benytter skinnerne til skinnecykling og Aabenraa Kommune anbefaler, at Aabenraa Veteranbane arbejder videre hen mod kørsel med veterantog på den nedlagte banestrækning.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Aabenraa Veteranbane. Mål og visioner (Løbenr.: 94603/13)

Sagsfremstilling

Hermed fremlægges oplæg til regulativ for opsætning af plakater, bannere og midlertidig vejvisning.

Nærværende regulativ skal supplere det af Teknik- og Miljøudvalget vedtagne Regulativ for servicevejvisning som blev forelagt på mødet den 10. december 2009, og godkendt i Byrådet den 27. januar 2010.

Forslag til regulativ for opsætning af plakater, bannere og midlertidig vejvisning er vedlagt som bilag. Den allerede vedtagne politik for servicevejvisning er ligeledes vedlagt som bilag.

Regulativet giver ikke mulighed for opsætning af plakater og bannere, der reklamerer for private firmaer og deres produkter.

Forvaltningen foreslår, at materialet efter udvalgets godkendelse af regulativ for opsætning af plakater, bannere og midlertidig vejvisning sammenskrives i et regulativ.

Lovgrundlag

Vejlovens §102

Økonomi og afledt drift

Kultur, Miljø & Erhverv forventer, at regulativet er udgiftsneutral for kommunen.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslaget til regulativ for opsætning af plakater, bannere og midlertidig vejvisning,

at eventuelle aftaler og kutymer, som ikke er i overensstemmelse med nærværende regulativ, opsiges, og

at udvalget bemyndiger Kultur, Miljø & Erhverv til at administrere i overensstemmelse hermed.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Godkendt.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Regler for ophængning af Plakater, Bannere og Midlertidig vejvisning på vejarealet i Aabenraa Kommune april 2013 (Løbenr.: 103276/13)
Politik for servicevejvisning (Løbenr.: 104766/13)

Sagsfremstilling

Lertranskøb I/S har i foråret 2012 ansøgt kommunen om råstoftilladelse til at grave rødbrændende ler i 10 år på matr. nr. 172b, Hokkerup, Holbøl. Der er ansøgt om årligt at afgrave 10.000 m3 ler. Det ansøgte areal er på 8,3 ha, og ejet af en landmand fra Gråsten området.

Lertranskøb I/S er et selskab, som er ejet af en række teglværker ved Egernsund. Lertranskøb I/S har til formål at sørge for at søge om råstoftilladelse, afgrave og transportere leret til de teglværker som ejer selskabet. I Aabenraa Kommune har Lertranskøb I/S i øjeblikket 5 aktive råstoftilladelser og 4 uproblematiske ansøgninger er under behandling. Der forventes meddelt indvindingstilladelse til de 4 ansøgninger i løbet af første halvår af 2013.

Der har for ca. 20-25 år siden været gravet ler i området ved Keldbjergvej, men det har ikke været muligt at finde evt. særlige vilkår fra den gang. Ifølge Råstofplan 2008 er området ikke undersøgt for særlige råstoffer, som f.eks. rødbrændende ler.

Det ansøgte areal ligger udenfor Region Syddanmarks regionale graveområder, jf. Råstofplan 2008, men i henhold til retningslinje 4.3.4 i råstofplanen gælder der særlige regler for blandt andet ler:

4.3.4; "Uden for graveområderne kan der i ganske særlige tilfælde meddeles råstoftilladelse, f.eks. hvis der søges om indvinding af et sjældent eller værdifuldt råstof, kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter og/eller til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde. Tilladelser udenfor graveområder kan kun meddeles med regionsrådets samtykke."

Regionsrådet har ikke taget stilling til ansøgningen, idet kommunen skal tage stilling til ansøgningen inden en evt. behandling i regionsrådet.

Til ansøgningsmaterialet er der ikke vedlagt dokumentation for, at der tale om et særligt og sjældent råstof på det aktuelle areal. Derfor har forvaltningen ingen mulighed for kontrollere rigtigheden af Lertranskøbs oplysning om, at det vil være et tab for teglværksindustrien i Egernsund, hvis kommunen meddeler et afslag til lerafgravning.

Det er forvaltningens vurdering, at en årlig lerafgravning på 10.000 m3 vil være en voldsom belastning for beboerne langs Keldbjergvej. Generne på Keldbjergvej vil primært være støj, støv og trafik. Lerafgravninger foregår altid i tørre perioder i foråret, og det vil ikke kunne undgås, at lastbiltrafikken på Keldbjergvej vil forårsage støvgener for naboerne. Den årlige trafik til og fra arealet vil være ca. 2.000 transporter. Dertil kommer et mindre antal specialtransporter med entreprenørmaskiner, samt transport af brændstof til maskinerne. Lertranskøb I/S har ansøgt om, at til og frakørsel sker via Keldbjergvej, fra Sønderborgvej.

Keldbjergvej er imidlertid kun 3 meter bred, derfor vil Lertranskøb I/S etablere "private" vigepladser langs med Keldbjergvej. Forvaltningen har foreslået en ensretning af lastbiltrafikken på Keldbjergvej i indvindingsperioden. Det betyder, at alle lastbiler skal køre igennem Hokkerup, for at komme ind på Keldbjergvej. Det er forvaltningens vurdering, at Keldbjergvej stort set vil være blokeret af lastbiler i indvindingsperioden. Dermed vil det være forbundet med fare, at køre eller færdes langs Keldbjergvej i indvindingsperioden. Ensretningen skulle i givet fald kun være gældende for lastbilerne til indvindingsområdet, og ikke for den øvrige trafik.

Indvindingsperioden vil strække sig over ca. 1 måned pr. år over de næste 10 år.

Forvaltningen har foreslået, at Lertranskøb I/S etablerer en ny vejstrækning på 150 m, som forbinder arealet med Sønderborgvejen. Dermed kan generne langs med Keldbjergvej minimeres. Lertranskøb I/S har afvist forslaget uden at begrunde det.

Løsningsforslag:

Løsningsforslag 1

Der meddeles afslag på ansøgningen. Kommunens afgørelse kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet.

Løsningsforslag 2

Der meddeles tilladelse til lerafgravning med et vilkår om, at der etableres en ny forbindelsesvej mellem indvindings-området og Sønderborgvej. Region Syddanmark skal meddele samtykke til sagen, inden en endelig tilladelse kan meddeles.

Løsningsforslag 3

Der meddeles tilladelse til lerafgravningen med vilkår om ensretning af trafikken fra Vest mod Øst på Keldbjergvej i indvindingsperioden. Region Syddanmark skal meddele samtykke til sagen, inden en endelig tilladelse kan meddeles.

Lovgrundlag

Der er søgt om lerafgravning efter §7 råstofloven, som omhandler erhvervsmæssig råstofindvinding; LBK, nr. 950 af 24. september 2009, (Råstofloven).

Planmæssige forhold

Ifølge Råstofplan 2008 for Region Syddanmark ligger arealet ikke indenfor graveområderne for ler. Det vil sige, at Regionen på nuværende tidspunkt ikke har undersøgt om arealet rummer en god forekomst af rødbrændende ler.

Inden forvaltningen kan meddele en evt. indvindingstilladelse til et areal, som ligger udenfor de regionale graveområder, skal Region Syddanmark give sin accept til ansøgningen. Region Syddanmark har ikke modtaget eller behandlet denne ansøgning, da Region Syddanmark ikke vil give en accept til en ansøgning, hvis Aabenraa Kommune ikke vil give en indvindingstilladelse.

Økonomi og afledt drift

I tilfælde af, at der meddeles råstoftilladelse, vil der med overvejende sandsynlighed være behov for yderligere reparation af Keldbjergvej.

Høring/udtalelse

I perioden fra den 12. juli 2012 til den 31. august 2012 har ansøgningen været i høring hos 9 ejendomme på Keldbjergvej, og der er indkommet bemærkninger fra 4 ejendomme.

Alle indsigelser går på, at Keldbjergvej kun er ca. 3 meter bred, og derfor er vejen ikke egnet til øget lastbiltrafik. Derudover vil det ikke være muligt for to lastbiler at passere hinanden. Samtidig gøres der opmærksom på, at Keldbjergvej benyttes af områdets børn til og fra skole.

Fra en af beboerne på Keldbjergvej er der forslået en ny vej fra matr. 172b til Sønderborgvej, hvilket vil fjerne lastbilerne fra Keldbjergvej.

Denne indstilling har været i partshøring i perioden fra den 7. februar 2013 til den 4. marts 2013.

Der er i den forbindelse indkommet to skriftlige bemærkninger fra henholdsvis Lertranskøb I/S og fra Keldbjergvej 5. Derudover har der været en telefonisk henvendelse fra en anden borger på Keldbjergvej. Borgeren mente ikke det ville være hensigtsmæssigt at tillade lergravning på arealet, på grund af følgevirkningerne.

Resume af Lertranskøb I/S´s bemærkninger:

Ifølge Lertranskøb I/S rummer hver lastbil 17,5 m3 og det svarer årligt til 571 lastbiler fra området.

Lertranskøb I/S er ikke blevet præsenteret for forslaget om at etablere en ny vej mellem Keldbjergvej og Sønderborgvej, og Lertranskøb I/S mener heller ikke det er en privat opgave at etablere en vej.

Ifølge Lertranskøb I/S er der tale om magert rødbrændende ler, som er en mangelvare, og leret bør derfor udnyttes.

Ifølge Lertranskøb I/S sker indvindingen i en meget begrænset periode, og Lertranskøb I/S opfatter derfor generne for beboerne som tålelige.

Kultur, Miljø & Erhvervs bemærkninger:

Forvaltningen har regnet på, at hver lastbil kan rumme 10 m3. Det giver 1.000 lastbiler til området og 1.000 lastbiler fra området – i alt 2.000 transporter. Med Lertranskøbs beregning bliver det 2 x 571 = 1.142 transporter til og fra området. Forvaltningen har ikke mulighed for at regulere typen af lastbiler som benyttes, det kan blot konstateres, at antallet lastbiler pr. dag bliver massivt i indvindingsperioden.

Forvaltningen har overfor Lertranskøb I/S telefonisk nævnt muligheden for at etablere en alternativ vej, men det afviste Lertranskøb. Muligheden er ikke fremsendt skriftligt til Lertranskøb, så der ligger ingen dokumentation på emnet.

Forvaltningen har fortsat ikke set dokumentation på, at der er tale om en god lerforekomst til teglværksproduktion. Set i forhold til de mange andre lerforkomster, som Lertranskøb I/S anvender, må der være andre lokaliteter som opfylder de samme krav. Leret på matr. 172 forsvinder ikke, selvom indvindingen ikke påbegyndes nu.

Forvaltningen er enig med Lertranskøb I/S i, at der er gener for naboerne, men er ikke enig i, at generne er tålelige for beboerne langs Keldbjergvej i indvindingsperioden.

Resume af bemærkningerne fra Keldbjergvej 5:

Borgeren mener, at man bremser udviklingen i Danmark, idet man ser begrænsninger i stedet for muligheder. Endvidere kan borgeren ikke forstå, at man er så øm overfor Keldbjergvej, når man ikke sørger for vedligehold af vejen.

Der har tidligere været gravet ler i området, hvor der opstod støvproblemer, men det blev løst med urea.

Kultur, Miljø & Erhvervs bemærkninger:

Forvaltningen har vurderet, og det er ikke kun vejens stand som har været afgørende. Forvaltningen er meget åben overfor råstofindvinding af både grus og ler, og det er yderst sjældent at der gives afslag. Forvaltningen bidrager dermed til vækst indenfor råstofområdet.

Det er rigtigt, at støvproblemer kan bekæmpes med urea, men erfaringsmæssigt er virkningsgraden af urea begrænset.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at løsningsforslag 1 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Udvalget godkender løsningsforslag 2:

Der meddeles tilladelse til lerafgravning med et vilkår om, at der etableres en ny forbindelsesvej mellem indvindings-området og Sønderborgvej. Region Syddanmark skal meddele samtykke til sagen, inden en endelig tilladelse kan meddeles.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Oversigtskort (Løbenr.: 88932/13)
Oversigtskort 1:20000 (Løbenr.: 100666/13)

Sagsfremstilling

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har den 18. marts 2013 oplyst Aabenraa Kommune, at foreningen indenfor kort tid rejser en fredningssag vedrørende Fladstendalen nord for Aabenraa. DN har udarbejdet forslag til fredningsbestemmelser samt budgetoverslag (vedlagt som bilag) og bedt om kommunens bemærkninger dertil.

Kommunen har tidligere behandlet DN`s ønske om at frede Fladstendalen.

DN anmodede således den 13. juli 2012 kommunen om at indtræde som medrejser af fredningen. Plan- og Trafikudvalget anbefalede den 6. september 2012 overfor Teknik- og Miljøudvalget, at kommunen indgår i et samarbejde om medrejsning med henblik på at påvirke fredningen, så denne ikke kommer i konflikt med overordnede byudviklingsinteresser. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 24. oktober 2012 at udsætte sagen.

Kultur, Miljø & Erhverv forhandlede efterfølgende med DN om fredningens bestemmelser og afgrænsning. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 9. januar 2013, at kommunen ikke ønsker at medrejse fredningen, idet bl.a. denne kan få negative konsekvenser for Aabenraa bys udviklingsmuligheder.

I det fredningsforslag som DN nu har fremsendt, er mange af de ændringsforslag som Kultur, Miljø & Erhverv foreslog i f. m. forhandlinger med foreningen fastholdt.

Formålet med fredningen er at sikre og bevare landskabelige værdier (åbent landskab med enkelte hegn og solitære træer), at sikre pleje og naturgenopretning til lysåbne arealer, at friholde området for udsigtshæmmende afgrøder, at skabe flere mindre stier og et mere sammenhængende stinet så offentlighedens adgang forbedres m. m.

Kultur, Miljø & Erhverv finder, at der stadig er forkerte, problematiske og/eller upræcise formuleringer og bestemmelser i fredningsforslaget og budgetoverslaget, hvilket er formuleret i et svarbrev til DN (vedlagt som bilag).

Bl.a. er det forkert, at det i fredningsforslagets angives, at kommunen gennem de senere år har haft planer om at inddrage dele af området der foreslås fredet til byudvikling i kommuneplanen. Kommunen har ikke haft sådanne planer. Tværtimod fremgår det af Kommuneplanens hovedstruktur, principper for byvækst, at et af byrådets mål er at bynære landskaber, landskabskiler og naturområder skal bevares.

Det er problematisk, at der jf. forslagets §§ 6 og 11 kun må etableres en befæstet sti med belysning, som skal være Millionvejen. Kommunen kan have ønsker om andre/flere belyste og befæstede cykel- og gangstier i Fladstendalen i f. m. bebyggelse, erhvervsudvikling o. l. nord for dalen.

Af forslagets § 4 fremgår, at skovarealer skal henligge som urørt skov i fri udvikling, dog er plukhugst tilladt. Dette giver ikke mening. Betegnelsen ”urørt skov” kunne evt. ændres til ”naturnær skovdrift med selvforyngelse”. Hvis betegnelsen urørt skov fastholdes, vurderer Kultur, Miljø & Erhverv, at den i budgetoverslaget fastsatte erstatningsstørrelse er for lav.

Det er endvidere problematisk, at vedligeholdelse eller oprensning af eksisterende dræn og grøfter kun må ske med fredningsnævnets godkendelse (§ 4). Det vil få store konsekvenser for arealdriften, hvis den frie dræningsret og retten til at vedligeholde dræn og grøfter fjernes, idet lavbundsarealer forventeligt vil sumpe til. Erstatningskravet fra berørte lodsejere må forventes at være betydeligt, men der synes ikke at være budgetteret med erstatning jf. budgetoverlaget. Det bør ske.

Løsningsforslag:

Løsningsforslag 1

Forslaget til svarbrev til DN godkendes.

Løsningsforslag 2

Forslaget til svarbrev revideres i overensstemmelse med politiske ønsker.

Sagen afgøres i byrådet.

Lovgrundlag

Jf. kapitel 6 i Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 Naturbeskyttelsesloven, skal en fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til fredningsnævnet.

Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område, oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme der er omfattet af forslaget, en redegørelse for forslagets baggrund samt et budgetoverslag, der redegør for de forventede omkostninger der er knyttet til gennemførelsen af forslaget.

Sagsrejser (DN i dette tilfælde) skal sende budgetoverslaget til udtalelse hos de myndigheder, der kan rejse en fredningssag – bl.a. kommunen. Udtalelser skal som udgangspunkt afgives senest 4 uger efter modtagelsen af overslaget, men i dette tilfælde kan kommunen efter aftale med DN fremsende en udtalelse efter fristen. DN skal fremsende udtalelsen til fredningsnævnet sammen med fredningsforslaget og budgetoverslaget.

Fredningsnævnet foretager efterfølgende offentlig bekendtgørelse af sagen. Derefter må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Under behandlingen af en fredningssag, afholder fredningsnævnet mindst et offentligt møde om sagen. Indsigelser imod eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i anledning af fredningen, skal fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet.

Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske udstrækning, fastsætter nærmere fredningsbestemmelser, afgør erstatningsspørgsmål m.v.

Et fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke 2 år efter, at fredningssagen er rejst, har truffet afgørelse.

Planmæssige forhold

Langt hovedparten af området som DN ønsker fredet er landzone.

Fladstendalen er i kommuneplan 2009 udpeget som Biologisk korridor, Naturområde og Værdifuldt landskab. Kommunen har derfor ønsker om at biologiske og landskabelige forhold tilgodeses.

Ved temamøde den 2. december 2012 orienterede Kultur, Miljø & Erhverv PTU og TMU om fremtidig byudvikling og etablering af ny vej nord for Aabenraa. DN`s seneste forslag til fredningsgrænse ligger generelt ikke ovenfor kanten til Fladstendalen, og vurderes ikke at være i konflikt med byudvikling m.m.

Når Fredningsnævnet har foretaget offentlig bekendtgørelse af fredningssagen, må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser. Kultur, Miljø & Erhverv har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en hal indenfor området der foreslås fredet. Ansøgningen behandles, idet DN endnu ikke har fremsendt fredningsforslaget til Fredningsnævnet. Kultur, Miljø & Erhverv vurderer endvidere, at det ansøgte ikke strider mod fredningens formål.

Økonomi og afledt drift

Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme, for det tab som fredningen påfører dem. Der tilkendes ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse. Staten afholder 75 % og kommunen 25 % af udgifterne.

Jf. DN`s budgetoverslag (vedlagt som bilag) vil den samlede erstatning til private ejere være på 2.029.260 kr. Kultur, Miljø & Erhverv vurderer, at der er flere forkerte eller manglende erstatningsfastsættelser. Dette er beskrevet i forslaget til svarbrev til DN (vedlagt som bilag).

Bl.a. er DN`s forslag til erstatning for overgang til en drift med urørt skov (angivet under rubrikken ”Ekstensiv skovdrift”) værdisat til 10.000 kr. per ha. I urørt skov sker ingen fældninger/hugst. Hvis betegnelsen urørt skov fastholdes, vurderer Kultur, Miljø & Erhverv, at erstatningen er sat alt for lavt.

Jf. fredningsforslaget bortfalder den frie dræningsret og retten til at vedligeholde dræn og grøfter fjernes. Erstatningskravet fra berørte lodsejere må forventes at være betydeligt, men der ses ikke at være budgetteret med erstatninger. Det bør ske.

Etablering af en ny sti jf. fredningsforslaget vil påvirke flere arealer end nævnt i forslaget, hvilket skal afspejles i budgettet.

Jf. fredningsforslaget skal plejemyndigheden - som er kommunen for langt de fleste arealer - senest 2 år efter fredningens gennemførelse have udarbejdet forslag til en plejeplan, som bl.a. beskriver arealdrift, adgangsforhold og stier. Der skal forhandles med lodsejere derom. Planen skal løbende revideres, og kommunen skal agere som plejemyndighed. Dette forudsætter både mandskab og økonomi – hvilket Kultur, Miljø & Erhverv ikke har budgetteret med.

Jf. fredningsforslaget skal der fortsat være adgang til offentligt ejede arealer, selvom disse sælges til private. Det vil begrænse salgsprisen.

Høring/udtalelse

Kultur, Miljø & Erhverv har besigtiget dele af Fladstendalen med DN.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at løsningsforslag 1 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Udvalget anbefaler løsningsforslag 2:
”Forslaget til svarbrev revideres i overensstemmelse med politiske ønsker”  med de af Bent Sørensen stillede forslag.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Areal- og lodsejerliste (Løbenr.: 107331/13)
Kort m. fredningsgrænse (Løbenr.: 107341/13)
Kort m. beskyttede naturarealer (Løbenr.: 107346/13)
Budgetoverslag fra DN (Løbenr.: 107352/13)
Forslag til svarbrev til DN (Løbenr.: 102760/13)
Fredningsforslag fra DN (Løbenr.: 107318/13)

Sagsfremstilling

Som opfølgning på punktet ”direktøren orienterer” på Teknik- og Miljøudvalgs mødet den 3. april 2013 orienterer Forvaltningen hermed udvalget om fosforvurderingen i sager om godkendelse af husdyrbrug.

Vedlagt er bilag med forvaltningens overordnede praksis og hjemmelsgrundlaget for vurdering af fosfor i husdyrbrugsagerne. Det skal understreges, at det i hver enkelt sag er en individuel vurdering, der ligger til grund for sagsbehandlingen.

Yderligere er vedlagt et bilag, som er en anmodning fra LandboSyd til Natur- og Miljøklagenævnet om genoptagelse af sagen om et kvægbrug i Aabenraa Kommune (NMK-132-00279). LandboSyd har anmodet Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage den afgjorte og stadfæstede klagesag med henblik på en vurdering af de vilkår, der er stillet, og den praksis, der er fulgt, i godkendelsens fosforafsnit.

Klagenævnet har ikke efterkommet LandboSyds ønske om genoptagelse af sagen og har på den baggrund heller ikke taget stilling til de af kommunen fastsatte vilkår vedrørende beskyttelse af en råstofsø.

Forvaltningen afventer pt. svar fra Miljøstyrelsen om tolkningen af lovgivningen på flere fosforspørgsmål. Ifølge medarbejder ved Miljøstyrelsen kan der forventes svar på disse spørgsmål indenfor de nærmeste uger.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

(Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009).

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

(Lov nr. 1572 af 20. december 2006).

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Aabenraa Kommunes vurdering af fosfor i sager om godkendelse af husdyrbrug marts 2013 (Løbenr.: 101716/13)
Anmodning om genoptagelse af sagen (NMK-132-00279) - Udsendt afgørelse (Løbenr.: 101713/13)

Sagsfremstilling

I denne sag skal udvalget tage stilling til handleplanen for fase 1 i implementering af Sund Opvækst.

Byrådet vedtog i august 2012 den ny sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik. I forlængelse heraf er der udarbejdet en handleplan for, hvordan målsætningerne i politikken kan realiseres.

Denne handleplan beskriver fase 1 i implementeringen af Sund Opvækst og dækker perioden frem til udgangen af 2014.

I slutningen af 2014 udarbejdes en ny handleplan for fase 2, der dækker perioden 2015-16.

I 2017 evalueres arbejdet med Sund Opvækst, og på basis af de opnåede resultater, udarbejdes der en ny sammenhængende børne-familie- og ungepolitik.

Økonomi og afledt drift

Finansiering af de enkelte initiativer i handleplanerne sker i de relevante afdelinger/forvaltninger.

Høring/udtalelse

Handleplan for Sund Opvækst 2013-14 sendes til høring/kommentering i følgende udvalg:

• Skole- og Dagtilbudsudvalget
• Sundhedsudvalget
• Socialudvalget
• Kultur- og Fritidsudvalget
• Teknik- og Miljøudvalget
• Plan- og Trafikudvalget

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at udkast til handleplan for Sund Opvækst 2013-14 godkendes, og

at udkastet til handleplan for Sund Opvækst 2013-14 sendes i høring.

Beslutning Børne- og Familieudvalg den 06-03-2013

Godkendt.

Afbud: Gert Nordklitgaard, Frede Rahr Petersen

Beslutning Skole- og Dagtilbudsudvalg den 09-04-2013

Ingen bemærkninger.

Afbud: Thomas Andresen

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Bilag

Sund Opvækst - Handleplan 13-14 (Løbenr.: 28355/13)

Sagsfremstilling

-/-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Kalvø Badehotel: Anmoder forvaltningen om at gå i dialog og melde tilbage.

Muligheden for hundeskove og hundebadning bedes undersøgt.

Afbud: Gert Nordklitgaard

Sagsfremstilling

Der henvises til punkt 69.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Der blev orienteret om følgende

Miljø & Natur

1. Orientering om tillæg til miljøgodkendelse for Padborg Park som opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2006.

2. Orientering om opsætning af informations- og varslingstavler på badestrandene.

Vej & Park

1. Kommende lukning af Kollund Østerskov.

Taget til efterretning

Afbud: Gert Nordklitgaard

Sagsfremstilling

-/-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 17-04-2013

Intet.