Beslutningsprotokol

onsdag den 3. september 2014 kl. 09:00

Mødested: Lokale 412, Skelbækvej
Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Medlemmer: Bent Sørensen, Rasmus Lyngbak Bøgen, Jens Wistoft, Christian Gramstrup Lauridsen, Helga Nørgaard, Christian Panbo, Kurt Andresen
Bemærkninger:
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 14/31, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    Teknik- og Miljøudvalget

    onsdag den 3. september 2014

    kl. 9.00

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    Godkendt.

    Under punktet Orientering fra formand og direktør, orienteres om følgende punkter:

    • Vandløbsvedligehold
    • Træomlæsning
    • Fælles møde med Vækst- og Udviklingsudvalget om klimapolitik
    • Sag ved Fogderup Østermark 23
  • Udskriv
    Sagsid.: 10/10511, Sagsinitialer: NOJ

    Sagsfremstilling

    Kommunerne skal udarbejde en klimatilpasningsplan for at imødegå oversvømmelser som skyldes klimaændringer.

    Aabenraa Kommunes klimatilpasningsplan behandles politisk i september/oktober måned 2014.

    Planen foreslår nye veje for håndtering af overflade- og grundvand, bl.a. at oversvømmelser styres på overfladen og hen hvor vandet skader mindst eller slet ikke, og ikke i rør under jorden, som har en begrænset kapacitet. Det foreslås endvidere, at vand indgår som et positivt, rekreativt og naturforbedrende element både i byer og på landet. Bebyggelse, arealer m. m. beskyttes mod oversvømmelse via diger, pumper, byggekoter o. a. Den største trussel mod Aabenraa by vurderes at være vand fra Aabenraa fjord.

    Ud over klimatilpasningsplanen arbejder Kultur, Miljø & Erhverv med udarbejdelse af en risikostyringsplan, da Aabenraa by af staten er udpeget som et af 10 særlige risikoområder i Danmark. Byrådet vil senere få forelagt denne plan til beslutning.

    Planerne indebærer udarbejdelse og brug af komplicerede modeller og analyser, hvorfor forvaltningen har gjort brug af konsulenthjælp.

    Jf. Investeringsoversigten for 2014 er der afsat rådighedsbeløb til Klimatilpasningsprojekter på:

    · 0,3 mio. kr. i 2014

    · 0,3 mio. kr. i 2015

    · 1,4 mio. kr. i 2016

    Der søges frigivet 0,3 mio. kr. i 2014 til udarbejdelse af klimatilpasnings- og risikostyringsplaner.

    Sagen afgøres i byrådet.

    Lovgrundlag

    EU’s oversvømmelsesdirektiv (Directive 2007/60/EC).

    Vejledning nr. 2 af 2013 – Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner.

    Planloven.

    Planmæssige forhold

    Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplan 2009.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til klimatilpasningsprojekter. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten for 2014.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 10/10511, Sagsinitialer: NOJ

    Sagsfremstilling

    I henhold til Miljømålsloven skal der udarbejdes natur- og vandhandleplaner som ved implementering medfører god natur- og miljøtilstand i vandløb, søer, fjorde, grundvand og Natura 2000 områder.

    Byrådet godkendte den 28. november 2012 kommunens vandhandleplan og naturhandleplaner, efter de havde været i offentlig høring.

    Vandplanerne er pt. ugyldige, idet en af staten gennemført høringsperiode var for kort. Det forventes, at planerne vedtages på ny i løbet af efteråret 2014.

    Kultur, Miljø & Erhverv arbejder med at skabe gode natur- og miljøforhold – jævnfør naturhandleplanerne, regionplanernes målsætninger for vandløb, søer og fjorde m. m. - ved at planlægge og gennemføre projekter vedrørende hævning af vandstanden i afvandede moser, rydning og græsning i tilgroede moser, enge og overdrev, ekstensivering af drift, fjernelse af spærringer i vandløb, mere miljøvenlig vedligehold af vandløb, etablering af vådområder, forbedret spildevandsrensning m.m.

    Jf. Investeringsoversigten for 2014 er der afsat rådighedsbeløb til implementering af natur- og vandhandleplanerne på 0,75 mio. kr.

    Beløbet søges frigivet til etablering af vandhuller ved Hostrup Sø, rydninger og afgræsning i Tinglev Mose, omløb ved Felsbæk Møllesø, forbedring af forholdene for sortterne i Sønderådalen, vådområde ved Rønshoved m.m.

    Sagen afgøres i byrådet.

    Lovgrundlag

    Miljømålsloven LBK nr. 932 af 24.09.09.

    Planmæssige forhold

    Natur- og vandplanerne afløser de tidligere landsplandirektiver (regionplaner) m. h. t. målsætninger for recipienter m. m. Planerne er bindende for den kommunale planlægning.

    Indtil vandplanerne bliver gældende, er det regionplanernes målsætninger der arbejdes efter.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til implementering af natur- og vandhandleplanerne. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten for 2014.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    Anbefales,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til implementering af naturplanerne. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten for 2014.

  • Udskriv
    Sagsid.: 10/10511, Sagsinitialer: NOJ

    Sagsfremstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv arbejder som vandløbsmyndighed jævnligt med at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 800 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

    Når lodsejere henvender sig om problemer, reagerer forvaltningen, især ved mere massive problemer.

    Kommunen har gennem årene fået detaljeret viden om problematiske områder gennem entreprenørernes indberetninger. Entreprenørgården indsamler således oplysninger i en internet-database. Derudover er der oplysninger om problemskabende træer fra kommunens anden vandløbsentreprenør samt fra forvaltningens tilsyn. Herved bliver det muligt at agere proaktivt, og forvaltningen planlægger på dette grundlag indsatsen over nødvendige rydninger de kommende år.

    Mange steder står der gamle læhegn, der er plantet langs vandløbene, og som kan gøre maskinel færdsel umulig på den ene side. Disse hegn tilhører lodsejerne. Andre steder er der tale om selvsåede træer og buske.

    Træer kan også være plantet af hensyn til den skyggegivende effekt. Træer og buske langs vandløb anses således for at være gavnlige i forhold til biologi, vandkemi m. m. (skygger og køler vandet, mindsker iltforbruget, begrænser grødevæksten o. a.) og i vandplanerne er plantning af træer ét af virkemidlerne til at forbedre vandløbskvaliteten.

    I henhold til regulativerne er det kun træer, der står på selve vandløbsarealet inden for vandløbsprofilet, der er omfattet af kommunens myndighedsrolle. De fleste regulativer har bestemmelser om træer og andet inden for arbejdsbæltet, som lodsejerne kan blive pålagt at holde frit.

    Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde, hvor der er behov, er meget omfattende og omkostelig. Kultur, Miljø & Erhverv har tidligere brugt i gennemsnit ca. 200.000 kr. pr. år til fjernelse af problematiske træer og buske. Der er til dels tale om en evighedsopgave, idet der løbende kommer nye træer ved naturlig såning og genvækst fra stød.

    Der er for en årrække afsat særlige midler til ekstraordinær trærydning, som søges frigivet for 2014.

    Sagen afgøres i byrådet.

    Lovgrundlag

    Vandløbsloven.

    Vandløbsregulativer.

    Naturbeskyttelseslovens § 3 om ændringer af tilstanden af beskyttede vandløb.

    Økonomi og afledt drift

    Jf. Investeringsoversigten er der afsat 0,5 mio. kr. til ekstra rydninger af træer langs vandløb i 2014, som søges frigivet.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet: Rydninger af træer langs vandløb. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/15416, Sagsinitialer: jpet

    Sagsfremstilling

    Kommunerne er fra 1. januar 2015 ved lov forpligtet til at opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid til byggesagsbehandling.

    Der har været afholdt temadrøftelser i Teknik- og Miljøudvalget henholdsvis den 4. juni 2014 og den 13. august 2014.

    Resume:

    Der er mulighed for at opkræve et fast gebyr for mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger o.l.). Kommunen kan også vælge at undlade, at opkræve byggesagsgebyr. 

    Det er op til kommunen at fastlægge gebyr-niveauet. Lovgivningen danner alene en ramme for gebyrpolitikken. Gebyrindtægterne må dog ikke overstige de samlede omkostninger til byggesagsområdet. Kommunerne skal kunne dokumentere omkostningerne, der er knyttet til selve byggesagsbehandlingen.

    Kommunerne kan kun fastsætte én timepris og - hvis det ønskes - ét fast gebyr. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”. Ved fastsættelse af timeprisen må medregnes de omkostninger, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører byggesagsområdet.

    Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager og at gebyrstrukturen skal virke fordrende for, at ansøger forbereder sig, og indsender fyldestgørende ansøgninger, som mindsker sagsbehandlingstiden. Det betyder, at den ansøger, som vælger at fremsende en ufuldstændig ansøgning, reelt også bærer økonomien herfor.

    På baggrund af tilkendegivelserne fra Teknik- og Miljøudvalget ved temadrøftelserne beskrives følgende gebyrmodel:

    Gebyrmodel med ét fast timegebyr uanset sagstype

    Timeprisen fastsættes til kr. 735,00 pr. påbegyndt 15 minutter, svarende til det højst tilladelige gebyr jf. forvaltningens beregninger.

    Der opkræves timegebyr i alle byggesager – også for mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger o.l.)

    Byggesagsgebyret forfalder til betaling i to rater. Første rate forfalder til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate forfalder til betaling, når bygningen endeligt kan tages i brug.

    For hver påbegyndt 10 timer orienteres ansøger og bygherre om gebyrets størrelse.

    Efter nugældende lovgivning opkræves gebyr, når der udstedes byggetilladelse eller anmeldelse.

    Der må forventes nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævning.

    De nærmere retningslinjer for opkrævning af byggesagsgebyrer i Aabenraa Kommune fastlægges i en gebyrvedtægt.

    Administration af gebyrordning og retningslinjer for kontering, opgørelse af udgifter, registrering af tidsforbrug mv. fastlægges i en intern instruks.

    Af instruksen skal fremgå, hvilke faste fordelingsnøgler, der er anvendt til fastsættelsen af de indirekte omkostninger samt hvilke direkte og indirekte udgifter, som dækkes gennem opkrævningen af gebyrerne.

    Sagen afgøres i byrådet.

    Lovgrundlag

    Byggeloven, seneste ændring ved lov nr. lov nr. 640 af 12. juni 2013.

    UDDRAG:

    Byggelovens § 28, stk. 1:

    "Gebyrer for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til loven skal opkræves efter tidsforbrug. Undtaget fra dette krav er dog mindre bygninger, herunder carporte, garager, udhuse, drivhuse m.v. og tilbygninger hertil. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyrer for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven.".

    Af aftalen om den kommunale økonomi for 2015 fremgår, at Regeringen og KL er enige om, at gennemføre en ensartet gebyrmodel på tværs af alle kommuner. Der udarbejdes en konkret model, der drøftes af parterne efter sommerferien med henblik på fremsættelse af den nødvendige lovgivning i efteråret 2014.

    KL anbefaler, at kommunerne fortsætter det arbejde, de har sat i gang.

    Økonomi og afledt drift

    Størrelsen af byggesagsgebyrer indgår i beredskabskataloget.

    Det er forvaltningens vurdering ud fra erfaringer i andre kommuner samt egne beregninger, at det med den højst tilladelige timepris vil være vanskeligt at indtjenes mere end med den nuværende gebyrmodel.

    Derudover må der påregnes en nedgang i gebyrindtægter de første 2 år på grund af den forskudte fakturering.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at timeprisen fastsættes til 735 kr.,

    at gebyrmodel, som beskrevet, vedtages pr. 1. januar 2015,

    at forvaltningen bemyndiges til med redaktionelle ændringer, at færdiggøre ”Gebyrvedtægt for byggesagsgebyrer ved Aabenraa Kommune”, og

    at forvaltningen bemyndiges til at udarbejde ”Intern instruks for byggesagsgebyrer ved Aabenraa Kommune”.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    Anbefales godkendt, med følgende tilføjelse:  

    at ordningen evalueres grundigt efter afsluttet år 2015.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/13907, Sagsinitialer: ABEC

    Sagsfremstilling

    Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 4. juni 2014, at sagen vedrørende udførelse af stribeprojekt ved ankomstpladsen til Tinglev Skole skulle genforlægges. Stribeprojektet er en del af indsatsen omkring ”bystrækninger foran skoler”.

    Kultur, Miljø & Erhverv har i den mellemliggende periode haft en rådgiver til at udarbejde en plan, samt en kort beskrivelse af et stribeprojekt til forbedring af ankomstpladsen til Tinglev Skole.

    Formålet med stribeprojektet er, at højne trafiksikkerheden ved ankomsten til skolen via etablering af en ”selvforklarende” vej. Elementerne i projektet vil være striber på vejbelægningen, der synliggøre kørselsretning, (kiss and ride) samt etablering af ensidig lukning af de to parkeringspladser der er placeret midt på ankomstpladsen.

    Skitse af stribeprojektet og rådgivers notat er vedlagt som bilag.

    Stribeprojektet ved ankomstpladsen til Tinglev Skole er blevet billigere end forventet. Forvaltningen forslår med baggrund heri, at udvalget tager stilling til hvilke af de restende skoler, der skal have et ”bystrækninger foran skoler” projekt.

    Som grundlag for denne udvælgelse har forvaltningen udarbejdet et notat hvori skolestrækninger er vurderet. Kultur, Miljø & Erhverv peger på, at der etableres ”bystrækninger foran skoler” projekter foran Lyreskovskolen, Deutsche Schule Tingleff og Deutsche Schule Rapstedt.

    Bystrækninger foran øvrige skoler i kommunen bevares som de er.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Lovgrundlag

    Vejloven §10. Færdselslovens §42 og §92 samt Bekendtgørelse om anvendelse af vejmarkering.

    Økonomi og afledt drift

    Der er på projektet ”Bystrækninger foran skoler” overført et mindreforbrug fra 2013 på 1,683 mio. kr. Et beløb der tidligere er besluttet frigivet.

    Af beløbet forventes det, at der anvendes 1,0 mio. kr. til etablering af bystrækning foran Kongehøjskolen. Udførelse af dette projekt blev besluttet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2014.

    Der forventes således at være et ikke forbrugt beløb på projektet på 0,683 mio. kr.

    Det ikke forbrugte beløb forventes anvendt dels til stribeprojektet ved Tinglev Skole dels til skitsering, projektering og overslag af de resterende forslåede tre ”bystrækninger foran skoler” projekter.

    Forvaltningen har siden Teknik- og Miljøudvalgets 1. behandling af sagen den 4. juni 2014, haft en rådgiver til at udarbejde en skitse og et overslag på et stribeprojekt på ankomstpladsen til Tinglev Skole. Rådgivers overslag på udførelse af projektet lyder på ca. 0,042 mio. kr. hertil skal ligges udgiften til rådgiver på ca. 0,03 mio. kr. i alt ca. 0,072 mio. kr.

    Udgift til skitsering, projektering og overslag for ”bystrækninger foran skoler” projekter forventes i gennemsnit at ligge på 0,15 mio. kr. pr. skole.

    Jf. vedlagte notat, peger Kultur, Miljø og Erhverv på, at der udarbejdes ”bystrækninger foran skoler” projekter ved Lyreskovskolen, Deutsche Schule Tingleff og Deutsche Schule Rapstedt.

    Den samlede udgift til stribeprojektet ved Tinglev Skole og til skitsering, projektering og overslag for de tre ”bystrækninger foran skoler” projekter forventes at ligge på 0,552 mio. kr. hvilket vil kunne dækkes inden for den frigivne ramme hvor det resterende beløb forventes at blive 0,161 mio. kr.

    Udførelsen af de resterende projekter ”bystrækninger foran skoler” forventes finansieret af afsatte midler på projektet på investeringsplanen for 2014-2017 og de efterfølgende år.

    Der er på investeringsplanen for 2014 afsat:

    ·  0,5 mio. kr. i 2014

    ·  1,4 mio. kr. i 2015

    ·  2,5 mio. kr. i 2016

    Indstilling

    Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

    at stribeprojektet for ankomstplads til Tinglev Skole godkendes og igangsættes,

    at der igangsættes skitsering, projektering og beregning af overslag på projekterne ”bystrækninger foran skoler” ud for Lyreskovskolen, Deutsche Schule Tingleff og Deutsche Schule Rapstedt,

    at strækningerne ud for Deutsche Schule Rothenkrug og Grænseegnens Friskole i Holbøl bevares som den er, og

    at der som udgangspunkt ikke udføres flere end de i denne udvalgssag nævnte ”bystrækninger foran skoler” projekter.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    1. - 3. at godkendt.

    4. at ændres til: Forvaltningen udarbejder forslag til flere trafiksikkerheds- og tryghedsfremmende projekter i tilknytning til skoler.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/33, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    -/-

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    Orientering om:

    • Vandløbsvedligehold
    • Træomlæsning
    • Fælles møde med Vækst- og Udviklingsudvalget om klimapolitik, den 1. oktober 2014
    • Sag ved Fogderup Østermark 23

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/68, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    -/-

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

    Intet.