Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 4. februar 2015

Kl. 9.00

Lokale 412, Stuen

Skelbækvej 2

6200 Aabenraa

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner, skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for afsluttede anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne til anlægsarbejder beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Aflæggelsen skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for det år, hvori de pågældende anlægsarbejder er afsluttet.

Sagen afgøres i Byrådet.

Økonomi og afledt drift

På Teknik- og Miljøudvalget er der i 2014 afsluttet 4 anlæg med en bruttoudgift over 2 mio. kr.

Energibesparende foranstaltninger:

Puljen har understøttet energieffektivisering og er blevet fordelt til

• Børne- og Uddannelsesudvalget 3,85 mio. kr.
• Kultur- og Fritidsudvalget 0,86 mio. kr.
• Socialudvalget 2,23 mio. kr.
• Økonomiudvalget 0,03 mio. kr.
• Beredskabet 0,03 mio. kr.

Der er foretaget en række investeringer i eksempelvis ventilationsanlæg, efterisolering, rumstyring, luft- og varme pumpe m.m. Puljen er afsluttet med et mindreforbrug på 0,007 mio. kr.

Forlægning af Gasværksvej:

Der er sket en udbygning af Gasværksvej på strækning fra Kilen mod syd til Arwos´s pumpestation. Projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,028 mio. kr.

Gasværksvej, etape 1B:

Der er sket en udbygning fra Arwos´s pumpstation til H P Hanssens Gade. Projektet er afsluttet med 0. kr. i afvigelse.  

Dobbeltrettet cykelsti langs Bodumvej:

Der er langs Bodumvej etableret en dobbeltrettet cykelsti på strækningen fra Lykkevej til krydset ved Østervang. Projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,069 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at afsluttede anlægsprojekter jf. foranstående og vedhæftede bilag godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i forbindelse med Kommuneplan 2009, samt planstrategien ’Sund Vækst’, at der skulle udarbejdes en klimapolitik for Aabenraa Kommune.

Kultur, Miljø & Erhverv har i den efterfølgende periode afholdt temamøder med fagudvalg og byråd, og forelægger på den baggrund forslag til Klimapolitik 2015, med tilhørende Klimaplan 2015-2017, med henblik på offentlig høring.

Klimapolitik 2015 beskriver ikke mål og aktiviteter for klimatilpasning. Aabenraa Kommune arbejder parallelt med klimapolitikken for at imødegå de klimamæssige udfordringer fremtiden byder på i forhold til vand og risikoen for oversvømmelser. Dette sker bl.a. gennem en klimatilpasningsplan, som blev vedtaget af Byrådet i oktober 2014.

Formålet med klimapolitikken er, at styrke den grønne vækst og bæredygtige udvikling og samtidigt begrænse klimaforandringerne ved en reduktion i CO2-udledningen.

Den politiske vision samt konkrete pejlemærker for reduktion af CO2 og en øget mængde vedvarende energi, skal give Aabenraa Kommune bedre mulighed for, at sikre en lokal forankring af nationale tiltag (eks. ’BedreBolig’) og for i højere grad, at kunne udnytte puljer, samarbejdsmuligheder og vækstpotentiale i grøn omstilling, bæredygtighed m.m.

Forslag til klimapolitik og –plan har fokus på energiforbrug fra el, opvarmning og transport.

Initiativerne i klimaplanen er helhedsorienterede og tværgående, og de bidrager hver især til at opfylde klimapolitikkens vision, mål, pejlemærker og har desuden andre positive følgevirkninger.

Flere af initiativerne er med til, at understøtte visionen i Aabenraa Kommunes Vækstplan 2018 om en attraktiv og sund kommune i bevægelse. Initiativerne udbygger kommunens styrkeposition Sundhed og læring ved, at bidrage med det brede sundhedsbegreb i forhold til klima, miljø og bæredygtighed. Desuden bidrager initiativerne til styrkepositionen Vilje til virksomhed ved, at fokusere på erhvervsunderstøttende tiltag og grøn vækst.

Med fem indsatsområder i klimaplanen udbygges fokus på energi. Det bliver synligt hvad kommunen selv gør som virksomhed, hvad Aabenraa Kommune gør for borgere og erhvervsliv, og hvordan kommunens potentialer i transport og energiproduktion kan udnyttes.

Sagen afgøres i Byrådet.

Økonomi og afledt drift

Klimaplanen rummer både igangværende og nye initiativer.

De nye tiltag kan medføre behov for finansiering, som vil blive ansøgt særskilt.

Høring/udtalelse

Klimaplanen rummer både igangværende og nye initiativer.

De nye tiltag kan medføre behov for finansiering, som vil blive ansøgt særskilt.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

at forslag til Klimapolitik 2015 og medfølgende Klimaplan 2015-2017 vedtages, og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller til Vækst- og Udviklingsudvalget,

at forslag til Klimapolitik 2015 og medfølgende Klimaplan 2015-2017 tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

At forslag til Klimapolitik 2015 vedtages med redaktionelle rettelser, og sendes i offentlig høring i 8 uger, og

At forslag til medfølgende Klimaplan 2015-2017 sendes i offentlig høring i 8 uger som et katalog med det formål, at indhente ideer.

Christian Panbo stemmer imod, kun afsnittet om vindmøller i klimaplanen med den bemærkning, at der skal etableres havvindmøller i stedet for vindmøller på land.

Bilag

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv har den 20. august 2014 modtaget ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en ny garage/udhusbygning på 185 m² på ejendommen matrikel nr. 10 Horsbyg, Egvad, beliggende Nr Hostrupvej 57, 6230 Rødekro.

Ansøger er i kvitteringsbrev orienteret om, at der umiddelbart ikke kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte ud fra gældende praksis, der som hovedregel ikke tillader opførelse af udhuse/garager større end 100 m² medmindre, der foreligger helt særlige omstændigheder. Ansøger blev i kvitteringsbrevet anbefalet, at reducere projektet til 100 m², hvilket der ud fra praksis vil kunne meddeles landzonetilladelse til.

Ansøger er blevet orienteret om, at såfremt ansøgningen ønskes fastholdt, vil ansøgningen blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget, der vil tage endelig stilling til sagen. Ansøger oplyser medio januar 2015, at han ønsker sagen forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Ejendommen matrikel nr. 10 Horsbyg, Egvad er beliggende i landzone og er på 3489 m². Den samlede bebyggelse på ejendommen, har et bruttoetageareal på 283 m² hvoraf de 51 m² er indbygget garage.

Ejendommen er beliggende i det åbne land og ligger i tilknytning til 11 øvrige ejendomme i Horsbyg.

Ansøger oplyser, at bygningen forventes brugt til opbevaring af havetraktor, minilæsser, traktor, træpiller og som garage. Ansøger oplyser endvidere, at han pga. en vagtordning på sin arbejdsplads, ofte har en firmabil (mindre lastvogn) stående hjemme.  Af hensyn til risikoen for tyveri af materialer fra lastbilen, ønsker ansøger at kunne låse lastbilen inde.

Det er ud fra en faglig betragtning Kultur, Miljø & Erhvervs vurdering, at det vil være i strid med formålet med landzonebestemmelserne i Planloven, at meddele tilladelse til det ansøgte byggeprojekt, idet der som altovervejende hovedregel, ikke meddeles landzonetilladelse til opførelse af garage/udhuse større end 100 m² jf. Natur- og Miljøklagenævnets tidligere udmeldte praksis.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Landzonetilladelse efter §35 i Lov om planlægning.

Formålet med landzonebestemmelserne er, at friholde det åbne land for anden bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles afslag til ansøgningen om landzonetilladelse.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

At der meddeles tilladelse til det ansøgte.

I vurderingen har Teknik- og Miljøudvalget lagt særlig vægt på den ansøgte garagebygnings placering. Ejendommen, hvorpå garagebygningen ønskes opført, er beliggende i tilknytning til flere øvrige ejendomme, som tilsammen udgør en samlet bebyggelse, og garagebygningen placeres i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende enfamiliehus.

Den valgte placering vurderes derfor ikke, at medvirke til spredning af bygninger i det åbne land.

I vurderingen indgår også, at området, som ejendommen ligger i, ikke indgår i kommuneplanens udpegninger til andre interesser og bygningen vurderes ikke, at medvirke til en forringelse af oplevelsen af landskabet.

Bilag

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv har den 5. juli 2013 modtaget ansøgning om landzonetilladelse til at ændre status af fritidshuset beliggende Sønderballevej 105, 6230 Rødekro til helårsbolig.

Ansøger blev i kvitteringsbrev orienteret om, at der umiddelbart ikke vil kunne meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Ansøger blev samtidigt orienteret om, at såfremt ansøgningen ønskedes fastholdt, vil ansøgningen blive forelagt for Teknik- og Miljøudvalget, der vil tage endelig stilling til sagen. Ansøger oplyser ultimo 2014, at han ønsker sagen forelagt Teknik- og Miljøudvalget. 

Ejendommen matrikel nr. 812, Genner, Ø. Løgum er jf. kommuneplanen beliggende i det åbne land. Ejendommen er på 5581 m² og der er på matriklen placeret 12 fritidshuse, som bygninger på lejet grund.

Fritidshuset, Sønderballevej 105, 6230 Rødekro, er i Bygnings- og Boligregistret registreret med et bruttoetageareal på 64 m².

Det er Kultur, Miljø & Erhvervs vurdering, at det vil være i strid med landzonebestemmelserne i Planloven, at meddele tilladelse til den ansøgte statusændring.

Et af formålene med landzonebestemmelserne er, at modvirke spredning af uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Jf. tidligere praksis, er det præciseret, at etablering af yderligere helårsboliger i landzone som hovedregel kun bør ske ved nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser til f.eks. statusændring af fritidshuse. I uplanlagte områder er det udgangspunktet, at der ikke skal meddeles tilladelse til ændret anvendelse af fritidshuse til helårsbeboelse. 

I vurderingen, ud fra ovenstående, ses der på fritidshusets konkrete placering. Placeringen vurderes i forhold til, om fritidshuset er omgivet af flere fritidshuse, som i dette tilfælde, eller af helårshuse. I vurderingen indgår også, om den ansøgte statusændring vil være medvirkende til, at områdets karakter ændres. Området har karakter af ”fritidshusområde” og denne karakter vil med en tilladelse blive ændret i strid med praksis om, at der i uplanlagte områder som hovedregel ikke skal meddeles tilladelse til ændret anvendelse af fritidshuse til helårsbeboelse.

En landzonetilladelse til statusændringen vil samtidigt medføre, at andre omkringliggende fritidshuse i området også vil have krav på helårsstatus ud fra lighedsprincippet.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Landzonetilladelse efter §35 i Lov om planlægning.

Formålet med landzonebestemmelserne er, at friholde det åbne land for anden bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles afslag til ansøgningen om landzonetilladelse.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Sagen udsættes med henblik på nærmere undersøgelse.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er på investeringsplanen for 2015 - 2018 afsat midler til udførelse af trafikale beregninger med henblik på, at vurdere og belyse behovet for trafikale forbedringer i Løjt Kirkeby og på Løjt Land.

Med udgangspunkt i kommunens trafikmodel fra 2010, som beskriver den forventede trafikmængde i 2020, kan følgende udledes:

• En omfartsvej uden om Løjt Kirkeby flytter kun i begrænset omfang trafikken udenom byen.
• ¾ af trafikken i Løjt Kirkeby er lokal trafik, hvorfor denne trafik vil forblive i byen uagtet at der anlægges en omfartsvej.
• Den nye omfartsvej vil med en fremskrivning til 2020 få en trafikmængde på omkring 600 - 1.100 køretøjer i døgnet afhængig af, hvor på omfartsvejen der måles. Til sammenligning kører der i dag ca. 3.800 biler på Bodumvej ud fra trafikmåling.

Det er Kultur, Miljø & Erhvervs vurdering, at vejnettet i Løjt Kirkeby ikke har nået sin kapacitetsgrænse, og at trafikken til og fra området ikke i sig selv berettiger anlæg af en omfartsvej på Løjt Land. Der er således ingen trafikale begrundelser for nuværende, for at etablere en omfartsvej på Løjt Land.

I vedlagte notat beskrives resultatet af modelberegningerne, samt en samfundsøkonomisk analyse af anlægget af en omfartsvej enten nord eller syd omkring Løjt Kirkeby. De samfundsmæssige beregninger viser, at den sydlige linjeføring kan forventes, at give et tab på mellem 47 og 55 mio. kr. afhængig af linjeføring og tilslutning til E45, mens den nordlige kan forventes, at give et tab på ca. 33 mio. kr.

I disse beløb, er der taget højde for de økonomiske fordele og ulemper, som omfartsvejen har i form af ændring af kørselstid, ændring af kørte kilometer og ændring i vedligeholdelsesomkostninger i en periode på 70 år.

Ingen af de opstillede alternativer giver en samfundsmæssig gevinst.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget

Økonomi og afledt drift

I investeringsplanen er der i 2015 afsat 0,1 mio. kr. og i 2016 afsat 0,5 mio. kr. til ”Løjt Land, trafikale beregninger ekskl. VVM”.

Der blev i 2010 lavet trafikmodel for Aabenraa, Rødekro og Løjt Land, der beskriver trafikken i 2020. Forvaltningen har vurderet, at trafikmodellen fra 2010 er egnet til, at belyse de trafikale forhold i Løjt Kirkeby og på Løjt Land, herunder effekterne af nye vejanlæg.

De afsatte rådighedsbeløb på investeringsplanen til udførelsen af de trafikale beregninger forslås på baggrund ovenstående, tilbageført til kommunekassen såfremt forvaltningens indstilling godkendes.

Nuværende trafikale undersøgelser er gennemført for driftsmidler.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at notatet ”Resultat af trafikale beregninger omkring Løjt Kirkeby” tages til efterretning,

at der ikke udføres yderligere trafikale beregninger med henblik på, at belyse behovet for trafikale forbedringer på Løjt Land,

at der gives en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet til projektet ”Løjt Land, trafikale beregninger ekskl. VVM” på 0,1 mio. kr. på investeringsoversigten i 2015, som tilføres kassebeholdningen, og

at der gives en negativ rammekorrektion til rådighedsbeløbet til projektet ” Løjt Land, trafikale beregninger ekskl. VVM” på 0,5 mio. kr. på investeringsoversigten i 2016 som tilføres kassebeholdningen.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

1. og 2. at godkendt,

3. og 4. at anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv arbejder som vandløbsmyndighed med, at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 800 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen, dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

Kommunen har gennem årene fået detaljeret viden om problematiske områder gennem lodsejeres henvendelser, entreprenørernes indberetninger samt fra Kultur, Miljø & Erhvervs tilsyn. Herved bliver det muligt, at agere proaktivt og forvaltningen planlægger på dette grundlag indsatsen over nødvendige rydninger de kommende år.

Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde, hvor der er behov, er meget omfattende og omkostelig. Kultur, Miljø & Erhverv har tidligere brugt i gennemsnit ca. 200.000 kr. pr. år til fjernelse af problematiske træer og buske, hvilket dog ikke har været tilstrækkeligt til at løse problemerne, som er opstået over en lang årrække.

Der er for en årrække afsat særlige midler til ekstraordinær trærydning, som søges frigivet for 2015.

Sagen afgøres i Byrådet.

Økonomi og afledt drift

Jf. Investeringsoversigten er der afsat 0,5 mio. kr. til ekstra rydninger af træer langs vandløb i 2015, som søges frigivet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet: Rydninger af træer langs vandløb. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten i 2015.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Matrikel 123 og 145 Mjøls, Rise, ejes af Aabenraa Kommune og har i en længere årrække været benyttet af Rødekro Svæveflyvningsklub. Der er derfor etableret landingsbaner, hal/klubhus og lignende. Store ubenyttede arealer har ligget hen som natur.

Kultur, Miljø & Erhverv vurderer, at byudviklingen i Rødekro bl.a. sker mod vest på begge sider af Hellevadvej. Udviklingen er dog begrænset af råstofgravning, naturbeskyttelsesinteresser samt en miljøkonsekvenszone omkring en foderstofforretning.

Der vil sandsynligvis opstå behov for, at udstykke matrikel 123 og 145 til parcelhusgrunde. Matriklerne ligger i et regionalt graveområde. Der er derfor et ønske om, at råstoffer bliver bortgravet og området efterfølgende bebygget.

Der forekommer beskyttet natur jf. Naturbeskyttelseslovens §3 på matrikel nr. 123. Areal 1 (ca. 6,5 ha), areal 2 (ca. 2 ha) og areal 3 (ca. 2,5 ha) har været naturarealer i omkring 40 år og er beskyttet hede. Areal 4 (ca. 4 ha) og en del af areal 5 (ca. 8,5 ha) er landingsbaner hvor der gennem mange år er slået græs. Dele af arealerne – særligt areal 4 - har karakter af beskyttet overdrev.

Beskyttet natur må kun ændres efter meddelt dispensation, som medfører forbedrede naturforhold. Det er derfor afgørende for fremtidig råstofindvinding og bebyggelse, at der dispenseres fra Naturbeskyttelseslovens §3 til at ændre (fjerne) beskyttet natur, samtidig med at naturforholdene ikke forringes. Dispensationer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage har opsættende virkning.

Grundsalgsudvalget behandlede problematikken den 28. januar 2015 og anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget at areal 1 og 2 bevares som hede, og at kommunen meddeler dispensation til, at areal 3 må bortgraves og der etableres ”erstatningsbiotop” på areal 4.

Hede er en sjælden naturtype i Aabenraa Kommune, der forekommer visse naturværdier på matrikel nr. 123 og beskyttelsen af §3-arealer administreres restriktivt.

Kultur, Miljø & Erhverv vurderer derfor, at der er en vis  sandsynlighed for, at en dispensation vil blive påklaget og omgjort. Sandsynligheden reduceres des mindre beskyttet areal der påvirkes og des flere kompenserende tiltag der gennemføres (udlæg af ”erstatningsnatur”, fortætning af natur, opstart af nødvendig pleje v. slet, græsning e. l.).

Forvaltningen vurderer, at det forhold at matriklerne er regionalt graveområde taler for, at kommunen kan dispensere til at fjerne en mindre del af hede arealet.

Løsningsforslag

Løsningsforslag 1

Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at der ikke skal meddeles dispensation til at fjerne beskyttede arealer, idet der ikke foreligger helt særlige omstændigheder.

Løsningsforslag 2

Der skal meddeles dispensation til at fjerne areal 3. Der stilles krav om, at areal 4 udlægges som erstatningsnatur, og at der efterfølgende skal ske pleje af arealerne 1, 2 og 4.

Løsningsforslag 3

Der skal meddeles dispensation til at fjerne areal 3. Der stilles krav om, at der etableres erstatningsnatur udenfor matrikel nr. 123, og at der efterfølgende skal ske pleje af arealerne 1, 2 og 4.

Løsningsforslag 4

Der skal meddeles dispensation til, at fjerne areal 3. Der stilles ikke krav om udlæg af erstatningsnatur eller pleje.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Heder, enge, overdrev m. fl. er beskyttet jf. §3 i Naturbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013) mod ændringer i tilstanden.

Ifølge Naturbeskyttelseslovens §65, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i §3, ved at meddele dispensation.

Ifølge vejledningen til Naturbeskyttelsesloven skal der foreligge helt særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted.

For at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes, at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området.

Planmæssige forhold

Matrikel 123 og 145 Mjøls, Rise, ligger i landzone.

Matriklerne ligger i et råstofgraveområde. Råstofferne skal derfor ifølge Råstofloven udnyttes inden arealet kan udstykkes og bebygges.

På arealet lige syd for matrikel nr. 145 og sydvest for matrikel 123, indvindes der i øjeblikket råstoffer. Der vil efter endt råstofindvinding blive efterladt en sø som bliver beskyttet natur.

Forvaltningen vurderer, at hvis det skal være økonomisk rentabelt at udnytte råstofferne, skal der fjernes beskyttet natur og indvinding skal ske, mens der stadig indvindes på naboområdet. Dette da nødvendige maskiner o.a. allerede er i området og indvinding kan ske i et større område på tværs af matrikelskel. Det gælder i særdeleshed hvis der kun udnyttes råstoffer i den sydlige del af matrikel 123.

Udgraves råstofferne ikke indenfor en kort periode (medens entreprenøren stadig er til stede i området), vil det formentlig være vanskeligt, at finde en ny entreprenør. Der er derfor risiko for, at byudviklingen i området mellem Nr. Hostrupvej og Hellevadvej låses.

Et andet aspekt i sagen er, at ejer af matriklen netop øst for matrikel nr. 123 ønsker sine råstoffer indvundet, samtidig med indvinding på kommunens arealer. Sker det, vil der være et sammenhængende indvindingsområde, som er lettere at efterbehandle til et attraktivt byudviklingsområde blandet med naturområder.

Udgravning af kommunens matrikler vil forventeligt kunne ske over 5 - 8 år.

Økonomi og afledt drift

Såfremt der ikke dispenseres til at beskyttet natur må fjernes, vil der ikke kunne indvindes væsentlige mængder råstoffer på matrikel nr. 123. Dette har betydning for kommunens udgifter og indtægter.

Såfremt der skal etableres erstatningsnatur og ske naturpleje, forudsættes dette finansieret via kommunens indtægter fra råstofudgravningen.

Høring/udtalelse

Forvaltningen har bestilt en konsulent til at vurdere forekomsten af beskyttet natur på matrikel nr. 123.

Konsulenten konkluderer at areal 1, 2 og 3 er beskyttet hede, at areal 4 med stor sandsynlighed er beskyttet overdrev, og at en del af areal 5 evt. er beskyttet overdrev.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at løsningsforslag 2 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I henhold til Miljømålsloven skal kommunen udarbejde en vandhandleplan på baggrund af de statslige vandplaner, som blev vedtaget den 30. oktober 2014. Handleplanen skal godkendes endeligt senest 1 år efter vandplanernes vedtagelse.

Staten har med vedtagelsen af vandplanerne udmeldt et indsatsprogram for 1. planperiode 2009 - 2015. Indsatsprogrammet skal ved implementering medføre god miljøtilstand i overfladevand og grundvand.

På baggrund af vandhandleplanen skal kommunen iværksætte projekter inden planperiodens udløb den 22. december 2015 – f. eks. fjernelse af spærringer i vandløb, åbning af rørlagte vandløb, vandløbsrestaurering, etablering af vådområder, forbedret spildevandsrensning mm.

Iværksættelse af projekter består som minimum af en forundersøgelse.

Teknik- og Miljøudvalget har i flere omgange behandlet planerne. Senest den 28. november 2012, hvor den tidligere vandhandleplan blev vedtaget i Byrådet. Denne plan var imidlertid kun kortvarig gyldig indtil Natur- og Miljøklagenævnet underkendte de statslige vandplaner i december 2012.

I forhold til statens tidligere vandplaner, er indsatsprogrammet væsentlig reduceret, idet ”Ændret vandløbsvedligeholdelse” ikke længere anvendes som et virkemiddel. Som følge heraf, er en række andre indsatser også taget ud af vandplanerne.

Forslag til ny kommunal vandhandleplan er tilpasset de nye vandplaner, og foreligger nu til politisk godkendelse med efterfølgende offentlig høring.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Miljømålsloven, Lovbekendtgørelse nr. 932 af den 24. september 2009.

Planmæssige forhold

Vandplanerne afløser de tidligere landsplandirektiver (regionplaner) i forhold til målsætninger for recipienter mm.

Planerne er bindende for den kommunale planlægning og administration.

Økonomi og afledt drift

Kommunen har i årene 2013 - 2015 modtaget 1,085 mio. kr./år i DUT-midler fra staten til implementering af natur- og vandplanerne (2013 priser).

Projektudgifter til implementering af vandplanernes indsatser, dækkes primært gennem statslige tilskudsordninger, som kommunerne kan søge til de enkelte projekter. Det er således muligt, at søge tilskud til forundersøgelser, erstatninger og anlægsarbejde i forbindelse med vandløbsindsatser samt etablering af vådområder og fosforådale.

Midler til restaurering af søer tildeles dog kommunerne via DUT-princippet.

Kommunen har afsat anlægsmidler på 0,75 mio. kr./år i perioden 2013 - 2016 til implementering af natur- og vandplaner. Pengene anvendes til konsulentydelser samt gennemførelse af projekter mm.

På grund af de meget forsinkede vandplaner for 1. planperiode, har kommunen en stor administrativ og ressourcemæssig udfordring i, at vandplanernes indsatser skal være iværksat inden den 22. december 2015.

Høring/udtalelse

Forslaget til vandhandleplan skal i henhold til Miljømålsloven sendes i 8 ugers offentlig høring senest 6 måneder efter vandplanernes vedtagelse. Jævnfør vedlagte kommunikationsplan sker dette i marts 2015.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forslag til vandhandleplan godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring i marts 2015, og

at formidlingen af vandhandleplanen sker i henhold til vedlagte kommunikationsplan.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Godkendt med den tilføjelse, at planen også sendes direkte i høring til Sønderjyske Vandløb.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har siden kommunesammenlægning i 2007 haft et Grønt Råd.

Det Grønne Råd er rådgivende for kommunen i emner, der knytter sig til kommunens opgaver med natur, miljø, friluftsliv og naturformidling.

Det Grønne Råd skal være med til, at sikre en bred, konstruktiv og kvalificeret dialog med organisationer, foreninger og brugere om beskyttelse, benyttelse og udvikling af naturen i kommunen.

Følgende organisationer sidder i dag i Det Grønne Råd med lokale repræsentanter: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Sportsfiskerforeningen, Landsforeningen for De Danske Plantningsforeninger, Naturvejlederforeningen i Danmark, LandboSyd, Landbrugsrådgivning Syd, Skovdyrkerforeningen Syd, Friluftsrådet, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig og Naturstyrelsen, der er observatør.

På besigtigelsesturen den 2. oktober 2014, har Det Grønne Råd, deltagende medlemmer fra Teknik- og Miljøudvalget og Kultur, Miljø & Erhverv drøftet fremtiden for Det Grønne Råd. Det er foreslået, at Aabenraa Kommunes Grønne Råd får et politisk formandskab ved udvalgsformanden for Teknik- og Miljøudvalget, og at der afholdes 2 møder årligt. Besigtigelsesture vil ikke være et fast årligt programpunkt, men kan aftales, såfremt der opstår behov.

Flere medlemmer har ønsket en revitalisering af Det Grønne Råd.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Høring/udtalelse

Forslaget om revitalisering af Det Grønne Råd, har efterfølgende været sendt ud til Det Grønne Råd.

Der kom 5 tilbagemeldinger, hvoraf 1 medlem ønskede besigtigelsesture hvert år og ikke ønskede et politisk formandskab.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Aabenraa Kommunes Grønne Råd får et politisk formandskab ved udvalgsformanden for Teknik- og Miljøudvalget, og

at kommissoriet og forretningsordenen for Det Grønne Råd godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Godkendt.

Den nye organisering vurderes efter to år.

Bilag

Sagsfremstilling

Der gives en status for behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelser af husdyrbrug som opfølgning på møderne i Teknik- og Miljøudvalget den 2. april 2014 og den 27. august 2014.

Der er tilført ekstra ressourcer til området til, at nedbringe ventelisten, så der i 2015 er bevilliget 0,980 mio. kr. og i 2016 0,480 mio. kr. ekstra. Det er udmøntet i forlængelse af ansættelse for en midlertidig ansat medarbejder i 2015 og 2016 og i 2015 desuden tilkøb af 1 konsulent, der sidder en del af tiden i Kultur, Miljø & Erhverv. 

Status for ansøgningerne er pr. 20. januar 2015, at der kun er 3 nye ansøgninger (1 tillæg til §11/§12, 1 §16 og 1 §10) på ventelisten og 18 revurderinger.  Der er 18 igangværende sager og ventetiden er nu nede under 3 måneder, og revurderingerne vil kunne startes op senest i løbet af 2. kvartal.

Vi har i øjeblikket ikke kendskab til antallet af fremtidige ansøgninger, men efter 1. april 2015, vil der formodentlig kunne ventes et antal nye ansøgninger om udvidelse af malkekvægbesætninger, da mælkekvoterne i EU ophører pr. 1. april 2015.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

• Sag om begrænset genopdyrkning ved Stevninghus
• Orientering om Energidag Felsted

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Intet.