Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 1. april 2015

Kl. 9.00

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Godkendt.

Afbud: Christian Panbo

Sagsfremstilling

Bundniveauet på strækninger af kommunevandløbet Dyrbæk (vandløb nr. 03 i gl. Lundtoft Kommune) har ved detaljerede opmålinger vist sig ikke at opfylde vandløbsregulativet.

Forholdene har givet anledning til en klage- og erstatnings- sag, som har ført til erstatningsudbetaling.

Dyrbæk er et vandløb med stor variation i de fysiske forhold, hvor strækningerne veksler med større og mindre fald, og hvor nogle strækninger ikke har faste dimensioner, men er uregulerede.

Dyrbæk er målsat i henhold til vandplanen og den tidligere regionplan / landsplandirektiv.

I henhold til fællesregulativet for alle kommunevandløb i den tidligere Lundtoft Kommune, skal vedligeholdelsen af Dyrbæk ske under hensyntagen til vandløbets målsætning. Regulativet foreskriver bl.a., at sten- og grusbund skal efterlades uskadt.

På strækningen fra vandløbets station 1280 til 1430 har vandløbet efter regulativet en dybde, der er unaturlig stor i forhold til de uregulerede strækninger op- og nedstrøms. Som situationen er efter adskillige års manuel vedligeholdelse, er denne overdybde dog udjævnet, hvis den overhovedet har været til stede. Bunden ligger op til 1 meter over regulativbunden. Undersøgelser af bundforholdene og opmåling af tværprofiler på strækningen tyder dog på, at højst en kort strækning har været væsentlig dybere, end tilfældet er i dag.

Forholdene i Dyrbæk skal lovliggøres.

For station 1280 til 1430 er der udarbejdet et reguleringsprojekt (vedlagt som bilag), der skal lovliggøre bunden i et højere niveau, så den kommer i bedre overensstemmelse med de uregulerede strækninger ovenfor og nedenfor. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af projektet regnet på konsekvenserne for afvandingen af de omkringliggende arealer, herunder 2 rørtilløb. Beregningerne viser, at afvandingen kun vil blive marginalt ringere.

På strækningen fra station 800 til 1050 er bunden op til ca. 20 cm højere end regulativet foreskriver. En del af strækningen består af sten og grus. Problemet forventes løst ved at der meddeles en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 til at flytte sten- og grusmaterialer til andre steder på strækningen, og at dette efterfølgende gennemføres.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Regulering og ændring af bundforholdene i Dyrbæk kræver tilladelse efter følgende lovgivninger:

• Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, idet der vil være tale om en tilstandsændring i et beskyttet vandløb
• Godkendelse efter vandløbsloven.

Planmæssige forhold

De planmæssige forhold, der er af betydning for det foreliggende projekt, er alene Vandplan 2009-2015.

Økonomi og afledt drift

Aabenraa Kommune afholder udgifterne til arbejderne med projektets gennemførelse, der får karakter af almindelig vedligeholdelse.

Projektet medfører ikke øgede udgifter til den løbende drift.

Høring/udtalelse

Projektet skal i henhold til vandløbslovens bestemmelser sendes i høring i 4 uger gennem offentlig annoncering.

Projektet sendes samtidig til de klageberettigede efter vandløbslovens kapitel 15.

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at projektet til regulering af en strækning af Dyrbæk sendes i offentlig høring.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

At Dyrbæk oprenses til regulativmæssigt dybde, og

at der i den forbindelse ikke søges om dispensation efter §3 i Naturbeskyttelsesloven.

Afbud: Christian Panbo

Bilag

Sagsfremstilling

En Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) forpligter kommunen til at nedbringe CO2-udledningen fra egne aktiviteter med minimum 2 procent om året. Mere end 75 procent af landets kommuner har indgået Klimakommune-aftale med DN.

En Klimakommune-aftale indebærer, at kommunen laver en opgørelse over CO2-udledningen år for år. Kommunen forpligter sig tillige til at lave og gennemføre en handlingsplan for området.

Aabenraa Kommune vedtog i 2010 at skrive under på en Klimakommune-aftale for perioden 2010-14. Aftalen udløb dermed ved udgangen af sidste år.

I den tidligere aftale var målet, at Aabenraa Kommune skulle nedbringe CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed med 2,5 % om året. Reduktionen beregnes af Aabenraa Kommune som virksomhed og medtager således ikke det private og erhvervslivets energiforbrug.

Byrådet skal nu beslutte om Aabenraa Kommune fortsat skal være Klimakommune og med hvilken procentsats kommunen skal reducere sin CO2-udledning.

Aabenraa Kommunes resultater

For at dokumentere reduktionen har Aabenraa Kommune årligt afleveret opgørelser over CO2-udledningen for kommunen som virksomhed i årene 2010-13.

Den seneste opgørelse for 2013 dækker både opvarmning og elforbrug i kommunalt ejede og lejede bygninger, intern transport i kommunen samt elforbrug til gadebelysning.

Samlet set er Aabenraa Kommunes CO2-udledning faldet siden den første opgørelse fra 2010.

Tallene viser tydeligt, at der er tale om et stort fald for el- og varmeforbrug og et mindre for transport.

Muligheder for Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune har i perioden efter indgåelse af Klimakommune-aftale i 2010 gjort en aktiv indsats for at nedsætte energiforbruget i kommunens bygninger. Forbruget af el, varme og vand overvåges via et energistyringssystem og der er gennemført en række energirenoveringer.

Forvaltningen ser et potentiale i at udnytte energistyringssystemet yderligere, arbejde med energimærkning af lejede lokaler og optimere arealanvendelsen.

Der er indtil nu ikke arbejdet med tiltag på transportområdet, med det formål at nedbringe CO2-udledningen. Her ses der f.eks. mulighed for at gennemføre en flådeanalyse af benyttelse og behov og foretage udskiftninger i bilparken. Kommunen vil også kunne indføre elbiler i driften.

Elforbrug til gadebelysning er medtaget for 2013. I 2014 igangsatte kommunen en stor udskiftning til LED. Den forventede reduktion i CO2-udledning følges derfor i de kommende år.

Kultur, Miljø & Erhverv vurderer, at Aabenraa Kommune fortsat har mulighed for at reducere CO2-udledningen fra egen virksomhed. Dette arbejde vil kunne fortsætte uanset om det vælges at indgå en ny aftale med DN.

Forslag til Klimapolitik for Aabenraa Kommune er fremlagt i offentlig høring frem til d. 6. maj. I forslaget er det foreslået som pejlemærke, at Aabenraa Kommune som virksomhed reducerer sin CO2-udledning med 2,5 %, i overensstemmelse med tidligere klimakommuneaftale.

Forvaltningen vurderer på baggrund af de seneste fire år som Klimakommune, at det årlige arbejde med kortlægning, opstilling af handlingsplaner, løbende registreringer og afrapporteringer til DN er ganske omfattende. Hvis det vælges, at Aabenraa ikke skal fortsætte som klimakommune, vil man fortsat kunne kortlægge energiforbrug og CO2-udledning og dette vil med fordel kunne udføres med større interval, eksempelvis hvert 2. år.

Forvaltningen bemærker, at Klimakommuneaftalen for perioden 2010-14 ikke har givet Aabenraa Kommune særlige muligheder for at profilere sig og at udbyttet ved aftalen derfor ikke har stået mål med indsatsen.

Løsningsforslag

Det er aftalt med DN, at Klimakommuneaftalen for Aabenraa Kommune udløber i 2014. Dette blev besluttet med henblik på muligheden for at fastsætte et nyt mål for reduktion. Der er to mulige løsningsforslag:

Løsningsforslag 1:

Aabenraa Kommune indgår en ny Klimakommuneaftale med DN.

Aftalens løbetid er ikke fastsat på forhånd og er dermed til drøftelse.

Forvaltningen anbefaler, at Aabenraa Kommune ved en ny klimakommuneaftale fastholder målet om 2,5 procent reduktion af CO2-udledningen om året, som det også er foreslået i forslag til Klimapolitik for Aabenraa Kommune.

Løsningsforslag 2:

Aabenraa Kommune indgår ikke en ny aftale med DN.

Sagen afgøres i byrådet.

Økonomi og afledt drift

Det koster ikke noget at være Klimakommune.

Der er mindre udgifter forbundet med at udarbejde dokumentation for reduktion af CO2-udledningen.

Aabenraa Kommune vil desuden skulle investere i at gennemføre tiltag, der nedbringer CO2-udledningen. Disse tiltag vil som oftest medføre en besparelse på energiforbrug efter en given tilbagebetalingstid.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Aabenraa Kommune ikke indgår ny Klimakommuneaftale med DN, jf. løsningsforslag 2.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Anbefales godkendt.

Afbud: Christian Panbo

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv orienterer Teknik- og Miljøudvalget om fremdriften i projekter med udskiftning af gadelys i Aabenraa Kommune.

Orienteringen indeholder herudover: 

1. et oplæg om tekniske tiltag for styring og lysdæmpning,
2. eksempler på anvendelsen af administrative principper i belysningspolitikkens gennemførsel.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Orientering taget til efterretning.

Afbud: Christian Panbo

Sagsfremstilling

Udskiftningen af kommunal vejbelysning er i gang, og Kultur, Miljø & Erhverv er klar med sager for mulig nedlæggelse af vejbelysning. Nedlæggelse af belysning kræver beslutning i henhold til belysningspolitikken.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. juni 2012 et forslag til belysningspolitik, der betyder, at der som hovedprincip kun etableres gadelys indenfor byzone (afgrænset af oplysningstavlerne E55 ”Tættere bebygget område”) og at belysningsniveauet på vejklasse 1, 2 og 3 skal være som forudsat i vejreglerne.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede også, at eksisterende belysning bevares og at sager om eventuel fjernelse skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget til beslutning.

Til denne sagsfremstilling er tilknyttet 20 vejbelysnings-anlæg udenfor byzonen.  Derudover foreslår forvaltningen en opsigelse af tilslutningen af det private lys på Flagalléen i Padborg. Denne er tilsluttet kommunens belysningsanlæg.

Der ligger fortsat en række anlæg, som vil blive behandlet i bundter i takt med, at belysningsprojekter rulles videre ud over kommunen, og anlæggene erkendes.

Der skal tages stilling til om:

1. Der fremover ikke skal være gadelys på strækningerne, og at belysningsanlæggene sløjfes i overensstemmelse med principperne i den vedtagne belysningspolitik.
2. Der etableres ny vejbelysning på strækningerne til erstatning for den nuværende vejbelysning.

Ifølge belysningspolitikken skal der som hovedregel ikke være vejbelysning på vejstrækninger udenfor den færdselsmæssige byzone, med undtagelse af:

• ved fodgængerfelter og signalregulerede kryds,
• ved rundkørsler, hvor der er vejbelysning på en af vejgrenene eller hvor der er cykelsti,
• på vejstrækninger med en særlig trafikal betydning eller hvor der er etableret særlige trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger,
• på skoleveje, cykelstier og ved busskure efter en konkret trafiksikkerheds- og tryghedsmæssig vurdering,
• vejstrækninger, der ud fra en konkret trafiksikkerhedsmæssig vurdering bør belyses,
• antallet af overkørsler (mindst 35 pr. km).

Forvaltningen mener ikke, at ovennævnte undtagelser er til stede eller repræsenterer en sådan vægt, at de 20 belysningsanlæg bør opretholdes eller udskiftes.

Der er bilagt kortudsnit for alle anlæg omfattet af sagsfremstillingen.

Sagen afgøres i Teknik og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje.

Økonomi og afledt drift

Anlæggene sløjfes

Hvis det besluttes at sløjfe anlæggene helt, forventes udgiften hertil, at bliver på ca. 0,15 mio. kr.

Den årlige besparelse til el og service på anlæggene er anslået til ca. 0,06 mio. kr.

Udgiften ved nedlæggelsen af anlæggene er driftsbesparelsen tjent ind på omkring ca. 2½ år, og det foreslås, at driftsbesparelsen fra budgetåret 2019 kan bruges  til effektiviseringer af øvrig vejbelysning eller være en del af beredskabskataloget for budget 2016  -2019.

Besparelsen ved frakoblingen af det private lys på Flagalléen forventes, at bliver på ca. 0,034 mio. kr. årlig.  Selve omkoblingen af anlægget fra det kommunale anlæg betales af erhvervsforeningen, som ejer Flagalléen. 

Besparelsen ved frakoblingen kan anvendes til

effektiviseringer af øvrig vejbelysning eller

være en del af beredskabskataloget for budget 2016 - 2019. 

Alternativ - nyanlæg

Hvis der skal etableres nyt gadelys forventes udgiften samlet, at blive ca. 5,2 mio. kr.

Den årlige strømbesparelse ved at udskifte til LED forventes, at blive ca. 0,03 mio. kr. årligt og lamperne har en forventet levetid på ca. 25 - 30 år, svarende til en besparelse i lampernes levetid på ca. 0,9 mio. kr.

Anlægsudgiften vil ikke kunne indeholdes indenfor servicerammen for ”Drift af Veje og Parker”, hvilket vil betyde mindre service indenfor politikområdet med mindre, der gives en tillægsbevilling til anlæg.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at de 20 belysningsanlæg sløjfes i overensstemmelse med principperne i den vedtagne belysningspolitik,

at driftsbesparelsen på 0,06 mio. kr. årligt fra budgetår 2019 anvendes til løbende tekniske driftsforbedringer på belysningsområdet eller som en del af Teknik- og Miljøudvalgets beredskabskatalog for budget 2016 – 2019,

at den private tilslutning af lys til den kommunale installation på Flagalléen sløjfes, og

at driftsbesparelsen på 0,034 mio. kr. årligt ved frakobling af Flagalléen - fra budgetåret 2016, anvendes til løbende tekniske driftsforbedringer på belysningsområdet eller som en del af Teknik- og Miljøudvalgets beredskabskatalog for budget 2016 - 2019.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Sagen udsat til mødet den 22. april 2015.

Afbud: Christian Panbo

Bilag

Supplerende sagsfremstilling

På møde i Teknik- og Miljøudvalget, den 4. februar 2015, blev det besluttet, at sagen udsættes med henblik på nærmere undersøgelse.

Forvaltningen vil på mødet den 1. april 2015, fremlægge yderligere i sagen herunder beskrivelse af:

• forhold i forbindelse med tilvejebringelse af en lokalplan
• statusændring og konsekvenser herved
• ud fra hvilke forudsætninger kan helårsbeboelse tillades i landzone.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv har den 5. juli 2013 modtaget ansøgning om landzonetilladelse til at ændre status af fritidshuset beliggende Sønderballevej 105, 6230 Rødekro til helårsbolig.

Ansøger blev i kvitteringsbrev orienteret om, at der umiddelbart ikke vil kunne meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Ansøger blev samtidigt orienteret om, at såfremt ansøgningen ønskedes fastholdt, vil ansøgningen blive forelagt for Teknik- og Miljøudvalget, der vil tage endelig stilling til sagen. Ansøger oplyser ultimo 2014, at han ønsker sagen forelagt Teknik- og Miljøudvalget. 

Ejendommen matrikel nr. 812, Genner, Ø. Løgum er jf. kommuneplanen beliggende i det åbne land. Ejendommen er på 5581 m² og der er på matriklen placeret 12 fritidshuse, som bygninger på lejet grund.

Fritidshuset, Sønderballevej 105, 6230 Rødekro, er i Bygnings- og Boligregistret registreret med et bruttoetageareal på 64 m².

Det er forvaltningens vurdering, at det vil være i strid med landzonebestemmelserne i Planloven, at meddele tilladelse til den ansøgte statusændring.

Et af formålene med landzonebestemmelserne er, at modvirke spredning af uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Jf. tidligere praksis, er det præciseret, at etablering af yderligere helårsboliger i landzone som hovedregel kun bør ske ved nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser til f.eks. statusændring af fritidshuse. I uplanlagte områder er det udgangspunktet, at der ikke skal meddeles tilladelse til ændret anvendelse af fritidshuse til helårsbeboelse. 

I vurderingen, ud fra ovenstående, ses der på fritidshusets konkrete placering. Placeringen vurderes i forhold til, om fritidshuset er omgivet af flere fritidshuse, som i dette tilfælde, eller af helårshuse. I vurderingen indgår også, om den ansøgte statusændring vil være medvirkende til, at områdets karakter ændres. Området har karakter af ”fritidshusområde” og denne karakter vil med en tilladelse blive ændret i strid med praksis om, at der i uplanlagte områder som hovedregel ikke skal meddeles tilladelse til ændret anvendelse af fritidshuse til helårsbeboelse.

En landzonetilladelse til statusændringen vil samtidigt medføre, at andre omkringliggende fritidshuse i området også vil have krav på helårsstatus ud fra lighedsprincippet.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Landzonetilladelse efter §35 i Lov om planlægning.

Formålet med landzonebestemmelserne er, at friholde det åbne land for anden bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles afslag til ansøgningen om landzonetilladelse.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Godkendt.

Afbud: Christian Panbo

Bilag

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv har den 12. august 2014 modtaget ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en ny garage på 156 m² på ejendommen matrikel nr. 34 og 183 Broderup, Tinglev, beliggende Bajstrup Bygade 9, 6360 Tinglev.

Ansøger er i kvitteringsbrev orienteret om, at der umiddelbart ikke kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte ud fra gældende praksis, der som hovedregel ikke tillader opførelse af udhuse/garager større end 100 m², medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

På ejendommen er der allerede opført 186 m² udhusbyggeri. Ansøger blev i kvitteringsbrevet gjort opmærksom på, at der kan opføres 50 m² garage/udhus uden landzonetilladelse.

Ansøger er i den efterfølgende dialog blevet orienteret om, at såfremt ansøgningen ønskes fastholdt, vil ansøgningen blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget, der vil tage endelig stilling til sagen. Ansøger oplyser medio februar 2015, at han ønsker sagen forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Ejendommen, der består af matrikel nr. 34 og 183 (ubebygget matr. på modsatte side af vejen) Broderup, Tinglev, er beliggende i landzone og er på i alt 2948 m². Den samlede bebyggelse på ejendommen har et bruttoetageareal på 311 m², hvoraf de 186 m² er et udhus.

Ejendommen er beliggende i det åbne land, og ligger som en del af en samlet bebyggelse i tilknytning til 3 øvrige ejendomme langs Bajstrup Bygade.

Ansøger oplyser, at bygningen skal bruges til opbevaring af 2-3 veterantraktorer og som garage for privat bil og trailer.

Det er forvaltningens vurdering, at det vil være i strid med formålet med landzonebestemmelserne i Planloven, at meddele tilladelse til det ansøgte byggeprojekt, idet der som altovervejende hovedregel, ikke meddeles landzonetilladelse til opførelse af garage/udhuse større end i alt 100 m² jf. Natur- og Miljøklagenævnets tidligere udmeldte praksis.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Landzonetilladelse efter § 35 i Lov om planlægning.

Formålet med landzonebestemmelserne er, at friholde det åbne land for anden bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles afslag til ansøgningen om landzonetilladelse.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

At forvaltningen bemyndiges til at give tilladelse til det ansøgte, såfremt der i naboorienteringen ikke fremkommer væsentlige nye oplysninger, der taler imod.

I vurderingen har Teknik- og Miljøudvalget lagt særlig vægt på den ansøgte garagebygnings placering. Ejendommen, hvorpå garagebygningen ønskes opført, er beliggende i tilknytning til flere øvrige ejendomme, som tilsammen udgør en samlet bebyggelse, og garagebygningen placeres i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende enfamiliehus.

Den valgte placering vurderes derfor ikke, at medvirke til spredning af bygninger i det åbne land.

I vurderingen indgår også, at området, som ejendommen ligger i, ikke indgår i kommuneplanens udpegninger til andre interesser og bygningen vurderes, ikke at medvirke til en forringelse af oplevelsen af landskabet.

At forvaltningen bemyndiges til at meddele landzonetilladelse i sager svarende til nærværende sag, samt dagsordenspunkt 10 fra 4. februar 2015.

Afbud: Christian Panbo

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme A.m.b.a. har fremsendt forslag til projekt for fjernvarmeforsyning af Nr. Hostrup.

I forbindelse med kommunens projektgodkendelse skal kommunalbestyrelsen bl.a. sikre, at projektet ikke strider imod kommunens Varmeplan.

Landsbyen Nr. Hostrup er p.t. individuel varmeforsynet, men en kreds af beboere i Nr. Hostrup har anmodet Aabenraa-Rødekro Fjernvarme om fremføring af fjernvarmeforsyning til området.

Nr. Hostrup er en mindre landsby nordvest for Rødekro. Landsbyer er beliggende i landzone i energidistrikt 4 (det åbne land).

Området nordvest for Løkkegårdsvej i Rødekro er udlagt til boliger, og dette område vil under alle omstændigheder skulle fjernvarmeforsynes.

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme planlægger derfor at etablere forsyningsnet frem til det kommende boligområde og videre til Nr. Hostrup, således at ledningen er dimensioneret til at forsyne det planlagte område nordvest for Løkkegårdsvej, de eksisterende boliger i Nr. Hostrup samt en evt. mindre udvidelse af boligområdet i Nr. Hostrup.

Da Nr. Hostrup ikke er planlagt til anden fælles varmeforsyning, er der ikke noget til hinder for, at Varmeplanens fjernvarmeforsynede områder udvides til også at omfatte Nr. Hostrup.

Nr. Hostrup har ca. 33 ejendomme, der kan omfattes af projektet, hvorfor projektet er planlagt til fjernvarmeforsyning af disse ejendomme, samt en evt. mindre udvidelse af boligantallet i området.

Den samlede investering i forsyningsledning, distributionsledninger og stikledninger vil udgøre 6.165.000 kr., hvoraf dog kun 4.700.000 kr. kan henføres direkte til fjernvarmeforsyningen af Nr. Hostrup.

Tilslutningsbidrag og stikledningsomkostninger forventes at indbringe 1.225.000 kr.

Begrundet i projektets lille størrelse, anses det ikke for relevant at foretage beregninger på projektets samfunds­mæssige konsekvenser, men projektet er i tråd med varmeplanens retningslinjer.

Der er for projektet ikke fastsat nogen detaljeret tidsplan, idet anlægsarbejdet vil blive udført i takt med behovet.

Der vil dog blive fordret bindende tilsagn fra minimum 10 ejendomme, før projektet igangsættes. Herunder Forsamlingshuset og Nr. Hostrup Camping.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven og

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Økonomi og afledt drift

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme finansierer selv anlægsinvestering og anmoder således ikke om kommunegaranti.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at projektforslaget godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Godkendt.

Afbud: Christian Panbo

Bilag

Sagsfremstilling

Forvaltningen forelagde den 4. marts 2015 en sag om frigivelse af anlægsmidler til implementering af Natur- og vandplaner.

Et af projekterne, som ønskes finansieret af disse midler omhandler etablering af ca. 2,5 ha overdrev ved Hostrup Sø.

Der er tale om et mindre naturplejeprojekt med delvis rydning og afgræsning på det kommunale rastepladsareal vest for P-pladsen ved Flensborgvej, matr. 166 Sdr. Hostrup, Ensted (tidligere grusgrav).

Arealet er delvis Natura2000 område, hvor staten har fastsat et indsatsbehov vedr. udvidelse og sammenkædning af naturtypen ”Surt overdrev”.

Umiddelbart vest for det kommunale areal ned mod Hostrup Sø ryddede Forsvaret i 2012 et tilsvarende areal og har efterfølgende etableret afgræsning af arealet. Det er aftalt med Forsvaret og deres forpagter, at græsningen kan udvides til også at omfatte det kommunale areal.

Konkret ryddes ca. 1,2 ha af det kommunale areal, så der samtidig skabes udsigt over Hostrup Sø fra P-pladsen. Naturstyrelsen har planer om etablering af et fugletårn på Forsvarets areal, og hvis det bliver en realitet, vil tårnet være synlig fra P-pladsen og dermed motivere flere borgere til at besøge området.

Det er velkendt, at rydning af skov kan give anledning til en midlertidig forøget kvælstofudvaskning pga. mineralisering/omsætning af førnelaget i skovbunden. Bevoksningen ved rastepladsen består imidlertid ikke af egentlig skov, men overvejende af selvsået krat/træer fremspiret efter endt grusgravning i starten af 1960érne. Der er således ikke dannet et tykt førnelag, som det er tilfældet i gammel skov. Samtidig fjernes de ryddede træer fra arealet - pånær en del af de største solitære træer, som bevares.

Omsætning af tilbageværende rødder sker meget langsom, når der ikke jordbehandles. Samtidig vil ny vegetation af græs og urter optage frigivet kvælstof, som igen delvis fjernes af de græssende dyr.

Det er derfor vurderingen, at en evt. forøget N-udvaskning til Hostrup Sø som følge af projektet vil være ganske marginalt og ubetydelig i forhold til Hostrup Sø.

Projektet er et rigtig godt eksempel på et positivt samarbejde med nabolodsejerne om naturpleje. Det er f.eks. aftalt med nærmeste nabo, at han foretager det meste af rydningen mod at få træet vederlagsfrit, og han er startet med arbejdet. Forsvarets forpagter er som nævnt interesseret i at gennemføre afgræsningen, og i den sidste weekend i april vil 20-30 frivillige geocachere gennemgå arealet for affald inden dyrene lukkes ind.

Udvalgsformand Bent Sørensen har i mail af den 6. marts 2015 besluttet, at rydningen gennem frivillig arbejdskraft kan fortsættes mod, at der orienteres og søges udvalgets accept af, at projektet i sin helhed kan omfattes af anlægsbevillingen.

Økonomi og afledt drift

De kommunale udgifter forventes begrænset til opsætning af kreaturhegn og evt. nedknusning af mindre områder med lav brombær/slåenkrat.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen vedrørende projektet tages til efterretning, og

at projektet i sin helhed kan omfattes af anlægsbevillingen.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Orientering taget til efterretning, og

2. at godkendt.

Afbud: Christian Panbo

Bilag

Sagsfremstilling

Som led i en national indsats for bedre drikkevandsbeskyttelse, fik Aabenraa Kommune økonomisk støtte til udpegning af BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO).

Støtten lød på 1,14 mi0. kr. og blev givet af Naturstyrelsen. Projektet blev iværksat i efteråret 2013 og afsluttet 2014.

BNBO er et beregnet areal omkring en drikkevandsboring, hvor der er både er sikret, at en evt. forurening kan opdages i de regelmæssige drikkevandsanalyser, og hvor der kan anvendes særlige beskyttelsestiltag.

BNBO-udpegningen i sig selv indeholder ingen information om det konkrete beskyttelsesbehov for den enkelte drikkevandsboring. Det skal kommunen fra nu af vurdere. Disse vurderinger vil indgå i de indsatsplaner for de almene vandværker, som kommunen skal udarbejde senest i 2017.

Som grundlag for udredningsarbejdet har det været nødvendigt at opbygge en helt ny geologisk model for Aabenraa kommunen, byggende på den sidst genererede viden på området.

Udredningsarbejdet blev foretaget i samarbejde med 3 konsulentfirmaer.

Der blev opstillet en ny grundvandsmodel for Aabenraa Kommune til udregning af BNBO områderne.

Grundvandsmodellen vil fremadrettet være med til at bidrage til løsningsforslag i andre grundvandsrelaterede problemstillinger. Det kan være nye indvindingstilladelser til henholdsvis: vandværker, landbrug samt industri, eller et beregningsredskab til de kommende indsatsplaner.

Grundvandsmodellen kan endvidere inddrages og benyttes i forbindelse med konsekvensberegninger til de kommende Vand- og Naturplaner og ikke mindst Klimatilpasningsplanen.

Der kan læses mere om projektet i det vedlagte bilag.

Desuden vedlagt 2 typeeksempler på BNBO udredninger, henholdsvis: Barsø og Bolderslev vandværker.

Lovgrundlag

BNBO etableres i medfør af § 24 i Miljøbeskyttelsesloven.

Planmæssige forhold

De genererede BNBO vil indgå i de kommende indsatsplaner for de respektive almene vandværker i kommunen. De kommende indsatsplaner skal være udfærdiget inden udgangen af 2017.

Høring/udtalelse

Resultaterne af udredningen er fremsendt til Naturstyrelsen og fremlagt på Miljøportalen til almen benyttelse.

Resultaterne bliver tilsvarende fremsendt til de respektive almene vandværker i kommunen.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Orientering taget til efterretning.

Afbud: Christian Panbo

Bilag

Sagsfremstilling

• Orientering om ansøgninger i henholdsvis cykelstipulje og Supercykelstipulje
• Orientering om ansøgning i Pulje til kollektiv trafik i yderområder
• Orientering om nyoprettet fælles Færgesekretariat for færger, der betjener småøer

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Orientering taget til efterretning.

Afbud: Christian Panbo

Sagsfremstilling

-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

Intet.

Afbud: Christian Panbo