Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden

Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 2. december 2015

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Spildevandsplan 2014-2017 beskriver den planlagte udvikling i spildevandshåndteringen for Aabenraa Kommune. Det er blandt andet planen, at kloakere 5 landsbyer inden for Spildevandsplanens periode. De fem landsbyer er:

· Søst

· Nørre Ønlev

· Klovtoft

· Fogderup

· Bjolderup

Udpegningen sker på baggrund af vandplanerne (statsligt krav) og/eller særlige forhold, som nødvendiggør forbedringer. Af de 5 landsbyer er Søst på nuværende tidspunkt kloakeret og kloakering af Nørre Ønlev er i gang. Klovtoft, Fogderup og Bjolderup vil blive kloakeret jævnfør Arwos Forsyning A/S’ tidsplanlægning. Det forventes at Klovtoft kloakeres i 2016.

Blandt begrundelserne for at kloakere de 3 landsbyer er:

• Tætte på vandområder, der er målsatte i vandplanerne – Rødåen løber fx igennem Klovtoft
• Miljømæssigt uhensigtsmæssige kloakeringsforhold – størstedelen af ejendommene har alene rensning i septiktank, efterfulgt af udledning til dræn/vandløb eller dårlige nedsivningsanlæg
• Kort afstand til eksisterende kloakområder – gælder særligt Bjolderup og Klovtoft.
• Fogderup: Uhygiejniske forhold. Lige ved siden af en sportsplads er der konstateret spildevandsudledning i en grøft, under tilsyn.
• Klovtoft: Ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Kloakering af de tre landsbyer vil medføre forbedrede spildevandsforhold for pt. 200 borgere. Der blev i januar 2014 sendt brev til alle ejendomme om de planlagte projekter.

Arwos gennemfører de kloakeringsprojekter, som fremgår af spildevandsplanen.

Skulle det vise sig, at kloakering ikke er økonomisk eller miljømæssigt optimalt, vil det være muligt at udskyde projekterne, så de kan tages op til fornyet drøftelse og evt. ændres i spildevandsplanen.

Repræsentant fra ARWOS deltog i sagens behandling.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Planmæssige forhold

Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende.

Spildevandsplanen tager hensyn til de indsatser, der er udpeget i vandplanen, der blev vedtaget endeligt i oktober 2014.

Økonomi og afledt drift

Alle kloakeringsprojekter sker i regi af Arwos. Projekterne vil ikke have nogen konsekvenser for Aabenraa Kommunes økonomi.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv ansøger om frigivelse af anlægsbevilling for 2016 på 4,0 mio. kr. til udskiftning af træmaster og gittermaster inkl. armatur.  Det forventes, at der for beløbet kan udskiftes i alt ca. 300 master inkl. armatur, af de i alt 2.400 træ- og gittermaster der findes i Aabenraa kommune.

Der er i investeringsoversigten for 2016-2019 afsat 4,0 mio. kr. til projektet i 2016.

Udpegningen, af de steder hvor der skal ske en udskiftning er påbegyndt, og følger de udmeldingsprincipper der blev givet til forvaltningen på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 22. april 2015.  Hovedprincippet er, at udskiftningen skal påbegyndes de steder hvor det er mest nødvendigt pga. anlæggets stand, alder og strømbesparelsespotentialet.

Se bilag, hvor liste med prioritering for 2016 er udarbejdet.  Listen er ufuldstændig, da ikke alle master er fundet/udpeget endnu.

Udskiftningen af de gamle armaturer forventes årligt, at give en besparelse på el i størrelsesorden ca. 60.000 kr. pr. år fra 1. januar 2017.  Denne besparelse foreslår forvaltningen anvendt til tekniske forbedringer på gadelysområdet.

Arbejdet i marken kan igangsættes medio 1. kvartal 2016 og forventes afsluttet inden 1. december 2016.

Sagen afgøres i byrådet

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til udskiftning af master inkl. armatur.  Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsplanen for 2016 under Teknik- og Miljøudvalget, og

at besparelsen på 60.000 kr./år forbliver på politikområdet ”Drift af Veje & Parker”.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Anbefalet godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal behandles en evaluering af pilotprojektet omkring at lade private lodsejere vedligeholde kommunens grusveje.

Pilotprojektet som blev vedtaget den 9. november 2011 af Teknik- og Miljøudvalg, gik ud på at forsøge pilotprojektet på ca. 40 km kommunal grusvej.  De private lodsejere skulle overtage vedligeholdelsen, for en 5 årig periode.  Forvaltningen blev bemyndiget til, at lave en kontrakt med de 3 landmænd der deltog i pilotprojektet og som alle ønskede at fortsætte.  Den 5 årige periode slutter den 30. november 2016 og der skal derfor tages stilling til projektets fremtid.

Kultur, Miljø og Erhverv har bedt de 3 kontraktholdere om deres bemærkninger til projektet og syn på fremtidige muligheder.  Bemærkningerne kan ses i bilag.

Der er i kontrakterne fastsat rammerne for vedligeholdelsen af grusvejene, herunder at de private lodsejere overtager ansvaret for forvoldt skade på tredje mands ejendom.  Landmændene vedligeholder tilsammen ca. 51 km grusveje.

For denne ydelse får landmændene en fast sum pr. år, svarende til ca. 4.200 kr. pr. km vej, mod at de tager minimum 8 km vej.

Kommunen leverer det nødvendige materiel i form af en vejhøvl, skær til høvlen og grus.

Kommunen foretager støvbekæmpelsen, rabatafhøvling og beskæring af beplantning langs vejene.

Tilbagemeldingen fra kontraktholderne er, at alle giver udtryk for, at resultatet har været positivt og at samarbejdet med kommunen har forløbet godt.  De er derfor positive overfor at kontrakten fornyes for en ny 5 årig periode.

Løsningsforslag:

Løsningsforslag 1:

Driftsopgaven af grusvejene trækkes tilbage til Driftsentreprenøren og udgiften til vedligeholdelsen af de pågældende grusveje afregnes i henhold det tilbudslisternes enhedspris og det serviceniveau der er lagt ind i det beskrevet udbudsmateriale.

Løsningsforslag 2:

Ud fra de positive meldinger fra både projektdeltagere og trafikanter udarbejdes en ny kontrakt med nuværende kontraktholdere, med samme arbejdsopgaver som p.t. 

Løsningsforslag 3:

Ud fra de positive meldinger fra både projektdeltagere og trafikanter udarbejdes en ny kontrakt med nuværende kontraktholdere, med en udvidelse af opgaver og dermed forøget omkostninger. Den øgede udgift til de ekstra opgaver tages ud fra de enkelte driftskontrakters samlede ydelse. 

Forvaltning har spurgt Entreprenørgården om de vil have grusvejene tilbage og tilbagemeldingen er, at de vil meget gerne tage vedligeholdelsen tilbage såfremt udvalget ønsker dette.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi og afledt drift

Løsningsforslag 1:

Forventes at være udgiftsneutral

Løsningsforslag 2:

Forudsættes at være udgiftsneutral dog med den forventning at der inden for de næste 5 år må forventes at skulle udskiftes 1 eller flere vejhøvle til ca. 45.000 kr. pr. stk..  De nuværende vejhøvle ejes af forvaltningens bestillerenhed, Drift og vedligehold og er købt via en anlægsbevilling i 2011.

Løsningsforslag 3

Forventes at give et forøget udgift på ca. 23.000 kr. pr. år, til hegnskapning og vintertjenesten fra vinteren 2017.  Budgettet er i dag indeholdt i de nuværende kontrakter med andre entreprenører.

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at ordningen fortsætter for en ny 5 årig periode jvf. sagsfremstillingens løsningsforslag 2, og

at Kultur, Miljø & Erhverv bemyndiges til at udvide projektet geografisk, i det omfang, der melder sig interesserede borgere ud fra principperne om minimum 8 km vej pr. borger.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Godkendt med følgende tilføjelse:

For vintervedligeholdelse udarbejder forvaltningen en fastprismodel, som kan indgå i aftalerne.

For kortere grusvejstrækninger under 8 km udarbejder forvaltningen en model, hvor der ikke stilles maskiner til rådighed.

Begge modeller forelægges Teknik- og Miljøudvalget til orientering på et senere møde.

Bilag

Sagsfremstilling

Arwos har den 29. september 2015 fremsendt takstblade for 2016 til godkendelse.

De fremlagte forslag til takster er fastlagt på baggrund af de af bestyrelsen godkendte budgetter for 2016, og er godkendt af bestyrelsen for Arwos den 22. september 2015.

Vandforsyning og spildevand er omfattet af Vandsektorlovens bestemmelser om prisloft, hvor de maksimale primære indtægter for 2016 bliver udmeldt af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

En godkendelse af takster på disse områder, vil derfor være under forudsætning af overholdelse af de af Forsyningssekretariatet udmeldte prislofter for 2016.

Vand

På vandforsyningsområdet er driftstaksterne uændrede i forhold til 2015 andragende henholdsvis: 6,50 kr. /m3 og 410 kr./år for mindste målestørrelse. De øvrige målestørrelser er tilsvarende uændrede i forhold til 2015.

Drikkevandsbidraget er nedsat fra tidligere år fra 0,67kr./m3 til nu kun at omfatte 0,39kr./m3.  Statsafgiften på ledningsført vand ændres således ikke og udgør fremover 5,86 kr./m3 hvorved den samlede statsafgift inkl. Drikkevandsbidraget bliver på 6,25 kr./m3. 

Tilslutningsbidragene er indeksreguleret.

I henhold til Vandforsyningslovens § 53, skal kommunen alene godkende de årlige anlægs- og driftsbidrag, medens øvrige gebyrer så som rykkergebyrer og genåbningsgebyrer skal respektere de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udmeldte regler for fastsættelse af sådanne gebyrer.

Affald

Taksterne for renovationsområdet uændret i forhold til 2015. Dog er prisen for tømning af de største beholdere sænket.

På ”Genbrugstakst for Erhverv” er der sket en ændring af takstgruppering. Der er samtidigt indført prisændringer på området. På baggrund af ønsker om genbrugsløsninger til kommunale institutioner, er dette indført med tilhørende takster.

Deponi

For deponi er taksterne sænket på brændbart affald, mens taksterne på deponeringsegnet affald er hævet.

Spildevand

Priserne for afledning af spildevand samt for tømning holdes uændret. Tilslutningsbidraget (indeksreguleret) er faldet en smule. Det faste stikledningsbidrag (indeksreguleret) hæves til det maksimale i henhold til lovgivningen.  

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen

Miljøbeskyttelsesloven, § 48 vedrørende opkrævning af gebyrer

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at de af Arwos fremsendte forslag til takster 2016 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Anbefalet godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Arwos har fremsendt et forslag til en ny betalingsvedtægt.  I forhold til den tidligere vedtægt er der tale om tilføjelser på 4 områder.

1. Vedtægtens afsnit 1.3
   Det fastslås, at en skelbrønd tilhører grundejer.
   
   
2. Vedtægtens afsnit 6.2
   Opdatering af lovhenvisning
   
   
3. Vedtægtens afsnit 7.5
   Ændring af grænse for vandmængde, der kan eftergives i forbindelse med ledningsbrud.

4. Vedtægtens afsnit 8.1
   Bestemmelse om at der skal betales særbidrag, når der ledes særligt forurenet spildevand til kloakken. 

Punkt 4 er en standardtekst, der er i overensstemmelse med Naturstyrelsens vejledning.

De nærmere krav til, hvornår der kan opkræves særbidrag, vil blive reguleret fra centralt hold med nationale grænseværdier for normale koncentrationer i spildevand af organisk stof, kvælstof og fosfor.

Arwos har mulighed for at supplere med grænseværdier for andre stoffer, som kan give anledning til meromkostninger i renseprocessen.

Lovgrundlag

Lov om betalingsregler for spildevandforsyningsselskaber m.v.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Arwos’ Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg - januar 2016, godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Anbefalet godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Modtagestation Syddanmark I/S har fremsendt takster på gebyrer for 2016 til godkendelse.

Modtagestation Syddanmark I/S er et fælleskommunalt interessentskab, der varetager de opgaver, der påhviler kommunerne i henhold til lovgivningen om bortskaffelse af farligt affald. I daglig tale er virksomheden benævnt MOTAS I/S.

Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet.

Af MOTAS I/S vedtægter fremgår det af § 11.8, at:

”De af repræsentantskabet indstillede gebyrer jf. § 8.2 fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskab for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende år.”

Gebyrerne er stort set uændrede eller svagt faldende i 2016 i forhold til 2015, dog er der en lille stigning i ”den lille landbrugsordning” for at få en bedre økonomi i denne ordning.

Gebyrerne er beregnet ud fra affaldsbekendtgørelsen, så de udgifter, som kan henføres til de enkelte ordninger, er medregnet i taksten for den enkelte ordning, hvilket også gælder for de administrationsudgifter, som kan henføres til den enkelte ordning.

Tilbage er en mindre del af omkostningerne, der medgår til de generelle ordninger. Det drejer sig primært om en andel af udgifterne, der går til løn, kontorfaciliteter og kontorhold.

Som noget nyt er der udregnet en takst på håndtering af 42 liters røde kasser til problemaffald. Dette er på baggrund af en efterspørgsel fra Kolding Kommune om håndtering af denne opgave.

I budget og takster er håndtering af røde kasser medtaget, idet der regnes med et overskud på 84.000 kr. fra ordningen til at dække administrationsomkostningerne hos MOTAS. Dermed bliver det budgetterede resultat på minus 249.000 kr.

Repræsentantskabet har den 21. maj 2015 godkendt årsregnskabet for 2014, budget for 2016 samt forslag til takster/gebyrer 2016.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen

Miljøbeskyttelsesloven

Økonomi og afledt drift

Motas I/S opkræver i 2016 et samlet administrationsbeløb hos hver kommune.

Kommunen finansierer dette beløb over et administrationsgebyr for farligt affald hos virksomhederne.

Administrationsgebyret opkræves af Arwos og godkendes sammen med øvrige takster for Arwos.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at de af MOTAS I/S fremsendte forslag til takster på gebyrer 2016 godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er 39 almene vandværker i Aabenraa Kommune.

I henhold til Vandforsyningslovens § 53 skal Kommunalbestyrelsen godkende vandværkernes årlige anlægs- og driftsbidrag (takstblade).

Aabenraa Byråd godkendte den 30. maj 2012, at forvaltningen fremover bemyndiges til at godkende vandværkstakster og fremlægge disse til orientering for byrådet.

Primo november 2015 havde Kultur, Miljø & Erhverv godkendt takstblade for samtlige vandværker i Aabenraa Kommune.

Takstblad for Arwos er godkendt særskilt af byrådet den 17. december 2014.

Sagen afgøres i byrådet.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om Lov om vandforsyning m.v., nr. 1199 af 30. september 2013

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, nr. 469 af 12. juni 2009

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv har den 30. september 2015 modtaget ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en 1.501 m² stor erhvervshal på ejendommen Hønkysvej 2, 6230 Rødekro.

Ejendommen matrikel nr. 228 Hønkys, Egvad er jf. kommuneplanen beliggende i det åbne land.

Ejendommen er i Bygnings- og Boligregistret registreret med et bygningsareal på i alt 1695 m² og et matrikulært areal på 26.633 m²

Ejendommen er ikke registreret med landbrugspligt.

Den ældste bygning der er registreret på ejendommen er opført i 1957. Herefter er ejendommens bygningsmasse gradvis udvidet indtil 1999. Sønderjyllands Amt har i 2001 meddelt landzonetilladelse til en arealudvidelse af grundarealet på 5.000 m² samt til opførelse af en pavillon på 100 m². Arealudvidelsen er udnyttet og indrettet som befæstet areal, men tilladelsen til pavillonen er ikke blevet udnyttet. 

Det er forvaltningens vurdering, at det vil være i strid med landzonebestemmelserne i Planloven, at meddele tilladelse til den ansøgte hal.

Et af formålene med landzonebestemmelserne er, at modvirke spredning af uplanlagt by- og erhvervsudvikling i det åbne land. Jf. tidligere retspraksis, er det præciseret, at gradvise udvidelser ikke bør ske via enkeltstående landzonetilladelser, men ud fra en samlet planlægning. 

I vurderingen, ud fra ovenstående, ses der på erhvervsvirksomhedens størrelse og placering i det åbne land. I vurderingen indgår det også, at planlovens bestemmelse vedr. vanskeligt stillet landdistrikter ikke kan udnyttes på den konkrete ejendom.

En landzonetilladelse til det ansøgte og dermed erhvervsudvidelsen vil samtidigt medføre, at andre lignende erhvervsvirksomheder i det åbne land også vil have krav på udvidelser ud fra lighedsprincippet.

Grundet den ansøgte bygnings størrelse og placering i det åbne land vurderer forvaltningen, at projektet er lokalplanpligtigt. Forvaltningen har på et møde med ansøger vejledt om proceduren for udarbejdelse af en lokalplan.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Landzonetilladelse efter §35 i Lov om planlægning.

Formålet med landzonebestemmelserne er, at friholde det åbne land for anden bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles afslag til ansøgningen om landzonetilladelse.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Teknik- & Miljøudvalget blev den 4. marts 2015 orienteret vedrørende situationen omkring pumpestationen.

Pumpestationen blev anlagt af Aabenraa Kommune i 1967/68. Ejerskabet har for nyligt været drøftet mellem Arwos og Kultur, Miljø & Erhverv. Det er besluttet, at kommunen ejer pumpestationen.

Pumpestationen er nedslidt og kræver en omkostningstung renovering eller fornyelse.

Første trin i processen er en vurdering af pumpestationen og mulige scenarier.

Kultur, Miljø & Erhverv har derfor efterfølgende indkaldt 4 rådgivende ingeniørfirmaer til drøftelser og bedt dem give tilbud på en evaluering og forslag til fremtidens pumpestation. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud blev accepteret.

Rapporten fra det rådgivende ingeniørfirma foreligger nu og er vedlagt som bilag.

I vedlagte notat sammenfattes rapporten, de gennemgåede mulige scenarier samt rapportens anbefalinger.

Rådgiver anbefaler at renovere pumpestationen med en forventet restlevetid 10 – 15 år.

Alternativt etableres nye pumper i det eksisterende pumpehus med en forventet levetid på 20 – 25 år.

Andet trin i sagen er projektering og udarbejdelse af udbudsmaterialer i henhold til den valgte løsning.

Sagen afgøres i byrådet.

Økonomi og afledt drift

Forslag 1: Renovering af eksisterende store pumper, ny lille grundvands-drænpumpe, 10-15 års levetidsforlængelse.

Forslag 2: Nye store pumper, 2 x 1.000 l/s, ny lille grundvands-drænpumpe, 20 – 25 års levetid.

Forslag 3: Nye store pumper, 2 x 2.000 l/s, ny lille grundvands-drænpumpe, 20 – 25 års levetid.

De økonomiske konsekvenser for de tre forslag:

Der er i investeringsoversigten for 2016 afsat 6 mio. kr. til renovering af pumpestationen. Beløbet dækker kun projektet i forslag et.

Afledt drift fra 2017 finansieres af puljen afsat til afledt drift. Der er i 2016 afsat 0,1 mio. kr. til drift af pumpen.

Høring/udtalelse

Rapporten sendes efter udvalgets beslutning i høring hos Arwos.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at rådgivers anbefaling følges, og at pumpestationen renoveres med 10-15 års levetidsforlængelse (forslag 1), og

at der gives en anlægsbevilling på 0,530 mio. kr. (forslag 1) til projektering og udbud af anlægsprojektet ”pumpestationen, Dr. Margrethes Vej” finansieret af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten i 2016.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

at løsningsforslag 2 vælges,

at en anlægsbevilling på 0,750 mio. kr. (forslag 2) til projektering og udbud af anlægsprojektet ”pumpestationen, Dr. Margrethes Vej” finansieret af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten i 2016 anbefales godkendt, og

at et evt. manglende beløb efter udbud i forhold til investeringsoversigten for 2016 anbefales finansieret af anlægsprojektet ”Klimatilpasningsprojekter”  på investeringsoversigten i 2016.

Bilag

Sagsfremstilling

I 1958 tillod den daværende ejer af Skrænten 18 i Kruså, at Fredningsnævnet for Aabenraa Amtsrådskreds tinglyste en fredningsdeklaration på ejendommen.

Fredningsnævnet lagde til grund for afgørelsen, at ”deklarationens formål er af betydning for almenheden derved, at sikre udsigten over grunden til Kruså Møllesø og de skønne bakkedrag syd for søen tæt ved landegrænsen”.

I henhold til deklarationen må ejendommen ikke yderligere bebygges bortset fra anbringelse af garage. I skel mod nord kan der etableres et levende hegn på maksimalt 1 m i højden. Endelig må der ikke forekomme træer på grunden ud over ”lavstammede frugttræer, som må holdes i en sådan afstand fra det nordlige skel, at træernes top ikke hindrer den frie udsigt over Kruså Møllesø”.

Den nuværende ejer har anmodet kommunen om ophævelse af fredningsdeklarationen, idet det kun er Miljøministeren, Danmarks Naturfredningsforening og kommuner, som kan anmode Fredningsnævnet om ophævelse af fredninger.

Ejeren finder, at fredningen er en urimelig byrde og en betydelig begrænsning af råderetten over ejendommen. Skrænten 18 er den eneste ejendom på Skrænten med tinglyst fredningsdeklaration.

Da fredningen blev vedtaget var Skovglimt den primære vej mellem Kruså og Padborg. Først i 1960érne blev Skovglimt ændret til villavej, idet forbindelsesvejen mellem Tøndervej og Padborgvej blev etableret. Vejomlægningen har betydet, at frednings formål omkring betydning for almenheden er begrænset til primært at tilgodese beboerne på Skovglimt.

De tidligere ejere har selv forestået vedligeholdelsen af arealet med nedskæring af træopvækst, men det ønsker den nuværende ejer ikke at fortsætte med.

Kommunen har modtaget klage fra beboer på Skovglimt over, at arealet ikke længere bliver plejet i henhold til fredningen og, at træer efterhånden har fjernet udsigten.

I henhold til ”Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn” skal kommunen lade udarbejde en plejeplan, som beskriver den fremtidige pleje af arealet. Den fremtidige drift i forbindelse med pleje af arealet påhviler herefter kommunen. 

Sagen afgøres i Teknik og Miljøudvalget.   

Lovgrundlag

Reglerne omkring pleje og tilsyn af fredede arealer fremgår af bekendtgørelse nr. 802 af 21. juni 2013.  

Økonomi og afledt drift

Den fremtidige drift af arealet består i en nedskæring af træopvækst, som kan forhindre udsigten over Kruså Møllesø. Udgiften skønnes at udgøre ca. 1.000-2.000 kr. årligt.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Aabenraa Kommune ikke ansøger Fredningsnævnet om aflysning af fredningsdeklarationen på Skrænten 18 i Kruså, idet fredningen sikrer en flot udsigt over Kruså Møllesø og den fredede Kruså Tunneldal fra Skovglimt.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Det Sønderjyske Fællesdyreskue i Aabenraa er blevet afholdt gennem mange år i forsommeren.

Sønderjyllands Amt deltog med en stand. Ved amtets nedlæggelse indgik Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa kommuner aftaler om at videreføre standen. De senere år har Museum Sønderjylland indgået i samarbejdet.

På standen informerer kommunerne om emner, hvor kommunen har en væsentlig rolle (myndighed e. a.) og som vurderes at være interessante/relevante for borgerne.

Emnerne omhandler miljø, natur, kultur og friluftsliv i det åbne land, hvorfor jordejere er en væsentlig målgruppe. Emnerne har bl.a. været klimatilpasning, miljøgodkendelser, anmeldeordning, BAT, beskyttet natur, sten- og jorddiger, fortidsminder, vandløb, bræmmer, overfladevand, naturprojekter, natur- og vandplaner, vandre- og cykelruter m. m. De senere år har borgere kunnet træffe TMU-formændene.

Museum Sønderjylland informerer bl.a. om fortidsminder og udgravninger, hvilket er relevant i f. t. kommunernes landzonetilladelser o. a. vedrørende projekter, hvor der graves i jord. Museet afholder forskellige lege og konkurrencer for børn.

Det er ikke optalt, hvor mange borgere der besøger standen. Indtrykket er, at en del børnehaver/skoleklasser besøger standen - primært pga. museets aktiviteter, at antallet af voksne besøgende er begrænset (færre end 100), at kun få landmænd besøger standen (kun hvis der ønskes information om konkret sag) og at hovedparten af besøgende primært er interesseret i friluftsliv (turfoldere o. l.).

Af ressourcemæssige årsager har fornyelsen af stand, emner, informationsmateriale m. m. været begrænset.
Udbyttet af kommunens deltagelse kunne evt. øges ved mere synlighed (ændret beliggenhed o.a.), fokus på nye emner, mere PR m. m.

Ved TMU-formandsmødet den 21.12.15 drøftes de 4 kommuners deltagelse i Dyrskuet.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi og afledt drift

Udgifter/ressourceforbrug deles mellem kommunerne og museet.

Kultur, Miljø & Erhverv anvender årligt ca. 150 timer og 15.000 kr. til planlægning, afholdelse og oprydning.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

-/-

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

-/-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-12-2015

Intet.