Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden

Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 3. februar 2016

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner, skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for afsluttede anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne til anlægsarbejder beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Aflæggelsen skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for det år, hvori de pågældende anlægsarbejder er afsluttet.

Sagen afgøres i byrådet.  Økonomiudvalget 15.03.16.

Økonomi og afledt drift

På Teknik- og Miljøudvalget er der i 2015 afsluttet 5 anlæg med en bruttoudgift over 2 mio. kr.

Bystrækninger foran skoler:

Med baggrund i idekataloget for ”hastighedsplan for bystrækninger foran skoler” er bystrækningerne foran Bylderup, Varnæs, Genner, Kliplev, Ravsted, Hellevad, Hjordkær, Løjt og Stubbæk skoler blevet ombygget. Projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,001 mio. kr. Anlægsregnskabet afsluttes, idet der et samlet mindreforbrug på Teknik- og Miljøudvalgets anlægsbudget i 2015.

Ombygning af kryds i forbindelse med ombygning af akutsygehus:

Ved Krydset Erik Jessens Vej/ Kresten Philipsens Vej/ Askelund er der etableret en 1 sporet rundkørsel med smutvej fra vest mod syd (sygehuset). Rundkørslen er forberedt til at kunne håndtere modulvogntog uden yderligere ombygning.

Projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,221 mio. kr.

Helhedsplan for Centerplads Tinglev:

Projektet har gjort, at adgangen til centerpladsen fra Hovedgaden er blevet mere sikker og at Centerpladsen er blevet mere synlig fra hovedgaden.

Projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,003 mio. kr. Anlægsregnskabet afsluttes, idet der et samlet mindreforbrug på Teknik og Miljøudvalgets anlægsbudget i 2015.

Sorte pletter, pulje:

På en række lokaliteter har man forbedret trafiksikkerheden, hvor der har været en overrepræsentation af ulykker. Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 0,001 mio. kr. Anlægsregnskabet afsluttes, idet der et samlet mindreforbrug på Teknik og Miljøudvalgets anlægsbudget i 2015.

Cykelsti 1. etape Gl. Ribevej:

I forbindelse med udbygning af sygehuset er forholdene for cyklister/bløde trafikanter blevet forbedret. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,892 mio. kr., som primært skyldes at belysning var medregnet i oprindelige budget, men blev ikke medtaget i projektet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at afsluttede anlægsprojekter jf. foranstående og vedhæftede bilag godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

TMU - Bilag 9 - Afsluttede anlæg i 2015 på 2 mio. kr. - Bystrækninger foran skoler (Løbenr.: 16449/16)
TMU - Bilag 9 - Afsluttede anlæg i 2015 på 2 mio. kr. - Cykelsti 1. etape Gl. Ribevej (Løbenr.: 16457/16)
TMU - Bilag 9 - Afsluttede anlæg i 2015 på 2 mio. kr. - Helhedsplan for Centerpalds Tinglev (Løbenr.: 16472/16)
TMU - Bilag 9 - Afsluttede anlæg i 2015 på 2 mio. kr. - Ombygning af kryds i fm. udbygning af akutsygehus (Løbenr.: 16483/16)
TMU - Bilag 9 - Afsluttede anlæg i 2015 på 2 mio. kr. - Sorte pletter, pulje (Løbenr.: 16491/16)

Sagsfremstilling

I denne sag anmodes byrådet om godkendelse af det viderebehandlede projektgrundlag for Padborg Skolecykelby, herunder at frigive et resterende rådighedsbeløb til fuld gennemførelse af projektet, og til fuld udnyttelse af tilskudsmuligheden fra Trafikstyrelsen.

Den 25. august 2015 gav byrådet anlægsbevilling til gennemførelse af projektet, men besluttede dog at sende sagen tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at få kvalificeret to delprojekter. Den meddelte anlægsbevilling blev reguleret tilsvarende.

Der er nu foretaget en kvalifikation af det samlede projekt. Dette har været nødvendigt, da grundlaget for projektet i ansøgningen bestod af den viden der var tilgængelig inden skolens åbning, og som kunne indsamles og præsenteres i en ansøgning under en ret kort ansøgningsperiode i marts 2015.

Lyreskovskolen åbnede i august 2015 og først herefter har de nye skoleveje og trafikvaner hos eleverne taget form.

Umiddelbart efter behandlingen i byrådet, og til kvalificering af cykelbyprojektet blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolen, nærpolitiet, lokalrådet, forældre, rådgivere og forvaltningen.

Arbejdsgruppen startede med at udpege egnede skoleruter og udpege steder, hvor der er udfordringer for cyklisterne.

Dernæst blev der afholdt interviews med forældre fra de fem hovedområder omkring skolen, hvorfra elevtilstrømningen sker. Forældrene gennemgik samme øvelse med udpegning af ruter og udfordringer.

Resultatet af ruteudpegningsprocessen sammenholdt med projekterne fra ansøgningsmaterialet har dannet grundlag for det videre arbejde med kortlægning og udvælgelse af projekter til gennemførelse. Processen har, udover de i ansøgningsmaterialet udpegede projekter, medført nye projekter.

Af budgetmæssige årsager blev der undervejs i forløbet truffet beslutning i arbejdsgruppen om at fokusere på de områder, hvor der er størst potentiale for at fremme cyklismen, og herpå at justere udvalgte projekter. Det har medført dyrere løsninger, da arbejdsgruppen har prioriteret projekter af bedre kvalitet og tilpassede løsninger. 

De konkrete løsninger der indgår i projekterne er fastlagt på baggrund af en detaljeret faglig vurdering og besigtigelse.

Arbejdsgruppens anbefaling til prioritererede projekter er tilpasset de tilskudsberettigede midler.

Cykeladfærd

Sideløbende med udpegningen af projekter til udførelse i marken er der nedsat arbejdsgrupper vedrørende træning af cykelfærdigheder, herunder anlæg cykellegebane og vedrørende adfærds- og kampagnedelen, som i høj grad vil blive en del af undervisningen.

Økonomi og afledt drift

Det samlede budget for projektet Padborg Skolecykelby er på 6,492 mio. kr., hvoraf tilskud udgør 2,597 mio. kr., og egenfinansiering 3,895 mio.kr.

Der er frigivet i alt 2,963 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. i 2015 samt 0,463 mio. kr. i 2016. Restbeløbet på 0,932 mio. kr. søges her frigivet af ”Cykelsti pulje” på investeringsoversigten 2016-2019 under Teknik- og Miljøudvalget.

Tilskudsmidlerne udbetales efter aflevering af status­rapporter undervejs i projektperioden.  

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender det kvalificerede projekt Padborg Skolecykelby som en helhedsløsning,

at de prioriterede projekter inden for budgetrammen gennemføres, og

at der meddeles en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 0,932 mio. kr. til projekt Padborg Skolecykelby som finansieres af rådighedsbeløbet i 2016 til ”Cykelsti pulje” på investeringsoversigten 2016-2019.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

1. og 2. at godkendt.

3. at anbefales godkendt.

Bilag

Prioriterede projekter (Løbenr.: 21826/16)
Padborg Skolecykelby Helhedsplan - forslag (Løbenr.: 21825/16)

Sagsfremstilling

I denne indstilling søges der om frigivelse af en anlægsbevilling til trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke samt til en ”Bystrækning foran skole” ved Lyreskovskolen.

Camma Larsen-Ledetsvej og Nyløkke

På Høje Kolstrup har etableringen af en dagligvarebutik, nye busforhold og et attraktivt aktivitetsområde omkring skolen medført væsentlige ændringer i trafikken. Det gælder både for bilister men i høj grad også for de bløde trafikanter, som nu fravælger stisystemet.

Der ses i stedet et stigende antal bløde trafikanter på Camma Larsen-Ledets Vej omkring busstoppestederne og mellem krydsene ved henholdsvis Hørgård og Nyløkke. Der er i dag ingen faciliteter for de bløde trafikanter på strækningen.

Mange af de bløde trafikanter der krydser vejen er skoleelever fra boligområder ved Hørgård og passagerer til- og fra busstoppestederne på Camma Larsen-Ledets Vej. Skoleruten går oftest igennem dagligvarebutikkens parkeringsplads, da den tiltænkte rute ad trapper og bro ikke virker som en naturlig rute, og da der samtidig ikke er etableret faciliteter for bløde trafikanter langs Nyløkke.

Vejprofilet og omgivelserne på Camma Larsen-Ledets Vej signalerer højere hastighed end den skiltede 60 km/t, hvilket hastighedsmålingerne på stedet også viser. Det vil derfor være en fordel at få vejens profil ændret, så bilisterne påvirkes til at sætte farten ned.

I forbindelse med udarbejdelse af ”Ide kataloget for et bedre Høje Kolstrup” (et samarbejde mellem Kolstrup Boligforening og Aabenraa Kommune, som forarbejde til en ansøgning fra Kolstrup Boligforening til Landsbyggefonden) har situationen omkring bløde trafikanter på Camma Larsen-Ledets Vej været et vigtigt emne for beboerne på Høje Kolstrup.

Nærværende to projektforslag (se bilag) tager udgangspunkt i idekataloget for Høje Kolstrup og de høringssvar kataloget har medført.

I begge forslag er området omkring Rema 1000 sikret med et krydsningsområde, fortove og bussstoppesteder, der samtidig virker hastighedsreducerende. Hastigheden på strækningen foreslås skiltet ned til 50 km/t.

Ved placering af busstoppestederne tages der hensyn til trafiksikkerheden for de passagerer der krydser vejen.

Med frigivelse af midler til formålet ønskes igangsat et trafiksikkerhedsprojekt, der samtidig er med til at binde områdets aktiviteter sammen. Projektet vil også forbedre tilgængeligheden på færdselsarealerne markant.  

De to projektforslag adskiller sig fra hinanden ved at det ene projekt medfører en fjernelse af broen over Nyløkke og Rema 1000.

Det endelige projekt forventes løst i dialog med interessenter fra området, såsom bydelsrådet, Rema 1000, skolen, SALUS, Agoraen og med stillingtagen til idekataloget for Høje Kolstrup.

Bystrækning foran Lyreskovskolen

Som en del af trafiksikkerhedsplanens indsatser har Aabenraa Kommune gennem de seneste år etableret ”bystrækninger foran skoler” i form af hævede røde belægningsflader og grønne master på delstrækninger ved skoler.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede d. 3/9 2014 at igangsætte projekteringen af tre projekter, herunder et projekt ved Lyreskovskolen. Ved udvalgets frigivelse af anlægsbevilling til projekterne d. 5/11 2014 blev det af økonomiske grunde valgt at udskyde projektet ved Lyreskovskolen, også fordi det blev skønnet hensigts­mæssigt at vente med denne strækning til skolen var åbnet.

På baggrund af en dialog med skolen og en gennemgang af de trafikale mønstre efter ibrugtagen, ønskes strækningen udført ved den nye indkørsel fra Hærvejen.

Med frigivelse af midler ønskes projekterne ved henholdsvis Høje Kolstrup og Lyreskovskolen igangsat med projektering, udbud og udførelse i foråret og sommeren 2016.

Økonomi og afledt drift

På investeringsoversigten er afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til projektet ”Bystrækning foran skoler” i 2016.

Overslagspris for projekt A, uden fjernelse af broerne 1,85 mio. kr.

Overslagspris for projekt B, med fjernelse af broerne 2,8 mio. kr. Fjernelse af broerne medfører en driftsmæssig besparelse på ca. 0,4 mio. kr. til istandsættelse af broerne.

Overslagspris for projekt ved Lyreskovskolen er anslået til 0,650 mio.kr.

Hele bevillingen søges frigivet for at kunne igangsætte projektering og påbegynde samarbejde med lokalområdet. 

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller

- at projekt A med bevaring af broerne gennemføres

- at projektet kvalificeres via inddragelse af interessenter fra lokalområdet

- at ”Bystrækning foran skole” ved Lyreskovskolen gennemføres

- at der gives en anlægsbevilling på 1,85 mio. kr. til projektet ”Camma Larsen Ledets Vej og Nyløkke” finansieret af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten 2016 for ”Bystrækning foran skoler”

- at der gives en anlægsbevilling på 0,65 mio.kr. til projektet ”Bystrækning foran Lyreskovskolen” finansieret af investeringsoversigten 2016 for ”Bystrækning foran skoler”

- at Teknik- og Miljøudvalgets politikområde Drift af veje og parker årligt tilføres 0,0185 mio.kr. til den afledte drift, som finansieres af puljen vedr. afledt drift under Økonomiudvalget, når projekterne afsluttes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

1. og 2. at godkendt, med den bemærkning,

at det endelige projekt ved Camma Larsen-Ledets Vej forelægges for Teknik- og Miljøudvalget inden projektet realiseres,

3. at godkendt, og
4. 5. og 6. at anbefales godkendt.

Bilag

Aabenraa - projektforslag (Løbenr.: 21804/16)
Skitse (Løbenr.: 24829/16)
Oversigtskort (Løbenr.: 24859/16)

Sagsfremstilling

I denne sag skal Teknik- og Miljøudvalget evaluere § 17 stk. 4 udvalget for kollektiv trafik.

Formålet med evalueringen af de to rådgivende § 17 stk. 4 udvalg er at få fagudvalgenes vurdering af, om § 17 stk. 4 udvalgene har bidraget til at kvalificere de politiske beslutninger inden for deres fagområder.

Økonomiudvalget har den 7. december 2015 besluttet at Teknik- og Miljøudvalget skal evaluere på følgende:

• Samarbejdet med § 17 stk. 4 udvalget om kollektiv trafik
• § 17 stk. 4 udvalgets betydning for fagudvalgets arbejde og beslutninger
• § 17 stk. 4 udvalgets formål
• Gevinster på tværs
• Brug af § 17 stk. 4 udvalg generelt, som en del af det politiske beslutningsgrundlag

Der er ikke forudsat nogen bestemt evalueringsmetode for fagudvalgene, hvorfor evalueringen forventes at ske via en drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget.

Til brug for Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse har Kultur, Miljø & Erhverv udarbejdet vedlagte orientering om § 17 stk. 4 udvalgets arbejde, lige som der vedlægges resultater af § 17 stk. 4 udvalgsmedlemmernes vurdering af arbejdet i det rådgivende udvalg.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget ved en drøftelse evaluerer § 17 stk. 4 udvalget om kollektiv trafik.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Drøftet og besluttet,

at § 17 stk. 4 Kollektiv Trafiks egen evaluering tages til efterretning,

at Teknik- og Miljøudvalget udtrykker stor anerkendelse for § 17 stk. 4 Kollektiv Trafiks hidtidige arbejde, og

at det anbefales til Økonomiudvalget,

at § 17 stk. 4 Kollektiv Trafik fortsætter med et udvidet kommissorium, som bl.a. omfatter overordnede betragtninger ift. andre trafikformer.

Bilag

Evalueringer fra § 17 stk. 4 udvalgets medlemmer (Løbenr.: 26447/16)
Orientering om arbejdet i § 17 stk. 4 udvalget om kollektiv trafik (Løbenr.: 26532/16)

Sagsfremstilling

På Vækst- og Udviklingsmødet den 22. oktober 2015, blev punktet udsat med henblik på yderligere belysning. 

Vækst- og Udviklingsudvalget anmodes om, at godkende en administrativ praksis hvor der som vilkår for byggetilladelse kræves garanti fra private byggemodnere for færdiggørelse af tekniske anlæg i en byggemodning.

Disse anlæg omfatter veje, anlæg til afledning af vand og spildevand, drikkevandsforsyning samt forsvarlig mulighed for brandslukning, i overensstemmelse med de relevante lovgivninger herom.

Hjemlen til at kræve garanti findes i byggelovens § 4.

Når private firmaer byggemodner grunde er det i købers interesse at have sikkerhed for færdiggørelse af området. Det er også i Aabenraa Kommunes interesse at potentielle tilflyttere ikke oplever usikkerhed ved at købe en byggegrund i en privat byggemodning. Desuden kan det være en betydelig myndigheds­opgave for den kommunale forvaltning at håndtere færdiggørelsen af byggemodninger som er efterladt til købere uden at være færdige.

I Aabenraa Kommune er der eksempler på at private byggemodninger ikke er gjort færdige, f.eks. fordi byggemodneren er gået konkurs.

Ved et kommunalt krav om garanti i henhold til byggelovens § 4 vil den private byggemodner på den ene side skulle afholde omkostninger til garantien, men vil på den anden side alt andet lige have lettere ved at sælge sine grunde, end hvis der ikke var stillet denne garanti. Prisen for en garanti ligger typisk på 1,5 – 2 % af garantibeløbet pr. år, samt en stiftelsesomkostning på ca. 1.000 kr.

Flere andre kommuner kræver i dag garanti hos private byggemodnere for færdiggørelse af de projekter som godkendes af myndighederne. Der stilles typisk garanti for hele projektudgiften, eller for den del af projektudgiften der mangler på tidspunktet for indgivelse af den første byggetilladelse. Herefter kan garantien nedskrives efterhånden som byggemodningen gøres færdig. Såfremt en byggemodning færdiggøres i etaper, kan garantien stilles pr. etape.

Muligheden for at kræve garanti som nævnt herover, suppleres af en lokalplans eventuelle bestemmelser om tilvejebringelse af fællesanlæg som vilkår for ibrugtagning af ny bebyggelse. Det er typisk tilslutning til kollektiv varmeforsyning der indgår i lokalplaners vilkår for ibrugtagning.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Hjemlen til at kræve garanti for færdiggørelse findes i Byggelovens § 4.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender at forvaltningen

indfører en administrativ praksis, hvorefter der kræves garanti for færdiggørelse af en privat byggemodning, med et beløb der svarer til den resterende del af projektudgiften på tidspunktet for indgivelse af den første byggeansøgning.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Godkendt.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med en reguleringssag af Bønderkobbel Bæk, hvor vandløbsbunden ligger op til 1½ meter under bundkoten i regulativet, hvilket er en fejl, har en lodsejer ønske om at vandløbsbunden sænkes.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede sagen den 30.september 2015 og bemyndigede da Kultur, Miljø & Erhverv til at gennemføre og betale et reguleringsprojekt, såfremt der kunne opnås enighed med lodsejer om projektet.

Lodsejer ønsker en uddybning af den eksisterende bund med op til 50 cm, således at en eng på 3,2 og en sø på 1,3 ha, bliver afvandet og mere tør, så arealerne lettere kan drives landbrugsmæssigt med høslet.

Både eng og sø er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og er dermed beskyttet mod tilstandsændringer. Før der kan foretages en regulering og uddybning af Bønderkobbel Bæk til den ønskede dybde, skal kommunen meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til at ændre (øge) afvandingen af de beskyttede naturarealer.

§ 3 i Naturbeskyttelsesloven er en forbudsbestemmelse. Det følger af bemærkningerne til Naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden af de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.

Det beskyttede eng- og søareal ligger op til anden natur – bl.a. eng og skov. Søen er meget lavvandet og opstået i en naturlig lavning, efter at en tidligere lodsejer i perioden mellem 2008 og 2010 har lukket 2 grøfter, som drænede området. Eng og sø blev vejledende registreret som beskyttet natur i 2012, og der er på baggrund af en henvendelse fra LandboSyd i 2014 truffet en konkret afgørelse af beskyttelsesstatus af eng og sø. Afgørelsen blev ikke påklaget af nuværende lodsejer.

Søen er af særlig værdi for mange fugle og padder, herunder leve- og ynglested for Stor vandsalamander, som er en af de særligt beskyttede arter på Naturbeskyttelseslovens bilag 3, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 29a. Arealet er derfor, af naturbeskyttelseshensyn, af særlig væsentlig interesse.

En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Lodsejerens begrundelse for at sænke bunden i Bønderkobbel Bæk er netop en sådan økonomisk interesse.

Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke kan dispenseres fra § 3 beskyttelsen.

Lodsejeren er oplyst om dette, men har fastholdt sit ønske.

Høring/udtalelse

Lodsejer er blevet hørt i forhold til et afslag på ansøgning om dispensation, og hans bemærkninger har ikke givet anledning til ændret indstilling fra forvaltningen. Lodsejer har fastholdt ønsket om øget afvanding af naturarealerne. Lodsejeren har desuden ønsket en politisk stillingtagen til ansøgningen.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til øget afvanding af beskyttet eng og sø, og

at reguleringsprojektet af Bønderkobbel Bæk kun gennemføres, således at tilstanden af de beskyttede naturområder ikke ændres.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Udsat.

Bilag

Kort og fotobilag (Løbenr.: 18131/16)

Sagsfremstilling

Denne sag har til formål at orientere om flere forskellige administrative forhold i kolonihaver i Aabenraa Kommune. Orienteringen kan danne grund for udvalgets vurdering af, om der skal justeres på administrative indsatser eller procedurer i håndteringen af kolonihaver.

Der er i kommunen registeret følgende kolonihaveområder:

Aabenraa

• Skovly, Damms Teglgård/Lergård
• Skovgården, Skovgårdsvej/Frueløkke
• Lindbjerg/Haderslevvej
• Enghaverne, Forstalle/Vestvejen
• Virkelyst, Hjelm Allé nord
• Hjelm, Hjelm Allè syd
• Skomagermosen, Tøndervej/rensningsanlægget
• Rugkobbelhaverne, Rugkobbel
• Lindsnakke, Strandvej, Nyhavn Øst
• Vestvejen, ved Bøndervej (ikke udpeget i kommuneplan)

Padborg

• Padborg Skov, ved Østergade i Padborg

Byrådets mål for kolonihaveområder er:

• De eksisterende kolonihaveområder skal bevares
• Der skal være mulighed for udlæg af nye kolonihaveområder i forbindelse med større boligbebyggelser

Administrationsgrundlag

Verdens første kolonihaver ligger efter sigende i Aabenraa. Flere af kolonihaverne i Aabenraa er fredet ved Fredningsnævnskendelse, og må ikke nedlægges eller ændre karakter.

Nogle af kolonihaverne er sikret bevaret via en lokalplan. Ca. halvdelen af kolonihaveområderne er beliggende i landzone, og nogle enkelte er endvidere omfattet af skovbyggelinjen.

Lov om kolonihaver har til formål at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Offentlighedens adgang til kolonihaveområderne er også sikret i loven.

En kolonihave er defineret i loven som et havelod på max. 400 m², som er beliggende i et sammenhængende område med mindst 5 havelodder.

Der må på et havelod opføres bebyggelse til redskaber og eventuel dag- og natophold. Der må dog ikke være helårsbeboelse i en kolonihave.

Bebyggelse i kolonihaver - der er udpeget i en lokalplan, byplanvedtægt eller deklaration, og hvor denne fastlægger størrelse og placering for bebyggelsen - er undtaget fra de fleste regler i Bygningsreglementet. Der er derfor ingen krav til tilgængelighed, isolering, redningsåbninger, brandforebyggelse m.m. Kun fyringsanlæg/skorstene og vand- og afløbsinstallationer skal udføres efter reglerne.

Kolonihavehuse kan opføres kan opføres uden tilladelse eller anmeldelse. Bebyggelsen skal ikke registreres i BBR, men haveloddet skal have en adresse.

Der er tinglyst flere servitutter/deklarationer på kolonihavegrundene – både privat og offentlig retlige. F.eks. om vejadgang.

Hovedparten af kolonihaverne ligger på kommunens jord. Disse kolonihaver administreres gennem lejeaftaler og med en enkelt undtagelse i aftale og samarbejde med en stedlig kolonihaveforening. Der opkræves lejeindtægt fra foreningerne/lejerne ligesom der opkræves renovationsafgift. Rugkobbelhaverne og Skomagermosen ejes af Den velgørende Fond.

Der er oftest kontakt mellem kolonihavelejere/-foreninger og administrationen når der er spørgsmål til tekniske forhold på lodderne. Spørgsmål om bebyggelse, kloak- og afvandingsforhold og adkomstforhold er de typiske.

Kolonihaverne er som regel organiseret i en haveforening, der dækker alle havelodderne i et område. Det er de enkelte ejere og brugere af kolonihaverne, der er forpligtet til både at være vidende om og overholde ordensregler, vedtægter, byggereglementer opstillet af haveforeningerne. Det er den enkelte haveforeningens bestyrelses ansvar, at krav opstillet af myndigheder eller udlejer overholdes. 

Situationen i Aabenraa kommunes kolonihaver - generelt

På det seneste har forvaltningen fået en del henvendelser om kolonihavehusenes størrelse, udformning og anvendelse herunder om kommunens rolle i at berigtige eller pålægge tilpasning af bygninger og anvendelse i henhold til en lokalplan (hvor der er en sådan).

Kolonihaveområderne har gennem årene udviklet sig og nogle enkelte kolonihavehuse kan i karakter sammenlignes med sommerhuse, hvor indlagt vand, varme, toilet, køkken, lokal kloak-løsning osv. er en del af billedet. De fleste kolonihave-områder ligger udenfor kloakopland. Der er tale om et generelt billede, der strækker sig ud over Aabenraa kommune.

Ikke tilladte udledninger af spildevand og overfladevand til vandløb påvirker vandmiljøet negativt og forringer badevandskvaliteten.  Det kan medføre tab af tildelte Blå Flag – bl.a. til Sønderstrand Nord i Aabenraa.

En del af kolonihaverne ligger lavt og er truet af oversvømmelse af vandløbsvand eller grundvand. Risikoen øges efterhånden som klimaændringer medfører mere voldsom regn hændelser. Flere ejere af kolonihaver – bl.a. fra Enghaven i Aabenraa – har ønsket kommunens hjælp til at sikre mod oversvømmelser. Forvaltningen sikrer at der sker afvanding via vandløb jf. vandløbsregulativerne, men indgår normalt ikke i projekter vedr. øget afvanding (regulering af vandløb, etablering af diger eller lignende).

Det er forvaltningens opgave at efterleve byrådets målsætning, og det skal gøres i lyset af de rammer, som administrationen kan agere indenfor – enten som udlejer eller som myndighed. En orientering af udvalget om kolonihaver generelt kan være et udgangspunkt for justering af et administrativt handlerum.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Udsat.

Bilag

Kortbilag, kolonihaveforeninger (Løbenr.: 22947/16)

Sagsfremstilling

-/-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

-/-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Intet.