Beslutningsprotokol

onsdag den 24. februar 2016 kl. 09:00

Mødested: Lokale 412, Skelbækvej
Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Medlemmer: Bent Sørensen, Jens Wistoft, Christian Gramstrup Lauridsen, Helga Nørgaard, Christian Panbo, Kurt Andresen, Thomas Juhl
Bemærkninger:
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 16/13, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    Godkendelse af dagsorden

    Teknik- og Miljøudvalgsmødet

    onsdag den 24. februar 2016

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Godkendt.

    Kurt Andresen deltog ikke behandling af sagen.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/10266, Sagsinitialer: eka
  • Udskriv
    Sagsid.: 16/780, Sagsinitialer: nlh

    Sagsfremstilling

    Ansøgning om frigivelse af anlægsbevilling til projektering, ekspropriation og udførelse af 2. etape af cykelstien langs Haderslevvej og til hastighedsreducering af Nørbyvej for etablering af cyklerute. Cykelstien etableres i forlængelse med den ny anlagte cykelsti fra etape 1 og kommer til at gå fra Øster Løgumvej (Genner syd) til Genner Bygade (Genner nord).

    Samtidig ønskes der en bemyndigelse til at optage forhandlinger med de berørte lodsejere med henblik på frivillige aftaler og om nødvendigt, at der foretages ekspropriation af markarealerne. Gennemførelse af projektet forudsætter, at der erhverves jord fra 9 lodsejere.

    Der er udarbejdet skitseforslag og overslag over de forventede anlægsudgifter til etablering af cykelstien. Projektering og ekspropriation forventes gennemført i foråret 2016, således udbud og anlægsarbejder kan gennemføres fra sommer/efterår 2016 med færdiggørelser i 2017.

    Projektet har til formål at færdiggøre den trafiksikre forbindelse for cyklister mellem Genner og Løjt Kirkeby. Cykelstien etableres som dobbeltrettet cykelsti på østlig side af Haderslevvej. I den nordlige ende tilsluttes cykelstien den eksisterende tunnel mod Genner Bygade, samtidig skabes der trafiksikker forbindelse for de cyklister der kommer fra nord.

    Traceet på cykelstien er fastlagt på baggrund af en faglig besigtigelse på strækningen, for at sikre den bedst mulige trafiksikre løsning. Der har været fokus omkring at skabe selvforklarende tilslutninger fra eksisterende til ny cykelsti.

    I forbindelse med høringsperioden for udarbejdelsen af ”stiplanen”, har det været et stort lokalt ønske, udover en cykelsti langs Haderslevvej, at Nørbyvej anvendes som den stirute, der skal være med til at skabe en trafiksikker skolerute mellem Genner og Løjt. Ved etablering 2-1 vej på Nørbyvej suppleret med hastighedsreducerende foranstaltninger i form af indsnævringer og ny byport ved Løjt, skabes der en trafiksikker skolevej.

    Projektet på Nørbyvej udføres som en del af den kommende helhedsplan for Løjt. I dialog og samarbejde med de engagerede lokale og Løjt Skole gennemføres projektet. På den måde er man med til at sikre at skoleeleverne og øvrige brugere af ruten, ser formålet med projektet og fremover anvender cyklen som det foretrukne valg af transportmiddel.

    Sagen afgøres i byrådet.

    Lovgrundlag

    Vejlovens § 10. Det påhviler vejbestyrelsen at holde deres offentlige veje i den stand som trafikkens art og omfang kræver.

    Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter der er forbundet med sikring og andre forbedrende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt.

    § 43. Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlig vej- og stianlæg.

    Økonomi og afledt drift

    Omkostninger til gennemførelse af ekspropriation, projektering, udbud og etablering af cykelsti projektet er skønsmæssigt beregnet til 2,900 mio. kr.

    Omkostningerne til projektet med 2-1 vej på Nørbyvej samt hastighedsreducerende foranstaltninger er estimeret til 0,350 mio.kr.

    Der er på investeringsoversigten afsat 3,250 mio. kr. i 2016 til projekt ”cykelsti Genner-Løjt”, til forlængelse af cykelstien, herunder evt. supplering af hastighedsreducerende foranstaltninger. 

    Afledet drift for etableret cykelsti estimeres til 0,087 mio. kr.  

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at Kultur, Miljø & Erhverv bemyndiges til at optage forhandlinger med de 9 lodsejere med henblik på at opnå forlig via frivillige aftaler,

    at der foretages ekspropriation af de nødvendige arealer, hvis der ikke kan opnås forlig via frivillige aftaler,

    at der meddeles en samlet tillægsbevilling til en anlægsbevilling til ”Cykelsti Genner-Løjt”, på 3,250 mio. kr. til gennemførelse af cykelstiprojektet til 2,900 mio. kr., samt hastighedsreducerende foranstaltninger til 0,325 mio. kr. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten 2016, under Teknik- og Miljøudvalget, og

    at Teknik- og Miljøudvalget, politikområdet ”Drift af veje og parker” årligt tilføres 0,087 mio.kr. til den afledte drift, som finansiereres af puljen ”afledt drift” under økonomiudvalget, når projektet afsluttes. 

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/2088, Sagsinitialer: NOJ

    Sagsfremstilling

    I henhold til Miljømålsloven skal der udarbejdes natur- og vandhandleplaner, som ved implementering medfører god natur- og miljøtilstand i vandløb, søer, fjorde, grundvand og Natura 2000 områder.

    Kultur, Miljø & Erhverv arbejder med at skabe gode natur- og miljøforhold jævnfør natur- og vandplanerne ved at planlægge og gennemføre projekter - f.eks. vedrørende hævning af vandstanden i afvandede moser, rydning og græsning i tilgroede moser, enge og overdrev, udgravning af vandhuller, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer, etablering af vådområder, forbedret spildevandsrensning m. m.

    I 2016 forventes gennemført projekter i Hostrup Sø, Humlebæk, Svolmså, Surbæk og Hesselbæk m.fl.

    Sagen afgøres i byrådet.

    Planmæssige forhold

    Natur- og vandplanerne har afløst de tidligere landsplandirektiver (regionplaner) m. h. t. målsætninger for recipienter m. m. Planerne er bindende for den kommunale planlægning.

    Økonomi og afledt drift

    Jf. Investeringsoversigten for 2016 er der afsat rådighedsbeløb til implementering af natur- og vandplanerne på 0,75 mio. kr., som søges frigivet.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til implementering af natur- og vandplanerne. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten for 2016 under Teknik- og Miljøudvalget.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/27334, Sagsinitialer: LMTH

    Sagsfremstilling

    I Aabenraa Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2018 er det fastlagt, hvilke områder de forskellige vandværker skal forsyne med drikkevand.

    Et forslag til tillæg til vandforsyningsplanen: Ændring af vandforsyningsområde mellem Tinglev, Bylderup-Lendemark og Terkelsbøl Vandværker blev fremlagt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. november 2015.

    Udvalget besluttede at sende forslaget i 4 ugers høring hos de berørte parter.

    En godkendelse af tillægget til den eksisterende Vandforsyningsplan vil betyde, at Tinglev Vandværk overtager en del af Bylderup-Lendemark og Terkelsbøl Vandværkers forsyningsområde og dermed en fremtidssikring af forsyningssikkerheden for 11 ejendomme i Frestrup.

    Sagen afgøres i byrådet.

    Lovgrundlag

    Vandforsyningsloven

    Bekendtgørelse nr. 1781 af 16. december 2015 om vandforsyningsplanlægning.

    Økonomi og afledt drift

    Tinglev Vandværk har faste takster for tilslutning i hele deres forsyningsområde.

    Bylderup-Lendemark Vandværk og Terkelsbøl Vandværk har kun faste takster i vandværkets etablerede område.

    Det vil derfor betyde en økonomisk gevinst for borgerne i Frestrup at blive tilsluttet Tinglev Vandværk frem for Bylderup-Lendemark Vandværk eller Terkelsbøl Vandværk.

    Tillægget til vandforsyningsplanen er udgiftsneutralt for kommunen.

    Høring/udtalelse

    Tillægget har været sendt i 4 ugers høring hos de 3 vandværker samt hos de 11 berørte husstande i Frestrup.

    Der var ikke indkommet høringssvar fra nogen af parterne ved høringsfristens udløb.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at Tillægget til Aabenraa Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2018 godkendes.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/26238, Sagsinitialer: KRY

    Sagsfremstilling

    Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at godkende, at et mindre vejstykke ind til Kromai 178-220, Løjt Kirkeby registreres som offentlig vej i kommunens vejregister.

    I forbindelse med gennemførelse af kommunens belysningspolitik, hvorefter der nu ikke leveres lys til private fællesveje, har boligforeningen på stedet klaget over at vejen har status af privat fællesvej.

    Vejen er i dag registreret som privat fællesvej i vejregistret, hvilket der dog ikke synes at være retligt grundlag for. Vejens længde er ca. 80 meter. Se kortbilag.

    Alle veje i området har oprindeligt haft status som offentlige veje, hvilket også afspejles i lokalplanen for området. I forbindelse med arealsalg er enkelte vejstykker overgået til privat fællesvej. Dette er dokumenteret i forbindelse med salg.

    Gl. Aabenraa Kommune har i 1995 svaret på en henvendelse fra boligforeningen på Kromai 184-214, hvor kommunen fastholder at vejen er privat fællesvej: ”Ved salg af hele områder til boligforeninger overgår vejnettet normalt til disse som private fællesveje eller udgår helt af matriklen som selvstændigt vejareal. Denne praksis er hidtil fastholdt ved alle boligforeningers byggerier. Adgangsvejen til Deres forening, ligesom til Kolstrup Boligforening i den nordlige del af udstykningen, er således ikke optaget i kommunens fortegnelse over offentlige veje”. […] ”Afslag på Deres anmodning er administrativ, og kan indbringes til endelig afgørelse i Byrådet”.

    Kommunen har dog ikke efterfølgende sørget for at trække vejen ud af det offentlige vejnet i matrikelkortet. Der foreligger heller ikke senere politiske afgørelser om nedlæggelse, og det fremgår ikke af salgsaftaler at vejen skulle være solgt med som privat vej (hvilket der fx gør for den nævnte Kolstrup Boligforening).

    På baggrund af ovenstående er det forvaltningens opfattelse, at der ikke foreligger det tilstrækkelige, retlige grundlag for vejens status som privat fællesvej, og det skønnes at Vejdirektoratet i en eventuel klagesag ville komme frem til samme konklusion.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Lovgrundlag

    Vejlovens § 15, hvorefter kommunalbestyrelsen bestemmer […] hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje […].

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at vejen ved Kromai 178-220, Løjt Kirkeby registreres som offentlig vej i kommunens vejregister.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/2944, Sagsinitialer: SKLU

    Sagsfremstilling

    Fra Bov Lokalråd er der modtaget anmodning om at få et eksisterende stiforløb i området nord for Lyreskovskolen officielt navngivet LYRESKOVSTIEN.

    Der er planlagt opsat en lang række aktivitetsredskaber samt borde og bænke.

    Der vil ikke blive tilknyttet egentlige adresser/husnumre til vejnavnet.

    Kort over området, modtaget fra ansøger, er vedlagt som bilag.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Økonomi og afledt drift

    Udgifter til skiltning afholdes af Drift & Anlæg.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at stiforløbet tildeles navnet LYRESKOVSTIEN.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/249, Sagsinitialer: jejk

    Sagsfremstilling

    På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2016 blev punktet udsat.

    Denne sag har til formål at orientere om flere forskellige administrative forhold i kolonihaver i Aabenraa Kommune. Orienteringen kan danne grund for udvalgets vurdering af, om der skal justeres på administrative indsatser eller procedurer i håndteringen af kolonihaver.

    Der er i kommunen registeret følgende kolonihaveområder:

    Aabenraa

    • Skovly, Damms Teglgård/Lergård
    • Skovgården, Skovgårdsvej/Frueløkke
    • Lindbjerg/Haderslevvej
    • Enghaverne, Forstalle/Vestvejen
    • Virkelyst, Hjelm Allé nord
    • Hjelm, Hjelm Allè syd
    • Skomagermosen, Tøndervej/rensningsanlægget
    • Rugkobbelhaverne, Rugkobbel
    • Lindsnakke, Strandvej, Nyhavn Øst
    • Vestvejen, ved Bøndervej (ikke udpeget i kommuneplan)

    Padborg

    • Padborg Skov, ved Østergade i Padborg

    Byrådets mål for kolonihaveområder er:

    • De eksisterende kolonihaveområder skal bevares
    • Der skal være mulighed for udlæg af nye kolonihaveområder i forbindelse med større boligbebyggelser

    Administrationsgrundlag

    Verdens første kolonihaver ligger efter sigende i Aabenraa. Flere af kolonihaverne i Aabenraa er fredet ved Fredningsnævnskendelse, og må ikke nedlægges eller ændre karakter.

    Nogle af kolonihaverne er sikret bevaret via en lokalplan. Ca. halvdelen af kolonihaveområderne er beliggende i landzone, og nogle enkelte er endvidere omfattet af skovbyggelinjen.

    Lov om kolonihaver har til formål at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Offentlighedens adgang til kolonihaveområderne er også sikret i loven.

    En kolonihave er defineret i loven som et havelod på max. 400 m², som er beliggende i et sammenhængende område med mindst 5 havelodder.

    Der må på et havelod opføres bebyggelse til redskaber og eventuel dag- og natophold. Der må dog ikke være helårsbeboelse i en kolonihave.

    Bebyggelse i kolonihaver - der er udpeget i en lokalplan, byplanvedtægt eller deklaration, og hvor denne fastlægger størrelse og placering for bebyggelsen - er undtaget fra de fleste regler i Bygningsreglementet. Der er derfor ingen krav til tilgængelighed, isolering, redningsåbninger, brandforebyggelse m.m. Kun fyringsanlæg/skorstene og vand- og afløbsinstallationer skal udføres efter reglerne.

    Kolonihavehuse kan opføres kan opføres uden tilladelse eller anmeldelse. Bebyggelsen skal ikke registreres i BBR, men haveloddet skal have en adresse.

    Der er tinglyst flere servitutter/deklarationer på kolonihavegrundene – både privat og offentlig retlige. F.eks. om vejadgang.

    Hovedparten af kolonihaverne ligger på kommunens jord. Disse kolonihaver administreres gennem lejeaftaler og med en enkelt undtagelse i aftale og samarbejde med en stedlig kolonihaveforening. Der opkræves lejeindtægt fra foreningerne/lejerne ligesom der opkræves renovationsafgift. Rugkobbelhaverne og Skomagermosen ejes af Den velgørende Fond.

    Der er oftest kontakt mellem kolonihavelejere/-foreninger og administrationen når der er spørgsmål til tekniske forhold på lodderne. Spørgsmål om bebyggelse, kloak- og afvandingsforhold og adkomstforhold er de typiske.

    Kolonihaverne er som regel organiseret i en haveforening, der dækker alle havelodderne i et område. Det er de enkelte ejere og brugere af kolonihaverne, der er forpligtet til både at være vidende om og overholde ordensregler, vedtægter, byggereglementer opstillet af haveforeningerne. Det er den enkelte haveforeningens bestyrelses ansvar, at krav opstillet af myndigheder eller udlejer overholdes. 

    Situationen i Aabenraa kommunes kolonihaver - generelt

    På det seneste har forvaltningen fået en del henvendelser om kolonihavehusenes størrelse, udformning og anvendelse herunder om kommunens rolle i at berigtige eller pålægge tilpasning af bygninger og anvendelse i henhold til en lokalplan (hvor der er en sådan).

    Kolonihaveområderne har gennem årene udviklet sig og nogle enkelte kolonihavehuse kan i karakter sammenlignes med sommerhuse, hvor indlagt vand, varme, toilet, køkken, lokal kloak-løsning osv. er en del af billedet. De fleste kolonihave-områder ligger udenfor kloakopland. Der er tale om et generelt billede, der strækker sig ud over Aabenraa kommune.

    Ikke tilladte udledninger af spildevand og overfladevand til vandløb påvirker vandmiljøet negativt og forringer badevandskvaliteten.  Det kan medføre tab af tildelte Blå Flag – bl.a. til Sønderstrand Nord i Aabenraa.

    En del af kolonihaverne ligger lavt og er truet af oversvømmelse af vandløbsvand eller grundvand. Risikoen øges efterhånden som klimaændringer medfører mere voldsom regn hændelser. Flere ejere af kolonihaver – bl.a. fra Enghaven i Aabenraa – har ønsket kommunens hjælp til at sikre mod oversvømmelser. Forvaltningen sikrer at der sker afvanding via vandløb jf. vandløbsregulativerne, men indgår normalt ikke i projekter vedr. øget afvanding (regulering af vandløb, etablering af diger eller lignende).

    Det er forvaltningens opgave at efterleve byrådets målsætning, og det skal gøres i lyset af de rammer, som administrationen kan agere indenfor – enten som udlejer eller som myndighed. En orientering af udvalget om kolonihaver generelt kan være et udgangspunkt for justering af et administrativt handlerum.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

    Udsat.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Orientering taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/35446, Sagsinitialer: tha

    Sagsfremstilling

    På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2016 blev punktet udsat.

    I forbindelse med en reguleringssag af Bønderkobbel Bæk, hvor vandløbsbunden ligger op til 1½ meter under bundkoten i regulativet, hvilket er en fejl, har en lodsejer ønske om at vandløbsbunden sænkes.

    Teknik- og Miljøudvalget behandlede sagen den 30. september 2015 og bemyndigede da Kultur, Miljø & Erhverv til at gennemføre og betale et reguleringsprojekt, såfremt der kunne opnås enighed med lodsejer om projektet.

    Lodsejer ønsker en uddybning af den eksisterende bund med op til 50 cm, således at en eng på 3,2 og en sø på 1,3 ha, bliver afvandet og mere tør, så arealerne lettere kan drives landbrugsmæssigt med høslet.

    Både eng og sø er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og er dermed beskyttet mod tilstandsændringer. Før der kan foretages en regulering og uddybning af Bønderkobbel Bæk til den ønskede dybde, skal kommunen meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til at ændre (øge) afvandingen af de beskyttede naturarealer.

    § 3 i Naturbeskyttelsesloven er en forbudsbestemmelse. Det følger af bemærkningerne til Naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden af de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.

    Det beskyttede eng- og søareal ligger op til anden natur – bl.a. eng og skov. Søen er meget lavvandet og opstået i en naturlig lavning, efter at en tidligere lodsejer i perioden mellem 2008 og 2010 har lukket 2 grøfter, som drænede området. Eng og sø blev vejledende registreret som beskyttet natur i 2012, og der er på baggrund af en henvendelse fra LandboSyd i 2014 truffet en konkret afgørelse af beskyttelsesstatus af eng og sø. Afgørelsen blev ikke påklaget af nuværende lodsejer.

    Søen er af særlig værdi for mange fugle og padder, herunder leve- og ynglested for Stor vandsalamander, som er en af de særligt beskyttede arter på Naturbeskyttelseslovens bilag 3, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 29a. Arealet er derfor, af naturbeskyttelseshensyn, af særlig væsentlig interesse.

    En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Lodsejerens begrundelse for at sænke bunden i Bønderkobbel Bæk er netop en sådan økonomisk interesse.

    Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke kan dispenseres fra § 3 beskyttelsen.

    Lodsejeren er oplyst om dette, men har fastholdt sit ønske.

    Høring/udtalelse

    Lodsejer er blevet hørt i forhold til et afslag på ansøgning om dispensation, og hans bemærkninger har ikke givet anledning til ændret indstilling fra forvaltningen. Lodsejer har fastholdt ønsket om øget afvanding af naturarealerne. Lodsejeren har desuden ønsket en politisk stillingtagen til ansøgningen.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til øget afvanding af beskyttet eng og sø, og

    at reguleringsprojektet af Bønderkobbel Bæk kun gennemføres, således at tilstanden af de beskyttede naturområder ikke ændres.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

    Udsat.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Besluttet, at der gives dispensation efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven, jf. alternativ 1 som forelagt på mødet og beskrevet i det referatet vedlagte notat af 23. februar 2016, med den ændring, at faldet på det øverste stykke mellem station 0 og 67 sænkes så meget, som den hydrauliske ledningsevne tillader.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/14, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    Orientering fra formand og direktør

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    Studietur planlægges i uge 22.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/15, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-02-2016

    -