Beslutningsprotokol

onsdag den 1. februar 2017 kl. 08:30

Mødested: Lokale 412, Skelbækvej
Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Medlemmer: Bent Sørensen, Jens Wistoft, Christian Gramstrup Lauridsen, Helga Nørgaard, Christian Panbo, Kurt Andresen, Thomas Juhl
Bemærkninger:
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 17/1805, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    Godkendelse af dagsorden til

    Teknik- og Miljøudvalget

    onsdag den 1. februar 2017

    i mødelokale 412.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/2488, Sagsinitialer: tfric

    Sagsfremstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv arbejder som vandløbsmyndighed med at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 850 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen, dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

    Indsatsen det enkelte år planlægges ud fra entreprenørernes indberetninger, forvaltningens tilsyn samt lodsejeres henvendelser.

    Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde hvor der er behov, er omfattende og bekostelig. Der er derfor for en årrække afsat særlige midler til ekstraordinær trærydning, som hermed søges frigivet for 2017.

    Økonomi og afledt drift

    Jf. investeringsoversigten er der til ekstra rydninger af træer langs vandløb i 2017 afsat 0,5 mio. kr., som søges frigivet.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet ”Rydninger af træer langs vandløb”.

    Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten i 2017.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/6980, Sagsinitialer: tbkn

    Sagsfremstilling

    Ved Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 7. september 2016, blev der truffet beslutning om, at undersøge 3 løsningsforslag til håndtering af vand ved Valmont A/S i Hjordkær nærmere.

    Skøn for omkostninger for hvert af de tre projekter fremgår af bilaget.

    Løsningsforslag 1, nedsivning øst for Hærvejen – skøn 850.000 kr.

    Denne løsning forudsætter:

    · at det er muligt at erhverve arealer i nedsivningsområdet, og

    · at undergrundens beskaffenhed muliggør nedsivning

    Løsningsforslag 2, nedsivning vest for jernbanen - skøn 1.050.000 kr.

    Denne løsning forudsætter:

    · at det er muligt at erhverve arealer nedsivningsområdet

    · at det er muligt at føre vandet under jernbanen, og

    · at undergrundens beskaffenhed muliggør nedsivning

    Løsningsforslag 3, pumpeledning til Aabenraa Fjord - skøn 9.570.000 kr.

    Denne løsning er i modstrid med områdets udpegning som grundvandsdannelsesopland, da vandet fjernes fra det naturlige nedsivningsområde.

    Løsningen forudsætter desuden:

    · at der tages højde for vejtekniske samt miljø- og fredningsmæssige forhold

    · at ledningen optages i spildevandsplanen som et teknisk anlæg eller optages som offentligt vandløb

    · at der oprettes et pumpelag, hvis ledningen klassificeres som vandløb

    · at rørledningen tinglyses på alle ejendomme som den berører eller, alternativt,

    · at den berørte strækning eksproprieres

    Omkostningerne ved løsningsforslag 3 harmonerer ikke med proportionalitetsprincippet, ligesom der er mange endnu ikke belyste forhold ved denne løsning.

    Forvaltningen vurderer, at løsningsforslag 3 på baggrund af ovenstående bør udelukkes, og at der snarest bør iværksættes to sideløbende forundersøgelser vedrørende løsningsforslagene 1 og 2. Begge forslag bør undersøges, da der kan opstå uforudsete forhindringer ved et af projekterne.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at forvaltningen iværksætter forundersøgelse af løsningsforslag 1 og 2, og

    at forvaltningen bemyndiges til at vælge den bedste af de to løsninger på baggrund af resultatet af forundersøgelserne.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    1. at godkendt.
  • Udskriv
    Sagsid.: 08/3129, Sagsinitialer: HSO

    Sagsfremstilling

    Der orienteres kort om det historiske forløb omkring Tinglev Mose, herunder naturgenopretningen fra 1990 og frem til i dag.

    Naturgenopretningens forskellige etaper vil blive vist og baggrunden for erstatningsudbetalingerne vil blive beskrevet.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Økonomi og afledt drift

    Sønderjyllands Amt har udbetalt 0,830 mio. kr. i kontante erstatninger for de afvandingsmæssige ulemper, som projektet har medført.

    Dertil kommer et beløb på 1,087 mio. kr., som Fødevareministeriet forventer at udbetale for 20-årige støtteordninger.

    Aabenraa Kommune har siden 2008 haft udgifter på 0,819 mio. kr. til drift af området, projektevaluering samt erstatningssager.

    De to verserende erstatningssager, som behandles i særskilte dagsordenspunkter, er ikke medregnet i dette beløb.

    Der er for Tinglev Mose en anlægsbevilling på 0,600 mio. kr. til erstatninger, reguleringer m.v. Der forbrugt 0,440 mio. kr. og der foreligger derfor en restpulje på 0,160 mio. kr.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Orientering taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 08/3129, Sagsinitialer: bfr
  • Udskriv
    Sagsid.: 15/26980, Sagsinitialer: bfr
  • Udskriv
    Sagsid.: 17/2069, Sagsinitialer: LMTH

    Sagsfremstilling

    Arwos Vand A/S overtog i maj 2012 forsyningen af 227 husstande i Kværs by, efter at Kværs Vandværk blev nedlagt. Det betyder, at Arwos Vand A/S, der er beliggende i Aabenraa Kommune, i dag forsyner 227 forbrugere i Sønderborg Kommune.

    Tidligere skulle taksterne for vand godkendes i den kommune, hvor vandselskabet var beliggende.

    Ved en ændring af Vandforsyningsloven i marts 2016 fremgår følgende:

    ”De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner”.

    En sådan aftale kaldes sideordnet delegation.

    Aabenraa Kommune har derfor, på opfordring af Arwos Vand A/S, anmodet Sønderborg Kommune om, at der indgås en aftale om sideordnet delegation, således at takstgodkendelsen fremadrettet kan ske af Aabenraa Kommune som hjemstedskommune for vandforsyningen. I praksis betyder det, at godkendelsen af taksterne for de 227 forbrugere i Sønderborg Kommune fortsat kan godkendes af Aabenraa Kommune alene.

    Byrådet i Sønderborg Kommune besluttede den 7. december 2016, at ”alene Aabenraa Kommune fremover godkender takstbladet for Arwos Vand A/S, selv om de også forsyner 227 forbrugere i Sønderborg Kommune.”

    Sagen afgøres i byrådet.

    Lovgrundlag

    Vandforsyningsloven.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at alene Aabenraa Kommune fremover godkender takstbladet for Arwos Vand A/S, selv om de også forsyner 227 forbrugere i Sønderborg Kommune.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/26129, Sagsinitialer: hbhas

    Sagsfremstilling

    Der er i det sidste års tid registreret hastighedsoverskridelser på Flensborg Landevej ved bygrænsen til Tinglev. Politiet har på opfordring fra forvaltningen og borgere langs vejen gennemført flere kontroller.

    I forbindelse med hastighedsplanen for byer fra 2010 blev byzonen flyttet ind mod hovedgaden som kan ses i bilaget. Det blev den gang vurderet, at vejen ikke signalerede tættere bebyggelse, og at det var trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at flytte bytavlerne.

    I 2015 revurderede forvaltningen hastighedsgrænserne sammen med politiet på baggrund af borgerhenvendelser. Resultatet blev at byzonens oprindelige placering godt kunne forsvares, og tavlerne blev flyttet tilbage.

    I de seneste borgerhenvendelser er billedet, at der stadig er bekymring om de oplevede hastigheder på strækningen i begge retninger. Trafikmålinger og Politiets kontroller understøtter borgernes oplevelser.

    Der er på strækningen 5 ejendomme med direkte udkørsel. En trafikmåling viser en gennemsnitshastighed på 55 km/t med en 85 % -fraktil på 68 km/t. Der er ikke registrerede ulykker på strækningen.

    Løsningsforslag:

    1 Ingen ændringer i vejens udseende. Kommunens mobile ”din fart” tavle vil i perioder placeres på strækningen. Vejens udtryk og hastighedsgrænsen vil ikke passe sammen, og hastighedsoverskridelser vil fortsat være et problem

    2 Der opsættes en permanent ”din fart” tavle, som gør bilisterne opmærksom på deres egen hastighed, og blinker, hvis den overskrider hastighedsgrænsen. Dette tiltag er effektiv for bilister, som overser byzonetavlerne, og ikke er opmærksom på egen hastighed. Tavlen virker kun for trafikken mod byen. De vurderes at tiltaget vil koste ca. 40.000 kr.

    3 Etablerer en hastighedsdæmpning i form af en markant midterhelle. Det vil markere grænsen fra by til land bedre samt tvinge bilister ned i fart, til glæde for beboerne langs vejen. De vurderes at tiltaget vil koste ca. 460.000 kr.

    4 Gå i dialog med Politiet, for at ændre hastighedsskiltningen til den kørte og oplevede hastighed (70 km/t) som Flensborgvej i Aabenraa

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje m.v. §8.

    Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

    Stk. 2 Vejmyndigheden bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på dens veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og en anden myndighed eller en fysisk eller juridisk person eller er bestemt efter denne lov.

    Planmæssige forhold

    I hastighedsplanen fra 2009 er et af fokusområderne fra land til by.

    ”For at markere overgangen fra land til by vil Aabenraa Kommune etablere byporte. I Aabenraa Kommune vil der blive etableret 2 typer af byporte. Dette skal sikre en ensartethed, som skal medvirke til at tydeliggøre overgangen og gøre det let genkendelig for trafikanterne.

    Byport type 1 kan fortrinsvis blive etableret på de større veje og kan omfatte portvirkning (byzonetavler på høje standere, belysningsmaster, og evt. beplantning), hastighedsdæmpning i form af markant midterhelle, belysning, beplantning og ”din fart”-tavler.

    Byport type 2 består af bump som benyttes på de mindre betydende veje.

    Høring/udtalelse

    Politiet har givet samtykke til byzonens nuværende placering.

    Indstilling

    Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

    at der opsættes en ”Din fart” tavle (løsningsforslag 2) som finansieres af driftsrammen for politikområdet vejtrafik.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Godkendt.

    Christian Panbo (A)stemmer imod, idet han stemmer for løsningsforslag 3.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/26129, Sagsinitialer: hbhas

    Sagsfremstilling

    Som en del af hastighedsplanen for det åbne land, er der sket hastighedsændringer på Sønderballevej fra Haderslevvej til kommunegrænsen. Den lokale hastighedsbegrænsning på 60 km/t frem til Kalvøvej er fjernet og der er etableret 2-1 vej ved Genner Strand i samarbejde med Haderslev kommune og med inddragelse af borgerne i området.

    Genner Lokalråd har indsendt en underskriftindsamling med 449 underskrifter, med ønske om at den lokale hastighedsbegrænsning genetableres pga. trafiksikkerheden for de bløde trafikanter.

    Begrundelsen for at 60 km/t blev fjernet på strækningen er, at der i hastighedsplanen ønskes en ensartet skiltning i hele kommunen, og at der skal køres efter forholdene i det åbne land.

    Den berørte strækning er ca. 1,1 km lang med 5 ejendomme på strækningen. Vejen er ca. 6 meter bred med begrænset oversigt enkelte steder grundet vejens kurver og beplantning. Derfor er der varslingslinjer på hele strækningen. Striberne var slidte, og blev derfor genmarkeret i december måned.

    Lokalrådet stiller spørgsmålstegn ved om der i hastighedsplanen overhovedet er taget stilling til om hastigheden på strækningen fra Haderslevvej til Kalvøvej skal ændres. I hastighedsplanen er der i tabel 1 beskrevet en strækning med 60 km/t forbi Kalvøvej til stranden (punkt 3). Dermed var der 80 km/t fra punktet mod Haderslevvej.

    Forvaltningens svar til høringssvarene på strækningen lød ”40 km/t forlænges til Sønderballevej 25, og suppleres med 2-1 vej. Resten af strækningen skiltes med 60 km/t.” Det kunne desværre misforstås til at omfatte hele strækningen til Haderslevvej, men var ment som strækningen fra stranden til og med Kalvøvej. På oversigtskortet over nye hastigheder, var strækningen med 80 km/t ikke kommet med, hvilket var en fejl. Dette var beskrevet i tabel 1 i Has (punkt 3)

    Der er foretaget 2 hastighedsmålinger efter hastighedsgrænsen blev fjernet. De viser en gennemsnitshastighed mellem 56 km/t og 62 km/t. 1 til 4 % af køretøjerne kører med en hastighed på over 80 km/t. Hastighedsbilledet svarer til de målinger vi har set fra før ændringen i hastighedsgrænsen hvor der også er målt hastigheder mellem 55 km/t og 60 km/t. Målingerne kan ikke direkte sammenlignes, da de ikke er foretaget på samme måde.

    Ud fra hastighedsmålingerne og vejens udseende er det forvaltningens vurdering, at der køres efter forholdene. Forholdene for de bløde trafikanter har heller ikke ændret sig, da hastighedsniveauet er det samme. Sammenlignes der med lignende strækninger i kommunen vurderes det, at den ikke er belæg for at opsætte en lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t på Sønderballevej.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Lovgrundlag

    Færdselsloven § 42 stk. 5. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse

    Færdselsloven § 92 a stk. 2

    Politiet træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbestyrelsen, …

    Høring/udtalelse

    I forbindelse med hastighedsplanen for det åbne land indkom der 8 høringssvar fra lokalråd og borgere omkring de foreslåede ændringer på Sønderballevej.

    Det resulterede i ændringer med hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af 2-1 vej blev besluttet samtidig med at strækningen med dæmpning blev forlænget. Fjernelsen af den lokale hastighedsbegrænsning på 60 km/t blev ikke ændret.

    Hastighedsplanen er udarbejdet i samarbejde med politiet, som var enige med forvaltningen om at fjerne den lokale hastighedsbegrænsning på Sønderballevej.

    Politiet er blevet spurgt om muligeden for en genetablere den lokale hastigbegrænsning på strækningen, men de er ikke indstillet på at give samtykke til en lavere hastighedsgrænse.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at sagen tages til efterretning og hastighedsgrænserne besluttet i hastighedsplanen fastholdes.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Taget til efterretning.

    Hastighedsgrænserne besluttet i hastighedsplanen fastholdes og der foretages supplerende målinger af hastigheden i sommerperioden.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/10662, Sagsinitialer: KRY

    Sagsfremstilling

    Sydtrafik har netop offentliggjort resultatet af det 10. udbud, som buskørslen i Aabenraa Kommune var en del af.

    I denne sag orienteres om udbuddet.

    Udvælgelseskriteriet i udbuddet var laveste pris. Den blev afgivet af Umove A/S, som også gav laveste pris i Tønder Kommune, og som for få måneder siden vandt 9. udbud om kørslen i Sønderborg Kommune.

    Aabenraa Kommune ønskede tilbud på busser med lav entre på rute 227 Aabenraa-Tinglev-Kliplev og på rute 220 Aabenraa-Kruså-Padborg, svarende til den type entre der er på bybusserne. Samtidig skal der være plads til to cykler i både bybusser og på rute 220 og 227. Disse krav gælder for de ordinære busser på ruterne og ikke på dubleringsbusser som indsættes på spidsbelastede afgange.

    Desuden skal bybusserne samt busserne på rute 220 og 227 mindst opfylde kravene til Euronorm V.

    Endelig ønskede Aabenraa Kommune Wi-Fi i alle busser.

    Ifølge Sydtrafik vil den nye kontrakt om buskørsel årligt koste ca. 3,4 mio. kr. mere end i dag, svarende til en prisstigning på 11,5 %. Det var ikke uventet med en prisstigning, da den nuværende kontraktpris er relativt lav. Det er Sydtrafiks vurdering, at effekten af kommunens krav om fx busser med lav entre eller Wi-Fi, ikke har påvirket tilbudsprisen væsentligt.

    Der blev også givet tilbud på drift af Aabenraa Busstation, hvilket har medført at Aabenraa Kommunes udgifter til drift og leje af busstationen falder med ca. 0,13 mio. kr. om året til ca. 0,31 mio. kr.

    Økonomi og afledt drift

    Udbuddet har medført at Aabenraa Kommune samlet set skal betale ca. 3,3 mio. kr. mere pr. år for drift af den kollektive bustrafik.

    I 2017 er effekten af udbuddet kun halvårlig, og på grund af kontraktskifte spares der udgifter til nogle ugers kørsel med skolebusserne. Da der i 2017 samtidig forventes en tilbagebetaling fra Sydtrafik på ca. 2 mio. kr. vedrørende for meget betalt aconto i 2016, forventes der ikke at blive nogen økonomisk udfordring for den kollektive bustrafik i 2017.

    Fra og med 2018 skal der findes finansiering til de forøgede kontraktomkostninger.

    Kultur, Miljø & Erhverv vil undersøge mulighederne for at finansiere de øgede udgifter til busdriften inden for politikområdet, og via Kollektiv Trafik § 17 stk. 4 udvalget indstille til beslutning herom snarest.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Orientering taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/474, Sagsinitialer: PAK
  • Udskriv
    Sagsid.: 16/39660, Sagsinitialer: PAK

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af besparelser på drift af toiletbygninger den 7. december 2016, har udvalget truffet beslutning om at lukke toiletbygningerne ved Taxabygning og Føtex i Aabenraa samt på Rastepladsen ved Bolderslev. Udvalget har besluttet, at afvente med beslutning om udmøntningen af restbesparelse, 43.500 kr./år, indtil der er undersøgt mulighed for brugerbetaling for benyttelse af offentlige toiletter i toiletbygninger. Yderligere har udvalget ønsket belyst, om der er mulighed for faste tilskud i form af brugerbetaling for faste brugere i Kruså. Denne sag har til formål, at fremlægge mulighederne for indførelse af betalingstoiletordninger og på baggrund heraf, at kunne beslutte hvordan restbesparelsen skal udmøntes.

    Brugerbetaling og betalingsløsninger

    Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at etablere betalingsadgang til offentlige toiletter med udgangspunkt i lokale forhold, på Madeskovvej i Kruså, Kollund Lillestrand samt Sønderhav som eksempler. Der er undersøgt forskellige betalingsløsninger og en model fra Tønder Kommune forekommer som en simpel og fleksibel løsning, fordi betalingsløsningen her kan leveres til ren møntbetaling, men også til elektronisk betaling. Taksten for et toiletbesøg i Tønder Kommune, er oplyst at være 2 kr. pr. besøg.

    Prisniveau inkl. montering er mellem 25.000 og 50.000 kr., ex. moms pr. dør.  Prisen varierer alt afhængig af om man ønsker udelukkende møntbetaling, eller man også ønsker mulighed for elektronisk betaling via Mobil Pay eller kreditkort.

    Forvaltningen har ikke datagrundlag for antal besøgende i de offentlige toiletbygninger, men en samlet vurdering på 3 velbesøgte toiletter vil være ca. 36.000 besøg hvert år.

    Faste brugeres betaling for benyttelse af toiletbygning i Kruså

    Forvaltningen har drøftet en evt. tilskudsordning med henholdsvis Politiet og Trafikselskabet vedr. toiletbygningen på Madeskovvej. Ingen af parterne ser det nødvendigt eller er indstillet på at yde et tilskud til toilettes drift eller benyttelse.

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Økonomi og afledt drift

    Møntløsningen, som er den billigste løsning koster ca. 25.000 kr. pr. toiletdør at etablere. Der er i alt 7 døre i de tre toiletter, hvorfor en samlet omkostning vil løbe op i alt ca. 175.000 kr.. Hertil skal lægges en omkostning til administration og håndtering af mønterne, regnskabsmæssigt i kommunen, samt transport og administration til pengeinstitut. Tømning af møntbokse skal ske med hyppige intervaller for at undgå hærværk.  De administrative følgeudgifter er vurderet til ca. 30.000 kr. pr år.

    Ved en tilbagebetalingstid på 4 år skal der afdrages ca. 73.750 kr. pr. år til etablering af betalingsløsningen. Hertil kommer så besparelse på i alt 43.500 kr. årligt, som mangler at blive udmøntet.

    Forvaltningen har med udgangspunkt i en pris på 2 kr. pr. besøg, beregnet at der skal minimum foretages 58.600 besøg på de tre toiletter tilsammen. 

    Bilagt er beregningseksempler for sammenhængen mellem pris og antal betalende for løsninger med 1) ren møntbetaling og 2) møntbetaling og elektronisk betaling.

    Hærværk er ikke medregnet i denne opgørelse.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at muligheden for betalingstoiletter drøftes, og

    at muligheden for at nedlægge et andet toilet drøftes.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Der opsættes betalingstoilet på de tre velbesøgte og velegnede toiletter i kommunen.

    Prisen fastsættes til 5 kr. og der skal være flere muligheder for betaling.

    Mulighed for nedlæggelse af et andet toilet drøftet.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/2784, Sagsinitialer: PAK

    Sagsfremstilling

    I denne sag orienteres om principperne for udrulningen af besparelse på affaldsområdet på politikområdet ”Drift af Veje & Parker”.

    Byrådet har ved budgetvedtagelsen besluttet at Teknik- og Miljøudvalget skal tilpasses til at opnå en besparelse på området med 0,278 mio. kr. pr. år.

    Der er i budgetvedtagelsen lagt op til, at skraldespande på rastepladser, i grønne områder og på grundejerforeningers arealer fjernes. Der fjernes ikke skraldespande i Aabenraa midtby, i bycentrum i større byer (Padborg, Rødekro og Tinglev).

    Forvaltningen har igangsat opgaven om at fjerne affaldsstativer og har fjernet de første ca. 20 %.

    I forbindelse med borttagelse af affaldsstativer sker udpegning efter følgende principper:

    • At fjernelsen sker fordelt ud over hele kommunen – dog undtaget bycentrum i større byer

    • At stativer hjemtages under hensyntagen til, hvor der er registreret færrest besøgende og forventet benyttelse af stativer (nytteeffekt - konstateret og forventet)

    • Stativer hvor mængden af affald erfaringsmæssigt er meget lille (lille tømningsmængde)

    • Hvor der med lokal adfærdspåvirkning kan ændres ved placeringerne, og totalt set reduceres i antal af stativer på mindre og sammenhængende arealer, hvor koncentrationen af stativer er stor

    For at adfærdspåvirke borger og besøgende ønsker Teknik- og Miljøudvalget dialog om lokale initiativer. Initiativerne skal tage udgangspunkt i, at vi sammen skal passe på vores arealer, herunder også tage fælles ansvar for at holde orden og rydde op. 

    Der er ikke afsat økonomi til at udvikle eller afvikle målrettede initiativer, herunder kampagner, hvorfor administrationen kun i begrænset omfang kan understøtte lokale initiativer. Forvaltningen ønsker gerne initiativer og kampagner gennemført i dialog med f.eks. lokalrådene og vil indgå i sådanne, hvis der lokalt tages initiativ hertil.

    Forvaltningen forventer en lille forøgelse af udgifter til opsamling af affald de første år efter reduceringen af antallet af affaldsspande er gennemført. Udgiftsniveauet vil afspejle sig i de betalinger for servicekontraktydelser, som kommunens entreprenør skal levere og kan vanskeligt prissættes, da omfanget vil være ukendt. 

    Økonomi og afledt drift

    Der fjernes ca. 30% af de nuværende affaldsstativer, hvorved besparelsen opnås.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Orienteringen taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/1022, Sagsinitialer: PAK

    Sagsfremstilling

    Gendarmstiens oprindelige forløb fra Padborg til Høruphav på Sydals er på 74 km. Sønderborg Kommune har de seneste år forlænget stien med yderligere 10 km fra Høruphav til Skovby. Aabenraa Kommunes andel af stien er 18 km, hvoraf 1 km ejes af Naturstyrelsen og 3 km er privat ejet.

    I maj 2015 blev Gendarmstien i et samarbejdsprojekt mellem Destination Sønderjylland og Sønderborg og Aabenraa Kommuner certificeret som Europæisk Kvalitetsvandrevej under European Ramblers Association.

    Som led i certificeringen blev der gennemført en forbedret skiltning og øget formidling af bl.a. faciliteter langs ruten. Selve certificeringen kræver opfyldelse af en række kriterier i forhold til skiltning, stiunderlag, servicefaciliteter, landskab, kultur, natur m.m. En vigtig kvalitetsparameter er i den forbindelse, at der er en høj andel af naturstier uden grusbelagt underlag.

    Gendarmstien inklusiv den nye strækning fra Høruphav til Skovby skal gencertificeres hvert 3. år dvs. næste gang i 2018.

    I Aabenraa Kommune forløber Gendarmstien igennem naturarealer, skov, langs vej og langs strand.

    Kommunen oplever i øjeblikket en vedligeholdelsesmæssig udfordring på skovvejen fra Kruså til Kollund Mole, hvor grænsepolitiets øgede grænsekontrol har betydet en kraftig forøget trafik på strækninger, hvor der normalt køres ganske lidt. Den nuværende kontrol foretages i øjeblikket 10-12 gange i døgnet. Kommunen er i dialog med politiet om denne problemstilling, fordi vedligeholdelsesstandarden ønskes opretholdt til deres brug.

    En anden udfordring vedrører naturstierne i Kruså Tunneldal, der i de senere år er blevet populære blandt mountainbikere. Denne færdsel i vinterhalvåret betyder et relativt stort slid på visse strækninger. Kommunen har ikke modtaget klager over stiernes beskaffenhed i Kruså Tunneldal, men det er en udfordring at opretholde stiens stand uden at tilføre yderligere ressourcer til at opretholde serviceniveauet.

    Forvaltningen fører et årligt tilsyn med Gendarmstien. Dertil kommer yderligere tilsyn i forbindelse med konkrete vedligeholdelsesopgaver, hvor der sker en dialog med entreprenøren om de serviceydelser der leveres, og det resultat der derved fremkommer.

    Naturstierne vedligeholdes af Entreprenørgården med 3 årlige slåninger af græs. Hegnsklipning, udbedring af bløde partier med grus, tømning af skraldspande samt vedligehold af stenter, broer og lignende sker efter behov.  Da det er den samme entreprenør, der vedligeholder hele strækningen i kommunen sikres i udgangspunktet en ensartethed på strækningen.

    Der leveres, med det nuværende budgetniveau, et serviceniveau på stien, hvor Gendarmstien altid er tilgængelig og sikker at benytte til fods i overensstemmelse med certificeringen. På naturstierne uden grusbelægning vil det i vinterhalvåret godt kunne betinge, at der benyttes vandrestøvler eller lignende. 

    Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

    Økonomi og afledt drift

    Driften af Gendarmstien koster samlet set kommunen ca. 70.000 – 100.000 kr. årligt at vedligeholde.  Forbruget dækker almindelige driftsudgifter til græsklipning, hegnsklipning, men også udgifter til sikring af stierne, broerne og trappeanlæggene m.v. på strækningen.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at serviceniveauet tages til efterretning.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Udsat til næste møde.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/1805, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    • Ændring af vejforløb Campusalle – tidligere tildeling af vejnavnet
    • Earth Hour
    • Cykelsti Genner – Løjt
    • Uvedkommende vand i Bylderup Bov
    • Undersøgelse af kommunens naturkapital

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Orienteringen taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/1805, Sagsinitialer: TMP

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Intet.