Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden
ekstraordinært møde i Teknik- og Miljøudvalget

onsdag den 20. juni 2018.

Der er afbud fra: Arne Leyh Petersen, Jan Riber Jakobsen og Egon Madsen.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at dagsordenen godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).

Sagsfremstilling

Sydtrafik har den 30. maj 2018 sendt sit budgetforslag 2019 i høring, med høringsfrist 1. august 2018.

Budgetforslaget er vedlagt, sammen med en nærmere forklaring på Aabenraa Kommunes andel af budgettet.

Samlet set forventes nettobidraget til Sydtrafik i 2019 at blive 26,8 mio. kr., hvilket er ca. 0,24 mio. kr. mindre end i budget 2018.

Indtægterne i 2019 forventes at blive ca. 0,7 mio. kr. højere end i regnskab 2017 og budget 2018. Baggrunden herfor er en kombination af ændrede takststrukturer (Takst Vest) og en udfasning af sms-billetter.

Udgifterne i 2019 forventes at blive ca. 0,5 mio. kr. højere i 2019 end i budget 2018, og knapt 4,0 mio. kr. højere end i regnskab 2017. Den store stigning i forhold til 2017 skyldes højere priser på den nye kørselskontrakt fra medio 2017.

Baggrunden for udgiftsstigningen i forhold til budget 2018 er hovedsageligt en stigning i indeks for kontraktbetaling på 2,6 % (svarende til ca. 1,0 mio. kr. i øgede udgifter) modregnet et fald i fælles driftsudgifter og administration på i alt ca. 0,4 mio. kr.

Sydtrafik har afsat en pulje til kvalitet og udvikling på årligt 3,0 mio. kr. fra 2017 og frem. I budget 2019 er der disponeret ca. 2,0 mio. kr. af puljen til bl.a. at forbedre driftsmeddelelser til chaufførerne i bussen (i alt ca. 0,5 mio. kr.) samt til uspecificerede indsatser der understøtter de tre fokusområder i den nye trafikplan (i alt 1,0 mio. kr.).

Hertil kommer afskrivninger på 0,5 mio. kr. på tidligere udviklingsprojekter.

Billetpriserne forventes samlet set øget med 2 %, men den nærmere placering af takststigningen på billettyper er ikke besluttet endnu.

Antallet af køreplantimer i budget 2019 er 700 timer højere end i budget 2018. Det skyldes alene, at dubleringskørsel nu fremgår af budgettet, hvor den tidligere kun fremgik af regnskabet. Stigningen er ikke er udtryk for at der er bestilt mere kørsel til 2019.

Fra og med 2019 vil fordelingen af kørselsindtægter fra skolekort ske direkte til regionale og kommunale busruter på baggrund af faktiske rejsedata. Da ophæves den nuværende ordning med kompensation til Region Syddanmark, som har baggrund i en analyse af elevers brug af gratis skolekort på regionale busser.

Kultur, Miljø & Erhverv har skrevet vedlagte forslag til høringssvar til Sydtrafik.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi og afledt drift

Betalingen til Sydtrafik sker med månedlige acontobidrag.

Ud over bidraget til Sydtrafik betaler Aabenraa Kommune for leje og drift af Aabenraa Busstation (ca. 0,3 mio. kr. årligt) samt for renhold og vintertjeneste på stationspladsen (ca. 0,13 mio. kr. årligt).

Bidraget til Sydtrafik forventes med budgetforslag 2019 at blive på 26,8 mio. kr.

Dermed forventes Teknik- og Miljøudvalgets samlede budgetbehov til kollektiv bustrafik i 2019 at blive på ca. 27,2 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme til kollektiv bustrafik i 2019 er på 28,3 mio. kr., hvilket er 1,1 mio. kr. mere end det samlede behov.

Såfremt Sydtrafiks regnskab 2018 viser at Aabenraa Kommune ender med at have betalt for lidt i aconto for 2018, vil en modregning ske i 2019.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forslaget til høringssvar om Sydtrafiks budgetforslag 2019 sendes til Sydtrafik.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Godkendt, idet formuleringen ”anbefaler” i næstsidste afsnit ændres til ”forventer”.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).

Bilag

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget to ansøgninger fra lodsejere om nedklassificering af vandløbsstrækninger fra offentlige til private vandløb.

Den væsentligste forskel mellem de to typer vandløb er, at bestemmelserne for offentlige vandløb er beskrevet i regulativer, og at kommunen vedligeholder de offentlige vandløb, mens vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne.

Ansøgning om nedklassificering af Kopsholt Bæk (Øløg 11)

Ansøger ønsker at Øløg 11 nedklassificeres fra at være offentligt til privat vandløb. Øløg11 er et åbent 500 meter langt vandløb, er omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven, men har ingen målsætning i forhold til vandplanerne. Vandløbet danner kommuneskel mellem Aabenraa og Haderslev Kommune. Der er kun få lodsejere på strækningen.

Ansøgning om nedklassificering af en strækning af Bærkærbæk (Byl 32B)

Ansøger ønsker at en strækning af Byl 32B nedklassificeres fra at være offentligt til privat vandløb. Vandløbet er beliggende nord for Bredevad. Den strækning, der ønskes nedklassificeret, er den øverste strækning af tilløb B fra vandløbets start (station 0) til vandløbet møder Løgumklostervej (Station 250). Den ansøgte strækning er åben og er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbet er ikke omfattet af vandområdeplanen og har derfor intet miljømål.

Forvaltningen er indstillet på, at imødekomme de to ansøgninger, da der primært er private interesser forbundet til vandløbene. Ved nedklassificering borfalder vandløbenes regulativ, og vedligeholdelsen overgår fra vandløbsmyndigheden til bredejerne. Privatisering af vandløbene vil dermed indebære en besparelse, da kommunens vedligeholdelsesforpligtigelse herefter ophører. Det er således en fordel for kommunen, at vandløb privatiseres, såfremt andre hensyn ikke taler imod det. Ved privatisering af vandløb kan lodsejere drage fordel af at kunne tilrettelægge vedligeholdelsen af egne private grøfter og vandløb inkl. de ansøgte strækninger i forhold til hinanden og deres øvrige drift af arealerne.

For at kunne imødekomme fremtidige nedklassificeringer hurtigere, ønsker forvaltningen mulighed for fremover at afgøre uproblematiske sager vedrørende privatisering af vandløb uden forelæggelse for Teknik- og Miljøudvalget.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Nedklassificering af vandløb behandles efter vandløbsloven samt bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb.

Økonomi og afledt drift

Nedklassificering resulterer i en besparelse af vedligeholdelsesudgifter på ca. 2300 kr. årligt for Kopsholt Bæk og ca. 800 kr. årligt for øverste strækning af Bærkærbæk. Vandløbene vedligeholdes på nuværende tidspunkt hvert år med mejekurv.

Høring/udtalelse

Inden afgørelsen vil der blive foretaget partshøring af berørte parter, dels Haderslev Kommune, dels lodsejere af de to strækninger.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelse om privatisering af de to vandløbsstrækninger under forudsætning af, at der ikke er indsigelser fra øvrige lodsejere eller Haderslev Kommune, og

at forvaltningen bemyndiges til fremover at træffe afgørelse om uproblematiske sager vedrørende privatisering af vandløb, dvs. sager, hvor privatiseringen sker efter ansøgning fra lodsejer(e) og hvor der ikke er indsigelser fra andre berørte parter.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal der tages stilling til en proces, som vil kunne føre frem til en regulering af nogle af vandløbene i Søderup Å-systemet.

I forlængelse af flere tidligere orienteringer, foreslår forvaltningen nedenstående projekt, for at imødekomme lodsejerønsker, afhjælpe konkrete problemstillinger og afdække principielle muligheder, der vil kunne komme andre områder i kommunen til gode. Hjordkær by med det omkringliggende åbne land kan fungere som ”pilotområde” for andre lignende steder i kommunen.

På denne baggrund foreslår forvaltning, at projektet omfatter de vandløb, som er markeret på kortbilaget. Det kan dog ikke udelukkes, at der senere i processen vil indgå forslag om justering af afgrænsningen.

Projektets formål

Der sættes gang i et projekt, der har til formål at sikre, at vandløbene i området kan aftage aktuelle og fremtidige vandmænger.

Proces

Hele processen foreslås gennemført af en anerkendt rådgiver, på nær myndighedsafgørelserne, som træffes af kommunen på baggrund af forarbejde fra rådgiver.

Der er tale om et projekt med lang levetid og mange interessenter, og forvaltningen vurderer det derfor hensigtsmæssigt, at der sker en grundig interessentinddragelse, som allerede startes op tideligt i processen. På denne baggrund foreslås følgende faseopdeling:

1. Afdækning og konkretisering af problemstilling samt udarbejdelse af detaljeret forslag til proces / tidsplan.
Herunder

• kobling til afledning af vand fra det vandløb, der ender på Valmonts grund
• inddragelse af Arwos’ planer og muligheder
• inddragelse af Peter Hell og hans konsulent i afgrænsning og beskrivelse af udfordringerne
• evt. inddragelse af andre særlig berørte lodsejere eller fx vandløbslaug og Hjordkær Lokalråd
• inddragelse af principper og forslag fra klimatilpasningsplanen

2. Udarbejdelse af skitseprojekt inkl. prisoverslag vedr. detailprojektering og anlæg.

Herunder inddrages,

• at projektet om muligt kan bruges som pilotprojekt, der med modifikationer kan overføres til andre områder,
• at den fremtidige vedligeholdelse søges holdt på nuværende omkostningsniveau eller sænkes,
• at innovative løsninger tages i betragtning.

3. Inddragelse af lodsejere og offentlighed vedr. skitseprojektet.

4. Udarbejdelse af et egentligt projektforslag (detailprojekt).

Punkt 3 og 4 kan foregå i flere omgange, da der helst skal opnås enighed, inden det endelige projekt behandles myndighedsmæssigt. 

5. Proces jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., hvilket bl.a. indebærer: høring af andre myndigheder, offentliggørelse af meddelelse om projektet (offentlig høring), øvrige tilladelser (bl.a. naturbeskyttelsesloven), godkendelse af projektet inkl. økonomi, arealerhvervelser og rådighedsindskrænkninger.

6. Projekt gennemføres

Projektet ligger ud over, hvad forvaltningen har ressourcer til på nuværende tidspunkt. Derfor foreslås det, at forvaltningen starter processen op med fase 1, som kan finansieres indenfor driftsrammen. Efterfølgende faser inkl. forslag til finansiering vil blive forelagt udvalget inden igangsætning.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi og afledt drift

Vandløbsloven arbejder med et princip om, at omkostninger til vandløbsreguleringen afholdes af og fordeles mellem de grundejere, der har nytte af reguleringen.

Kommunen kan for offentlige vandløb helt eller delvis afholde udgifterne. Her skal de grundlæggende principper regler for offentlig forvaltning tages i betragtning, således at kommunen skal afgøre en evt. (med)finansiering ud fra saglige principper, der også tages i anvendelse i andre sammenlignelige sager.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forvaltningen igangsætter fase 1 som beskrevet i sagsfremstillingen, finansieret af driftsmidler på politikområdet ”Sikring af alsidig natur”,

at sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget til beslutning før igangsættelse af hver ny fase i processen,

at reguleringen principielt finansieres efter vandløbslovens principper om partsfordeling efter nytteprincippet, og

at forarbejdet i faserne 1 og 2 finansieres af kommunen med den begrundelse, at projektet skal afdække procesmuligheder og muligheder for innovative løsninger i et pilotprojekt som led i klimatilpasningsarbejdet.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Godkendt.

Igangsættelse af fase 2 forudsætter dog, at der afsættes midler til finansiering i forbindelse med budgetlægningen for budget 2019.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal udvalget tage stilling til, efter hvilke principper markvandingstilladelser skal behandles, hvis der af natur- og miljømæssige årsager ikke kan gives tilladelse til hele den ansøgte vandmængde.

I forlængelse af orienteringen på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 16. maj 2018, om behandling af markvandingssager, har forvaltningen udarbejdet forslag til prioritering af ansøgninger om markvanding.

Prioritering af ansøgningerne vil blive bragt i anvendelse inden for områder, hvor beregninger på grundlag af indvindingsmængden i gældende tilladelser og tilladelser udløbet efter år 2000 viser, at oplande eller naturområder allerede er kritisk påvirkede af vandindvinding eller hvor oplande eller naturområder vil påvirkes kritisk af en ny eller øget indvindingsansøgning.

Da ca. 2/3 af kommunens vandindvindingstilladelser skal behandles inden for de næste par år, foreslås, at kommunens mulighed for at tilbagekalde gældende tilladelser (bl.a. hvis de ikke har været udnyttet de seneste 5 år) som udgangspunkt kun benyttes, hvis der er tale om stærkt belastede oplande eller naturområder, hvor en stor andel af tilladelserne først udløber på et senere tidspunkt, og hvor der er tale om særligt store naturinteresser (f.eks. Natura2000).

Forslag til prioriteringsprincipper

1. Prioritering af ansøgninger om markvanding inden for kritisk påvirkede vandløbsoplande

Ansøgninger om etablering af nye boringer:

Der gives afslag, med mindre der er tale om en bagatel (der må ikke sættes en fast bagatelgrænse).

Hvis der er tale om en bagatel, behandles ansøgningen som ansøgninger om fornyelse.

Ansøgninger om fornyelse af indvindingstilladelse:

Der gennemføres en beregning af, hvad tilladelserne i oplandet vil skulle skæres ned til for at oplandet ikke længere er kritisk påvirket.

Alle fornyelser i området (ikke kun de, der er over en ”bagatelgrænse”) skæres ned til det beregnede niveau i f.t. det ansøgte.

2. Prioritering af ansøgninger om markvanding ved kritisk påvirkede naturområder

Ansøgninger om etablering af nye boringer:

Det undersøges, om der er mulighed for at flytte boringen til en anden placering inden for ejendommen

Hvis det er ubetænkeligt i f.t. hensyn til drikkevandsforsyningen kan der gives tilladelse til etablering af en dybere boring (det har man også givet tilladelse til tidligere – men det forudsætter ændring af vandforsyningsplanens retningslinje om, at vand fra dybe magasiner er forbeholdt drikkevandsforsyning).

Hvis dette ikke er muligt, gives der afslag, med mindre, der er tale om en bagatel.

Hvis der er tale om en bagatel, behandles ansøgningen som ansøgninger om fornyelse af indvindingstilladelse.

Ansøgninger om fornyelse af indvindingstilladelse:

Der gennemføres en beregning af, hvad den eller de indvindinger, som påvirker det pågældende naturområde, vil skulle skæres ned til for at området ikke længere er kritisk påvirket.

Fornyelserne skæres ned til det beregnede niveau.

3. Prioritering af ansøgninger, som medfører en kritisk påvirkning inden for oplande / ved naturområder, som ikke i forvejen er kritisk påvirkede

Hvis en tilladelse ønskes øget, eller hvis der søges om en ny boring, og denne ene indvinding medfører, at oplandet/naturområdet bliver kritisk påvirket, skæres denne ene tilladelse ned til et niveau, så indvindingen ikke medfører en kritisk påvirkning.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Vandforsyningsloven.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at prioriteringsprincipperne godkendes som foreslået.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

at prioriteringsprincipperne godkendes som foreslået,

at prioriteringsprincipperne inklusive kortmateriale sendes til de fire landbrugsorganisationer til kommentering, og

at principperne tages op til eventuel revision på udvalgsmødet i oktober 2018.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om de parametre, som administrationen tillægger af faglig værdi, når der prioriteres mellem forskellige stiinvesteringer.

I 2014 blev en ambitiøs stiplan og prioriteringskatalog for Aabenraa Kommune politisk godkendt.

Stiplanen er en langsigtet plan, der indeholder mange forslag til cykelfremmende projekter inden for forskellige økonomiske rammer.

De grundlæggende principper i planen er følgende:

- åbne land: Etablering af hovedstinet, der så direkte som muligt sammenbinder kommunens større bysamfund og oplandsbyerne

- byer: Etablering af sikre stiforbindelser mellem boligområder og områder, der rummer funktioner såsom arbejdspladser, skoler, børneinstitutioner, fritidsfaciliteter

- at der tages hensyn til skolebørns sikkerhed, ved at skoleruterne understøttes i stiplanen.

Visionen for stiplanen for Aabenraa Kommune er langsigtet og omkostningstung. Derfor er muligheden for etablering af cykelruter på alternative ruter ad mindre trafikererede og trafiksikre veje blevet prioriteret. Det gælder både i det åbne land og i byerne. Endvidere er der fokus på krydsninger ved trafikerede veje. Der er anvist en del krydsninger, spredt geografisk i hele kommunen, som ikke føles trygge og sikre nok, og som er prioriteret højt i forhold til mest trafiksikkerhed for pengene.

Der er efterfølgende udarbejdet en hastighedsplan for Aabenraa Kommune, der supplerer stiplanens udpegede cykelruter, i form at hastighedsnedsættelse og derved trafiksikkerhedsfremme ruterne.

Prioriteringskataloget, der er udarbejdet på baggrund af stiplanens projekter, understøtter det fremtidige arbejde med anlæg, budgetlægning og politisk prioriteringer af stier.

Kataloget er et administrativt og dynamisk værktøj, som sikrer at beslutninger om fremtidige stiprojekter sker på en ensartet og velovervejet grundlag

Kataloget tager udgangspunkt i en prioriteringsmodel, der opbygges som en point-model, hvor forskellige forudbestemte parametre tildeles et pointtal.

Følgende parametre er indeholdt i udarbejdelse af modellen:

- Uheldsforekomst

- Trafiktal

- Nuværende cykeltrafik

- Potentiel cykeltrafik

- Færdselsbehov (pendlerrute, skolevej, rekreativ sti osv.)

- Sammenhæng i stinettet

- Stifaciliteter på lokaliteten (stitype)

- Tryghedsaspekt (vejens bredde, hastighed, eksisterende forhold)

- Anlægsoverslag

- Evt. subjektiv vurdering af stiprojektets betydning og vigtighed.

Andre kriterier for indstilling af projekter til udførelse:

Udover prioriteringskataloget kan andre kriterier være bestemmende for forvaltningens indstilling af projekter til udførelse.

Det kan for eksempel være tilskudsmuligheder fra statslige puljer eller muligheden for tidsmæssig og økonomisk koordinering med andre anlægsprojekter. Herunder samspillet med andre aktører, eller at øvrige projekter er hensigtsmæssigt at medtage på grund af geografisk placering.

Kriterier om sundhed og bevægelse kan også indgå, da det er en del af kommunens vækststrategi, Sund Vækst.

Der planlægges et temamøde om stiprioritering til afholdelse i Teknik- og Miljøudvalget den 19. september 2018.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Taget til efterretning.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).

Sagsfremstilling

-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Der blev orienteret om;

- Tinglev Mose

- Poppelallé

- Lundsbjerg Møllevej

- Respons fra vandløbslaug på dialogmøder

- Nygade og Møllegade

- TMU – der planlægges besøg i forvaltningen

Taget til efterretning.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).

Sagsfremstilling

-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-06-2018

Intet.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O), Jan Riber Jakobsen (C) og Egon Madsen (A).