Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

• Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 20. maj 2020.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at dagsorden godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Godkendt.

Sagsfremstilling

-

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Der blev orienteret om:

-         Blå Flag-hejsning

-         Forskydning i rør i Hjordkær

-         Proces Søderup Å

-         Kontroludbud Midtbyordning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 6. maj 2020 udmøntning af rammekorrektion på 1,641 mio. kr. samt udfordringer på 4,513 mio. kr., i alt 6,154 mio. kr. Beslutning kan ses i tabel 1.1.

Tabel 1.1: Udmøntning rammebesparelse og udfordringer 2021-2024:

Der er behov for at udvalget specificerer, hvilke ændringer der vedrører rammereduktionen, og hvilke der er omprioriteringer inden for eget udvalg.

Kultur, Miljø & Erhvervs forslag til udmøntning af rammebesparelsen ses i tabel 1.2:

Der vil være en merbesparelse på 0,159 mio.kr. De resterende forslag vil således være omprioriteringer inden for udvalget.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forslag i tabel 1.2 indmeldes som udmøntning af rammebesparelse.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Udvalg besluttede, at følgende indmeldes som udmøntning af rammebesparelse:

Udvalget gør opmærksom på, at virkningen af begrænsning af skolekørsel først har fuld gennemslagskraft fra 2022.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende taksterne for 2021 til videre behandling af Aabenraa Kommunes budget 2021-2024. Teknik- og Miljøudvalget har alene takster der fastsættes af Byrådet. Taksterne er i 2020 priser, og derfor vil størstedelen af taksterne blive fremskrevet til 2021 priser, når prisændringen er kendt medio juni.

Tilførsel af takster til takstbladet:

Der er i dag takster der opkræves, men som ikke fremgår af takstbladet. Disse ønskes tilført.

Opkrævninger med hjemmel i vejloven

• Kommerciel servicevejvisning:

Teknik- og Miljøudvalget har d. 5. december 2018 godkendt en politik for servicevejvisning m.m., herunder om ansøgers betaling for administration og opsætning vedrørende kommerciel servicevejvisning. Hjemlen til at opkræve betaling, findes i Bekendtgørelse nr. 1633 af 20/12 2017 om anvendelse af vejafmærkning, §§ 359-364. Der opkræves i dag 6.278 kr. pr. skilt. Taksten fremskrives i 2021. 

• Stadepladser i forretningsmæssigt øjemed:

Som vejmyndighed kan Aabenraa Kommune opkræve betaling for tilladelse til råden over vejareal, når denne råden har et forretningsmæssigt sigte. Hjemlen findes i vejlovens § 80, stk. 2. Det er i dag administrativ praksis at opkræve betaling for en stadeplads, fx på gågaden i Aabenraa. Vejmyndighedens udgift ved at behandle en ansøgning skønnes at ligge på gennemsnitligt 500 kr. i 2021, og denne takst foreslås indført i takstbladet. Hvis der leveres el fra en kommunal installation opkræves efter forbrug.

Opkrævninger som grundejer

• Lån af større pladser i forretningsmæssigt øjemed:

Taksten for brug af Ringriderplads / Dyrskueplads er i dag omkring 2400 kr. pr. arrangement. Denne formulering har vist sig at give nogen uklarhed hos ansøgere, og afspejler ikke længden af den periode arealet lejes. Der er heller ikke et incitament hos lejer til at få ryddet op og afsluttet arrangementet. Derfor foreslås en ændring af taksten, så der opkræves pr. påbegyndt døgn, med en takst på 500 kr. i 2021. Hvis der leveres el fra en kommunal installation, opkræves efter forbrug.

• Lån af større pladser, fyrværkerisalg op til nytår:

Lån af pladser til fyrværkerisalg er en særlig anvendelse, som medfører en lang rådighedstid over arealet til brug for opstilling af containere og hegn til salgsperioden, og til efterfølgende oprydning. Arealer lånes typisk i en måned, men for en stor del af perioden slides arealerne ikke. Derfor foreslås det, at taksten for lån af pladser til fyrværkerisalg sættes til 2.500 kr. for hele perioden.

Barsøfærgen:

Barsøfærgens takster kan ikke beregnes, før pris og lønfremskrivningen er klar, og tilskuddet til takstnedsættelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er kendt. På denne baggrund opgøres, hvor meget taksterne skal ændres. Endvidere indregnes yderligere et tilskud fra Aabenraa Kommune på 0,200 mio. kr. til Barsøfærgens takster jf. budgetforliget 2019.

I bilag 1 er vedlagt takstblad for Teknik- og Miljøudvalget. De røde tal P/L fremskrives, når denne er kendt. Endvidere fremgår nuværende takster til Barsøfærgen. Sidste del af bilaget er orientering om de takster, der er videresendt til Økonomiudvalgets egen budgetbehandling, der har berøring til Teknik- og Miljøudvalgets arbejdsopgaver.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at taksterne for Teknik- og Miljøudvalget godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommunes eksterne revision Ernst & Young har fremsendt revisionsberetning nr. 19 om revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. vedr. regnskabsåret 2019.

I revisionsberetningens bilag 4 redegøres for, at der i 2019 er revideret et projektregnskab ”Padborg Skolecykelby”, hvor revisor har udtrykt forbehold i forhold til dokumentation for de afholdte lønomkostninger, idet der ikke er ført et kontinuerligt timeregnskab.

I den forbindelse har forvaltningen kommenteret:

I projektet ”Padborg Skolecykelby” er der undervejs sket en del ændringer af budgettet, som følge af løbende tilretninger i dialog med borgere og skole, og fordi projektet i et vist omfang kvalificeres undervejs af forvaltningen selv. Disse ændringer skal godkendes af Cykelpuljen, og det er de blevet. Så forvaltningen har været temmelig opmærksomme på denne regnskabs- og budgetmæssige del af projektøkonomien, som det også har taget en del tid at administrere. Men for så vidt angår eget timeforbrug, så har forvaltningen ganske enkelt ikke været tilsvarende opmærksomme på at få timerne registreret undervejs, og forvaltningen har ingen mulighed for at genskabe forbruget af egne timer. Der var undervejs også en fejlagtig antagelse hos forvaltningen om, at administrationsvederlaget på 5% af anlægsbudgettet kunne anvendes som dokumentation for egne lønomkostninger.

Forvaltningen så sig derfor nødsaget til at undlade at søge tilskud til egne lønomkostninger, og har derfor modtaget ca. 0,132 mio. kr. mindre end forvaltningen kunne have fået med korrekt registrering. Det samlede tilskud landede dermed på 2,423 mio. kr., eller ca. 95% af det mulige tilskud. Vejdirektoratet har modtaget korrigeret slutrapport og regnskab for ”Padborg Skolecykelby”, idet kommunen nu har valgt at undlade at medtage lønomkostninger i regnskabet. Derved kan de se bort fra revisorerklæringens anmærkning om, at der ikke findes dokumentation for de medtagne lønomkostninger. Behandlingen af slutrapporten og regnskab er godkendt og afsluttet.

Sagen afgøres i Teknik – og Miljøudvalget.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at revisionsberetning nr. 19, hvad angår Teknik og Miljøudvalgets område godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Vandløbsgruppen har siden 2017 modtaget gentagne henvendelser vedr. afvandingen af engarealet på matr. nr. 1 Bjerndrup, Kliplev, der grænser op til Tinglev Mose, med krav om yderligere erstatning (Bilag 1: Oversigtskort).

Baggrund

Lodsejer har i 2016 eller 2017 overtaget arealet efter sin bror, der i 1998 indgik en 20 årig MVJ-aftale som kompensation for et vådere areal på 7,2 ha i forbindelse med naturgenopretningsprojektet Tinglev Mose.

Aftalen indebar en udbetaling på 3.275 kr./ha/år samt et engangsbeløb på 1.500 kr./ha svarende til i alt 0,482 mio. kr. ved udgangen af det 20. år. Alternativet til indgåelsen af en 20-årig MVJ-aftale var en engangserstatning på 6.000 kr./ha (i alt 0,043 mio. kr.).

Lodsejer mener, at et areal på 10-11 hektar, og ikke 7,2 hektar, er påvirket. Lodsejer ønsker at indgå en aftale om fortsættelse af erstatningsordningen, da han mener, at kompensationen ikke er dækkende for arealets nuværende afvandingstilstand og den deraf begrænsede anvendelse. Alternativt ønsker han at afhænde jorden til kommunen.

Lodsejer har ved en besigtigelse udpeget vandlidende områder i ca. kote 22 m DVR90 og påpeget, at der kunne tages slæt på arealerne i 2018, men ikke i 2019.

Lodsejer mener, at den forhøjede vandstand på arealerne skyldes en for høj vandstand i Østre Randkanal i forhold til det, der var forudsat i projektet.

Kultur, Miljø & Erhverv har i december 2019 foretaget en opmåling af vandspejl og bundkoter i private grøfter på matriklen og i matrikelskel samt vandspejl i kanten af Østre Randkanal. 

Målinger

De opmålte vandspejl og bundkoter i december 2019 er sammenholdt med koten på bygværket i Almstrup Kanal, vandspejlsmålinger i Østre Randkanal 1998-2002, pejlinger fra Østre Randkanal fra 2018-2020 samt pejlinger af grundvandsstanden på matriklen i årene 1998-2006, 2009 og 2018-2020.

Resultaterne er endvidere sammenholdt med den projekterede vandspejlsstigning i henhold til projektbeskrivelserne for Tinglev Mose. Der henvises til Bilag 2: Målinger.

Konklusion

Det målte vandspejl i Østre Randkanal ligger inden for, men i den høje ende af det forventede interval jævnfør projektbeskrivelsen; dog på et niveau svarende til vandstande målt før gennemførelsen af etape 2 i 2002.

Vandstanden i Østre Randkanal i forårs- og sommermånederne i 2019 er på samme niveau som den tilsvarende periode i 2018. Det må derfor være andre forhold end vandspejlet i Østre Randkanal, der er årsagen til, at der kunne tages slæt på matrikel 1, Bjerndrup, Kliplev, i 2018 og ikke i 2019.

Det vurderes at være usandsynligt, at arealet, der er beliggende næsten 2 meter over vandspejlet i Østre Randkanal, skulle være vandlidende pga. vandstanden i førnævnte kanal. Idet bundkoten i de tilgroede private grøfter er højere end vandspejlet i Østre Randkanal, vil der ikke kunne forekomme tilbagestuvning af vand.

Forvaltningen konkluderer på den baggrund, at afvandingssituationen ikke kan tilskrives manglende overholdelse af projektforudsætningerne, men snarere skyldes manglende vedligeholdelse af de private grøfter, hvis bund generelt er beliggende højere end vandspejlet i Østre Randkanal. Det bemærkes, at muligheden for at genoptage vedligeholdelsen af grøfterne er undersøgt, men grundet de mange år med manglende vedligeholdelse er dette ikke muligt uden en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3. 

Forvaltningens vurdering er forelagt lodsejer, som imidlertid er uenig i konklusionen.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at konklusionen tiltrædes og der ikke foretages yderligere.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 06-05-2020

Udsat.

Afbud: Thomas Juhl (V)

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Orientering taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Vandløbsstrækningerne i Tinglev Mose er udlagt som naturvandløb, hvilket ikke er en lovlig regulativtype. Det er således nødvendigt at gennemføre en regulativrevision for alle de vandløb, der er beliggende i Tinglev Mose eller afvander dertil, i alt 15,8 km. 

Regulativrevisionen forventes at give mulighed for at oprense nye aflejringer og formentlig muliggøre beskæring af træer, der hænger ud over vandløbet. Muligheden for at foretage en enkeltstående strømrendeskæring i Almstrup Kanal og Almstrup Bæk undersøges.

Regulativrevisionen inddeles i to faser. Vandløbene for de to faser fremgår af bilaget. I første fase prioriteres de vandløb, der indgår i de verserende erstatningssager i Tinglev Mose, dvs. Østre Randkanal, Almstrup Bæk, Bjerndrup Almstrup Skelgrøft og Almstrup Kanal. Delstrækninger af vandløbene er opmålt i 2018, mens opmålingen af de resterende strækninger påbegyndes i foråret 2020 fulgt af detailplanlægning og dataindsamling. Selve regulativudarbejdelsen forventes påbegyndt primo 2021 med endelig vedtagelse af regulativerne ved udgangen af 2021. 

Fase 2 indebærer en regulativrevision af de øvrige vandløb i Tinglev Mose, og forventes igangsat i slutningen af 2020. Som en alternativ mulighed for regulativrevision undersøges mulighed for nedklassificering til private vandløb.

Der er indgået aftaler med et rådgiverfirma vedrørende regulativrevision og rådgivning, indtil videre for fase 1.

Udover regulativrevisionen planlægges en mindre afgravning af aflejringer ved jernbanebroen i Østre Randkanal.

Økonomi og afledt drift

Regulativrevision vedrørende fase 1 vil inkl. opmåling af vandløbene andrage ca. 0,290 mio. kr. Udgifterne afholdes af driftsmidlerne til vandløbsadministration i 2020 og 2021.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 06-05-2020

Udsat.

Afbud: Thomas Juhl (V)

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Udbuddet af vandløbsvedligeholdelsen for perioden 2020-2023 (med mulighed for forlængelse i 2 år) er afsluttet, og der er indgået kontrakter med de vindende tilbudsgivere:

Delentreprise 1: HedeDanmark

Delentreprise 2: Robert Traneskov Jensen

Delentreprise 3: Iversen Entreprenør

Delentreprise 4: HedeDanmark

Delentreprise 5: HedeDanmark

Delentreprise 6: Brdr. Jacobsen

Delentreprise 7: HedeDanmark

Udbuddet var tidligere opdelt i 3 områder fordelt til to entreprenører (HedeDanmark og Entreprenørgården).

Oversigt over delområderne fremgår af bilag 1.

Delområde 8 (vandløb markeret med rødt i bilag 1) indgik ikke i udbuddet, da vedligeholdelsen påtænkes forestået af forvaltningen.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2019.

Økonomi og afledt drift

Den samlede pris for delområderne 1-7 udgør (efter indregning af tillæg for manglende tilbud på gps-opmålinger, eventuel bonus og grødeopsamling) 3,16 mio. kr.

Hertil kommer vedligeholdelse af delområde 8, som skønsmæssigt udgør 0,42 mio. kr. Samlet beløber vedligeholdelsen sig således til 3,58 mio. kr.

Bevillingsrammen for 2019 udgjorde 3,55 mio. kr. Tilbudssummen er dermed på niveau med tidligere. Dette på trods af pris- og lønstigninger og af at udbuddet indeholder flere forbedringer i forhold til det forrige udbud.

Bevillingen til vandløbsvedligeholdelsen udgør for 2020 3,03 mio. kr. Der er dermed en manglende finansiering på 0,55 mio. kr. i forhold til bevillingen. Der henvises til bemærkningerne under dagsordenspunktet vedrørende bevillingskontrol.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 06-05-2020

Udsat.

Afbud: Thomas Juhl (V)

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6. maj 2020 at Kultur, Miljø & Erhverv fremlægger forslag til konkret udmøntning af reduktion vedrørende weekend- og aftenkørsel samt nedlæggelse af tyndt belagte busafgange.

Forvaltningen fremlægger disse forslag på mødet.

Økonomi og afledt drift

Udvalget besluttede den 6. maj 2020 følgende reduktioner:

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forslagene til reduktioner drøftes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Udvalget besluttede at bemyndige forvaltningen til at udmønte den nødvendige besparelse samt evt. yderligere reduktioner for at skabe råderum, med følgende kriterier:

1. Reduktionen findes i bybusnettet, fortrinsvis ved nedlæggelse af weekend- og aftenkørsel.
2. Linje 220 friholdes, se dog undtagelse jf. e.
3. Linje 3 friholdes, se dog undtagelse jf. e.
4. Linje 2 kan evt. nedlægges hele weekenden. En kombination med linje 1 kan overvejes.
5. For samtlige linjer gælder, at enkelte afgange med ekstrem tynd belægning, kan bortfalde.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 26. juni 2019 en række forhold for de kommunalt ejede kolonihaveområder, fx vedrørende spildevand og bygningsstørrelser. Der blev forudsat en senere sagsfremstilling til udvalget, for at supplere administrationsgrundlaget for bl.a. disse forhold, men også for at udvalget kan klarlægge sine ønsker til tilstanden for kolonihaveområderne.

I nærværende sag anmodes Teknik- og Miljøudvalget om at tage stilling til, om Aabenraa Kommune, som grundejer og udlejer af områderne, vil åbne for etablering af spildevandsløsninger for områderne. Udvalget anmodes også om at tage stilling til, om eksisterende, individuelle spildevandsløsninger skal fjernes.

Kultur, Miljø & Erhverv er flere gange blevet kontaktet med spørgsmål om spildevandsforhold i kolonihaveområderne. Den typiske henvendelse drejer sig om, hvorvidt der kan opnås tilladelse til en separat tank, eller om eksisterende tanke er lovlige. Henvendelser kommer ofte i forbindelse med handel med kolonihavehuse.

Indtil videre har Kultur, Miljø & Erhverv været afvisende i forhold til ønsket om separate spildevandstanke i haverne, og har henvist til en mulig, fremtidig løsning med fælles tilslutning til kloaknettet og anlæg af et toilethus eller lignende i den enkelte forenings område. Afvisningen er sket som grundejer, og ikke som myndighed, da en teknisk korrekt installeret samletank ikke kan påbydes sløjfet. Omvendt har forvaltningen heller ikke krævet tanke fjernet, idet kommunens holdning som grundejer ikke er afklaret.

Kolonihaveområderne er ikke omfattet af spildevandsplanen.

Arwos har tilbudt at fremføre spildevandsstik til kolonihaveområderne til 60% af prisen for en erhvervstilslutning. Der skal udstykkes en grund til toiletbygningen, og der må kun afledes spildevand og ikke overflade- og regnvand. Arwos bestemmer hvor brønden kan placeres. Endelig skal området medtages i et tillæg til spildevandsplanen.

Kultur, Miljø & Erhverv anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til følgende forhold:

-         Vil kommunen som grundejer acceptere at haveforeningerne selv etablerer og bekoster et fælles spildevandsstik med forbindelse til offentligt kloaknet, samt et tilhørende toilethus? Et alternativ hertil kan være nedgravning af en fælles spildevandstank, såfremt der findes køremulighed for en slamsuger hen til tanken.

-         Er kommunen indstillet på at bekoste hele eller dele af disse anlæg (spildevandsstik, nedgravet tank, udstykning, toilethus og fremføring af ledning fra brønd til toilethus?), herunder eventuelt med opkrævning af udgiften via en forhøjelse af m2-prisen i lejeaftalen?

-         Skal kommunen som grundejer kræve eksisterende tanke og evt. andre spildevandsløsninger fjernet, uanset om der etableres en fælles spildevandsløsning eller ej?

I det omfang fredninger eller anden lovgivning sætter grænser for, hvad der må etableres i kolonihaveområderne, forudsættes det, at anlæg i strid med disse bestemmelser påbydes fjernet. Men er der omvendt mulighed for etablering af spildevandsløsninger, så kan lejeaftalerne mellem kommunen og haveforeningerne ændres, så de indeholder udlejers accept af, at der kan etableres et spildevandsanlæg, inkl. eventuelle vilkår derom.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi og afledt drift

Tilslutningsafgiften til offentlig kloak er i 2020 på ca. 0,039 mio. kr., svarende til 60% af prisen for en erhvervstilslutning for de første 800 m2 erhvervsareal.

Udstykning af en grund skønnes at koste ca. 0,020 mio. kr.

Prisen for intern ledningsføring og en evt. toiletbygning er svær at fastsætte, da den afhænger af afstand til brønd og ønsket kvalitet af bygningen.

Under de nuværende lejeaftaler betaler haveforeningerne selv for vand og afgifter, hvilket de også her forudsættes at skulle fremover, fx til tømning af tank eller bidrag til stikledning.

Høring/udtalelse

Haveforeningerne er blevet spurgt om deres kendskab til spildevandsløsninger i haverne, og om deres ønsker til spildevandsløsninger. Foreningernes tilbagemeldinger fremgår af vedlagte notat.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Aabenraa Kommune ikke bidrager økonomisk til etablering af spildevandsløsninger i kolonihaveområderne,

at Aabenraa Kommune ændrer lejeaftalerne, så der åbnes mulighed for etablering af fælles spildevandsløsninger, der hvor hverken lokalplaner, fredninger eller anden lovgivning hindrer det, og

at kommunen, som grundejer, kræver eksisterende, individuelle spildevandsløsninger fjernet, med en frist på et år.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Arne Leyh Petersens inhabilitet i sagen blev sat til afstemning.

Arne Leyh Petersen (O) og Kurt Andresen (S) stemte for inhabilitet, Thomas Juhl (V), Eivind Underbjerg Hansen (V), Jan Riber Jakobsen (C), Christian Panbo (A) og Egon Madsen (A) stemte imod.

Arne Leyh Petersen hermed ikke erklæret for inhabil.

Forvaltningens indstilling godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal der træffes beslutning om placering af en stiforbindelse fra Plantevænget langs Hærvejen og op til stien til Hærvejsskolen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 5. februar 2020, at Kultur, Miljø & Erhverv retter henvendelse til to lodsejere på henholdsvis Plantevænget og Rise Bygade for at undersøge muligheden for at indgå aftale om en stiforbindelse over deres ejendomme. Formålet var at skabe en kort forbindelse til krydsningshellen ved Hærvejen ud for Rise Bygade.

Kultur, Miljø & Erhverv har kontaktet lodsejerne. Den ene har solgt sin grund, mens den anden ikke er interesseret i at indgå aftale om en stiforbindelse over sin grund.

Forvaltningen viderefører her den hidtidige indstilling om en vestlig placering af cykelstien. Under arbejdet med forskellige stiløsninger har forvaltningen dog konstateret yderligere et par alternativer, som også kan udgøre en del af grundlaget for beslutningen.

Det ene alternativ er en stiforbindelse fra det grønne areal centralt i bebyggelsen på Plantevænget og videre ind over vandværkets grund øst for Plantevænget. Det svarer til en strækning på ca. 730 meter fra Plantevænget til krydsningen ved Hærvejen. Se vedlagte bilag.

Vandværket er positivt indstillet på at hjælpe med en løsning på denne forbindelse, og vandværket ejer en stor del af den private fællesvej (Vandværksvej - grusvej), som også vil skulle indgå i forbindelsen. Både vandværkets del af vejen, og den resterende del af den private fællesvej, kan udlægges som offentlig sti, med hjemmel i privatvejsloven. Kommunen skal da bidrage til det fremtidige vedligehold af vejen.

Denne løsning kræver, at grundejerforeningen benytter det grønne areal centralt på Plantevænget som startpunkt for stiforløbet, og eventuelt med kommunens hjælp etablerer en trædefast sti fra vejen på Plantevænget og ind over det grønne areal. Alternativet er ikke drøftet med grundejerforeningen.

Det andet alternativ er en østlig placering af stiforbindelsen langs Hærvejen, hvoraf en del af forbindelsen bliver som fortov, for at undgå ekspropriation. Den resterende strækning til Plantevænget bliver en dobbeltrettet sti anlagt med stenmel, hvorved den samlede økonomi skønnes at kunne holde sig på 0,5 mio. kr. Se vedlagte bilag.

Dermed er der fire alternative løsningsmuligheder for et stiforløb:

1. Vestlig placering langs Hærvejen, uden krydsningshelle – behov for tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. – samlet budget 0,9 mio. kr.
2. Vestlig placering langs Hærvejen, med krydsningshelle – behov for tillægsbevilling på 0,65 mio. kr. – samlet budget 1,15 mio. kr.
3. Østlig placering som fortov og stenmelssti – ikke behov for tillægsbevilling – samlet budget 0,5 mio. kr.
4. Stiforløb i grus/stenmel over det grønne areal, og ind over vandværkets grund, med forbindelse til Rise Bygade – ikke behov for tillægsbevilling – samlet budget skønsvist 0,1 mio. kr.

Lovgrundlag

Vejlovens § 15: Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, hvilke bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, jf. § 124, og hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Beslutninger herom skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold.

Ifølge Privatvejslovens § 2a kan kommunen lægge en offentlig sti hen ad en privat fællesvej. Der er ikke tale om ekspropriation, men der kan dog klages til Taksationskommissionen vedrørende erstatning.

Økonomi og afledt drift

Byrådet har den 28. november 2018 givet en bevilling på 0,500 mio. kr. Der ønskes en yderligere bevilling på 0,400 mio. kr., således den samlede bevilling udgør 0,900 mio. kr.

På investeringsoversigten 2020-2023 er afsat 1 mio. kr. til projektet ”Cykelpuljen”, heraf er frigivet 0,600 mio. kr., og der er således et restrådighedsbeløb på 0,400 mio. kr. Der er i bevillingskontrollen den 31. marts 2020 tilført puljen yderligere 0,400 mio. kr. fra Social og Sundhedsudvalget, idet en ansøgning om tilskud til screening af børn i sundhedsplejen er imødekommet. Som følge af budgetaftale er midlerne overført til ”Cykelstipuljen”, hvorfor der er et samlet restrådighedsbeløb på 0,800 mio. kr. i ”Cykelstipuljen”.

Den afledte drift er beregnet til 0,015 mio. kr. årligt. Afledt drift til Teknik- og Miljøudvalget finansieres af udvalgets pulje til afledt drift, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 18. februar 2020.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der anlægges en dobbeltrettet cykelsti langs den vestlige side af Hærvejen uden krydsningshelle ved Plantevænget,

at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projektet ”Cykelsti Plantevænget”, på 0,400 mio. kr., således den samlede bevilling udgør 0,900 mio. kr.,  finansieret af rådighedsbeløbet på ”Cykelstipuljen” i 2020, som frigives, og

at der foretages ekspropriation af de nødvendige arealer (matr. nr. 494 og 687, begge Rise Ejerlav, Rise).

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Arne Leyh Petersen (O), Kurt Andresen (S),  Jan Riber Jakobsen (C) og Thomas Juhl (V) stillede ændringsforslag til første ”at”:

At der anlægges dobbeltrettet cykelsti i den vestlige vejside med krydsningshelle, jf. alternativ 2 i sagsfremstillingen.

Forslaget blev godkendt, idet Arne Leyh Petersen (O), Kurt Andresen (S), Jan Riber Jakobsen (C) og Thomas Juhl (V) stemte for.

Christian Panbo (A), Egon Madsen (A) og Eivind Underbjerg Hansen (V) stemte imod med den bemærkning, at det vurderes mere trafiksikkert, at der anlægges en dobbeltrettet asfalteret cykelsti samt fortov med asfalt langs den østlige vejside, hvor cyklister krydser vejen ved det eksisterende helleanlæg ved Rise Bygade.

Udvalget besluttede, at det anbefales godkendt,

at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projektet ”Cykelsti Plantevænget”, på 0,650 mio. kr., således den samlede bevilling udgør 1,150 mio. kr., finansieret af rådighedsbeløbet på ”Cykelstipuljen” i 2020, som frigives.

Arne Leyh Petersen (O), Kurt Andresen (S), Jan Riber Jakobsen (C), Thomas Juhl (V) og Eivind Underbjerg Hansen (V) stemte for. Christian Panbo (A) og Egon Madsen (A) undlod at stemme.

Udvalget besluttede, at det anbefales godkendt,

at der foretages ekspropriation af de nødvendige arealer til stiforløbet og helleanlægget.

Arne Leyh Petersen (O), Kurt Andresen (S), Jan Riber Jakobsen (C), Thomas Juhl (V) og Eivind Underbjerg Hansen (V) stemte for. Christian Panbo (A) og Egon Madsen (A) undlod at stemme.

Beslutning Byrådet den 24-06-2020

Økonomiudvalgets 2. at godkendt, idet 19 stemte for (V, O, S og C) og 11 stemte imod (A, F og Ø).

Økonomiudvalgets 3. at godkendt, idet 20 stemte for (V, O, C, S og Kim Brandt (A)) og 10 stemte imod (Christian Panbo (A), Dorrit Knudsen (A), Egon Madsen (A), Erik Uldall Hansen (A), Jonas Haase (A), Karsten Meyer Olesen (A), Povl Kylling Petersen (A) og Signe Bekker Dhiman (A), F og Ø).

Afbud: Kurt Andresen.

Bilag

Sagsfremstilling

Genner, Hovslund og Hellevad Forenede Kraftvarmeværker har søgt om godkendelse af en luft-til-vand-varmepumpe på Genner Varmeværk. Varmepumpen skal fremstille ca. halvdelen af varmen til forbrugerne koblet på Genner Varmeværk.

Projektforslaget (se bilag) er omfattet af varmeforsyningsloven, og skal godkendes efter

projektbekendtgørelsens kapitel 3 om opførelse af varmeproduktionsanlæg og kapitel 4 om formelle godkendelseskrav.

Projektforslaget, dateret 7. april 2020, viser positiv samfundsøkonomi, mindre besparelser for forbrugerne, brændselsreduktion og reducerede CO2- og NOx-emmisioner.

Kultur, Miljø & Erhverv vurderer at projektforlaget:

-         understøtter målene i Aabenraa Kommunes Strategi for bæredygtig udvikling og Klimapolitik 2015,

-         ikke skaber kapacitetsproblemer i den lokale el-infratruktur, så det senere reducerer muligheden for elbiler i området,

-         er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og dennes formål, og

-         samlet set er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige projekt.

Forvaltningen anbefaler, at projektet godkendes.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Planmæssige forhold

Der er modtaget VVM-anmeldelse, som er under behandling.

Der er modtaget byggeansøgning, som er under behandling.

Økonomi og afledt drift

Der er ikke søgt kommunegaranti.

Høring/udtalelse

Sagen har været sendt i 4 ugers underretning og parthøring ved gasselskabet EVIDA og elselskabet Norlys i perioden 7. april – 5. maj 2020. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at projektet godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I Folketingets tørkepakke fra 28. september 2019, blev der afsat 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling. Midlerne forudsættes anvendt i perioden 2019-2022. Det forventes, at der i alt kan fordeles 6-7.000 ha jord under ordningen.

Kommuner og Naturstyrelsen kan ansøge om ordningen, der administreres af Landbrugsstyrelsen, som alene dækker håndteringen af jordfordelingen. Erfaringerne kan give viden til en eventuel jordreform i Danmark.

Et multifunktionel projekt er et samlet projekt med flersidede formål i det åbne land. Det sammentænker natur, miljø, klima, landdistriktsudvikling, friluftsliv og landbrug. Det beror på lokal inddragelse og samarbejde, idet ordningen er frivillig for lodsejerne. Gennem køb og salg af jorder, kan multifunktionelle projekter muliggøres.

For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal det multifunktionelle projekt understøtte mindst 3 af følgende interesser, hvoraf mindst én skal have karakter af direktivforpligtelse:

Nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser:

• Rent vandmiljø
• Rent drikkevand
• Natura 2000 og bilag IV-arter
• Drivhusgasreduktion

Nationale interesser med høj prioritet:

• Klimatilpasning
• Natur og biodiversitet
• Skovrejsning
• Økologisk landbrug

Øvrige nationale interesser:

• Friluftsliv (herunder forbedret adgang til natur m.v.)
• Landdistriktsudvikling
• Arrondering af landbrugsjord (fx omfordeling som samler bedriftens jorde)

Projektet bliver også vurderet på:

• Jordfordelingsrealiseringsparathed: Kan jordfordelingen realiseres.
• Projektrealiseringsparathed: Hvorvidt projektelementerne realiseres efter at jorden er fordelt. Projektelementer kunne være anlæg af grussti, etablering af naturområde osv.
• Antal hektar jordfordeling: Projektet skal omfatte mellem 100-1000 hektar jordfordeling (de arealer der skifter ejer, fx projektjord, arrondering og erstatningsjord).

Derudover er der krav om:

• Finansieringsplan: al finansiering skal ikke være på plads på ansøgningstidspunktet, men det skal angives, hvad man er sikker på at få, har søgt og vil søge.
• At det i løbet af forundersøgelsen ligger fast, hvem der skal være den fremtidige ejer af projektjord (køber i jordfordelingen), samt hvem der bærer et evt. tab i arealets værdi ved ændret arealanvendelse.
• At projektet bidrager til væsentlig permanent ændring i arealudnyttelsen.
• Dokumentation for tydelig lokal forankring.

I Aabenraa Kommune kunne mulige projekter være etablering af større solenergianlæg eller udtagning af landbrugsjorde omkring beskyttede naturområder.

Pilotordningen løber fra 2020 til 2022 med to ansøgningsrunder per år, så længe der er midler. I 2020 er der ansøgningsfrist i maj og november. Der kan komme ændringer i ansøgningsfrister og dokumentationskrav pga. Covid-19.

Økonomi og afledt drift

Følgende udgifter er hhv. inkluderet og ikke inkluderet i ordningen:

Der vil skulle afsættes betydelige personaleressourcer i Kultur, Miljø & Erhverv samt finansiering fra kommunens side for at gennemføre en multifunktionel jordfordeling.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Vækstudvalget for Land og By den 14-05-2020

Taget til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Jan Riber Jakobsen (C) deltog i punktets behandling fra kl. 10.00.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om forvaltningens praksis med pleje af levende hegn og større beplantninger langs kommunens veje og bynære grønne arealer. Sagen omhandler ikke naturpleje eller skovdrift i åbent land.

Langs en stor del af de kommunale veje er der i afgrænsningen til markarealer eller ejendomme ofte etableret beplantning, f.eks. træer, buske og levende hegn. Nogle af disse plantninger er Aabenraa Kommunes ejendom, og andre er i privat eje. Hertil kommer en række grønne arealer, som Aabenraa Kommune ejer.

Levende hegn

Levende hegn er igennem tiden blevet etableret af landmænd som afgrænsninger af markarealer, arealer til dyreliv og som værn mod sand/jordflugt og snefygning. Jo tættere hegn jo bedre effekt og jo mere variation i beplantningssammensætning jo større biodiversitet.

Hegnene skal løbende plejes, så bevoksningen bevarer sin ønskede form og funktionalitet.

Det sker gennem beskæring og udtynding, der giver mulighed for foryngelse og ny vækst. Beskæringerne sker med flerårige intervaller. Jo større hegn og jo længere beskæringsintervaller jo højere omkostninger og synlighed omkring, at beskæringerne er foretaget.

Hegnsplejen sker i vintermånederne af hensyn til beplantningens vækstforhold, men også af hensyn til fugle og andre dyrs levebetingelser. Nogle hegn kan have forskellige bevarings- eller fredningsdeklarationer tilknyttet, men som udgangspunkt er plejeforholdet en sag for den enkelte lodsejer. I nogle sager kan lodsejerens eller kommunens plejeintentioner være i modstrid med lokale synspunkter fra naboer eller foreninger.

For de hegn, der grænser mod færdselsarealer, er der særligt opmærksomhed omkring, at bevoksningen ikke breder sig ud på færdselsarealet. Der skal opretholdes fritrumsprofiler og oversigtsforhold af sikkerhedshensyn, ligesom beplantningen ikke må hindre funktionaliteten af f.eks. dræn og grøfter eller adgangen til tekniske installationer. Det er ejeren af de levende hegn, der i udgangspunktet har forpligtigelsen til at foretage hegnsplejen og tilse, at forholdene langs færdselsarealerne er i orden.

I Aabenraa Kommune udføres hegnspleje omkring fritrumsprofiler historisk set af Driftsenheden som en del af de almindelige driftsrelaterede opgaver. Det er også muligt at pålægge hegnsejeren denne opgave med hjemmel i vejloven.

Træer og beplantning

De træer, der står på grønne arealer langs veje eller som en del af et grønt område, plejes med udgangspunkt i en ønsket tilstand og/eller udseende. Plejens planlægning sker ved Driftsenheden, og udføres af Driftsenheden. Forvaltningen modtager årligt flere henvendelser fra borgere, der ønsker en mere intensiv pleje eller som ønsker bevoksning eller træer fjernet. For at kunne behandle borgerhenvendelserne følger forvaltningen Teknik- og Miljøudvalgets politik for buske og træer, ligesom der kan findes information om vedligeholdelsen af grønne områder på kommunens hjemmeside og kortgrundlag.

Forvaltningen vil på mødet orientere bredere om praksis på området, herunder også komme ind på forskellige hensyn til servitutter om udsigt eller oversigt, risikotræer, færdselssikkerhed mv.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Jan Riber Jakobsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

-

Indstilling

-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Udsat.