Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

• Teknik- og Miljøudvalget

Onsdag den 24. juni 2020.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at dagsorden godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Godkendt.

Jan Riber Jakobsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

• Økonomiaftalen mellem KL og regeringen
• Anvendelse af metaldetektor på kommunens arealer (strande mv.)
• Regulering af Bønderkobbel Bæk gennemføres til efteråret
• Autocampere

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Der blev orienteret om:

• Økonomiaftalen mellem KL og regeringen
• Anvendelse af metaldetektor på kommunens arealer (strande mv.)
• Regulering af Bønderkobbel Bæk gennemføres til efteråret
• Vandløb ved Hjordkær - møde
• Autocampere
• Takster Barsøfærge
• Klage over opgravning af vandløb
• Vandværkstakst

Jan Riber Jakobsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om forvaltningens praksis med pleje af levende hegn og større beplantninger langs kommunens veje og bynære grønne arealer. Sagen omhandler ikke naturpleje eller skovdrift i åbent land.

Langs en stor del af de kommunale veje er der i afgrænsningen til markarealer eller ejendomme ofte etableret beplantning, f.eks. træer, buske og levende hegn. Nogle af disse plantninger er Aabenraa Kommunes ejendom, og andre er i privat eje. Hertil kommer en række grønne arealer, som Aabenraa Kommune ejer.

Levende hegn

Levende hegn er igennem tiden blevet etableret af landmænd som afgrænsninger af markarealer, arealer til dyreliv og som værn mod sand/jordflugt og snefygning. Jo tættere hegn jo bedre effekt og jo mere variation i beplantningssammensætning jo større biodiversitet.

Hegnene skal løbende plejes, så bevoksningen bevarer sin ønskede form og funktionalitet.

Det sker gennem beskæring og udtynding, der giver mulighed for foryngelse og ny vækst. Beskæringerne sker med flerårige intervaller. Jo større hegn og jo længere beskæringsintervaller jo højere omkostninger og synlighed omkring, at beskæringerne er foretaget.

Hegnsplejen sker i vintermånederne af hensyn til beplantningens vækstforhold, men også af hensyn til fugle og andre dyrs levebetingelser. Nogle hegn kan have forskellige bevarings- eller fredningsdeklarationer tilknyttet, men som udgangspunkt er plejeforholdet en sag for den enkelte lodsejer. I nogle sager kan lodsejerens eller kommunens plejeintentioner være i modstrid med lokale synspunkter fra naboer eller foreninger.

For de hegn, der grænser mod færdselsarealer, er der særligt opmærksomhed omkring, at bevoksningen ikke breder sig ud på færdselsarealet. Der skal opretholdes fritrumsprofiler og oversigtsforhold af sikkerhedshensyn, ligesom beplantningen ikke må hindre funktionaliteten af f.eks. dræn og grøfter eller adgangen til tekniske installationer. Det er ejeren af de levende hegn, der i udgangspunktet har forpligtigelsen til at foretage hegnsplejen og tilse, at forholdene langs færdselsarealerne er i orden.

I Aabenraa Kommune udføres hegnspleje omkring fritrumsprofiler historisk set af Driftsenheden som en del af de almindelige driftsrelaterede opgaver. Det er også muligt at pålægge hegnsejeren denne opgave med hjemmel i vejloven.

Træer og beplantning

De træer, der står på grønne arealer langs veje eller som en del af et grønt område, plejes med udgangspunkt i en ønsket tilstand og/eller udseende. Plejens planlægning sker ved Driftsenheden, og udføres af Driftsenheden. Forvaltningen modtager årligt flere henvendelser fra borgere, der ønsker en mere intensiv pleje eller som ønsker bevoksning eller træer fjernet. For at kunne behandle borgerhenvendelserne følger forvaltningen Teknik- og Miljøudvalgets politik for buske og træer, ligesom der kan findes information om vedligeholdelsen af grønne områder på kommunens hjemmeside og kortgrundlag.

Forvaltningen vil på mødet orientere bredere om praksis på området, herunder også komme ind på forskellige hensyn til servitutter om udsigt eller oversigt, risikotræer, færdselssikkerhed mv.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Jan Riber Jakobsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Sagsfremstilling

I Folketingets tørkepakke fra 28. september 2019, blev der afsat 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling. Midlerne forudsættes anvendt i perioden 2019-2022. Det forventes, at der i alt kan fordeles 6-7.000 ha jord under ordningen.

Kommuner og Naturstyrelsen kan ansøge om ordningen, der administreres af Landbrugsstyrelsen, som alene dækker håndteringen af jordfordelingen. Erfaringerne kan give viden til en eventuel jordreform i Danmark.

Et multifunktionel projekt er et samlet projekt med flersidede formål i det åbne land. Det sammentænker natur, miljø, klima, landdistriktsudvikling, friluftsliv og landbrug. Det beror på lokal inddragelse og samarbejde, idet ordningen er frivillig for lodsejerne. Gennem køb og salg af jorder, kan multifunktionelle projekter muliggøres.

For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal det multifunktionelle projekt understøtte mindst 3 af følgende interesser, hvoraf mindst én skal have karakter af direktivforpligtelse:

Nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser:

• Rent vandmiljø
• Rent drikkevand
• Natura 2000 og bilag IV-arter
• Drivhusgasreduktion

Nationale interesser med høj prioritet:

• Klimatilpasning
• Natur og biodiversitet
• Skovrejsning
• Økologisk landbrug

Øvrige nationale interesser:

• Friluftsliv (herunder forbedret adgang til natur m.v.)
• Landdistriktsudvikling
• Arrondering af landbrugsjord (fx omfordeling som samler bedriftens jorde)

Projektet bliver også vurderet på:

• Jordfordelingsrealiseringsparathed: Kan jordfordelingen realiseres.
• Projektrealiseringsparathed: Hvorvidt projektelementerne realiseres efter at jorden er fordelt. Projektelementer kunne være anlæg af grussti, etablering af naturområde osv.
• Antal hektar jordfordeling: Projektet skal omfatte mellem 100-1000 hektar jordfordeling (de arealer der skifter ejer, fx projektjord, arrondering og erstatningsjord).

Derudover er der krav om:

• Finansieringsplan: al finansiering skal ikke være på plads på ansøgningstidspunktet, men det skal angives, hvad man er sikker på at få, har søgt og vil søge.
• At det i løbet af forundersøgelsen ligger fast, hvem der skal være den fremtidige ejer af projektjord (køber i jordfordelingen), samt hvem der bærer et evt. tab i arealets værdi ved ændret arealanvendelse.
• At projektet bidrager til væsentlig permanent ændring i arealudnyttelsen.
• Dokumentation for tydelig lokal forankring.

I Aabenraa Kommune kunne mulige projekter være etablering af større solenergianlæg eller udtagning af landbrugsjorde omkring beskyttede naturområder.

Pilotordningen løber fra 2020 til 2022 med to ansøgningsrunder per år, så længe der er midler. I 2020 er der ansøgningsfrist i maj og november. Der kan komme ændringer i ansøgningsfrister og dokumentationskrav pga. Covid-19.

Økonomi og afledt drift

Følgende udgifter er hhv. inkluderet og ikke inkluderet i ordningen:

Der vil skulle afsættes betydelige personaleressourcer i Plan, Teknik & Miljø samt finansiering fra kommunens side for at gennemføre en multifunktionel jordfordeling.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Vækstudvalget for Land og By den 14-05-2020

Taget til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-05-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Jan Riber Jakobsen (C) deltog i punktets behandling fra kl. 10.00.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om en formandsbeslutning i en sag om ansøgning om at anløbe bådebroen ved Sønderhav med en cykelfærge. Ansøgningsperioden er fra den 26. juni 2020 uden slutdato. På grund af sagens særligt hastende karakter for ansøgers forberedelse af rutefarten, har det ikke været muligt at afvente en beslutning på et ordinært Teknik- og Miljøudvalgsmøde.

Ansøgeren har oplyst, at cykelfærgen har tilladelse til at sejle på Flensborg Fjord med max 12 passagerer. Sejladsen foregår indenrigs ind til videre, og forvaltningen vil følge udviklingen mht. grænsekontrol. Færgen er 14,5 meter lang og forsikringspapirerne er i orden, ifald eventuelle skader på bro eller lign. skulle opstå.

Ansøgeren forventer, at anløbe broen 4- 5 gange daglig alle ugens 7 dage og har oplyst informationer om ruter mv. på adressen: www.cykelfærgen.info

I kommunens takstblad er der ingen takster for anløb af bådebroer med kommerciel færge, men der er vedtaget en takst på 102 kr. pr. anløb til Kollund Mole for 2020.

Formanden har besluttet, at imødekomme ansøgningen for at understøtte lokal turisme og at bemyndige forvaltningen til at tillade, at færgen også kan anløbe broen ved udenrigs sejlads, såfremt det kan harmonere med reglerne for grænsekontrol.

Da der ikke er vedtaget en takst for anløb har formanden besluttet, at tilladelsen gøres gældende frem til uge 43, og at der i 2020 ikke indkræves takst for anløb, mod at ansøger accepterer vilkår om, at alle afledte omkostninger ved brug af bro og omgivelser i enhver henseende afholdes af ansøger. Det gælder også oprydning, renhold og bortskaffelse af affald.

Forvaltningen opsætter vilkår i tilladelsen i overensstemmelse med lignende arrangements-vilkår i øvrigt.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen om formandsbeslutning tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for det gamle butikscenter i Rødekro er der ønske om opførelse af ny boligbebyggelse, som ønskes placeret oven på det offentlige rørlagte vandløb Rødå. Det planlagte byggeri er vist i bilag 2.

I denne sag ønskes udvalgets tilkendegivelse af, hvilken løsning Plan, Teknik & Miljø skal arbejde videre med. Der er ikke tale om en endelig afgørelse.

Ifølge regulativet er strækningen udført som et betonbygværk med 1,75 m vandslug og 1,2 m fri højde. Den rørlagte strækning har ifølge regulativets bestemmelser et 2,5 meters arbejdsbælte på hver side af røret. Inden for arbejdsbæltet må man ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse anbringe bygværker eller andet, der kan forøge udgifterne til rørets vedligeholdelse.

Det er grundejers ansvar at sikre, at et byggeri overholder afstandskravet. Hvis byggeri ønskes opført tættere på vandløbet, har kommunen principielt følgende muligheder:

1. Regulativets arbejdsbælte fastholdes og byggeriet overholder afstandskravet.
2. Dispensation til indskrænkning af arbejdsbæltet.
3. Dispensation til fjernelse af arbejdsbæltet, bebyggelse placeres direkte oven på ledningen.
4. Omlægning af vandløbet, dvs. flytte rørlægningen ud af det ønskede byggefelt.

Alle løsninger er administrativt mulige, men indebærer forskellig grad af risici og udgifter for ejer, som er belyst nedenfor og uddybet i bilaget.

1. Fastholdelse af arbejdsbæltet, byggeri skal holde 2,5 meter afstand fra røret

Fordele(+)/ulemper(-) ift. vandløbet

+       Kræver ingen tilladelse efter vandløbsloven

+       Ingen forøgelse af vedligeholdelsesudgifter

+       Ingen præcedens for fremtidige byggesager

+       Ingen fordyrende omstændigheder ved eventuel fremtidig fornyelse/udvidelse af rørledningen (indgår på lige fod med øvrige lodsejere i partsfordeling)

1. Dispensation til indskrænkning af arbejdsbæltet, byggeri må være tættere end 2,5 meter fra røret

Fordele(+)/ulemper(-) ift. vandløbet

-         Forudsætter, at der kan bygges uden at beskadige rørledningen

-         Pålægger ejer udgifter til undersøgelse af vandløbets tilstand og redegørelse for, at der kan bygges uden beskadigelser

-         Risiko for præcedens til fremtidige byggesager

-         Indskrænker mulighed for fremtidig udvidelse / klimatilpasning

+       Formentlig ingen forøgelse af vedligeholdelsesudgifter

+       Formentlig ingen fordyrende omstændigheder ved eventuel fremtidig fornyelse af

rørledningen (ejer indgår på lige fod med øvrige lodsejere i partsfordeling)

1. Dispensation til fjernelse af arbejdsbæltet, bebyggelse direkte oven på ledningen

Fordele(+)/ulemper(-) ift. vandløbet

-         Usikkert om det er muligt (mangler undersøgelse af strækningens tilstand)

-         Risiko for præcedens for fremtidige byggesager

-         Pålægger ejer udgifter til undersøgelse af rørledningens tilstand, og at der kan bygges uden beskadigelser, TV-inspektion samt eventuel renovering af røret inden byggeri

-         Forøgelse af kommunens vedligeholdelsesudgifter

-         Risiko for store udgifter i forbindelse med fremtidig fornyelse af rørledningen

-         Væsentligt forringet eller ingen mulighed for fremtidig klimatilpasning

1. Omlægning af vandløbet, placering af byggeri fastholdes men vandløbet flyttes

Fordele(+)/ulemper(-) ift. vandløbet

-         Usikkert om det er muligt (kræver nærmere undersøgelse og kræver opbakning fra    eventuelle nye ejere af vandløbsstrækningen)

-         Pålægger ejer udgifter til udarbejdelse af projekt samt anlæg

+/- Mulighed for fremtidig klimatilpasning afhænger af projektet

+       Ingen præcedens for fremtidige byggesager

+       Ingen fordyrende omstændigheder ved fremtidig fornyelse af rørledningen (indgår på lige fod med øvrige lodsejere i partsfordeling)

+       Ingen forøgelse af kommunens vedligeholdelsesudgifter

Møde med bygherre

Forvaltningen har afholdt et møde med bygherre omkring de ovenstående muligheder for opførelse af ny boligbebyggelse. Bygherre er indstillet på at imødekomme kommunens forbehold i forhold til klimasikring, ledningens tilstand og muligheder for fremtidig reparation eller udskiftning og vil gerne i samarbejde med forvaltningen finde den bedste løsning for at alternativ 3 kan lade sig gøre.

Forvaltningen er ud fra dette møde indstillet på at arbejde videre med alternativ 3 begrundet i kommunens særlige planmæssige interesser for udvikling af området.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med alternativ 3 (Dispensation til fjernelse af arbejdsbæltet, bebyggelse direkte oven på ledningen), således at der i samarbejde med ansøger søges fundet en løsning, som imødekommer potentielle ulemper og forbehold i forhold til klimasikring og fremtidig fornyelse af ledningen.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Afvist. Udvalget opfordrer bygherre til at udvikle et projekt, der følger mulighed 1 eller 2 jf. sagsfremstillingen.

Bilag

Sagsfremstilling

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til opførelse af 908 m² opvarmet lastvognsværksted er der søgt om dispensation fra tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning (naturgas), idet der ønskes etableret en eldrevet varmepumpe.

Lovgivningen er restriktiv, og der kan kun meddeles dispensationer i særlige tilfælde.

Praksis og klagenævnsafgørelser giver ikke et entydig billede af, hvad der hører under særlige tilfælde, men viser dog at kommunen har vide rammer for skønnet, når der er tale om en reel og konkret vurdering. Kommunen skal begrunde afgørelsen og angive de hovedhensyn, der er anvendt herunder afvejning af de hensyn, der taler for dispensation, mod hensynet til at sikre den eksisterende kollektive varmeforsynings investeringer og fortsatte drift (økonomi).

Kommunen har ingen retningslinjer for behandling af denne type dispensationsansøgninger.

Derfor forelægges denne sag undtagelsesvis inden den er fuldt oplyst, da dokumentationsbehovet mv. afhænger af den politiske retning, som ønskes valgt i denne type sager.

Ansøger har med afsæt i virksomhedens (ønskede) grønne profil anført følgende miljøtiltag, som begrundelse for en dispensation:

-         investering i indkøb LNG lastbiler (miljøvenlige gas-lastbiler)

-         alle lastbiler er EURO6 (miljøvenlige lastbiler)

-         25 af lastbilers brændstofforbrug dækkes med HVO100 (biobrændstof)

-         der er gennemført chaufføruddannelse, der forbedrer brændstoføkonomi

-         der er på kontor udskiftet mere end 200 elpærer til LED

Plan, Teknik & Miljø vurderer, at ovenstående kan være særlige tilfælde, men at det skal afvejes imod hensynet til:

-         der kan opnås lignende miljøgevinst ved at etablere en hybrid-varmepumpe, der er eldrevet i 80-90 procent af tiden, og er gasdrevet i 10-20 procent af tiden ved spidsbelastning i vinterperioder (ved denne løsning er en dispensation ikke nødvendig)

-         at beskytte den kollektive forsynings investeringer (hvis et fjernvarmeselskab overtager et gasområde, skal der pt. betales kompensation, hvilket er udtryk for investeringerne ikke er afskrevet)

-         at dispensation kan udhule muligheden for at kommunen i kommende varmeplanlægning, kan gennemføre et varmeforsyningsprojekt, der konverterer området fra gas til fx fjernvarme (sådanne projekter er afhængige af at et tilstrækkeligt antal ejendomme tilsluttes) 

Ansøger oplyser, at gasselskabet Evida nemt kan tilslutte virksomheden til gasnettet, og for at understøtte den grønne profil foreslår Evida, at der anvendes en gashybrid varmepumpe, hvor en gaskedel i kombination med varmepumpe kan optimere energiforbruget.

Ansøger anfører, at virksomheden ikke ønsker at benytte fossile brændsler som energikilde, og ikke er interesseret i at benytte en hybrid-løsning. Der er ikke redegjort for forbrug af fossil energi ved anvendelse af el i varmepumper kontra anvendelse af fossil energi i en hybrid-løsning, som gasselskabet har foreslået.

Forinden der kan træffes endelig afgørelse skal gasselskabet partshøres. Gasselskabets høringssvar skal indgå i den endelige vurdering. Forvaltningen har endvidere bedt ansøger dokumentere de anførte miljøtiltag hhv. den grønne profil.

En afgørelse vil kunne danne præcedens ift. andre virksomheder med samme målsætning også i andre forsyningsområder. En evt. ny sag vil dog på samme vis, skulle vurderes konkret.

Der er på baggrund af kommunens vide rammer for skøn to muligheder for afgørelse, som ligger inden for det politiske råderum

-         ingen dispensation, såfremt muligheder for planlægning og sikring af den kollektive varmeforsyning vægtes højst

-         dispensation, såfremt den enkelte virksomheds særlige tilfælde ønskes tilgodeset

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Planmæssige forhold

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 107, der foreskriver, at området skal varmeforsynes i hht. Kommunens varmeplan. I Varmeplan 2009 er området udlagt til naturgasforsyning.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at sagen sendes i høring ved gasselskabet, når ansøgningen er fuldt belyst, med henblik på at arbejde for en dispensation på bagrund af et særligt tilfælde, og

at forvaltningen bemyndiges til at give dispensation som ansøgt, såfremt høringen ikke giver væsentlige nye oplysninger.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal udvalget tage stilling til ansøgning til Aabenraa Kommunes bæredygtighedspulje, hvorfra der kan søges tilskud til initiativer, der bidrager til bæredygtig udvikling. Der kan søges tilskud til indsatser, aktiviteter og projekter, der bidrager til bæredygtig udvikling af social, økonomisk eller miljømæssig karakter som beskrevet i kommunens ”Strategi for bæredygtig udvikling i Aabenraa Kommune 2025”.

Puljen er forankret i Økonomiudvalget, der træffer endelig beslutning om tildeling af tilskud. Ansøgninger prioriteres forinden i de relevante fagudvalg, der oversender udvalgte ansøgninger til Økonomiudvalget. Der stilles krav om medfinansiering på minimum 25 procent på ansøgninger. I de tilfælde, hvor projektansøger ikke har mulighed for at stille med 25 procent medfinansiering, ansøges det relevante fagudvalg om at bidrage med medfinansiering til ansøgningen.

Ansøgning om tilskud til vandpost i Genforeningsparken

Via det selvstændige brand VANDPOST søger Arwos 0,050 mio. kr. fra Bæredygtighedspuljen til opstilling af en frostfri offentlig vandfontæne i Genforeningsparken i Aabenraa by. Det er et initiativ som på baggrund af plastikhandlingsplanen, og den øgede interesse i bæredygtig anvendelse, er startet ved Arwos i samarbejde med Aabenraa Kommune. Gennem opsætning af vandfontæner i kommunen ønsker man, at skabe mulighed for at indkøb af engangsplastflasker kan reduceres, ved at gøre opfyldning mere tilgængelig i det offentlige rum. 51 lokale detailbutikker har under samme initiativ åbnet deres døre for kunderne, så de her kan få opfyldt deres drikkeflaske med vand fra hanen. VANDPOST er i kontakt med andre kommuner om at lade initiativet vokse med det formål at gøre drikkevand lettere tilgængeligt for borgerne i vores kommune, såvel som andre kommuner. Initiativet er derfor open source. Brancheorganisationen DANVA overvejer at tage konceptet til sig i en kampagne om vand.

Arwos har sponsoreret den første fontæne på Mutter Stahlboms Plads, og der er nu kommet positive tilkendegivelser fra 2 lokale virksomheder om sponsorat af fontæne til henholdsvis Storetorv og Markedspladsen samt ved Kelstrup Naturskole. Aabenraa Kommune vil få logo på den frostfri fontæne, som også vil optræde med POI på Google Maps og på VANDPOSTs hjemmeside.

Projektet synliggøres på Google Maps, hjemmeside og via presseomtale. Arwos drifter fontænen i 5 år.

Projektet understøtter verdensmål: 3, 6, 9, 11, 12 og 17, og lever op til følgende puljekriterier:

• Læring og Kompetencer
• Bæredygtige lokalsamfund og byudvikling
• Naturkvalitet, miljø og biodiversitet
• Cirkulær økonomi, deleøkonomi og bæredygtige indkøb

Ansøger står selv for den påkrævede medfinansiering på 0,029 mio. kr., og søger således ikke Teknik- og Miljøudvalget herom.

Ansøgningen er uddybet i vedhæftede bilag.

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at ansøgningen om tilskud på 0,050 mio. kr. fra Bæredygtighedspuljen imødekommes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal udvalget tage stilling til ansøgning til Aabenraa Kommunes bæredygtighedspulje, hvorfra der kan søges tilskud til initiativer, der bidrager til bæredygtig udvikling. Der kan søges tilskud til indsatser, aktiviteter og projekter, der bidrager til bæredygtig udvikling af social, økonomisk eller miljømæssig karakter som beskrevet i kommunens ”Strategi for bæredygtig udvikling i Aabenraa Kommune 2025”.

Puljen er forankret i Økonomiudvalget, der træffer endelig beslutning om tildeling af tilskud. Ansøgninger prioriteres forinden i de relevante fagudvalg, der oversender udvalgte ansøgninger til Økonomiudvalget. Der stilles krav om medfinansiering på minimum 25 procent på ansøgninger. I de tilfælde, hvor projektansøger ikke har mulighed for at stille med 25 procent medfinansiering, ansøges det relevante fagudvalg om at bidrage med medfinansiering til ansøgningen.

Ansøgningen om tilskud til etablering af hundeskov ved Genner

Genner Lokalråd har ansøgt Bæredygtighedspuljen om ca. 0,080 mio. kr. til etablering af en hundeskov ved Genner. Genner Hundeskov skal få de lokale beboere og besøgende ud i naturen. Der er fokus på at bedre muligheder for bevægelse som en vej til øget sundhed for krop og sjæl i en hundeskov, der byder på pragtfuld natur at bevæge sig i.  Det er tanken, at projektet skal være en attraktion, ikke kun for Genner, men også for de omkringliggende småbyer og ikke mindst beboere i Aabenraa.

Hundeskoven skal blandt andet medføre følgende fordele:

• Mennesker og hunde kan færdes sikkert i jagtsæsonen

• En helårsaktivitet i frisk luft

• Skal gøre Genner og omegn mere attraktiv som bosætningssted eller besøgssted

• Kan invitere til dialog blandt hundeejere

• Vildtet forstyrres ikke af løse hunde

Genner Lokalråd har fået en aftale med Naturstyrelsen om et areal på knap 3 hektar i Lerskov Plantage, som må benyttes til hundeskov. For at arealet må benyttes til Genner Hundeskov, skal dette bruges og indhegnes efter Naturstyrelsens krav om standard og kvalitet, og det skal godkendes af Naturstyrelsen. Da Genner Hundeskov så vidt muligt skal falde i ét med naturen, er den eneste større udsmykning af hundeskoven 3 bænke, som laves i ren, rå stil, så naturens æstetik forstyrres mindst muligt.

Naturstyrelsen har fuld tilgang til området og står for vedligeholdelse af selve skovdelen, som var det et hvilket som helst stykke skov. Genner Lokalråd påtager sig opgaven at vedligeholde selve hundeskovsdelen, hegn, bænke mv. Der er opbakning til projektet fra Aabenraa Jagtforening og Naturstyrelsen. Projektet vil blive synliggjort gennem presseomtale, i Genner Nyt og på Facebook.

Projektet understøtter verdensmål: 3, 11 og 15 og lever op til følgende puljekriterier:

• Bæredygtige lokalsamfund og byudvikling
• Sundhed og livskvalitet
• Naturkvalitet, miljø og biodiversitet

Ansøger ønsker at søge Teknik- og Miljøudvalget om medfinansiering af projektet på ca. 0,027 mio. kr.

Ansøgningen er uddybet i vedhæftede bilag.

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at ansøgningen om tilskud på ca. 0,080 mio. kr. fra Bæredygtighedspuljen imødekommes, og

at udvalget medfinansierer ca. 0,027 mio. kr., der finansieres af politikområdet Natur og Miljø.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

1. at anbefales godkendt under forudsætning af, at Genner Lokalråd selv finder finansiering til de 0,027 mio. kr.,
2. at afvist.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag skal der tages beslutning om nogle forbedrende tiltag for etablering af toiletforhold i projektet ”Store Okseø - oprydning” ved Kollund.

Projektet omkring oprydning er lavet som en samarbejdsaftale mellem Aabenraa Kommune og Naturstyrelsen. De afsatte midler er bl.a. anvendt til oprydning af øen (udført i efteråret 2019) og til opsætning af enkelte faciliteter, som fx muldtoilet, sheltere, bålplads og pontonbro i 2. halvår 2020. De nævnte faciliteter er etableret. 

Plan, Teknik & Miljø har efterfølgende vurderet på, om muldtoilettet kunne udføres som et nedsivningsanlæg. Denne løsning forekommer som et mere langtidsholdbar og driftsvenlig alternativ til et muldtoilet. 

Nedsivningsanlægget inkl. en toiletbygning forventes at kunne udføres inden for restbudgettet på anlægsbevillingen.

Naturstyrelsen står for den efterfølgende naturmæssige drift af øen. Aabenraa Kommune skal drifte toiletfaciliteterne, og løsningen med nedsivningsanlægget skal bl.a. også ses i dette lys.  

Sagen afgøres i Teknik – og Miljøudvalget.

Økonomi og afledt drift

Der er overført fra 2019 til 2020, 1,04 mio. kr.  af det oprindelige rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til rydning af Store Okseø.

Et nedsivningsanlæg excl. toiletbygning forventes at kunne opføres for 100.000 kr., hertil kommer så en driftsomkostning til tømning af nedsivningsanlægget og rengøring af toilettet.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at såfremt Naturstyrelsen vil give tilladelse, at der arbejdes videre med en nedsivningsløsning finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på projektet ”Store Okseø – oprydning”.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget er på møderne den 5. december 2018 og den 2. oktober 2019 orienteret om baggrund, indhold og proces vedr. kommunens indsatsplanlægning.

Indsatsplanerne er todelte:

1)     Én Hovedplan for grundvandsbeskyttelse i Aabenraa Kommune, der omfatter de generelle retningslinjer for kommunens grundvandsbeskyttelse.

2)     Otte indsatsplaner, der bl.a. angiver de specifikke indsatser for hvert vandværk inden for kommunens indsatsplanområder. For hvert vandværk er der opstillet en aktionsplan med indsatser, der skal håndteres af følgende tre aktører: Kommunen, Vandværkerne og Region Syddanmark.

I denne sag forelægges forslag til hovedplan til godkendelse før den videre proces.

Processen er overordnet følgende:

Hovedplanen forelægges det rådgivende Koordinationsforum (Det fælles Sønderjyske Koordinationsforum består af en række interessenter, herunder de fire kommuner, statslige aktører, landbrugsorganisationer, DANVA og er suppleret af Region Syddanmark). Hvis det giver anledning til væsentlige ændringer, forelægges planen for Teknik- og Miljøudvalget igen. Herefter færdiggøres planen og sendes i offentlig høring. Endelig skal planen igen forelægges Teknik- og Miljøudvalget og Byrådet til godkendelse, hvorefter den kan offentliggøres.

F.s.v. angår delplanerne, inddrages vandværkerne efterhånden som planerne er klar, hvorefter de forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. Herefter følges samme procedure som for hovedplanen.

Der sigtes fortsat mod endelig godkendelse af hovedplan samt hovedparten af delplanerne i 2020.

Forslag til Hovedplan for grundvandsbeskyttelse i Aabenraa Kommune

Det vedlagte forslag til hovedplan er blevet tilpasset, som opfølgning på udvalgets seneste tilbagemelding. På mødet orienteres der særligt om følgende:

-         Pesticidpolitik på kommunale arealer

-         Etablering af vandsamarbejde

-         Dialog med de tyske myndigheder

-         Miljømål

-         Havevanding

-         Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)

Kommende delplaner for grundvandsbeskyttelse

Siden sidste orientering er følgende planer nu udarbejdet og klar til den videre proces:

-         Genner-Løjt Kirkeby (2 vandværker)

-         Hovslund-Rugbjerg (2 vandværker)

-         Tinglev-Bedsted (7 vandværker)

-         Felsted-Rønshoved (8 vandværker)

Følgende planer er ved at blive udarbejdet:

-         Rødekro-Aabenraa-Kliplev (10 vandværker)

-         Rens (1 vandværk)

-         Barsø (1 vandværk)

Følgende plan forventes udarbejdet i slutningen af tredje kvartal 2020:

-         Padborg-Bølå (6 vandværker)

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Vandforsyningsloven, bekendtgørelse om indsatsplaner samt vejledning om indsatsplaner

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at udvalget godkender forslag til hovedplan for grundvandsbeskyttelse i Aabenraa Kommune, hvorefter den forelægges Koordinationsforum, og

at planen kan sendes i offentlig høring i 12 uger, såfremt der ikke er væsentlige ændringer efter forelæggelsen for Koordinationsforum.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Godkendt med den ændring, at der tilføjes en målsætning for Aabenraa Kommune om, at nitratindholdet i grundvand og drikkevand ikke overskrider 40 mg/l.

Bilag

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget en ansøgning om kystbeskyttelse fra Arwos.

Arwos ønsker at sikre en offentlig spildevandsledning ud for Varnæsvej i Aabenraa. Spildevandsledningen er på nuværende tidspunkt beskyttet af en støttemur, men denne er i dårlig stand, hvorfor yderligere beskyttelse er nødvendig.

Der ansøges om kystbeskyttelse af en 45-50 meter lang strækning. Det ansøgte projekt er forlænget på baggrund af nabohøring til, udover Varnæsvej 99B, også at omfatte beskyttelse på ejendommene Varnæsvej 91 og 99A.

Anlægget udformes med fiberdug i bunden, et lag mindre sten og store sten på 30 – 60 cm op til ca. 20 cm fra overkanten af den eksisterende støttemur. Stensætningen etableres med anlægshældning 1½ ud mod stranden. Tykkelsen af stenlaget bliver op til ca. 100 cm ind mod støttemuren.

Af kystbeskyttelsesloven følger, at formålet med kystbeskyttelse blandt andet er, at beskytte ejendom ved at reducere risikoen for kystnedbrydning fra havet under hensyntagen til natur-, miljø- og øvrige interesser for kysten.

Kyststrækningen i det pågældende område er langt fra uberørt. Naturens frie udfoldelse og kystlandskabets bevarelse og genopretning bør på den baggrund ikke tillægges stor betydning. Sammenlignet med den samlede indflydelse af områdets andre kystbeskyttelser har anlægget heller ikke stor indflydelse på de naturlige processer.

En tilsvarende kystbeskyttelse i samme område blev prøvet ved Transportministeriet som daværende klageinstans i 2012. Her blev tilladelsen stadfæstet.

Forvaltningen foreslår, på baggrund af anlæggets formål og omfang, kyststrækningens generelle udtryk med øvrige kystbeskyttelsesanlæg og afgørelsen fra Transportministeriet, at der gives tilladelse til det ansøgte projekt uden yderligere vilkår.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 05. februar 2020, at alle sager om kystbeskyttelse afgøres af Teknik- og Miljøudvalget indtil videre.  Sagen afgøres således i Teknik- og Miljøudvalget med hjemmel i kystbeskyttelsesloven.

Høring/udtalelse

Projektet har været i nabohøring til og med 14. juni 2020. Udover et ønske fra naboerne om udvidelse af strækningen der kystbeskyttes, er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Arwos har tilpasset ansøgningen til at omhandle i alt ca. 45-50 meter ved forlængelse mod både øst og vest efter naboernes ønske.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at der meddeles tilladelse til det ansøgte kystbeskyttelsesprojekt på ejendommene Varnæsvej 91, 99A og 99B

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 6. maj 2020 besluttet, at sende forslag til et revideret regulativ for erhvervsaffald i offentlig høring. Baggrunden for revisionen er en ny kontrakt for forbrændingsegnet affald.

I forhold til regulativet fra 2012, er det afsnittene §§ 10 og 15, som er revideret.

De væsentligste ændringer, som er indført på baggrund af de nye kontrakter, er indskrevet i §§ 10 og 15. Ændringerne medfører bl.a., at virksomheder ikke længere kan køre affald direkte til forbrænding uden en forudgående aftale med Arwos, og at affaldet nu skal afleveres til omlastning ved Arwos Deponi, som derefter fordeler affaldet ud til de modtageranlæg, der er indgået aftale med.

Forslag for regulativet for erhvervsaffaldet har været i høring i 4 uger på Aabenraa Kommunes hjemmeside.

Høringsperioden er udløbet. Der er i høringsperioden ikke indgået kommentarer.

Det forslag af regulativet, som blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 06. maj 2020, fremsættes derfor nu uændret til endelig godkendelse.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at regulativ for erhvervsaffald godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag fremlægges områdefornyelsesprogrammet for Kliplev til godkendelse, og der anmodes om anlægsbevilling og frigivelse af midler til områdefornyelsens proces og gennemførelse. Der anmodes desuden om en omfordeling mellem Udviklingspulje Kliplev og Udviklingspulje Lyreområdet på investeringsoversigten 2020-24.

Programmets tilblivelse

Forud for udarbejdelsen af områdefornyelsesprogrammet, har der i Kliplev været gennemført en proces for udarbejdelse af et udviklingsperspektiv, som fremlægges som et selvstændigt punkt. Prioritering og vægtning af de fem indsatser i områdefornyelsesprogrammet er sket i samråd med Kliplev Lokalråd i februar og marts 2020.

Programmets indhold

Områdefornyelsesprogrammet bygger ligesom udviklingsperspektivet på de fire kerneværdier, med mål om at understøtte netop disse i den videre udvikling. Der er prioriteret fem indsatser, der skal bidrage til fremme af Kliplev som et attraktiv landsbysamfund, med et stærkt fællesskab, en praktisk og tryg hverdag, tæt på naturen og med gode forbindelser til alt.

For at styrke fællesskabet, bliver der lagt særlig vægt på direkte involvering og understøttelse af lokalt drevne initiativer og projekter løbende gennem hele projektperioden. Dette sker gennem puljen, hvor der bliver afsat 1,0 mio. kr. Den højst prioriterede indsats er Rum for fællesskab, hvor der er afsat 3,2 mio. kr. til etablering af et indendørs bytorv i tilknytning til Kliplev Kultur- og Idrætscenter, der kan rumme byens fællesskaber og skabe rum for uformelle møder.

Indsatsen Landsbyhjerte har til formål at skabe sammenhæng mellem parkeringsarealerne, idrætsområdet og de grønne områder omkring Kliplev Kultur- og Idrætscenter såvel som i Sø-parken nær skolen. Der er prioriteret 1,2 mio. kr. til Landsbyhjerte. Områdeafgrænsningen løber i denne områdefornyelse langt uden for byskiltet. Det sker for at bringe de mange naturgivne ressourcer i spil. Disse områder kommer blandt andet i spil i indsatsen Landsby- og Naturnetværk. Her er der prioriteret 0,5 mio. kr. til at styrke og forbedre ruterne mellem by og natur.

Områdefornyelsens sidst indsats angår den overordnede infrastruktur, som er stærkt dominerede i Kliplev. Formålet med indsatsen Knudepunktet Kliplev er at skabe grobund for lokale og kommunale initiativer, der kan udnytte det potentialet og løse nogle af udfordringer, som er i tilstedeværelsen af den overordnede infrastruktur. Der er prioriteret 0,5 mio. kr. til indsatsen.  

Sagen afgøres i Byrådet.

Sagen sendes til orientering i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi og afledt drift

Aabenraa Kommune har på investeringsoversigten i årene 2020-23 afsat 36 mio. kr. til områdefornyelser i Rødekro (12 mio. kr.), Kliplev (8 mio. kr.), Lyreområdet (8 mio. kr.) og Ålandet (8 mio. kr.). Over de seneste to år, er der sket betydelige ændringer af byfornyelsesloven. Ændringer har betydet en ny og anderledes proces for kommunens anmodning om andel i statslige refusion jf. byfornyelsesloven. Kliplev har med et godkendt program mulighed for at opnå statslig refusion gennem landbyfornyelsespuljen, hvor områdefornyelser siden maj 2019, også har været omfattet af kriterierne som refusionsbare udgifter.

For at opnå statsligt refusion på op til 60% af refusionsbare udgifter, har Aabenraa Kommune jf. byfornyelsesloven udarbejdet et områdefornyelsesprogram for Kliplev, som skal vedtages af Byrådet.

Der er ikke udarbejdet et områdefornyelsesprogram for Lyreområdet, som er forudsætningen for statslig refusion jf. Byfornyelsesloven. På den baggrund anbefales det, at der sker en omfordeling af de afsatte rådighedsbeløb til Udviklingspulje Kliplev og Udviklingspulje Lyreområdet jf. tabel 1.1

Tabel 1.1: Omfordeling af rådighedsbeløb for Kliplev og Lyreområdet

Baggrunden for omfordelingen er, at der på baggrund af en godkendelse af Områdefornyelsesprogrammet for Kliplev vurderes at skulle afholdes udgifter for ca. 0,5 mio. kr. i 2020. Det er samtidig forventningen at områdefornyelsesprogrammet for lyreområdet bliver igangsat i 2020.  

Der forventes på baggrund af områdefornyelsesprogrammet for Kliplev at kunne hentes indtægter fra Staten på 4,092 mio. kr. fra Aabenraa Kommunes ramme indenfor landsbypuljen. Der er ikke på investeringsoversigten budgetteret med disse indtægter. Dette betyder, hvis der gives tilsagn på baggrund af programmet, at der kan henføres i alt 4,092 mio. kr. til anlægspuljen når pengene kan hjemtages forventeligt efter projektets afslutning.

Det anbefales at Vækstudvalget for Land og By bemyndiges til løbende at godkende projektet indenfor den ovenfor beskrevne totalrammen på 8,0 mio. kr.

Afledt drift

Udgifter til vedligehold af Kliplev by er i dag tilpasset almene standardforhold. Et byfornyelsesprojekt betyder erfaringsmæssigt løsninger af en højere kvalitet, hvilket øger udgifterne til de driftsrelaterede udgifter på vedligehold. Ud fra tidligere erfaringer på byfornyelsesområdet, forventes afledt drift øget. Det er ikke muligt på baggrund af nærværnde program at beregne den afledte drift. Der vil senere i områdefornyelsens planlægning og gennemførelse, blive taget konkret stilling til afledte drift.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at program for områdefornyelse i Kliplev godkendes,

at rådighedsbeløb mellem udviklingspuljen Kliplev og Lyreområdet omfordeles efter tabel 1.1,

at der gives anlægsbevilling til projekt ”Områdefornyelse Kliplev” på 8,0 mio. kr., finansieret af nyt rådighedsbeløb jf. tabel 1.1, som frigives,

at eventuelle indtægter fra Staten tilføres anlægspuljen under Økonomiudvalget, når midlerne er hjemtaget, 

at Vækstudvalget for Land og By bemyndiges til løbende at godkende projektet indenfor beskrevne totalramme, og

at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning Vækstudvalget for Land og By den 04-06-2020

Anbefales godkendt.

Supplerende indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget den 16-06-2020

Anbefales godkendt.

Philip Tietje (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Beslutning Byrådet den 24-06-2020

Godkendt.

Afbud: Kurt Andresen.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om anlægsønsker uden for budgetprocessen.

Der er i budgetprocessen besluttet, at det ikke er muligt at fremkomme med anlægsønsker for budget 2021-2024.

Der ønskes at give en orientering om de anlæg, som derfor holdes uden for processen, og må afvente fremtidig mulighed for politisk behandling.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den nuværende forskrift for fjerkræhold, der er fra 2011, er forældet, hvilket gør det vanskeligt at regulere efter det.

Vi modtager en del klager over hønse- og fjerkræhold i byzoner, og har behov for et bedre, mere klart regelsæt. Klagerne går på både lugt, støj og rottetilhold.

Plan, Teknik & Miljø har udarbejdet et nyt udkast til forskrift. Der er sket følgende ændringer:

-         Regler om tæt hegn er fjernet. I stedet er indsat krav om afstand på 5 meter mellem dyreholdet og nabobeboelse

-         Det er præciseret, hvilke dyrearter forskriften gælder for

-         Lugt- og forureningsbestemmelserne er blevet præciseret

-         Afsnittene er nummereret som paragraffer, så det er lettere at henvise til den konkrete bestemmelse

-         Der er indsat et bilag med anvisninger til indretning, så rottetilhold undgås

Derudover er der sket redaktionelle ændringer.

Forskriften er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Der er ikke krav om høring, og offentliggørelse kan ske på kommunens hjemmeside.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forskriften godkendes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 12-08-2020

Godkendt med den bemærkning, at afsnittet vedr. afstand til nabobeboelse skal præciseres.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i behandlingen af punktet.

Bilag

Sagsfremstilling

Ifølge vandløbsloven må overkørsler ikke anlægges eller ændres uden tilladelse fra kommunen.

Aabenraa Kommunen stiller bl.a. nedenstående vilkår til placering/udformning af nye overkørsler:

• Overkørslen skal have en indvendig diameter på mindst 1,25 - 1,5 gange bredden af vandløbsbunden, som beskrevet i regulativet
• Overkørslen placeres i vandløbet, så den regulativmæssige vandløbsbund går ubrudt gennem rørene omtrent 1/3-1/4 over rørbunden
   

Ovenstående vilkår er fastsat for at sikre, at overkørslerne ikke nedsætter vandløbenes vandføringsevne eller forringer passagemulighederne for fisk og smådyr.

Lignende praksis anvendes i flere andre kommuner.

På mødet vil principperne blive uddybet med illustrationer.

Hvis man vil renovere/udskifte sin eksisterende lovlige overkørsel:

Det er tilladt at vedligeholde eksisterende overkørsler inden for regulativets eller den oprindelige tilladelses vilkår, dog forudsat, at det ikke strider mod fx naturbeskyttelsesloven.

Vedligeholdelse af overkørsler omfatter ikke ændring af placering, dimension, længde eller dybde i henhold til regulativet eller tilladelsen. Hvis overkørslerne skal have ændret placering eller størrelse, skal lodsejer indsende en ansøgning til kommunen. Ansøgningerne vil blive behandlet efter ovenstående vilkår til placering/udformning af nye overkørsler.

Der findes mange ældre overkørsler, som hverken har en tilladelse eller findes i vandløbets regulativ. Disse overkørsler bliver grundet alder anset som værende lovlige. Hvis disse overkørsler skal have ændret placering eller størrelse, skal lodsejer indsende en ansøgning til kommunen. Ansøgningerne vil blive behandlet efter ovenstående vilkår til placering/udformning af nye overkørsler.

Fremtidig klimasikring

Man kan i fremtiden forvente flere og voldsommere ekstremnedbørshændelser, både sommer og vinter. Det er især ved disse regnhændelser, at forkertanlagte overkørsler kan give problemer for afvandingen opstrøms. Ved de ovenstående vilkår sikres der overkørsler, der stemmer overens med vandløbets dimension. Ved etablering af nye overkørsler stiller kommunen ikke krav til borgerne om etablering af større overkørsler end angivet i de ovenstående vilkår. Det skyldes, at større vandslug i overkørslerne ikke vil ændre på vandløbets dimensionering opstrøms og nedstrøms overkørslen. Der vil derfor ikke opnås en forbedret afvanding ved disse ekstreme hændelser. Det kan kun opnås, når hele vandløbssystemet tilpasses klimaændringerne.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at nuværende praksis bibeholdes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 12-08-2020

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der blev afholdt en vandløbskonference den 5. marts 2020. I konferencen deltog udvalgspolitikere og relevante personer fra forvaltningen fra Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner samt interesseorganisationer. Desuden deltog forvaltningsrepræsentanter fra Sønderborg og Esbjerg kommuner.

Det primære formål med konferencen var at opbygge viden og herigennem fremme dialogen om vandløb, så der kan træffes gode og langsigtede beslutninger på området. Indholdet var både af generel karakter, og mere specifikt rettet mod afvandingsforholdene for især vandløb med begrænset fald (de vestvendte vandløb).

Konferencens program og fire præsentationer er vedlagt (bilag 2-5).

Afslutningsvis blev der forelagt en resolution, som der var overvejende tilslutning til fra interesseorganisationerne (se bilag 1). Resolutionen er sendt til Miljø- og Fødevareministeren, og indeholder en opfordring til at forbedre den lovmæssige ramme og finansieringsmulighederne for projekter, der håndterer afvandingsudfordringerne.

På mødet drøftes konferencens indhold og forløb samt et evt. ønske om en opfølgning på resolutionen.

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at konferencens indhold og forløb drøftes, og

at der besluttes, hvordan der evt. skal følges op på resolutionen.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 12-08-2020

Drøftet.

Udvalget besluttede, at der arbejdes for at afholde et møde mellem formændene og næstformændene fra Aabenraa, Tønder og Haderslev Kommune for at aftale den videre proces, og at emnet evt. løftes ind i de tværkommunale samarbejder.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet har vedtaget en bred Strategi for Bæredygtig Udvikling. Fremme af biodiversitet er en mulighed for at udfolde strategien, særligt i forhold til FNs verdensmål 15, Livet på land, og mål 14, Livet i havet. Desuden har Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 3. april 2019 besluttet at iværksætte initiativer med henblik på at blive certificeret som insektvenlig kommune, herunder at forvaltningen arbejder videre med mulighederne for at fremme insekters levevilkår i den fremtidige drift af kommunale arealer.

I stedet for isoleret at arbejde med bedre vilkår for insekter, forslås det nu at arbejde med større biologisk mangfoldighed generelt i Aabenraa Kommune. En uddybning af begrebet biodiversitet / biologisk mangfoldighed er vedlagt som bilag.

Status på biodiversitet

Der er enighed blandt fagpersonerne om, at biodiversiteten i Danmark, Europa og hele verdenen er i tilbagegang. Der er færre naturtyper, de naturtyper, hvis areal er i tilbagegang, er i dårligere stand (dvs. færre af de mere sjældne arter), og der er flere arter, hvis bestande er truede eller udryddede.

I 2017 har DCE ved Aarhus Universitet for Danmarks Naturfredningsforening undersøgt naturkapitalen i de danske kommuner. Naturkapital kombinerer værdifulde naturtypers areal med deres kvalitet. Aabenraa Kommune landede på plads 75 med 17 point (mod fx Fanø med 80 points, og fx Fredericia med 29 points; på en skala fra 0 til 100). Uanset de forbehold man måtte have mod undersøgelsen, viser den, at der er et potentiale til forbedring.

Handlemuligheder

For at fremme biodiversiteten kan der grundlæggende arbejdes med følgende indgange:

• Større areal med biodiversitet/natur som hovedformål
• Mere kvalitet/biodiversitet på eksisterende arealer med natur som hovedformål
• Mere biodiversitet på arealer, hvor natur ikke er hovedformålet

Når man arbejder med biodiversitet på arealer i Danmark, vil følgende typisk være en aktuel negativ påvirkning, og således også mulighed for forbedring:

• Direkte påvirkning af artssammensætning ved plantning/såning
• Vedligehold/pleje, fx klipning, gødskning, ”oprydning”, sprøjtning, ensretning af struktur
• For højt næringsstofniveau, fx gødskning, indirekte gødskning, manglende bort-skaffelse af biomasse
• Hydrologi, fx meget dræning eller modsat, oversvømmelse

I bilaget er der oplistet forskellige muligheder for kommunal handling, som en drøftelse på mødet kan tage udgangspunkt i.

Der er i forvaltningen konstateret en stigende interesse fra borgerne fra området. Senest er kommunen orienteret om, at Det fælles udviklingsråd for lokalsamfund har fået midler til projektet Ellevilde Egne – dvs. små forløb i 8-10 lokalsamfund i Aabenraa Kommune om, hvordan de lokalt kan sætte mere fokus på biodiversitet.

Kommunen er ikke som sådan del af projekterne. En biolog står for gennemførsel af lokale processer med workshop og sparring. Det er ikke usandsynligt, at der vil opstå ønsker om projekter på kommunale arealer. Følgende byer / områder er med: Løjt, Bolderslev, Bov; Felsted, Genner, Ensted, Rødekro, Ravsted, Bjerndrup, Ålandet.

Det er ikke nemt på det kommunale niveau at tilgå emnet systematisk og samtidig at komme i gang. Derfor foreslås det, at sætte ind, hvor det er muligt med et begrænset behov for yderligere analyser og ressourcer. De mere omfattende muligheder foreslås opsamlet og prioriteret.

Sideløbende foreslås at opbygge en mere systematisk viden, og evt. at søge samarbejder, der fx også kan hjælpe med at dokumentere effekter.

Der er pt. ikke i forvaltningen ekstra mandskabsressourcer til opgaven. Enkelte tiltag vil muligvis kunne igangsættes, såfremt tempoet følger den kadence, som sagerne har af andre årsager (fx lokalplanlægning). Ønskes der mere hhv. hurtigere handlig, vil der skulle tages stilling til ressourcespørgsmålet.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning, og

at udvalget tilkendegiver eventuelle ønsker til det videre arbejde.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 12-08-2020

Taget til efterretning.

Udvalget tilkendegiver ønske om at der arbejdes videre i retning af en status og en egentlig plan, forudsat der kan findes ressourcer i det kommende budget.

Jan Riber Jakobsen deltog i mødet fra kl. 10.15.

Bilag

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. maj 2020 godkendte udvalget takster til budget 2021, herunder en takst for stadepladser. Udvalget har efterfølgende ønsket en nærmere redegørelse for administrationen af stadepladser, og fastsættelse af taksten for brug af disse.

Opkrævning af et beløb for brug af stadepladser har hjemmel i vejloven.

Det følger af bemærkningerne til vejloven, at opkrævning af betaling kun må dække vejmyndighedens direkte og indirekte, faktiske udgifter i forbindelse med den forretningsmæssige råden over vejarealet.

Vejmyndighedens udgifter i forbindelse med andres råden over en stadeplads består af de administrative udgifter i forbindelse med udarbejdelse af en tilladelse til brug af stadepladsen. Hertil kommer eventuelle driftsmæssige udgifter som vejmyndigheden må afholde som følge af stadepladsens brug. Det kan fx være til ekstra rengøring eller elforbrug.

Den godkendte takst på 500 kr. er derfor en minimumstakst for den benyttelse, som ikke giver vejmyndigheden andre udgifter end netop sagsbehandlingen.

Når der overhovedet skønnes at være behov for en tilladelse skyldes det, at der via tilladelsen er mulighed for at stille bindende vilkår for brug af stadepladsen, fx om tidsrum, udseende af møblement eller om afskærmning, parasoller og plantekasser.

En stadeplads på kommunalt vejareal er et areal, som periodevist reserveres til brug for anden anvendelse end trafik. For gågaden i Aabenraa er der udpeget faste placeringer af stadepladser, via regulativet ”BYENS RUM – Regulativ, Handelsgader, smøger og torve i Aabenraa bymidte”, (1996). Dette regulativ følges stadig, så vidt muligt, i forhold til placering af stadepladser. Ombygninger af pladser og veje i midtbyen har dog ændret noget på pladsernes placering.

For stadepladser andre steder i Aabenraa, og i andre byer, er der ikke angivet faste placeringer.

Stadepladser har typisk tre anvendelser: Udeservering, udstilling af varer samt opstilling af boder med henblik på salg eller reklame. Der betales dog ikke for alle typer af anvendelse.

Udeservering i Aabenraa midtby

Tilladelse til udeservering meddeles til restauranter, cafeer og beværtninger, som ligger ud til brede fortovsarealer, selve gågaden og til enkelte torve, som egner sig til udeservering.

Tilladelser til brug af de nære fortovsarealer til udeservering gives uden beregning, dels fordi det følger af det nævnte regulativ, og dels fordi tilladelserne er uden udløb, og gælder indtil ejerskifte, eller indtil kommunen eventuelt opsiger den. Desuden betaler de aktuelle ejendomme allerede til renhold via gågadeordningen, hvorfor en eventuel udgift til renhold alligevel ikke skal dækkes via særskilt betaling.

Tilladelser til anvendelse af Storetorv til udeservering er mere arbejdskrævende end for arealer umiddelbart foran de enkelte ejendomme. Der har hidtil ikke været opkrævet betaling for udeservering på Storetorv. Tilladelserne til Storetorv er årlige, da der er skiftende ønsker til brug af arealet. Nogle gange ønsker en restaurant slet ikke at benytte torvet, hvilket levner plads til andre. Endvidere er der behov for mere koordinering med andre aktiviteter på Storetorv. Tilladelsen gives for perioden april til oktober.

Der er hidtil ikke ansøgt om tilladelse til udeservering andre steder end i Aabenraa Midtby.

Udstilling af varer i gågaden i Aabenraa

Forretninger kan råde over arealet mellem bygningen og det klinkebelagte gågadeareal eller bordurstensbåndene. Benyttelsen kræver ikke tilladelse, og kan ske uden betaling.

Boder i Aabenraa Midtby og andre steder

Boder i midtbyen kan opstilles på de arealer, som regulativet anviser. Det er arealer på Storetorv, Kirkeplads, Nørretorv og på torvet ved Nørreport. Der kan endvidere gives tilladelse foran tomme butikker, og efter konkret vurdering andre steder i midtbyen.

For boder med andre placeringer i Aabenraa, eller i andre byer, vil der tilsvarende blive givet tilladelse efter konkret vurdering, og med betaling til dækning af vejmyndighedens udgifter.

Det har gennem flere år været administrativ praksis at opkræve betaling for opstilling af boder på kommunalt vejareal i Aabenraa. Men først med den nyeste version af vejloven fra 2014 fremgår der udtrykkeligt en hjemmel til at opkræve betaling, når benyttelsen sker i forretningsmæssigt øjemed. Hjemlen findes i Vejlovens § 80, stk. 2.

Når der opkræves betaling for brug af en stadeplads til boder, skyldes det, at der søges om meget varierende aktiviteter, og at der kræves mere vejledning til ansøgere, som ikke i forvejen er bekendt med vilkår for tilladelsen. For midtbyen i Aabenraa opstilles boder oftest af ansøgere, som ikke i forvejen betaler til gågadeordningen.

For markedspladsen findes en særlig ordning, hvor Business Aabenraa har lov til at råde over pladsen om lørdagen, for da at udleje pladser til boder for grønthandlere m.fl. For denne ordning tager Aabenraa Kommune ingen betaling, da der ikke er kommunal administration eller andre direkte udgifter forbundet med ordningen.

Lovgrundlag

Opkrævning af betaling for forretningsmæssig råden over vejareal sker med hjemmel i Vejlovens § 80, stk. 2.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 12-08-2020

Taget til efterretning.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i behandlingen af punktet.

Sagsfremstilling

Der orienteres om antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug og om status for landbrugstilsyn.

Gennem 2019 har der været et stadigt fald i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser, miljøtilladelser og anmeldelsesafgørelser til husdyrbrug. I tillæg hertil blev arbejdet med revurdering af IE-brugenes miljøgodkendelser stoppet i sommeren 2019, på foranledning af en orientering fra Miljøstyrelsen. Kommunen blev i den forbindelse bedt om at afvente en ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, idet den dagældende bekendtgørelse var mangelfuld. En ny godkendelsesbekendtgørelse trådte i kraft pr. 1. januar 2020, hvorpå arbejdet med revurderingerne blev genoptaget.

Samtidig begyndte kommunen at modtage flere ansøgninger om miljøgodkendelser, miljøtilladelser og anmeldelsesafgørelser. Alene i perioden fra den 1. maj 2020 til den 11. juni 2020 er der indkommet 11 nye ansøgninger.

Fra den ny husdyrbruglovs ikrafttræden den 1. august 2017 og til den 11. juni 2020 har kommunen meddelt 123 afgørelser efter husdyrbruglovens §§ 16a, 16b, diverse anmelderegler og revurderingsafgørelser. Heraf er de 40 afgørelser meddelt i perioden 1. januar 2020 til den 11. juni 2020.

For nuværende er der 21 igangværende sager om godkendelser m.v., 2 ansøgninger på venteliste samt 6 aktive revurderingssager og 7 på venteliste. Det forventes, at vi via en prioriteret indsats vil være i stand til at overholde servicemål og lovkrav om sagsbehandlingstider i langt størsteparten af sagerne.

I forbindelse med coronasituationen, og den deraf følgende nedlukning af samfundet, er en stor del af de planlagte landbrugstilsyn fra 2. kvartal blevet udskudt. Der er således et større antal landbrugstilsyn, der skal gennemføres i årets 2 sidste kvartaler, hvor der ligeledes er planlagt en omfattende tilsynskampagne. Idet behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelser, miljøtilladelser, anmeldelser og revurderinger prioriteres, er det sandsynligt, at der vil opstå den situation, at tilsynsforpligtigelsen ikke kan opfyldes. Der er forhandlinger i gang mellem KL og de statslige myndigheder ift. muligheden for at nedsætte kravene om antal tilsyn, der skal gennemføres, men disse forhandlinger er ikke afsluttet.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 12-08-2020

Taget til efterretning.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i behandlingen af punktet.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 26. juni 2019 en ændret praksis for behandling af ansøgninger om markvanding, mhp. at bringe de tilladte vandmængder tættere på det nuværende vandforbrug:

• ansøgninger indgået før den 1. januar 2018 prioriteres først i sagsbehandlingen og i tildelingen af vandressourcen,

• der tillades højest en mængde svarende til det, der maksimalt er brugt inden for de seneste 10 år, med mindre der foreligger særlige begrundelser,
• der gives afslag til ansøgninger om fornyelse af tilladelser, som ikke har været indberettet brugt inden for de seneste 10 år, med mindre der foreligger særlige begrundelser, og
• der kan for de sidstnævnte boringer efter konkret vurdering tilbydes en 5-årig tilladelse til en meget lav vandingsmængde, så boringen kan genaktiveres ved tørke, salg eller ændret afgrødevalg.

Der orienteres på mødet om administrationspraksis og ændringer siden Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 26. juni 2019:

• Der er implementeret den nyeste model til beregning af vandløbenes vandføring (”DK-modellen”). Modellen beregner de fleste steder en højere vandføring end den tidligere anvendte model, hvilket alt andet lige betyder færre kritiskpåvirkede vand- og naturområder.
• Af Landbrugsstyrelsens seneste instruks til KO-kontrol (”Faginstruks Miljø 2020”) fremgår nu tydeligt, at det ikke betragtes som en overtrædelse, hvis en tilladelse til markvanding er udløbet, når man har ansøgt om fornyelse.
• Ved fastlæggelse af det maksimale vandforbrug inden for de seneste 10 år anvendes indtil videre perioden 2009-2018 for at ligestille ansøgerne.
• Ansøgere, der får afslag som følge af manglende udnyttelse af tilladelsen i 10 år, anmodes om at indsende en ny ansøgning, hvis der ønskes en tilladelse.
• Der er gennemført en besigtigelse af en lang række naturarealer mhp. at fastslå sårbarheden overfor grundvandssænkning, hvilket vil lette den efterfølgende sagsbehandling.
• Forvaltningen har måttet iværksætte en kvalitetssikring af 345 sager, da det har vist sig, at mange af sagerne var forkert eller ufuldstændigt beskrevet og registreret (beliggenhed, kort, anvendelse, ufuldstændig ansøgning mv.). Denne oprydning er netop afsluttet, og ændringerne er implementeret.

Ændringerne besluttet på mødet den 26. juni 2019 betød, at antallet af ansøgninger, der medregnes i påvirkningen, blev halveret. Antallet af ansøgninger om fornyelse indgået før 1. januar 2018, samt ansøgninger om nye boringer er i alt 383, hvoraf 86 er behandlede. Efter 1. januar 2018 er indgået yderligere ca. 50 ansøgninger om fornyelse.

På mødet fremlægges et kort der viser påvirkningen af vandløb og natur før og efter implementering af de besluttede ændringer.

Der er holdt et orienteringsmøde den 16. juni 2020 for landbrugskonsulenter om behandling af ansøgninger om markvanding. Mødet var oprindelig planlagt afholdt den 12. marts 2020.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 12-08-2020

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

-

Indstilling

-

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-06-2020

Udsat.