Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Onsdag den 4. maj 2022

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at dagsorden godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen Plan, Teknik & Miljø giver en introduktion til temaer, der ligger i udvalgets ressortområde:

• Natursagsbehandling, biodiversitet og miljømål

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

På det konstituerende møde den 8. december 2021 godkendte udvalget den politiske mødekalender for 2022.

På grund af folkeafstemning den 1. juni 2022 forslår forvaltningen at udvalgsmødet den 1. juni flyttes til den 2. juni 2022 kl. 8.30-11.30.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at mødet den 1. juni 2022 flyttes til den 2. juni 2022 kl. 8.30-11.30.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Denne sagsfremstilling omhandler anvendelsen af begreberne vurderingskriterier og merværdier i relation til arbejdet med Klimahandleplanen i Aabenraa Kommune. Denne sagsfremstilling fremsættes for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, fordi den strategiske udformning af begreberne kan have implikationer for Klimahandleplanens endelige udformning. På udvalgsmødet præsenteres og udfoldes de to begreber med henblik på, at Udvalget for Bæredygtig Udvikling godkender, at forvaltningens operationalisering af begreberne indgår i arbejdet med Klimahandleplanen.

Merværdier
I forbindelse med etableringen og udmøntningen af Klimahandleplanen opstår en række potentialer for skabelse af merværdier i forlængelse af arbejdet med drivhusgasreduktion og klimatilpasning. Kommunens forvaltning ønsker proaktivt at anvende disse merværdier til at realisere de kommunale udviklingsstrategier frem mod 2050. Når Klimahandleplanen skal realiseres, vil der ved indsatserne for at nedbringe drivhusgasudledningen og klimatilpasningsprojekter være en række gevinster, kaldet merværdier, som kan udnyttes til gavn for hele kommunen både i forhold til miljømæssige, sociale og økonomiske sideeffekter.

Klimahandleplanens udformning med fokus med de ovennævnte merværdier medfører altså en række potentialer for at sikre en positiv udvikling på flere fronter, som forvaltningen ønsker at anvende til at styrke det eksisterende arbejde med bæredygtig udvikling i Aabenraa Kommune. Strategien for Bæredygtig Udvikling (2020-2025) og de otte underliggende indsatsområder er oplagte at anvende som et ambitiøst og velforankret udgangspunkt for merværdierne. Dette vil betyde, at Bæredygtighedsstrategien og Klimahandleplanen integreres i hinanden for at sikre implementering af den helhedstænkning, der kendetegner bæredygtighed og klimavenlighed i Aabenraa Kommunes fremadrettede indsatser og udvikling. En detaljeret beskrivelse af merværdierne fremgår af bilag 1.

Vurderingskriterier  
Til at vurdere indsatsområder, som udspringer af klimahandleplanen, er der udarbejdet en metode til anvendelse i den indledende screening og vurdering af potentielle projekter. Udarbejdelsen af transparente prioriteringer er et krav i forbindelse med drivhusgasopgørelsen, der går forud for etableringen af Klimahandleplanen. Vurderingskriterierne skal anvendes kvalitativt til at sikre overvejelse af forskellige relevante parametre i udarbejdelsen af Klimahandleplanen. På denne måde etableres der en transparent proces, hvor potentialer og udfordringer ved potentielle indsatser i Klimahandleplanen kan vurderes og sammenlignes.

Forvaltningen anvender de følgende fem parametre i vurderingen af indsatser og projekter: Potentiale for CO2-reduktion (herunder økonomiske betragtninger angående nyttevirkning), Potentiale for Klimatilpasning, Potentiale for Merværdier, Realisérbarhed og Skalérbarhed. Vurderingen af de forskellige parametre skal i sidste ende sikre, at indsatser og projekter i Klimahandleplanen både er ambitiøse og realistiske – med rettidig omhu for forudsete udfordringer. En detaljeret beskrivelse af vurderingskriterierne og den dertilhørende vurderingsmodel fremgår af bilag 2.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forvaltningens operationalisering af begrebet vurderingskriterier godkendes med henblik på anvendelse i udarbejdelsen af Klimahandleplanen, og

at forvaltningens operationalisering af begrebet merværdier godkendes med henblik på anvendelse i udarbejdelsen af Klimahandleplanen.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet den 8. marts 2022 udmeldt driftsrammer for budget 2023 – 2026.

Den udmeldte driftsramme svarer til 99,5% af rammen for budget 2022 overslagsår 2023-2025 korrigeret for efterfølgende byrådsbeslutninger. Der er indarbejdet et effektiviseringskrav på 0,5% svarende til i alt 13,9 mio. kr., som er fordelt ligeligt på alle udvalg. Udvalget for Bæredygtig Udviklings andel af effektiviseringskravet udgør 0,081 mio. kr. årligt.

Udvalget for Bæredygtig Udvikling skal senest den 10. juni 2022 aflevere et budgetbidrag i balance i forhold til den udmeldte ramme. I det omfang, at der konstateres driftsudfordringer i budgetrammen, skal de håndteres inden for udvalgets egen ramme og udmøntes i det bidrag, som afleveres i juni måned.

Udvalget har samtidig mulighed for, at udarbejde forslag til driftsønsker på op til 13,9 mio. kr. årligt. Driftsønskerne indgår i prioriteringen i forhandlingsfasen efter sommerferien.

På driftssiden er opgaven for Udvalget for Bæredygtig Udvikling således, at

-         udarbejde et budgetbidrag, der svarer til den udmeldte ramme inklusiv effektiviseringskrav på 0,5%,

-         udarbejde forslag til driftsønsker på op til 13,9 mio. kr., og

-         udarbejde specielle bemærkninger til budgetbidraget.

På anlægssiden er der ikke udmeldt rammer for anlæg. Udvalgene afleverer eventuelle forslag til akutte projekter, som ikke er omfattet af den eksisterende investeringsoversigt. Forslagene må ikke indeholde ønsker til nye projekter, men alene indeholde forslag, hvor der er fejl og mangler på den eksisterende investeringsoversigt, eller projektforslag pålagt påbud, som skal løses inden for det kommende år.

Udvalget for Bæredygtig udvikling blev på mødet den 5. april 2022 orienteret om rammeudmeldingen for 2023 – 2026 og budgetprocessen. Til udvalgets 1. behandling af budgetbidraget for 2023 – 2026 vedlægges budgetnotat af 25. april 2022 med underbilag, hvoraf der fremgår:

-         det samlede basisdriftsbudget 2022 – 2025 inkl. budgetforudsætninger,

-         forslag til udmøntning af effektiviseringskrav på 0,5%, og

-         forslag til driftsønsker på udvalgets område.

Der vurderes ikke at være udfordringer i Udvalget for Bæredygtig Udviklings basisbudget for 2023 - 2026, som skal håndteres inden for udvalgets samlede ramme.

Der foreligger endvidere ikke forslag til akutte anlægsprojekter inden for udvalgets område, eller projekter på den eksisterende investeringsoversigt, hvor der er konstateret fejl og mangler.

De specielle bemærkninger til budgettet for 2022 – 2025 vil blive forelagt ved 2. behandlingen af budgetbidraget på mødet den 1. juni 2022.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at oplæg til budgetbidrag 2023 – 2026 for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, jf. vedlagte notat af 25. april 2022 inkl. underbilag, drøftes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I henhold til de økonomiske procedurer for 2022 udarbejdes den første detaljerede bevillingskontrol i året pr. 31. marts.

Bevillingskontrollen består af følgende gennemgang af bevillinger:

1. Omplaceringer inden for eget udvalg (netto 0)
2. Tillægsbevillinger drift, med påvirkning af kassebeholdningen
3. Tillægsbevillinger drift, finansieret af andre udvalg (netto 0)
4. Tillægsbevillinger anlæg

Denne sag omhandler driften.

Plan, Teknik & Miljø har i samarbejde med Budgetenheden foretaget en vurdering af det økonomiske resultat pr. 31. marts 2022 i forhold til drifts- og anlægsbudgetterne. Der er i den forbindelse foretaget en vurdering af eventuelle tillægsbevillings- og rammekorrektionsbehov samt finansiering heraf.

Der foreslås i bevillingskontrollen pr. 31. marts 2022 ingen bevillingsmæssige ændringer til Udvalget for Bæredygtig Udviklings budget i 2022.

Der er i sagens bilag en samlet oversigt over de 3 bevillingskontrolsager vedrørende driften (bilag i1) og bemærkninger til oversigten (bilag i2). Derudover vedlægges noter med status på de enkelte politikområder (bilag i3). Endelig vedlægges en økonomisk oversigt over udvalgsområdets resultat pr. 31. marts 2022 (bilag i4).

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Økonomi og afledt drift

Udvalget for Bæredygtig Udvikling har pr. 31. marts 2022 et korrigeret budget på 14,898 mio. kr. og et forbrug på 1,184 mio. kr. Det forholdsvis lave forbrug skyldes blandt andet, at der i 1. kvartal er indgået tilskud fra staten på 1,1 mio. kr. til vandløbsrestaurering under Natur og Miljø.

Budgettet for 2022 forventes samlet set overholdt for Udvalget for Bæredygtig Udvikling.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen om bevillingskontrollen pr. 31. marts 2022 vedrørende drift tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I henhold til de økonomiske procedurer for 2022 udarbejdes den første detaljerede bevillingskontrol i året pr. 31. marts.

Bevillingskontrollen består af følgende gennemgang af bevillinger:

1. Omplaceringer inden for eget udvalg (netto 0)
2. Tillægsbevillinger drift, med påvirkning af kassebeholdningen
3. Tillægsbevillinger drift, finansieret af andre udvalg (netto 0)
4. Tillægsbevillinger anlæg

Denne sag omhandler anlæg.

Plan, Teknik & Miljø har i samarbejde med Budgetenheden foretaget en vurdering af det økonomiske resultat pr. 31. marts 2022 i forhold til drifts- og anlægsbudgetterne. Der er i den forbindelse foretaget en vurdering af eventuelle tillægsbevillings- og rammekorrektionsbehov samt finansiering heraf.

Der er i sagens bilag vedlagt en statusbeskrivelse for hvert enkelt anlæg (A2).

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Økonomi og afledt drift

Der er for skattefinansierede anlæg et korrigeret budget på 2,523 mio. kr. med et forbrug pr. 31. marts på 0,013 mio. kr.

Ud af udvalgets 7 projekter forventes 5 projekter afsluttet i 2022.

Ud af de 7 projekter er der 1 projekt, hvor det er usikkert om budgettet kan overholdes:

-         Projektet Tinglev Mose, erstatninger. Det endelig erstatningsbeløb kendes pt. ikke.

Øvrige bevillinger forventes overholdt.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at den vedlagte statusbeskrivelse pr. 31. marts 2022 for de enkelte anlæg tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Ifølge Rottebekendtgørelsen skal kommunens handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter revideres hvert 3 år. Den gældende handlingsplan udløber den 29. maj 2022. Derfor fremlægges et forslag til revideret handlingsplan (bilag), som ønskes godkendt.

Rottehandlingsplanen er en lovpligtig plan, der beskriver status for rottebekæmpelsen i Aabenraa Kommune og fastlægger hvilke tiltag, der planlægges igangsat i planperioden. Planen erstatter den tidligere rottehandlingsplan 2019-2021, og skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Rottebekæmpelsen i kommunen varetages af Driftsenheden og Team Miljø.

Driftsenheden udfører den praktiske bekæmpelse.

Team Miljø står for myndighedsarbejdet, herunder for eksempel udarbejdelse af handlingsplan, indberetninger til staten samt håndhævelser i forbindelse med rottebekæmpelsen.

Der opleves generelt en tilfredshed med opgaveløsningen hos kommunens borgere.

Status for gennemførelse af den tidligere plan er, at indsatserne er gennemført og har virket efter hensigten. De lovkrævede rottespær i institutioner og etablering af weekendvagt er gennemført. Derudover har vi gennem dialog arbejdet med at øge bevidstheden hos borgerne om, hvad de selv kan gøre for at forebygge mod rotter, herunder i forbindelse med hønsehold, fuglefodring, levesteder med mere.

I den reviderede plan fastholdes den overordnede målsætning: Borgerne i Aabenraa Kommune har en oplevelse af tryghed, sikkerhed og effektivitet i forbindelse med rottebekæmpelsen.

Også målsætningerne for udmøntningen videreføres, da de fortsat er relevante og meningsfulde:

• Være synlig, så borgerne ved hvordan de skal forholde sig i tilfælde af rotteproblemer
• Sikre et beredskab, så kommunen til enhver tid leverer en kompetent og hurtig service
• Der ikke skabes tilhold for rotter uden for kloakkerne
• Sikre kompetent og effektiv bekæmpelse ved at have fokus på vidensbaseret og målrettet forebyggelse og bekæmpelse

De foreslåede indsatser i den reviderede plan er:

• Øget bevidsthed hos borgerne
• Effektivitet i bekæmpelsen
• Fokus på årsagen til rotter
• Giftfri bekæmpelse
• Opdatering og deling af viden
• Tilsyn med sikringsordninger

Til hvert af disse emner er der en række konkrete delmål, som fremgår af tabel i afsnit 5.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Økonomi og afledt drift

Opgaven med forebyggelse og bekæmpelse af rotter er takstfinansieret og opkræves ved alle kommunens ejendomme via ejendomsskatten. Handlingsplanen giver umiddelbart ikke anledning til, at der skal ændres på taksten. 

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2022-2025 godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Arbejdet med Aabenraa Kommunes kommende spildevandsplan blev formelt sat i gang ved mødet i Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 2. februar 2022. Der skal besluttes en retning for spildevandsplanen, som forvaltningen og Arwos kan arbejde ud fra.

Overordnede mål

I kommunens nuværende spildevandsplan er der opsat nogle overordnede mål.

De overordnede mål med Spildevandsplan 2018-2022 er

• At sikre høj forsyningssikkerhed og god service for borgere og virksomheder
• At spildevand håndteres og behandles på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig vis, der er robust over for klimaændringer
• At reducere udledningen af forurenende stoffer til vandløb, søer og hav og medvirke til at målsætninger for de enkelte vandområder bliver opfyldt, herunder at reducere overløb og på sigt fjerne dem helt
• At beskytte grundvandet mod forurening fra spildevand
• At bidrage til opfyldelse af kravet om god badevandskvalitet ved badestrandene
• At fortsætte indsatsen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i den takt der er fastsat i vandområdeplanerne
• At Arwos i planperioden udarbejder et oplæg til en revideret renseanlægsstruktur i Aabenraa Kommune

Der er nogle generelle målsætninger og enkelte mere konkrete. I arbejdet med de mere konkrete målsætninger har forvaltningen udsendt de nødvendige påbud i forbindelse med opgaven omkring forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Der er fortsat en opgave i opfølgning og håndhævelse af påbuddene, men kommunen har indtil videre opfyldt sin forpligtelse i forhold til vandområdeplanerne.

Alle kommunens badestrande lever op til målsætningen omkring god badevandskvalitet, men der er enkelte strande, hvor der fortsat skal arbejdes med at sikre den gode vandkvalitet, så målsætningen til stadighed kan opfyldes.

Arwos har arbejdet på et projekt vedrørende renseanlægsstrukturen i kommunen. Det første skridt vil være nedlukning af Genner Renseanlæg, som også er beskrevet i den nuværende spildevandsplan. Der er derudover kigget på Brøde Renseanlæg, som Arwos kan se en fordel i at lukke ned.

Forvaltningens vurdering er, at de overordnede mål har været passende til at understøtte arbejdet på området. Målene foreslås således fastholdt overordnet set.

Målende foreslås suppleret og uddybet i forlængelse af kommende punkter i udvalget vedrørende

• udledninger fra overløbsbygværker
• klimatilpasning i spildevandsplanen
• projekter og administrationspraksisser

Planperiode

Spildevandsplan 2018-2022 slutter i et år efter et valgår, hvor der er konstitueret et nyt udvalg, som skal overse arbejdet med den nye plan. Det har udmøntet sig i en proces, som bliver presset sammen. Derfor lægger forvaltningen op til, at den kommende plan skal vare fra 2023 til 2027, hvor det nye udvalg har en længere periode til at arbejde med de næstkommende plan.

Detaljegraden

Detaljegraden af projekterne i Spildevandsplan 2018-2022 var på et forholdsvist lavt niveau. Der blev udpeget kloakoplande, som skulle separatkloakeres eller kloakeres, men de nødvendige ledninger og bassinplaceringer blev der ikke taget stilling til. De er efterfølgende blevet behandlet i tillæg til spildevandsplanen.

Der er fordele og ulemper ved denne metode. Ulempen er, at der tages en beslutning, hvor konsekvensen ikke er helt afdækket. Dette er blandt andet set i processen omkring separatkloakering i Kruså. Desuden bliver Arwos’ tidsplaner ofte presset, fordi den politiske proces omkring et tillæg har en proces med lange høringsperioder. Fordelen er, at arbejdet med de enkelte projekter deles mere ud over planperioden. Der opstår tit udfordringer, når man for alvor arbejder med et projekt, og dette kan så håndteres i det tillæg, som skal udarbejdes.

Forvaltningen foreslår, at projekterne som planlægges i den første del af den kommende planperiode detaljeres i en sådan grad, at det forventes, at Arwos kan begynde på dem, når planen foreligger, og projekterne i den sidste del af planperioden planlægges, som i den eksisterende plan, hvor der må forventes, at der skal laves tillæg til planen, for at projekterne kan realiseres.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at de overordnede mål i spildevandsplanen videreføres principielt og suppleres ved behov på senere udvalgsmøder inden endelig vedtagelse,

at udvalget tilkendegiver eventuelle nuværende ønsker til overordnede målsætninger og ambitioner for spildevandsplanen,

at spildevandsplanens periode fastsættes til 2023 til 2027, og

at forvaltningen arbejder med en høj detaljegrad for projekter i den første del af planperioden og en lavere i sidste del af planperioden.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling vedtog den 2. februar 2022 Forslag til Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2018-2022 for Aabenraa Kommune. Plantillægget blev derefter sendt i offentlig høring i 8 uger.

Der er indkommet ét høringssvar i den offentlige høring. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring i forvaltningens indstilling, se høringsnotatet.

Tillæg nr. 8 til Aabenraa Kommunes Spildevandsplan 2018-2022 omhandler separatkloakering og berigtigelse af kloakoplande i Bovrup samt placering af regnvandsbassin og ledningsanlæg i forbindelse med separeringen. Store dele af Bovrup er allerede separatkloakeret, og det resterende fælleskloakerede opland SBo02 blev planlagt separeret i Aabenraa Kommunes Spildevandsplan 2014-2017. Planlægningen blev videreført i den nuværende spildevandsplan. Dette tillæg planlægger ledningsanlæg og regnvandsbassin, så Arwos kan udføre separatkloakeringen. Separeringen udføres som et led i en indsats for et overløb ved Bovrup, som er udpeget i Vandområdeplanerne.

I forslaget var tre mulige placeringer til regnvandsbassinet blevet udpeget. I den offentlige høring er der ikke indkommet kommentarer til placeringen af regnvandsbassinet. Arwos har været i kontakt med de berørte lodsejere, og der er fundet en placering på matrikel 558, som er foretrukket af Arwos frem for de andre.

I Spildevandsplan 2018-2022 er det beskrevet, at vi har registreret mulige fejl i spildevandsplanens datagrundlag for nogle kloakoplande og ejendommes kloakeringsprincip. Der har i Bovrup særligt været fokus på oplande SBo04, SBo07 og SBo08, men i forbindelse med arbejdet omkring berigtigelse er der yderligere undersøgt forhold i andre mindre kloakoplande i Bovrup. Konklusionerne på undersøgelser og derved forslag til kommende kloakeringsprincipper er draget ud fra tidligere spildevandsplaner samt de reelle fysiske forhold på den enkelte ejendom. Ejendomme, hvor kloakeringsprincippet ændres, har fået besked om dette i forbindelse med den offentlige høring.

Konkret betyder det, at der for de fleste berørte ejendomme rettes op i planens kloakeringsprincip, så det stemmer overens med de faktiske forhold. Kun enkelte ejendomme planlægges separeret ud fra undersøgelsen og konklusionen: én ejendom i separeret område SBo04 samt to ejendomme i SBo10, som alternativt får mulighed for at håndtere regnvand på egen grund (”mulighed for udtræden fra forsyningens kloaksystem for regnvand”). Yderligere to ejendomme, som i dag er fælleskloakeret, får mulighed for at håndtere regnvand på egen grund.

For at kunne realisere planen er der behov for, at Arwos indgår aftaler med de lodsejere, der skal afgive arealer eller tåle rådighedsindskrænkning. De berørte matrikler er oplistet i plantillægget.

Sagen afgøres i

Byrådet

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2018-2022 godkendes med en fastlagt placering af regnvandsbassinet på matrikel 558, Bovrup, Varnæs,

at forvaltningen bemyndiges til sammen med Arwos at optage forhandlinger med de berørte lodsejere med henblik på at opnå forlig via en frivillig aftale, og
at der tages initiativ til at rejse en ekspropriationssag for det nødvendige areal, hvis der ikke kan opnås forlig via frivillig aftale.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommunes nuværende varmeplan blev vedtaget tilbage i 2009.

Der foreslås igangsat udarbejdelsen af en ny varmeplan for at fremme bæredygtig varmeforsyning i kommunen.

På national plan er der på grund af den aktuelle situation på naturgasområdet og målsætningen om, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi, stor opmærksomhed på varmeområdet og dermed på varmeplanen fra Aabenraa Kommune.

Lige for tiden kommer der mange henvendelser både fra borgere og fra pressen, hvorfor kommunens varmeplan ikke er aktuel og forbundet dermed, om Aabenraa Kommune er bagud i den grønne omstilling af varmesektoren.

Den nuværende varmeplan har indtil nu ikke forhindret fjernvarmeprojekter og omstilling til grønnere varmekilder, og generelt er kommunen forholdsvis langt i den grønne omstilling af varmesektoren.

På mødet gives en introduktion til, hvordan en varmeplan virker, og hvad den skal indeholde, samt hvordan varmeplan og omstillingen af varmeforsyningen hænger sammen.

På national plan sker der lige nu omfattende ændringer på varme- og energiområdet.

Samtidig har Aabenraa Kommune ambitiøse mål på området i den kommende klimahandleplan i forbindelse med DK2020 og lægger generelt vægt på bæredygtige planer og initiativer jævnfør kommunens Strategi for Bæredygtig Udvikling.

Kommunen skal derfor i udarbejdelsen af varmeplanen tage hensyn til,

-         at de forventede mål for klimagasreduktion i klimahandleplanen kan realiseres

-         at der allerede ér og forventes at blive igangsat bundne opgaver fra staten, som kommunen skal løse inden for stramme tidsrammer

-         at borgernes og varmeforsyningsselskabernes projekter for omstilling til grønnere varmeforsyning ikke bremses i udarbejdelsesfasen

-         at der er behov for grundig forarbejde og borgerinddragelse for at finde gode løsninger for områder, hvor fjernvarme ikke umiddelbart er en mulighed

Som eksempel på en bundet opgave kan det nævnes, at regeringen den 18. april kom med sit udspil ’Danmark kan mere II’, hvor man blandt andet lægger op til at udfase naturgas inden 2028. Som en del af udspillet skal kommunerne i løbet af 2022 udarbejde varmeplaner for overgangen til fjernvarme eller varmepumper for gasforsynede områder. Nærmere detaljer for opgaven er dog endnu ikke kendt.

Forvaltningen foreslår med udgangspunkt i ovenstående, at arbejdet med en ny varmeplan igangsættes nu og forløber i flere etaper:

I 2022 arbejdes med fokus på konverteringen af de gasforsynede områder, der fremadrette kan få fjernvarme. Samidigt understøttes realisering af projekter og aktiviteter, som ér eller bliver igangsat af fjernvarmeselskaber og lokalsamfund.

Efterfølgende arbejdes med løsningsmuligheder for de områder, hvor fjernvarme ikke er muligt. Her kan der være tale om individuelle løsninger eller om eksempelvis såkaldte ”ø-løsninger” til fælles forsyning.

Sideløbende fortsætter dialogen med varmeforsyningsselskaberne om blandt andet varmekilderne og udnyttelse af overskudsvarme.

Den endelige varmeplan udarbejdes som afslutning på ovenstående.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen om betydningen af varmeplanen tages til efterretning, og

at udarbejdelsen af en ny varmeplan for Aabenraa Kommune igangsættes med en proces og prioriteringer, som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

1. at taget til efterretning,
2. at godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har modtaget Padborg Fjernvarmes projektforslag for konvertering af Fjordskolen og de omkringliggende ejendomme fra opvarmning med naturgas til fjernvarme.

Projektforslaget omfatter etablering af distributionsledninger for at varmeforsyne i alt 6 ejendomme og Fjordskolen, som i dag alle er naturgasopvarmet og har udskiftningsmodne gaskedler. Området er vist i bilaget.

Alle ejere i området har tilkendegivet deres ønske om, at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen.

Projektforslaget er omfattet af Varmeforsyningsloven og skal godkendes efter reglerne i Projektbekendtgørelsen.

Ansøgningen skal indeholde de nødvendige oplysninger jævnfør projektbekendtgørelsen, og oftest er det mest væsentlige spørgsmål vurderingen af, om fjernvarme er den mest samfundsøkonomisk fordelagtige opvarmningsform i forhold til anden opvarmning.

I projektforslaget vurderes samfundsøkonomien i forhold til opvarmning med individuelle luft-varme-varmepumper, hvilket er det mest relevante alternative scenarie.

Derudover betragtes samfundsøkonomien i forhold til naturgasforsyningen, hvis ikke der fortages ændringer i området.

Forvaltningen har gennemgået ansøgningen og supplerende materiale og vurderer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt, og at projektforslaget samlet set er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige projekt. Samtidigt udviser projektet god selskabs- og dermed forbrugerøkonomi.

Fordi Padborg Fjernvarme får en del af deres varme fra den naturgasafhængige Stadtwerke Flensburg i Tyskland, har forvaltningen bedt om en uddybende undersøgelse for at sikre samfundsøkonomien ved stigende naturgaspriser.

Kipgrænsen er 40% forøgelse af naturgasprisen, før fjernvarmeprojektet og varmepumpealternativet er ligeværdige.

Det skal ligeledes nævnes, at el- og gasprisen er korreleret, hvorfor elprisen typisk er høj de samme år, som gasprisen er høj. Det kan derfor være misvisende, at øge gasprisen så meget, samtidig med, at elprisen fastholdes på et konstant lavt niveau.

Projektet skal VVM-screenes senere i forløbet, og der skal søges om gravetilladelser.

Distributionsnettet etableres som udgangspunkt i offentligt vej- og fortovsarealer samt veje udlagt som privat fællesvej efter ”gæsteprincippet”.

Af gravetilladelsen vil følge vejmyndighedens vilkår og betingelser, hvorunder ledningerne kan etableres og placeres inden for vejareal.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Høring/udtalelse

Sagen blev sendt i høring hos gasforsyningsselskabet EVIDA. Den 06. april 2022 meddelte EVIDA, at de har ingen indsigelse mod en godkendelse.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at projektforslaget godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har modtaget en ansøgning fra Genner, Hovslund og Hellevad Forenede Kraftvarmeværker om godkendelse af projektforslag for etablering af en luft-til-vand-varmepumpe på Hellevad Varmeværk. Varmepumpen skal fremstille ca. 60% af varmen til forbrugerne koblet på Hellevad Varmeværk, og skal dermed aflaste den eksisterende flis-kedel.

Derudover er formålet at skabe brændselsfleksibilitet, som giver forsyningssikkerhed, hvis der opstår vanskeligheder med indkøb af tørt flis.

Projektforslaget er omfattet af varmeforsyningsloven, og skal godkendes efter projektbekendtgørelsens kapitel 3 om opførelse af varmeproduktionsanlæg og kapitel 4 om formelle godkendelseskrav.

Forvaltningen har gennemgået ansøgningen og vurderer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt.

Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, besparelser for forbrugerne, brændselsreduktion og reducerede CO2- og NOx-udledninger.

Samfundsøkonomisk følsomhedsanalyse viser, at projektet vil vise negativ samfundsøkonomi, hvis elprisen stiger lidt. Til gengæld forbedres samfundsøkonomien i endnu højere grad, hvis prisen for flis stiger. Da det er forventet, at prisen for flis stiger, vurderer forvaltningen, at samfundsøkonomien alt i alt vil forblive positiv.

Forvaltningen vurderer desuden, at projektforlaget understøtter målene i Aabenraa Kommunes strategi for bæredygtig udvikling.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Økonomi og afledt drift

Der er ikke søgt om kommunegaranti.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at projektforslaget godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Godkendt.

Sagsfremstilling

Miljøstyrelsen sendte den 22. december 2021 forslag til vandområdeplaner i offentlig høring frem til den 22. juni 2022.

Vandområdeplanerne er den 3. generation af danske vandplaner til implementering af EU’s Vandrammedirektiv for perioden 2021-2027. Vandområdeplanerne er den samlede planlægning for at forbedre det danske vandmiljø og skal sikre eller skabe god økologisk tilstand i søer, vandløb og kystvande og grundvandet inden 2027.

Vandområdeplanerne skaber rammerne for konkrete indsatser, som gennemføres af forskellige aktører, og vandområdeplanerne danner også grundlag for bekendtgørelser om miljømål med flere.

I henhold til vandområdeplanerne skal kommunerne gennemføre indsatser, der har til formål at realisere målene om god økologisk tilstand i overfladevand og kystvande inden 2027.

I denne sag forelægges udkast til høringsvar til godkendelse.

Vandområdeplanernes indhold

Forslag til vandområdeplaner er dels præsenteret i form af plandokumenter og dels i form af udkast til bekendtgørelser med miljømål og indsatser vedrørende overfladevand, kystvand og grundvand.

Aabenraa Kommunes forslag til restaureringsindsatser i vandløb er alle blevet indarbejdet i forslaget til vandområdeplaner. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. september 2020 efter anmodning fra Miljøstyrelsen et forslag til vandløbsindsatser på baggrund af anbefalinger fra nedsatte vandråd. Disse vandråd bestod af organisationer og lokale interessenter med interesse for vandløb.

Derudover indgår indsatser fra anden planperiode, som endnu ikke er gennemført, og som vurderes at være nødvendige for at sikre mulighed for målopfyldelse. Det er i planforslaget ikke præciseret, hvilke indsatser der er tale om.

I forhold til en reduceret kvælstofbelastning af kystvande indeholder planerne en målrettet regulering af landbruget, der tager udgangspunkt i ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” (i daglig tale Landbrugsaftalen) fra oktober 2021.

Planerne indeholder samtidig en række frivillige, kollektive virkemidler omkring etablering af vådområder, minivådområder, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og privat skovrejsning, der alle har til formål at forbedre havmiljøet og klimaet.

Endelig er der medregnet effekter af den nye reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som også forventes at reducere næringsstofudledningen fra landbrugsarealer.

Kommunens opgaver i forhold til en reduceret kvælstofudledning fra landbrugsjorde er begrænset til at udmønte dele af de kollektive virkemidler (projekter), som finansieres af staten. Derudover foretager kommunen relevant myndighedsbehandling af for eksempel minivådområder eller skovrejsning.

Flere af de kollektive virkemidler understøtter arbejdet med DK2020s klimahandleplan, hvor kommunen samarbejder med landbruget om indsatser til reduktion af drivhusgasudledningen.

På spildevandsområdet er der ikke lagt op til nye indsatser i Aabenraa Kommune. Det er dog muligt at færdiggøre indsatser fra den nuværende planperiode.

Den igangværende restaurering af Hostrup Sø er videreført til VP3. Det betyder, at det bliver muligt at søge økonomiske midler, hvis der opstår behov for en supplerende indsats.

Derudover er der ikke fastsat indsatser i forhold til søer og grundvand i planperioden i Aabenraa Kommune.

Høringssvar

Høringssvaret indeholder primært bemærkninger af teknisk karakter.

Der anmodes om en mere fleksibel håndtering af udledning fra renseanlæggene samt mulighed for fleksibilitet i forhold til valg af virkemiddel ved gennemførelse af vandløbsindsatser og kvælstofindsatsen.

Det påpeges endvidere, at vandløbsindsatser ved St. Jyndevad Mølle samt Krusmølle og Laksmølle, som ikke er gennemført i forrige planperiode, bør overføres.

Derudover foreslår forvaltningen at indberette 4 regnvandsbetingede udløb i Kruså til Miljøstyrelsen. Der er tale om overløb, som menes at have betydning for den manglende målopfyldelse i Krusåen, der har udløb i Flensborg Fjord.

Endelig er der opfordret til, at der bliver indført forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i fjordene omkring Aabenraa.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Økonomi og afledt drift

Kommunens indsatser finansieres som udgangspunkt af statslige tilskudsordninger. Der har dog været mindre vandløbsindsatser, som kommunen selv har valgt at gennemføre for at slippe for et tungt setup i det statslige tilskudssystem.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forslag til høringssvar godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Drøftet idet sagen sendes retur til forvaltningen til yderligere kvalificering.

Bilag

Sagsfremstilling

Miljøstyrelsen sendte den 21. februar 2022 udkast til Natura 2000-planer for perioden 2022-2027 i offentlig høring frem til den 20. maj 2022. Planerne indeholder overordnede målsætninger og retningslinjer for indsatser, der skal gennemføres i planperioden.

I denne sag orienteres om Natura 2000-planlægningen, og der skal træffes beslutning om eventuelt høringssvar.

Natura 2000-områder er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som findes i EU-landene. Som medlem af EU har Danmark forpligtet sig til at beskytte, opretholde og/eller forbedre naturtilstanden i Natura 2000-områderne samt tilstanden for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for områderne. Dette sikres igennem en række planer, som udarbejdes for hvert område. Hver planperiode dækker over seks år.

Planerne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens basisanalyser af områdernes nuværende naturtilstand, som blev offentliggjort i november 2021.

Miljøstyrelsen udarbejder for hver planperiode en plan for hvert Natura 2000-område, som indeholder overordnede målsætninger samt nogle generelle retningslinjer for driften og plejen i Natura 2000-områderne.

Herefter er det kommunernes opgave at udarbejde specifikke handleplaner for privatejede arealer. Handleplanerne beskriver konkrete projekter og tiltag, der kan fremme naturtilstanden og vilkårene for de arter og naturtyper, som er på områdernes udpegningsgrundlag. De kommunale handleplaner skal være vedtaget senest 1 år efter endelig vedtagelse af Natura 2000-planerne og vil senere blive forelagt udvalget til godkendelse.

I Aabenraa Kommune findes 6 Natura 2000-områder, hvoraf N94 dog kun berører et meget lille areal i Aabenraa Kommune. Se kortbilag. (”F” betegner fuglebeskyttelsesområder, ”H” habitatområder):

• N89 Vadehavet (i Aabenraa Kommune F63 og H90)
• N94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (F68 og H83)
• N95 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (F58 og H84)
• N96 Bolderslev Skov og Uge Skov (H85)
• N97 Frøslev Mose (F70 og H87)
• N98 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose (F62)

Natura 2000-planerne opstiller målsætninger og retningslinjer for områdernes naturtilstand og indsatsprogram. Indsatsprogrammet i Natura 2000-planerne er retningsgivende for kommunens fastlæggelse af indsatser i kommende handleplaner. Herudover skal kommunen i sin administration sikre en beskyttelse af udpegningsgrundlaget.

Som eksempel er planen for N95 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark vedlagt som bilag.

De foreslåede retningslinjer for indsatser, som kommunen skal beslutte via en kommende handleplan, handler blandt andet om facilitering af naturpleje, sikring af egnede levesteder for områdets arter, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, og bekæmpelse af invasive arter. Planernes indholdet er i tråd med kommunens arbejde på naturområdet, kommunens biodiversitetsstrategi, den kommende DK2020-klimahandleplan og tidligere Natura2000-handleplaner.

Forvaltningen ser derfor ingen grund til at indsende høringssvar.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Lovgrundlag

Retningslinjerne for Natura 2000-planlægningen er fastsat i Miljømålsloven.

Økonomi og afledt drift

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning, og

at der ikke indsendes et høringssvar.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

1. at taget til efterretning,
2. at godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Der gives en orientering.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

Orientering om ulovlig fældning af træer ved kommunens vandløb og opgravning af vandløb.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkend”.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 04-05-2022

-