Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Onsdag den 2. juni 2022

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at dagsorden godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Sagsfremstilling

Plan, Teknik & Miljø giver en introduktion til to temaer der ligger inden for udvalgets ressortområde:

• Udvikling af Hærvejen
• Vandløb

Mikkel von Seelen Sekretariatschef ved Hærvejens Sekretariat deltager i punktet ”Udvikling af Hærvejen”. Vedhæftet ses bilag 1 med baggrundsmateriale vedrørende udvikling af Hærvejen.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Taget til efterretning.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med DK2020 udarbejdes en Klimahandleplan, som ventes vedtaget i Byrådet og godkendt ved C40 i efteråret 2022. Denne plan skal indeholde en beskrivelse af de tiltag, kommunen vil igangsætte, med henblik på at sikre, at Aabenraa Kommune som geografisk område bliver klimaneutral og klimarobust senest i 2050. I denne sag skal der tages stilling til kommunens tiltag, som skal bidrage til klimaneutralitet og klimarobusthed. Der orienteres på udvalgsmødet om de forskellige indsatsområder med henblik på godkendelse og implementering i Klimahandleplanens formulering frem mod forhåndsvurderingen ved Concito i perioden fra den 8. juli til den 22. juli 2022.

Kommunens rolle og beføjelser

Det er et særligt kendetegn ved projekt DK2020, at kommunerne proaktivt tager ansvar for at håndtere klimaforandringerne på en måde, der rækker ud over kommunens egne beføjelser som organisation.

Aabenraa Kommune har som organisation en begrænset mulighed for at foretage en direkte reduktion af drivhusgasudledningen, da en stor del af den samlede drivhusgasudledning eksempelvis er forårsaget af borgernes forbrugsmønstre og virksomhedernes adfærd. Men i denne forbindelse er det forventet, at Aabenraa Kommune som organisation agerer facilitator for den grønne omstilling på tværs af relevante sektorer.

I Klimahandleplanen indtager kommunen som organisation derfor en rolle som både ejer, myndighed og facilitator. En del af indholdet i handlekatalogerne henholdsvis for drivhusgasreduktion og klimatilpasning kan derfor blot understøttes af kommunen i en rolle som facilitator, men denne opgave er central for håndteringen af klimaproblematikken.

Handlekatalog for drivhusgasreduktion og klimatilpasning

Handlekatalogerne i denne sagsfremstilling for henholdsvis drivhusgasreduktion og klimatilpasning skal anses som værende et udfaldsrum af handlemuligheder for kommunen på de to områder. For at opnå den ønskede drivhusgasreduktion og klimasikring er det dog nødvendigt, at kommunen som organisation forholder sig til handlekatalogernes indhold. Handlekatalogerne skal dog ikke nødvendigvis implementeres i deres helhed. I den konkrete udmøntning af Klimahandleplanen vil en række tiltag og indsatser skulle implementeres sideløbende, men formatet for udmøntningen af Klimahandleplanen beror på en kvalificeret vurdering fra kommunens politiske og administrative ledelse.

Handlekataloget for drivhusgasreduktion beskriver en række indsatser fra 2022-2050, der skal sigte mod at reducere drivhusgasudledningen i Aabenraa Kommune med fokus på sektorerne Landbrug, Energi og Transport. Indsatser og tiltag er beskrevet i bilag 1.

Handlekataloget for klimatilpasning beskriver en række indsatser fra 2022-2050, der skal sigte mod at gøre Aabenraa Kommune til en klimarobust kommune, der rettidigt har håndteret klimaforandringernes effekt på geografien i kommunen. Indsatser og tiltag er beskrevet i bilag 2.

Den endelige klimahandleplan i Aabenraa Kommune kommer i format og opsætning til at ligne Klimaplanen fra Vejle, der er vedhæftet som bilag 3 til denne sagsfremstilling (frivillig læsning). Dette bilag giver en forståelse af det skriftlige produkt, som projekt DK2020 skal resultere i.

Udmøntning af klimahandleplan og revidering

Omfanget og udmøntningen af klimahandleplanens nuværende handlekataloger i relation til drivhusgasudledning og klimatilpasning afhænger af de politiske prioriteringer i budgetlægningen, hvorfor det vil være nødvendigt at prioritere økonomiske ressourcer til kommunens samlede klimaindsatser, hvis man ønsker at opnå en effekt. Den konkrete udmøntning af handlekatalogerne skal naturligvis kvalificeres på det politiske og administrative niveau.

Handlekatalogerne i denne sagsfremstilling repræsenterer kommunens nuværende anbefalinger i forhold til indsatsområder i udmøntningen af Klimahandleplanen. Planmæssigt revideres Klimahandleplanen hvert fjerde år i forbindelse med en ny byrådsperiode, hvorfor der strukturelt sikres en løbende evaluering af indsatsområder og handlekataloger frem mod 2050.

Desuden er det nødvendigt, at kommunen løbende forholder sig proaktivt i forhold til at identificere nyudviklede teknologier, der rummer potentialer i relation til drivhusgasreduktion og klimatilpasning. Denne opmærksomhed på den teknologiske udvikling er nødvendig for at reducere den såkaldte manko på 6 procent for at realisere kommunens målsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent senest i 2030. På denne måde vil handlekatalogerne for drivhusgasreduktion og klimatilpasning i fremtiden være i en løbende udvikling, således at de mest effektive og tidssvarende klimaindsatser implementeres.

Sagen afgøres i

Økonomiudvalget

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at udkastet til handlekataloget for drivhusgasreduktion godkendes, og at det indgår i Klimahandleplanen, der sendes til forhåndsvurdering ved Concito,

at udkastet til handlekataloget for klimatilpasning godkendes, og at det indgår i Klimahandleplanen, der sendes til forhåndsvurdering ved Concito, og

at forvaltningen bemyndiges til at justere handlekatalogerne med mindre indsatser, der ikke vurderes at have større økonomiske implikationer.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Anbefales godkendt idet myndighed og tilsyn skrives ud som indgang til samarbejdet med landbruget.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Baggrund:

Aabenraa Kommune har som organisation en begrænset mulighed for at foretage en direkte reduktion af drivhusgasudledningen, da en stor del af den samlede drivhusgasudledning eksempelvis er forårsaget af borgernes forbrugsmønstre og virksomhedernes adfærd. Af denne årsag er samarbejdet med en lang række aktører vigtige både i planlægningen og udmøntningen af klimahandleplanen.

De etablerede samarbejder i DK2020:

På mødet præsenteres status og udformning af samarbejderne i DK2020, der omfatter følgende aktører:

• Aabenraa Havn
• Arwos
• Fjernvarmeværkerne i Aabenraa Kommune
• Landboorganisationerne i Aabenraa Kommune
• Padborg Transportcenter
• Virksomhederne i Aabenraa Kommune igennem Business Aabenraa Kommune
• Uddannelsesinstitutionerne i Aabenraa Kommune

Præsentationen fokuserer på potentialerne i de forskellige samarbejder, der er beskrevet nærmere i Bilag 1. Samarbejdsaftalerne revideres løbende, men bilaget beskriver den nuværende status og udformning af samarbejderne.

Fremadrettet perspektiv:

Kommunerne i DK2020 indtager derfor en række forskellige roller i relation til at udmønte klimahandleplanerne: kommunen som virksomhed, kommunen som ejer, kommunen som myndighed og kommunen som samarbejdspartner.

Kommunen skal som organisation indtage alle de institutionelle roller for at understøtte drivhusgasreduktion og klimatilpasning i kommunen som geografisk område. Men samarbejde er uden tvivl en vigtig faktor bag, at klimahandleplanens ambitioner kan realiseres.

Derfor er det også forvaltningens anbefaling, at de præsenterede samarbejder (og lignende samarbejder) eventuelt kan understøttes af udmøntningen af de allokerede midler fra DK2020-puljen, hvilket bliver genstand for senere sagsfremstillinger.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen om de etablerede samarbejder i DK2020 tages til efterretning, og

at de etablerede samarbejder i DK2020 indgår i Klimahandleplanen, der sendes til forhåndsvurdering ved Concito.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt idet der suppleres med uddannelsesinstitutioner udenfor kommunen.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Forpagteren af henholdsvis Loddenhøj og Skarrev Campingpladser, har fremsendt opsigelse af forpagtningskontrakten til udgangen af 2022. Modtagelse af opsigelsen er tilgået Aabenraa Kommune rettidigt i forhold til det opsigelsesvarsel, der var indeholdt i forpagtningskontrakten. Forpagtningskontrakten havde oprindeligt udløb den 31. december 2025.

Grundsalgsudvalget har i maj 2022 taget stilling til, at kommunen ikke ønsker at afhænde campingpladserne, men at de skulle udbydes på ny.

I forbindelse med nyt udbud, har Plan, Teknik & Miljø behov for nogle retningsgivende pejlepunkter i forhold til udarbejdelse af udbudsmateriale. Det er pejlepunkter i forhold til, om campingpladserne skal udbydes samlet eller hver for sig, forpagtningspris, kontraktlængde, andel af fastliggere og om de kommende forpagtere skal servicere udelukkende campingpladsen/-erne eller om de skal service campingplads og sommerhusområde. Nedenfor vil de enkelte emner blive behandlet med forvaltningens anbefaling til sidst.

Udbud af campingpladserne samlet eller hver for sig

Campingpladsen ved Loddenhøj er godkendt til 38 enheder, mens campingpladsen ved Skarrev er godkendt til 60 enheder. Størrelsesmæssigt er det derfor små campingpladser, der kan tale for at de skulle forpagtes samlet for, at der er økonomi i det. Imod at de udbydes samlet taler dog, at der er en geografisk afstand, der besværliggør at campingpladserne har samme åbningstid, da det vil være besværligt for forpagter, at være begge steder på en gang. Forvaltninger har fået henvendelser fra interesserede, der har givet udtryk for, at de kun er interesseret i at have én af campingpladserne (sket i forhold til begge), men har også modtaget henvendelse om, at man er interesseret i det samlede.

Forvaltningens anbefaling er derfor, at der i udbudsmateriale åbnes for, at man kan byde på campingpladserne samlet eller hver for sig.

Forpagtningspris

Den nuværende forpagtningspris på campingpladsen ved Loddenhøj er på ca. 0,018 mio. kr. og på campingpladsen ved Skarrev ca. 0,055 mio. kr. Forpagtningsindtægten tillægges kommunens udgiftsbudget på ca. 0,030 mio. kr., hvilket gør, at kommunen har ca. 0,100 mio. kr. om året til at vedligeholde campingpladserne.

Da campingpladserne ikke er store, kan de derfor være svære at forpagte bort, hvis forpagtningsprisen bliver for høj, da det minimerer forpagters mulighed for at skabe indtjening. Modsat har kommunen behov for forpagtningsindtægten for at kunne vedligeholde bygning og grund ud over det, som forpagter forpligter sig til at vedligeholde via forpagtningskontrakterne.

Forvaltningen anbefaler, at der i udbud arbejdes med samme niveau for prissætning, men at prissætning er en minimumspris, som gøres til et konkurrenceparameter i udbuddet.

Kontraktlængde

Da vi sidst udbød campingpladserne til forpagtning, var det med en kontraktperiode på 4 år, hvor der var option på forlængelse i yderligere 2 gange 2 år. Den korte kontraktperiode gør, at forpagter kan holde tilbage med at foretage egne investeringer i campingpladserne, da det kan være svært at få investeringer tjent hjem over de korte perioder. Omvendt så er den korte kontraktperiode en mulighed for, at kontrakten kan afbrydes, hvis samarbejdet mellem forpagter og kommune ikke fungerer.

Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale arbejdes med en længere kontraktperioder end i nuværende forpagtningskontrakter, men hvor der samtidig indarbejdes opsigelses adgang for både forpagter og kommune.

Andel af fastliggere

Fastliggere er personer, der køber en campingplads for et helt år, foråret eller efteråret og som i princippet anvender campingvognene, som et sommerhus, hvor de tager til i weekender og i forbindelse med helligdage.
Andelen af fastliggere på campingpladsen sikrer forpagter, at denne er sikker på en del indtægter. Så for forpagter, kan en høj andel af fastliggere være gunstig. Omvendt kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor meget det understøtter turismen i kommunen, da det begrænser antallet af nye campister, der kan bestille en campingplads for en weekend eller kan droppe ind.

Forvaltningen anbefaler, at der for at understøtte turismen i kommunen, arbejdes med at sætte et maksimalt antal fastliggere i forårssæsonen og efterårssæsonen. Samtidig at andelen af fastliggere har en lavere andel i højsæsonen hen over sommeren.

Områdeunderstøttelse

I de nuværende forpagtningskontrakter er fokus alene på, at forpagter af campingpladserne skal have fokus på campingpladsen. Det vil sige, at de sommerhusområder, hvor en del sommerhuse udlejes og som ligger i umiddelbar nærhed til campingpladserne ikke understøttes i forhold til turismen, ligesom dagsturisme i områder ikke understøttes.

Begge campingpladser har servicebygninger, hvor der også er kiosk og offentlige toiletter. En kiosk, der understøtter mere end kun campisterne, kan derfor have en god effekt for forpagters indtjeningsmuligheder.
 

Forvaltningen anbefaler, at der i udbudsmaterialet arbejdes med, at forpagter af campingpladserne, ud over at servicere campisterne, skal understøtte de bagvedliggende sommerhusområder og dagsturisme.

Proces

Processen for udarbejdelse og offentliggørelse af udbud er, at der på dette udvalgsmøde behandles nogle retningsgivende pejlepunkter i forbindelse med det videre arbejde med udbudsmateriale af forpagtningsaftaler. Efter behandlingen vil forvaltningen arbejde videre med et endeligt udkast til udbudsmateriale, der kan behandles på udvalgets møde i august 2022. Umiddelbart efter behandling af udkast til udbudsmateriale i august 2022, vil udbudsmaterialet bliver offentliggjort. Tilbudsperioden vil være på ca. 1 måned, hvorefter udvalget til udvalgsmødet i oktober vil blive orienteret om valg af forpagter.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forvaltningens anbefalinger til pejlepunkter i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale af campingpladserne godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt idet samme forpagter på begge pladser foretrækkes.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet den 8. marts 2022 udmeldt driftsrammer for budget 2023 – 2026.

Den udmeldte driftsramme svarer til 99,5% af rammen for budget 2022 overslagsår 2023-2025 korrigeret for efterfølgende byrådsbeslutninger. Der er indarbejdet et effektiviseringskrav på 0,5% svarende til i alt 13,9 mio. kr., som er fordelt ligeligt på alle udvalg. Udvalget for Bæredygtig Udviklings andel af effektiviseringskravet udgør 0,081 mio. kr. årligt.

Udvalget for Bæredygtig Udvikling skal senest den 10. juni 2022 aflevere et budgetbidrag i balance i forhold til den udmeldte ramme. I det omfang, at der konstateres driftsudfordringer i budgetrammen, skal de håndteres inden for udvalgets egen ramme og udmøntes i det bidrag, som afleveres i juni måned.

Udvalget for Bæredygtig Udvikling blev på mødet den 5. april 2022 orienteret om rammeudmeldingen for 2023 – 2026 samt budgetprocessen, og havde 1. behandling af budgettet på mødet den 4. maj 2022. Udvalget godkendte på mødet budgetbidraget inklusiv forslag til udmøntning af effektiviseringskrav på 0,5% samt forslag til driftsønsker.

Budgetnotat af 25. april 2022 inklusiv bilag vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav samt driftsønsker vedlægges til orientering.

Der vedlægges endvidere udkast til specielle bemærkninger til driftsbudget 2023 – 2026 på Udvalget for Bæredygtig Udviklings område, samt udkast til takster.

De specielle bemærkninger til budgettet er i 2022-priser, og vil senere blive korrigeret for ændringer i pris- og lønfremskrivningen samt eventuelle konsekvenser af Lov- og cirkulæreprogrammet. Takster for 2023 er også i 2022-priser, og vil ligeledes blive fremskrevet til 2023-priser, når pris- og lønfremskrivningen kendes.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at udkast til specielle bemærkninger til Udvalget for Bæredygtig Udviklings driftsbudget 2023 -2026 godkendes, og

at takster for 2023 godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har modtaget Padborg Fjernvarmes projektforslag for konvertering af naturgasopvarmede områder i Padborg by og Kruså by.

Projektforslaget omfatter etablering af distributionsledninger for at varmeforsyne i alt 799 boligenheder og erhvervsejendomme, hvoraf godt 700 er fossilt opvarmet. Området er vist i bilaget.

Det antages, at 75% af de fossilt opvarmede boligenheder konverterer i de første tre år. Erfaringsmæssig vil en vis del af de øvrige boligenheder også konvertere til fjernvarmeforsyning.

Det antages desuden, at fem større ejendomme tilsluttes fjernvarmen i år 1.

Derudover omfatter projektforslaget etableringen af en 2MW eldreven varmepumpe, som skal forsyne langt størstedelen af udvidelsesområdet og være med til at fortrænge køb af varme fra Stadtwerke i Flensborg, som bruger en gasturbine som varmekilde.

Projektet er dermed med til at fremme brugen af brændselsfrie varmeteknologier.

Projektforslaget er omfattet af Varmeforsyningsloven og skal godkendes efter reglerne i Projektbekendtgørelsen.

Ansøgningen skal indeholde de nødvendige oplysninger jævnfør projektbekendtgørelsen, og oftest er det mest væsentlige spørgsmål vurderingen af, om fjernvarme er den mest samfundsøkonomisk fordelagtige opvarmningsform i forhold til anden opvarmning.

I projektforslaget vurderes samfundsøkonomien i forhold til opvarmning med individuelle luft-varme-varmepumper, hvilket er det mest relevante alternative scenarie.

I Projektbekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. januar 2021, er indført muligheden for at se bort fra naturgasreferencen ved udarbejdelse af de samfundsøkonomiske beregninger. Dette er indført, så naturgasreferencen ikke er en unødvendig bremse for konverteringsprojekter. På grund af det, og fordi den nationale målsætning siger, at Danmark skal være uafhængig af naturgas senest i 2030, har forvaltningen aftalt med Padborg Fjernvarme, at naturgasreferencen ikke skal belyses.

Forvaltningen har gennemgået ansøgningen og supplerende materiale og vurderer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt, og at projektforslaget samlet set er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige projekt. Samtidigt udviser projektet god selskabs- og brugerøkonomi.

Ved sidste projektforslag fra Padborg Fjernvarme til konverteringen af Fjordskolen og nærliggende ejendomme har forvaltningen bedt om en uddybende undersøgelse for at sikre samfundsøkonomien ved stigende naturgaspriser, fordi Padborg Fjernvarme får en stor del af deres varme fra den naturgasafhængige Stadtwerke Flensburg i Tyskland.

Det er ikke nødvendigt i det her projekt, fordi etableringen af den 2MW varmepumpe fører til at øge uafhængigheden af Stadtwerke i en sådan grad, at samfundsøkonomien forbliver positiv, selvom varmeprisen fra Stadtwerke øges med 100%.

Det skal ligeledes nævnes, at efter ønske fra gasdistributionsselskabet Evida er der udarbejdet samfundsøkonomiske beregninger for hvert delområde, der synliggør, at hvert delområde i sig selv er samfundsøkonomis fordelagtigt.

Projektet skal VVM-screenes senere i forløbet, og der skal søges om gravetilladelser.

Distributionsnettet etableres som udgangspunkt i offentligt vej- og fortovsarealer samt veje udlagt som privat fællesvej efter ”gæsteprincippet”.

Af gravetilladelsen vil følge vejmyndighedens vilkår og betingelser, hvorunder ledningerne kan etableres og placeres inden for vejareal.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Høring/udtalelse

Sagen blev sendt i høring hos gasforsyningsselskabet EVIDA, som ikke har sendt endeligt svar endnu. Det skal dog nævnes, at der har været god dialog mellem EVIDA og DFP, som har sendt projektforslaget ind på fjernvarmens vegne, hvorfor der ikke forventes indsigelse.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at projektforslaget godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har modtaget projektforslaget fra Aabenraa Fjernvarme, som omhandler etablering af en transmissionsledning for fjernvarme i Rødekro by.

Kapaciteten i byens ledningsnet er ved at være fuldt udnyttet. Formålet med projektet er altså at øge forsyningssikkerheden, at aflaste det eksisterende net og at optimere driften af fjernvarmeforsyningen.

Projektet vedrører således etablering af en ny transmissionsledning fra centralen på Skånevej langs Ringvej til den sydlige del af byen, hvor den tilkobles det eksisterende net. Ved etablering af transmissionsledningen i den sydlige del af byen, kan der på et senere tidspunkt udveksles varme mellem Rødekro og Hjordkær.

Dette forbereder derudover til, at overskudsvarmen fra Power-to-X-anlægget i Kassø kan aftages, når den står til rådighed.

Projektforslaget er omfattet af Varmeforsyningsloven og skal godkendes efter reglerne i Projektbekendtgørelsen.

Ansøgningen skal indeholde de nødvendige oplysninger jævnfør projektbekendtgørelsen, og oftest er det mest væsentlige spørgsmål vurderingen af, om fjernvarme er den mest samfundsøkonomisk fordelagtige opvarmningsform i forhold til anden opvarmning.

I dette projekt er der dog tale om en opgradering af nettet - og ikke en konvertering eller nyforsyning – og derfor kan projektforslagets samfundsøkonomi kun vurderes i forhold til opgraderingen af det eksisterende by-net, hvilket er det eneste mulige alternative scenarie.

Forvaltningen har gennemgået ansøgningen og supplerende materiale og vurderer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt, og at projektforslaget samlet set er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige projekt. Samtidigt udviser projektet god selskabsøkonomi.

Uanset dette er der dog tale om en merinvestering for Aabenraa Fjernvarme. Beregnet på en finansiering over 30 år vil denne udgift indgå i de normale takstberegninger og det vurderes derfor for ikke nødvendigt at udføre mere detaljerede brugerøkonomiske beregninger.

Projektet skal VVM-screenes senere i forløbet, og der skal søges om gravetilladelser.

Af gravetilladelsen vil følge vejmyndighedens vilkår og betingelser, hvorunder ledningerne kan etableres og placeres inden for vejareal.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at projektforslaget godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 3. februar 2021 ”Forslag til Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2018-2022” for Aabenraa Kommune. Plantillægget var i offentlig høring fra den 15. februar 2021 til den 12. april 2021. Plantillægget har været behandlet i Byrådet ad to gange, senest den 22. september 2021, hvor det blev besluttet, at der skulle laves et nyt tillæg med en anden placering af regnvandsbassinet. Den besluttede placering i Byrådet er af forvaltningen vurderet til ikke at være lovlig. Sagen har derefter været behandlet i Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 2. februar 2022 for at igangsætte en proces, der kan lede frem til en ny beslutning i Byrådet. Det blev besluttet, at der skulle afholdes borgermøde den 2. marts 2022 vedrørende sagen.

”Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2018-2022” planlægger etablering af et regnvandsbassin på matr. Nr. 260 Kruså, Bov til håndtering af overfladevand fra et boligområde i Kruså. Området er planlagt separatkloakeret i Spildevandsplan 2018-2022 med henblik på at nedbringe overløb af fortyndet spildevand. Indsatsen sker som et led i de statslige vandområdeplaner, hvor overløbet er udpeget til en indsats. Tillægget tilretter desuden kloakopland BKr07 og BKr11 i Kruså samt giver mulighed for placering af de nødvendige ledninger til at udføre projektet.

Til den oprindelige behandling af tillægget var der fremført høringssvar fra borgere i området. Der er desuden fremført synspunkter fra borgere samt Lokalrådet for området i forbindelse med borgermødet og i mailkorrespondancer før og efter mødet. De fleste synspunkter går på, at man gerne vil undgå en placering af regnvandsbassinet på matrikel 260 på grund af den værdi, området har for de lokale borgere. Der har desuden været fremført alternative placeringer blandt andet placeringen på matrikel 423, som ligeledes blev besluttet i Byrådet. Arwos har undersøgt en række alternative placeringer, hvor de fleste er umuliggjort af fysiske forhold eller retslige bindinger. De resterende placeringer indebærer etablering af underjordiske eller lukkede bassiner, som fordyrer projektet væsentligt. En af de alternative placeringer vil være en særlig gene for Fjordskolen.

De retslige bindinger på matrikel 423 er understreget af nyere retspraksis for etablering af bassiner i beskyttet natur. I en nyere klagenævnsafgørelse anses bassiner for så almindelige, at der ikke er tale om kritisk infrastruktur, som retfærdiggør en placering i § 3-område.

Placeringen af regnvandsbassinet indstilles igen til at være på matrikel 260, som oprindeligt foreslået. Placeringen muliggør en optimal kombination af en god renseeffekt med den bedste tekniske håndtering af overfladevandet uden pumpning og uhensigtsmæssigt lange ledninger. Samtidigt er det den billigste løsning både i anlæg og drift og indebærer færrest bindinger for at opnå tilladelse.

Regnvandsbassinet bliver placeret i et bynært område som borgerne bruger aktivt. Derfor kunne det på baggrund af den dialog, der har været med borgerne i området og Fjordskolen, være hensigtsmæssig om området også efter placering af et regnvandsbassin fremstår attraktivt. Det forslås derfor, at der sker en administrativ omprioritering af indsatserne i puljen til grøn vedligehold, til at forskønne og forbedre de fysiske rammer i området i forbindelse med etablering af bassinet, så området stadig kan have stor værdi for de lokale borgere. Hvordan området skal forskønnes, udmøntes i samarbejde med Lokalrådet og Fjordskolen.

For at realisere projektet er der behov for, at Arwos indgår aftaler med enkelte berørte lodsejere, der skal tåle rådighedsindskrænkning i forbindelse med etablering af ledninger. Bassinet placeres på kommunalt areal.

Sagen afgøres i

Byrådet

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forvaltningen ikke længere skal forfølge beslutningen taget af Byrådet den 22. september 2021 med at udarbejde et tillæg med en placering af regnvandsbassinet på matrikel 423,

at ”Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2018-2022” godkendes med en placering af regnvandsbassinet på matrikel 260 under forudsætning af, at området forskønnes,

at forvaltningen bemyndiges til sammen med Arwos, at optage forhandlinger med de berørte lodsejere med henblik på at opnå forlig via en frivillig aftale for så vidt angår eventuelle nødvendige arealer placering af ledninger, brønde eller pumpestation, og

at forvaltningen bemyndiges til at rejse en ekspropriationssag for det eventuelle nødvendige areal til placering af ledninger, brønde eller pumpestation, hvis der ikke kan opnås forlig via frivillig aftale.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Anbefales godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

”Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2018-2022” omhandler kloakering af et nyt erhvervsområde vest for Hjordkær. Erhvervsområdet, hvor der forventes anlagt et PtX-anlæg, ligger i lokalplanområdet for lokalplan 155, som bliver politisk behandlet sideløbende med dette plantillæg. Dette tillæg giver mulighed for en kloakering af det nye kloakopland AHj20 samt placering af en ny hovedpumpestation og nye ledninger til at føre spildevandet til det eksisterende offentlige system i Hjordkær.

Tillægget er blevet screenet efter miljøvurderingsloven, og det er vurderet, at plantillægget ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningsafgørelsen kan ses i bilag til dagsordenspunktet.

Det planlagte PtX-anlæg i det kommende erhvervsområde har en spildevandsproduktion på ca. 60.000 m3 årligt. For at rense spildevandet planlægger Arwos at lede det til Stegholt Renseanlæg, hvorfra det udledes til Aabenraa Fjord.

Kloakeringen planlægges som en spildevandskloakering, hvor Arwos kun skal håndtere processpildevand og sanitært spildevand fra kloakoplandet. Overfladevand skal håndteres privat. I det planlagte projekt er overfladevand planlagt udledt til nærtliggende vandløb, da grundvandsspejlet står for højt til, at alt overfladevand fra projektet kan nedsives. Udledningen kræver særskilt tilladelse.

Der er udpeget flere mulige placeringer af hovedpumpestationen, som skal placeres ved Kassøvej. Der er udpeget to mulige placeringer ved indkørslen til projektområdet samt to mulige placeringer længere vest for indkørslen.

Den endelige placering skal fastlægges ved endelig godkendelse af nærværende tillæg.

Placering af en hovedpumpestation vil skulle ske på privat grund, og der vil skulle indgås aftale om placeringen med lodsejeren.

Først ved den endelige vedtagelse af ”Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2018-2022” skal der tages stilling til eventuel ekspropriation.

Planforslaget offentligøres på kommunens hjemmeside og sendes i offentlig høring i 8 uger, hvor alle ejere af berørte matrikler vil få direkte besked om høringen.

Det er kommunens forsyningsselskab, Arwos, som skal gennemføre arbejdet med at etablere ledningsanlæg og pumpestation.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at ”Forslag til Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan” godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling blev på sit møde den 5. april 2022 orienteret om, at forvaltningen påtænker at igangsætte en proces vedrørende nedklassificering (privatisering) af vandløb. Emnet har været drøftet på udvalgets dialogmøde den 19. maj 2022 med landbrugsorganisationerne.

Forvaltningen foreslår, at processen nu fortsætter med udarbejdelse af en række kriterier, der skal anvendes ved stillingtagen til mulighederne for nedklassificering af de enkelte vandløb. Kriterierne påtænkes drøftet med landbrugsorganisationer og grønne organisationer, og vil blive forelagt udvalget inden eventuel igangsættelse af processen.

Det bemærkes, at det sideløbende med nedklassificeringen af vandløb vil være hensigtsmæssigt samtidig at foretage en samlet revision af kommunens §3-beskyttede vandløb. Endvidere at nedklassificeringen er en naturlig forløber for en senere revision af regulativerne for kommunens offentlige vandløb.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at processen fortsætter som beskrevet.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har i alt 913 km vandløb, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er behov for at revidere udpegningen for at sikre en korrekt og bedre administration af kommunes vandløb. Forvaltningen foreslår at igangsætte en revision af udpegningen, sideløbende med den påtænkte nedklassificeringsproces, som udvalget blev orienteret om på sit møde den 5. april 2022.

Baggrund

Naturbeskyttelseslovens § 3 foreskriver, at der ikke må foretages tilstandsændringer i vandløb eller dele af vandløb, som er udpeget som beskyttede. Dette sætter nogle begrænsninger for administrationen af de udpegede vandløb. Eksempelvis vil hyppigere grødeskæring eller øget oprensning uden dispensation være i strid med loven.

Med naturfredningsloven fra 1978 blev beskyttelsen af vandløb ændret, så der skete en fredningsmæssig udpegning af de offentlige vandløb, og der blev tilføjet en beskyttelse af det åbne forløb af private vandløb med en bundbredde på mindst 1,5 meter. Også vandløb med en mindre bundbredde, der havde fredningsmæssig interesse blev udpeget. Det er udpegningen efter denne lov, og en tilhørende vejledning fra 1982, som fortsat ligger til grund for udpegningen af beskyttede vandløb.

Det fremgår af vejledningen, at følgende typer af vandløb holdes uden for udpegningen som beskyttede vandløb:

• Grøfter, kanaler og lignende kunstigt frembragte vandløb
• Frembragte vandløb anlagt i forbindelse med grundforbedring og landindvinding med videre
• Stærkt regulerede vandløb og andre vandløb helt uden fredningsmæssige interesser

Det er en forudsætning for ovenstående, at de ikke indgår som væsentlige led, eller træder i stedet for dele af et i øvrigt værdifuldt og naturligt vandløbssystem.

Der er således ikke – som for naturtyper omfattet af lovens § 3 - tale om en vejledende udpegning, hvor beskyttelsen afhænger af den aktuelle tilstand. Udpegningen kan revideres med passende mellemrum. Det forudsættes dog, at det sker som en samlet revision for den enkelte kommune. Forvaltningen kan derfor ikke udtage vandløbsstrækninger ad hoc, selvom de ikke lever op til ovenstående kriterier.

Videre proces

Det er forvaltningens opfattelse, at en del vandløb i kommunen ikke har en korrekt registrering, og derfor ikke bør være udpeget som beskyttede vandløb.

I forbindelse med den påtænkte proces for nedklassificering er det oplagt at revidere § 3 udpegningen. Dette skyldes, at der netop her laves en samlet gennemgang af kommunens vandløb. Derudover forventes et sammenfald mellem de vandløb, som med fordel kan nedklassificeres, fordi de alene tjener et privat formål, og samtidig har lav naturmæssig værdi. Ændring i udpegning vil ske ud fra en række forudbestemte kriterier. Disse kriterier vil blive drøftet med både landbrugs- og grønne organisationer, og efterfølgende forelagt Udvalget for Bæredygtig Udvikling.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forvaltningen arbejder videre med en proces for at revidere § 3-udpegningen af vandløbene, under forudsætning af, at det sker sideløbende med en proces for nedklassificering af vandløb.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Sagsfremstilling

Sagen var den 4. maj 2022 forelagt udvalget og blev sendt tilbage til forvaltningen til yderligere kvalificering med input fra udvalgets medlemmer.

Input fremgår af bilag, markeret med gult.

I forhold til bemærkninger omkring klassificeringen af de målsatte vandløb, så blev der i 2017 gennemført et omfattende arbejde på Miljøstyrelsens foranledning netop omkring dette emne.

I den forbindelse blev der nedsat vandråd, hvor foreninger og organisationer med interesse for vandløb kunne deltage. Landbrugsorganisationerne var repræsenteret i arbejdet. Alle målsatte vandløb blev gennemgået efter kriterier fastsat af Miljøstyrelsen med henblik på at identificere vandløb, som eventuelt burde klassificeres som stærkt modificerede eller kunstige.

Aabenraa Kommune indmeldte på den baggrund forslag omkring ændret klassifikation på 6 vandløb. De restende vandløb vurderes at opfylde kriterierne for at være naturlige vandløb.

Der skal samtidig bemærkes, at en række af de vandløb, som Venstres gruppe har peget på er vandløb, hvor der i medfør af vandområdeplanernes indsatsprogram enten er gennemført eller vil blive gennemført vandløbsrestaurering for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Det drejer sig for eksempel om Surbæk, Hvirlå, Uge Bæk og Gejl Å.

Det er forvaltningens forventning, at disse indsatser på sigt vil resultere i målopfyldelse og, at indsatserne kan gennemføres uden, at det forringe de afvandingsmæssige forhold omkring vandløbene.

Forvaltningen foreslår derfor, at det oprindelige høringssvar fastholdes omkring dette emne.

I forhold til bemærkninger omkring de kollektive virkemidler, så har kommunen sammen med LandboSyd og Arwos bestilt en rapport hos Seges vedrørende strømningsforhold og næringsstofdynamik i Aabenraa Fjord. En foreløbig udgave af rapporten er fremsendt til forvaltningen i april 2022.

Rapporten peger på, at forholdene omkring næringsstofferne i Aabenraa Fjord er komplicerede, idet der i kraft af fjordens åbne rand til Lillebælt sker en stor vandudveksling med Lillebælt, der strømningsmæssigt hænger sammen med vandforekomsterne i Kattegat og Østersøen.

En forbedring af miljøtilstanden i Aabenraa Fjord kan med andre ord ikke opnås alene ved at nedbringe næringsstoftilførslen fra fjordens opland. Vandkvaliteten i fjorden er meget kraftigt styret af vandkvaliteten i Lillbælt. Det betyder, at der bør ske en indsats både på et nationalt og internationalt plan, hvis målsætningerne for vandområderne skal kunne nås. Hertil skal det siges, at der i vandområdeplanerne er andre indsatser i oplandene til resten af Lillebælt, Kattegat og Storebælt, hvorimod der er en meget lille indsats til Østersøen og ingen koordineret indsats på internationalt plan.

Idet Miljøstyrelsens modellering af indsatsbehovet for de enkelte kystvande er baseret på statiske modeller, har forvaltningen i høringssvaret opfordret Miljøstyrelsen til at benytte al eksisterende viden på området og opsætte dynamiske/mekaniske modeller for eksempelvis Aabenraa Fjord, når indsatsbehovet skal vurderes.

Forvaltningen kan ikke vurdere, hvilke konsekvenser det i givet fald vil få for det beregnede indsatsbehov for Aabenraa Fjord, men fastsættelsen bør ske på så oplyst grundlag som muligt.

Der er derfor tilføjet et nyt tekstforslag under afsnittet med ”Kollektive virkemidler”.

Efterafgrøder er et veldokumenteret, kollektivt virkemiddel til nedbringelse af kvælstofudledningen fra landbrugsjord, som forvaltningen ikke finder grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved. Dog er det i høringssvaret i afsnittet ”Kollektive virkemidler” også tilføjet, at Miljøstyrelsens modellering af kystvandene bør medtage næringsstoffernes årstidsvariation.

Forvaltningen er ikke bekendt med, om en eventuel fosforeffekt af minivådområder indgår i Miljøstyrelsens effektberegninger eller ej. Hvis de ikke medregnes, kunne det skyldes, at effekterne vurderes at være relativt beskedne.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forslag til høringssvar godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

Ændringsforslag fra V:

At høringssvaret tilføjes et afsnit om, at minivådområders fosforeffekt godskrives.

Ikke godkendt idet 2 stemte for (V), imod stemte 4 (A, C, S).

Forvaltningens indstilling godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O)

Bilag

Sagsfremstilling

Der gives en orientering.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

-

Afbud: Arne Leyh Petersen

Sagsfremstilling

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkend”.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 02-06-2022

-

Afbud: Arne Leyh Petersen