Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Onsdag den 7. september 2022

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at dagsorden godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Havmiljøet er kommet på den politiske dagsorden, og der opstår i forskellig regi ønsker og initiativer til forbedring af det nære havmiljø.

 

På mødet giver forvaltningen en introduktion til blandt andet havmiljøet, aktuelle problemstillinger, miljømål og kommunens rolle.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Taget til efterretning.

 

Bilag

wt-Havmiljø -temaorientering.pdf (Løbenr.: 283386/22)

Sagsfremstilling

Der er pr. 1. maj 2022 etableret en ny afdeling i Plan, Teknik & Miljø, med titlen Erhverv & Bæredygtighed. På mødet gives en præsentation af afdelingens opgaver.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Taget til efterretning.

 

Bilag

wt- Præsentation af afdelingen Erhverv og Bæredygtighed (Løbenr.: 283596/22)

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. maj 2022 processen for etablering af et anlægskatalog med 10 års sigte, hvor de enkelte fagudvalg har til opgave at gennemføre en idégenerering, kvalificering og prioritering af forslag.

 

Formålet er at få udarbejdet et inspirationskatalog af forslag, der kan indgå i den fremtidige politiske prioritering af konkrete anlægsprojekter på investeringsoversigten. Et katalog der kan sætte lys på de store projekter, og kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag og fastholde den politiske prioritering af, hvilke anlægsprojekter der skal arbejdes med, både på den korte og lange bane.

 

Den godkendt tidsplan er som følger:

 

Juni – september 2022: Idégenerering af forlag i fagudvalg

Oktober – november 2022: Forslag kvalificeres og prioriteres i fagudvalg

December 2022: Samlet bruttoliste for alle udvalg drøftes i Økonomiudvalget

Januar – februar 2023: Mulighed for yderligere kvalificering

Marts 2023: Anlægskatalog foreligger ved rammeudmelding af budget 2024

 

Forvaltningen Plan, Teknik & Miljø har udarbejdet en bruttoliste, som er vedlagt som bilag. Bruttolisten er udvalgsopdelt mellem Udvalget for Bæredygtig Udvikling og Udvalget for Plan, Teknik & Landdistrikter. Der er dog emner på bruttolisten, hvor dele af emnet henhører under begge udvalg.

 

På baggrund af den udarbejde bruttoliste skal Udvalget for Bæredygtig Udvikling inden for de emner, der vedrører udvalgets område drøfte, hvad der fra bruttolisten skal indgå i anlægskataloget, samt eventuelt tilføje andre forslag til listen.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at der tages stilling til, hvad der skal indgå i anlægskataloget, som i næste step skal kvalificeres og prioriteres, fra udvalget område.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Alle forslag vedrørende Udvalget for Bæredygtig Udvikling tages med videre, idet havmiljø indsatser justeres så det bliver generelle indsatser.

 

Bilag

wt-10 årig anlægskatalog (Løbenr.: 277467/22)

Sagsfremstilling

Baggrund

Denne sag omhandler godkendelse af klimaplanen i Aabenraa Kommune. Klimaplanen omfatter handleplaner for drivhusgasreduktion og klimatilpasning i kommunen som geografisk område frem mod 2050.

 

Arbejdet med klimaplanen blev påbegyndt i august 2020 med Byrådets godkendelse af, at Aabenraa Kommune ansøgte om at komme med i første runde af Partnerskab 2020.

Projektet afsluttes forventeligt med en C40-certificering i oktober 2022.

 

Klimaplanen er udarbejdet med en stor grad af borgerinvolvering og samarbejde med centrale aktører inden for kommunens grænser. Desuden har klimaplanens elementer en tæt sammenhæng med den justerede planstrategi ”Det gode liv” samt ”Strategien for Bæredygtig Udvikling”.

 

Klimaplanen indeholder:

• Den borgerrettede klimaplan
• CAPF’en (Climate Action Planning Framework), der er det tekniske dokument, der beskriver indsatser, effekt og udmøntningsskridt for klimaplanen
• En række samlede bilag, der udspecificerer det tekniske dokument til udmøntning af klimaplanen

 

Datagrundlag

Klimaplanen er evidensbaseret, og derfor er der foretaget beregning og databehandling på to hovedområder i udarbejdelsen af planen:

 

1)     Beregningerne for drivhusgasreduktionerne i 2030 og 2050 fremgår i et energi- og CO2-regnskab, der overvejende består af kommunespecifik data. Værdier for udledningen i 2019 fungerer som basisår i beregningen, da disse tal er de nyest tilgængelige tal, der kan anvendes.

 

Opgørelserne viser, at Aabenraa Kommune som geografisk område udledte næsten 1 mio. ton CO2e i 2019, hvilket gjorde Aabenraa Kommune til én af de ti mest drivhusgasudledende kommuner i Danmark

 

Målsætningerne og reduktionsstien opgøres som drivhusgasudledninger på baggrund af aktiviteter inden for kommunen som geografisk område.

 

2)     Beregningerne for klimatilpasningen fokuserer på den fremtidige forekomst af vand i kommunen med udgangspunkt i en oversvømmelseskortlægning, en skadeskortlægning baseret på værdier og en risikokortlægning, der kombinerer de to første kortlægninger.

 

Beregningerne viser, (1) at Aabenraa Kommune årligt vil opleve økonomiske skadesvirkninger på cirka 50 mio. kroner som følge af nedbør, stormflod, kysterosion og oversvømmelse af vandløb over de næste 100 år, såfremt kommunens geografi ikke klimatilpasses, og (2) at risikoen for skadesvirkninger er mere eller mindre jævnt fordelt over hele kommunens geografi - med hot-spot omkring Aabenraa by.

 

Overordnede målsætninger i klimaplanen

Klimaplanens langsigtede målsætninger er, (1) at Aabenraa Kommune har reduceret drivhusgasudledningen i kommunen som geografisk område med 100 procent senest i 2050,

 og (2) at Aabenraa Kommune er robust og modstandsdygtig over for fremtidens klimaudfordringer.

 

Klimaplanens kortsigtede målsætninger er, (1) at Aabenraa Kommune reducerer drivhusgasudledningen i kommunen som geografisk område med 70 procent i 2030, når man sammenligner med niveauet for drivhusgasudledningen i 1990, og (2) at Aabenraa Kommune er påbegyndt arbejdet med klimatilpasning, hvor vandet betragtes som en ressource, der blandt andet igennem borgerinvolvering og partnerskaber kan skabe miljømæssige, sociale og økonomiske merværdi for den størst mulige del af kommunens borgere.

 

Klimaplanens overordnede målsætninger stemmer på denne måde overens med målsætningerne i Parisaftalen samt de nationale målsætninger i Klimaloven fra 2020.

 

Drivhusgasreduktion

Klimaplanen indeholder en reduktionssti, der kan anvise tiltag for at reducere kommunens drivhusgasudledning med 64 procent i 2030 og 80 procent i 2050. På nuværende tidspunkt kan der ikke anvises en realisérbar reduktionssti, der honorerer målsætningerne i Parisaftalen og Klimaloven fra Aabenraa Kommunes side – hvilket øger kravet til senere revideringer af klimaplanen, såfremt målsætningen skal fastholdes.

 

For drivhusgasreduktion indeholder klimaplanen beskrivelser af tiltag, beregninger, finansieringsmuligheder, beskrivelse af potentielle merværdier, ledende institutioner, forslag til tidsplaner og beskrivelse af potentielle barrierer.

 

Klimaplanen i Aabenraa Kommune er både ambitiøs og realistisk – med målsætninger og reduktionsstier for energisektoren og transportsektoren, der er mere ambitiøse end de nationale målsætninger. Og hvor vi i forhold til landbrugssektoren læner os op af de nationale målsætninger. Det vurderes, at yderligere reduktion i drivhusgasudledningen ikke realistisk kan opnås uden nationalpolitiske ændringer i bevilliger eller kommunalpolitisk råderum.

 

I relation til drivhusreduktion indeholder klimaplanen sektormål for de tre største udledningssektorer i kommunen. Delmålene i klimaplanen for 2030 er følgende:

• Landbrugssektorens udledning af drivhusgasser skal reduceres med 47 procent sammenlignet med 2019, hvilket er i tråd med landbrugsaftalen (Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug), og som svarer til reduktion på ca. 290.000 ton CO2e
• Energisektoren udledning af drivhusgasser skal reduceres med 95 procent sammenlignet med 2019, hvilket svarer til ca. 115.000 ton CO2e, og der skal opnås en lokal andel af vedvarende energi på minimum 65 procent
• Transportsektorens udledning af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent sammenlignet med 2019, hvilket svarer til en reduktion på ca. 70.000 ton CO2e

 

Klimatilpasning

Klimaplanen indeholder scenarieanalyser af sandsynligheder for oversvømmelse og risikobillede for tidshorisonten fra 2022 og frem til 2100. Heraf følger anbefalede indsatser, der tager hånd om udfordringerne på kort sigt (frem mod 2027).

Klimaplanen indeholder beskrivelser af klimatilpasningstiltag i forhold til skade og risiko, finansieringsmuligheder, beskrivelse af potentielle merværdier, forslag til tidsplaner og beskrivelse af potentielle barrierer.

 

Tilpasningstiltagene i klimaplanen håndterer de største risikoudfordringer i forhold til nedbør, stormflod, kysterosion samt oversvømmelser fra vandløb i hele kommunens geografiske område. Den præcise prioritering af de enkelte projekter, vil ske i forbindelse med en revision af den eksisterende klimatilpasningsplan, selvom flere projekter allerede er i gang på grund af udmøntningen af Risikostyringsplanen.

 

Revidering og evaluering

Der lægges op til, at klimaplanen gennemgår en revidering for hver byrådsperiode. Efter to år udarbejdes desuden en midtvejsevaluering af klimaplanens udmøntning, hvor effekten af klimaplanens tiltag sammenholdes med målsætningerne i den gældende klimaplan.

 

Derudover gøres progressionen i klimaplanens konkrete udmøntning til genstand for en årlig orientering i Udvalget for Bæredygtig Udvikling.

 

Godkendelsen

Godkendelsen af klimaplanen gør, at Aabenraa Kommune melder sig ind i et fællesskab af danske kommuner.

 

Udmøntningen af klimaplanen beror på fremtidige politiske beslutninger. Med den politiske godkendelse af klimaplanen forpligter Byrådet sig til at igangsætte og følge op

på klimaplanen og dens beskrevne indsatser.

 

Klimaplanen indeholder en række tiltag og handlinger for drivhusgasreduktion og klimatilpasning, hvor kommunen som organisation har forskellige grader af handlemulighed, hvorfor det fremadrettede samarbejde med borgere og centrale aktører inden for landbrug, transport og energi bliver afgørende for klimaplanens udmøntning og effekt.

Sagen afgøres i

Byrådet

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at klimaplanen godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Anbefales godkendt.

 

Bilag

wt_Hovedbilag 1 - Overblik over klimaplanen (Løbenr.: 271486/22)
wt_Hovedbilag 2 - Klimaplan 2022 Aabenraa Kommune_september 2022.pdf (Løbenr.: 275716/22)
Hovedbilag 3 - CAPF 4.0 pdf-version (Løbenr.: 277068/22)
Bilag 1 Politisk tilslutning i Aabenraa Kommune - underskrevet erklæring (Løbenr.: 273157/22)
Bilag 2 Oversigt over DK2020-sager til politisk behandling (Løbenr.: 273169/22)
Bilag 3 Plan for kommunikation og borgerinddragelse (Løbenr.: 273180/22)
Bilag 4 Begrundelse for samarbejder i DK2020 (Løbenr.: 273181/22)
Bilag 5 Beskrivelse af interviews med virksomheder (Løbenr.: 273183/22)
Bilag 6 Ramme for kommunikation og inddragelse april 2021 (Løbenr.: 273185/22)
Bilag 7 Tidsplan for grønne møder med borgerne.pdf (Løbenr.: 273188/22)
Bilag 8 Inddragelse af unge fra uddannelsessteder og udskolingen (Løbenr.: 273193/22)
Bilag 9 Postkort Del din idé (Løbenr.: 273195/22)
Bilag 10 Kommissorium og forretningsorden for Det Grønne Råd i Aabenraa Kommune (Løbenr.: 273197/22)
Bilag 11 UBU Bilag 2030 sag - redigeret.pdf (Løbenr.: 273201/22)
Bilag 12 DK2020 Godkendelse af vurderingskriterier og merværdier (Løbenr.: 273203/22)
Bilag 12.1 Prioritering (Løbenr.: 273204/22)
Bilag 13 Beskrivelse af Bæredygtigheds-taskforce (Løbenr.: 273209/22)
Bilag 14 Fokuspunkter i DK2020-samarbejder (Løbenr.: 273212/22)
Bilag 15 Faseinddelt lanceringsplan for klimaplanen (Løbenr.: 273213/22)
Bilag 16 Kommunikationsplan for lancering af klimahandlkeplanen (Løbenr.: 273216/22)
Bilag 17 Kort over Aabenraa Kommune (Løbenr.: 273218/22)
Bilag 18 Metodenotat Vigand Maagøe (Løbenr.: 273226/22)
Bilag 19 Justeringer til Drivhusgasopgørelse (Løbenr.: 273228/22)
Bilag 20 Regnskab 2019 + BAU (Løbenr.: 273232/22)
Bilag 21 Ændringer til BAU-fremskrivninger 2 (Løbenr.: 273252/22)
Bilag 22 Reduktionstiltag (Løbenr.: 273257/22)
Bilag 23 Beregninger 3.0 (Løbenr.: 273260/22)
Bilag 24 Regnskab 2019 + reduktionssti (Løbenr.: 273265/22)
Bilag 25 Metode for kortlægning (Løbenr.: 273268/22)
Bilag 26 Handlekatalog for reduktion af drivhusgasser i Aabenraa Kommune (Løbenr.: 273275/22)
Bilag 27 Mulig tidsplan for gennemførsel af tiltag (Løbenr.: 273278/22)

Sagsfremstilling

I denne sag bedes konceptet for lanceringsplanen til klimaplanen godkendt med de dertilhørende fire underpunkter:

• konceptet og tidsplanen for lanceringen af klimaplanen
• en klimaerklæring, der er henvendt kommunens institutioner og virksomheder
• et klima-event i april 2023, og
• uddelingen af en klimapris til klima-eventet

 

1)     Indledende lancering

Den indledende lancering af klimaplanen omfatter lanceringsrelaterede aktiviteter i forbindelse med centrale milepæle. Lanceringen omfatter blandt andet produktionen af en såkaldt explainer-video til brug på kommunens sociale medier i forbindelse med den forventede vedtagelse af klimaplanen - samt en happening med politisk deltagelse, der skal fejre den forventede C40-certificering af klimaplanen.

 

Bilag 1 i denne sag repræsenterer forelæggelsesmaterialet til mødet.

 

2)     Klimaerklæring Aabenraa

”Klimaerklæring Aabenraa” er et redskab til at sætte udmøntningen af klimaplanen i gang, hvor virksomheder og institutioner selv kan tilslutte sig erklæringen og efterfølgende modtage relevant merchandise i form af certifikat, stickers og lignende.

 

Erklæringen er inkluderende, og det er op til den pågældende institution eller virksomhed at give eksempler på, hvordan klimaplanen udmøntes i deres tilfælde.

 

Tilslutningen til ”Klimaerklæring Aabenraa” foregår via det digitale univers for klimaplanen på Aabenraa Kommunes hjemmeside, og i lanceringsplanen arbejdes der med at udbrede kendskabet til erklæringen via forvaltningens egne kommunikationskanaler og Business Aabenraas.

 

Bilag 2 i denne sag repræsenterer teksten til ”Klimaerklæring Aabenraa” (anvendes i det digitale univers for erklæringen), og Bilag 3 i denne tekst repræsenterer det certifikat, der følger med tilslutningen til erklæringen for virksomheder.

 

3)     Klima-event i april 2023

Klima-eventet er afslutningen på lanceringsplanen og samtidig en markering af, at arbejdet med udmøntningen af klimaplanen er i godt i gang.

 

Eventet er tænkt som udendørs begivenheder på Storetorv i Aabenraa med brug af den stationære scene til fælles programpunkter og opstillet telt til netværk, dialog og aktiviteter. Eventet bliver placeret på en dag, hvor Aabenraa midtby i forvejen er fyldt af borgere på grund af andre arrangementer eller lignende.

 

Formålet med klima-eventet er at fortælle gode historier om klimahandling, inspirere og skabe netværk. Ved arrangementet uddeles klimaprisen. Ambitionen er, at eventet bliver en årligt tilbagevendende begivenhed med mulighed for at vokse fra år til år, såfremt der er tilslutning til arrangementet.

 

4)     Klimapris:

Hovedbegivenheden ved klima-eventet er uddelingen af en klimapris. Der lægges op til, at prisen uddeles årligt til en virksomhed, institution, forening, borgergruppe eller et lokalsamfund, der har taget handling på udmøntningen af klimaplanen i det daglige - og lever op til formuleringerne i Aabenraa som klimakommune. Også klimaplanens merværdier er et parameter i vurderingen af kandidaterne.

 

Vinderen foreslås udpeges af et dommerpanel med repræsentanter fra Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Business Aabenraa, Det Fælles Udviklingsråd, det lokale ungeklimaråd og en lokal klimaprofil. Dommerpanelet repræsenterer således både det politiske niveau og paraplyorganisationer for mulige kandidater til prisen.

 

Den endelige vinder af klimaprisen modtager en symbolsk anerkendelse: Vinderen modtager en pris (eventuelt vandrepokal), hædrende omtale fra dommerpanelet samt et træ med plakette som symbol på, hvordan vinderen tager ansvar og lader ideer vokse til handling, der kan sprede sig til andre. Træet plantes på et endnu ukendt areal, som er tilgængeligt for borgere og besøgende. Vinderen vil desuden blive omtalt via kommunens sociale medier.

 

Forud for uddelingen af prisen vil der være en indstillingsfase og en nomineringsfase, hvor kommunen ligeledes vil kunne promovere deltagerne i konkurrencen for at inspirere kommunens borgere med deres eksempel.

Økonomi og afledt drift

Udgifterne til afviklingen af den samlede lanceringsplan afholdes af de afsatte midler til udarbejdelse af DK2020-klimaplanen.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Udvalget for Bæredygtig Udvikling godkender lanceringsplanen for klimaplanen.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - forelæggelsesmateriale til UBU - DK2020.pdf (Løbenr.: 268993/22)
Bilag 2 - Klimaerklæring Aabenraa WT.pdf (Løbenr.: 276096/22)
Bilag 3 - Certifikat klimaerklæringen.pdf (Løbenr.: 261001/22)

Sagsfremstilling

I denne sag skal der træffes beslutning om Aabenraa Kommunes indtræden i Deponi Syd I/S.

 

Aabenraa Kommune har en forpligtigelse til at kunne anvise deponeringsegnet affald til et godkendt deponi. Det nuværende deponi i Sønder Hostrup skal efter meddelelse fra Miljøstyrelsen lukkes den 31. december 2022, da det ikke er kystnært. Der er derfor behov for at finde en ny mulighed for aflevering af affald til deponering.

 

Forvaltningen har ud over muligheden hos Deponi Syd afsøgt muligheder for samarbejde med Tønder og Sønderborg kommuner samt mulighed for deponering syd for grænsen. De to sidstnævnte har vist sig ikke mulige, og samarbejdet med Tønder er vurderet at være mindre langtidsholdbart og økonomisk fornuftigt end indtræden i Deponi Syd.

 

Udvalget for Bæredygtig Udvikling traf på denne baggrund på mødet den 2. juni 2022 beslutning om optagelse af forhandlinger med Deponi Syd, og Økonomiudvalget blev efterfølgende orienteret herom.

 

Deponi Syd drifter et stort deponi i Måde ved Esbjerg, samt et deponi i Grindsted. Deponiet i Esbjerg har kapacitet til alt deponeringsegnet affald i mange år frem, hvorimod Grindsted fra 2023 kun vil kunne modtage mineralsk affald (asbest med videre). Aflevering af affald til deponi fra Aabenraa Kommune vil ske til Måde.

 

For affaldsproducerende og –transporterende virksomheder betyder skiftet, at der vil være større kørselsafstande forbundet med aflevering af affald til deponi, end der er i dag. Ud fra blandt andet Arwos’ drøftelser med branchen forventes det dog, at det kun i mindre omfang vil være de mindre håndværksvirksomheder, der vil køre til deponiet, men at større affaldsaktører vil samle ind til større læs, der transporteres. Det gør sig allerede gældende i en vis grad i dag for det affald, der opstår inden for kommunegrænsen, men forholdsvis langt fra nuværende deponi. Mekanismen forventes understøttet af stigende krav til sortering og faldende mængder til deponering.

Til gengæld er taksten per afleveret tons hos Deponi Syd i dag lavere end for Arwos Deponi og forventes også i fremtiden være meget konkurrencedygtig på grund af deponiets størrelse og dermed forbundne stordriftsfordele.

 

Deponi Syd er et fælleskommunalt selskab ejet af kommunerne Billund, Esbjerg, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle. Med Aabenraa Kommunes indtræden skal selskabets vedtægter ændres, så Aabenraa bliver en del af ejerkredsen på samme betingelser som de andre ejerkommuner. Nuværende vedtægter er vedlagt.

Deponi Syd driftes efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor alle omkostninger betales over taksten for det afleverede affald.

 

Deponi Syd er positivt indstillet og har planlagt processen, således at Aabenraa Kommunes indtræden godkendes på et bestyrelsesmøde den 22. september 2022, forudsat Aabenraa Byrådets godkendelse. Efterfølgende skal vedtægtsændringerne godkendes i nuværende ejerkommuner og så endeligt godkendes på bestyrelsesmøde den 15. december 2022. Godkendelse ved det kommunal tilsyn forventes foregå sideløbende.

 

 

Ejerkommunerne hæfter solidarisk for selskabets forpligtigelser. Alle økonomiske forpligtigelser i Deponi Syd fordeles på ejerkommunerne forholdsmæssigt efter indbyggertallet.

Aabenraa Kommune forpligter sig med indtræden i Deponi Syd til at stille kommunegaranti for en forholdsmæssig andel af deponiets restgæld, svarende til ca. 11,5% af knap 26 mio. kr. Kommunen har hjemmel til at stille garanti uden at det belaster lånerammen.

 

Det kommunale tilsyn har forlangt at kommunerne opkræver provision for garantierne. Der er fastlagt ensartede retningslinjer for provisionen. Kommunerne opkræver 0,55% årligt i provision af restgælden primo året. Dette indebærer, at Aabenraa Kommune kan forvente en indtægt i 2023 på omkring 0,016 mio. kr.

 

Desuden er der forventeligt opnået et positivt driftsresultat i Deponi Syd ved udgangen af året. Forholdsmæssigt vil det svare til et beløb på op til 0,4 mio. kr. for Aabenraa Kommune, som kommunen skal indbetale ved indtræden.

Beløbes foreslås finansieret indenfor Udvalget for Bæredygtig Udviklings driftsbudget.

 

For alle deponier skal der stilles sikkerhed for omkostninger efter lukning af deponiet. Denne sikkerhed opkræves løbende igennem taksten for affald til Deponi Syd, og indbetales på et deponeringskonto for Deponi Syd. Sikkerhedsstillelsen berører således ikke Aabenraa Kommunes regnskab direkte. Principielt kan spørgsmålet dog blive aktuelt på et senere tidspunkt, hvis det – mod forventning – skulle vise sig, at sikkerhedsstillelsen ikke er tilstrækkelig.

 

Ifølge vedtægterne udpeger hver ejerkommune et medlem til bestyrelsen samt en suppleant.

 

Sagen afgøres i

Byrådet

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Aabenraa Kommune indtræder i Deponi Syd med vedtægter som nuværende, hvor ejerkredsen udvides med Aabenraa Kommune,

at der inden for en ramme på op til 3,5 mio. kr., stilles kommunegaranti svarende til Aabenraa Kommunes andel af restgælden i Deponi Syd på indtrædelsestidspunktet, fordelt efter indbyggertal,

at der opkræves garantiprovision i overensstemmelse med de for Deponi Syd fastlagte principper,

at de bevillingsmæssige konsekvenser af garantiprovisionen medtages i førstkommende bevillingskontrol,

at der indbetales et beløb op til 0,4 mio. kr., svarende til Aabenraa Kommunes forholdsmæssige andel af Deponi Syds driftsoverskud med udgangen af 2022, som finansieres indenfor Udvalget for Bæredygtig Udviklings driftsbudget, og

at Udvalget for Bæredygtig Udvikling bemyndiges til, at udpege et medlem til bestyrelsen i Deponi Syd samt en suppleant.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

1.-5. at anbefales godkendt,

6. at udvalget anbefaler at Byrådet udpeger et medlem og en suppleant til bestyrelsen for Deponi syd.

Bilag

Vedtægter - Vedtægter Deponi Syd - § 60- selskab pr 1.1.2022.pdf (Løbenr.: 269466/22)

Sagsfremstilling

Kommunen skal angive nærmere bestemmelse for håndtering af affald i affaldsregulativer for henholdsvis husholdninger, erhverv og jord.

Regulativet for Erhvervsaffald sætter rammen for erhvervslivets håndtering af affald for de områder, hvor kommunen skal anvise affald og tilbyde indsamlingsordninger til erhvervet.

 

Det nuværende regulativ vil ikke længere være retvisende fra 1. januar 2023, og foreslås derfor revideret.

 

Affald til deponering

Kommunens nuværende deponi på Flensborgvej 353, 6200 Aabenraa skal lukke pr. 1 januar 2023. Der arbejdes i øjeblikket på, at Aabenraa Kommune indtræder i Deponi Syd per 1. januar 2023. Dette betyder, at kommunen fra den dato vil anvise deponeringsegnet affald til Deponi Syds deponi, som ligger i Måde. Denne ændring skal fremgå af Regulativ for Erhvervsaffald, hvorfor §16 er revideret.

 

Affald til forbrænding

Kommunen anviser på nuværende tidspunkt virksomheders restaffald og forbrændingsegnet affald til omlastning ved Arwos Deponi på Flensborgvej 353, 6200 Aabenraa, hvorefter det fragtes videre til forbrænding på enten Fjernvarme Fyn Affaldsenergi eller Sønderborg Kraftvarme A/S.

Ved indførelsen af affaldsindsamling i de nye fraktioner i Aabenraa Kommune er der ikke længere kapacitet nok i deponiområdet til at kunne omlaste affald fra erhverv til forbrænding.

Arwos udtrykker desuden, at branchen er interesseret i selv at stå for transporten direkte til forbrændingsanlægget, hvilket er i overensstemmelse med initiativerne i den nationale politiske aftale på området.

Fra 1. januar 2023 vil kommunen, derfor anvise virksomheders restaffald og forbrændingsegnet affald direkte til førnævnte forbrændingsanlæg. Denne ændring skal fremgå af Regulativ for Erhvervsaffald, hvorfor §10 og §15 er revideret.

 

Genanvendeligt affald

Med nuværende lovgivning kan kommunen tilbyde indsamling af genanvendeligt affald fra virksomheder beliggende i ejendomme med både husholdninger og erhverv. En ændring i lovgivningen betyder, at kommunen fra januar 2023 kun kan tilbyde indsamling af genanvendeligt affald fra virksomheder, der i art og mængde producerer affald svarende til en husholdnings. Denne indsamlingsordning er ikke tidligere beskrevet i Regulativ for Erhvervsaffald, hvorfor §18 er en tilføjelse.

 

Redaktionel opdatering

Foruden førnævnte ændringer har andre afsnit gennemgået gennemgribende revision således regulativet lever op til nuværende lovgivning. Dette betyder blandt andet at passager omkring opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr er slettet. Ligeledes er regler omkring afbrænding af haveaffald også præciseret.

 

Det bemærkes, at regulativet skal udarbejdes i en national database for regulativer, hvorfor det kan virke omstændelig. Mange formuleringer er forudbestemte og må/kan ikke ændres. Formuleringerne er ikke altid i overensstemmelse med kommunens kommunikationsstil og praksis.

 

Gældende Regulativ for Erhvervsaffald og udkast til nyt Regulativ for Erhvervsaffald er vedlagt som bilag.

 

Forud for endelig godkendelse skal udkast til det ændrede Regulativ for Erhvervsaffald i offentlig høring i 4 uger.

Lovgrundlag

Affaldsaktørbekendtgørelsen og Affaldsbekendtgørelsen

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at forslag til Regulativ for Erhvervsaffald sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Godkendt.

Bilag

wt-Gældende Regulativ for Erhvervsaffald, 2020 (Løbenr.: 276446/22)
wt-Udkast til nyt Regulativ for Erhvervsaffald, 2022 (Løbenr.: 276505/22)

Sagsfremstilling

Naturstyrelsen har sendt forslag til 22 forvaltningsplaner for urørt skov i Danmark i høring frem til den 29. august. To af disse planer er beliggende i Aabenraa Kommune.

 

Af hensyn til høringsfristen, så vil høringssvaret blive fremsendt Naturstyrelsen inden høringsfristen med forbehold for den efterfølgende politiske godkendelse.

 

Planerne indeholder detaljerede forslag til skovenes forvaltning de næste 15 år (perioden 2022-2036). Hver plan indeholder en arealstatus, en målsætning, indsatser for at sikre og øge naturværdier samt en plan for naturgenopretning.

 

Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om grundigt gennemarbejdede planer, som grundlæggende understøtter kommunens ambitioner for biodiversitet og for friluftslivet.

I høringssvaret er der derfor kun bemærkninger om hensyntagen til friluftslivet og eventuelt kommende faciliteter langs jernbanetrace mellem Aabenraa og Rødekro.

 

Nedenfor er samlet et kort uddrag af planerne.

 

Søgård Skove:

• Søgård Skov (153 ha) er udlagt som urørt skov blandt andet grundet forekomsten af sjældne truede arter, herunder lille træsvirreflue, som kun kendes fra 3 andre lokaliteter på Naturstyrelsens arealer.
• Natura2000 område (nr. 95) blandt andet på grund af skovens forekomst af forskellige naturtyper samt tilstedeværelsen af sortspætte, rødrygget tornskade, damflagermus, hvepsevåge og spidssnudet frø.
• Søgård Skov er rig på naturmæssigt særlig værdifuld skov.
• Der planlægges to større græsningsområder i skoven (ca. 60 ha). Det biologiske samspil mellem områdets skovnaturtyper og lysåbne naturtyper kan forbedres ved, at afgræsse arealer som indeholder både lysåben natur og skov, samt ved at danne flere indre skovbryn ved fældning, ringning og veteranisering af træer langs de eksisterende skovkanter, langs lysåbne arealer og ved arealer, hvor der sker afdrift.
• Der skabes aktivt mere dødt ved i skoven.
• Ikke-hjemmehørende træarter som sitka- og douglasgran fjernes. Dog bevares enkelt store douglas af hensyn til deres landskabelige oplevelsesværdi. Rødgran bevares på baggrund af dens værdi for sortspætte.
• Skoven har stor rekreativ værdi med stier, shelter-  og rastepladser. Tilgængeligheden i Søgård Skov vil fortsat være i fokus. Der skal i forbindelse med urørt skov gøres en ekstra indsats for at holde veje og stier i skoven åbne og tilgængelige for gående og cyklister, da de ikke i samme omfang som i dag bliver holdt farbare af bilkørsel, skovningsmaskiner og ved transport af effekter. Facilitetszonen ved Søgård Hovvej kan udvides som følge af, at der er indgået et partnerskab med Kliplev lokalråd i forbindelse med udpegningen som urørt skov i 2018. Arealet er meget anvendt, og Naturstyrelsen ønsker ikke at begrænse de mulige ønsker for området. Der er blandt andet tale om at udvide faciliteterne i området med naturfitness og en skovlegeplads.

 

 

 

Rise, Søst og Langbjerg Skove:

• Rise, Søst og Langbjerg Skov (234 ha) er udlagt som urørt skov blandt andet på grund af forekomsten af en række sjældne og truede arter, herunder stor vandsalamander, bjergsalamander, butsnudet frø samt en række dagsommerfugle.
• Natura2000 område (nr. 96) blandt andet på grund af skovens forekomst af forskellige naturtyper samt stor vandsalamander.
• Rise, Søst og Langbjerg Skov indeholder ca. 10 ha naturmæssigt særlig værdifuld skov.
• Skovene er domineret af bøg, hvor af en stor del er meget gamle. Tidligere var der en del askemoser, men askesygen har gjort det af med det fleste af dem.
• De lysåbne enge er vigtige forbindelseskorridorer i skovene. Grundet de sårbare sommerfugle og andre arter knyttede til områdets tørre og våde lysåbne biotoper i blanding med spredte træer og skov er målsætningen, at det biologiske samspil mellem de lysåbne biotoper i det udpegede område og de omgivende skovbiotoper forbedres mest muligt, så vidt muligt ved fælles græsning af dele af skoven med de lysåbne biotoper. Græsningsarealerne i Rise og Søst Skove planlægges etableret/udvidet fra de nuværende 15 ha til 90 ha af hensyn til arterne tilknyttet disse arealtyper.
• Det er målsætningen, at der skabes mere dødt ved og mere variation i aldersfordelingen i skovbevoksningen gennem rydning, ringning og veteranisering af træer.
• Ikke-hjemmehørende træarter som sitkagran og grandis fjernes. Enkelt store douglas bevares af hensyn til deres landskabelige oplevelsesværdi. Rødgran bevares på baggrund af dens værdi for sortspætte.
• Skoven har stor rekreativ værdi med mange stier og rastepladser. De lovgivningsmæssige muligheder for friluftsliv vil fortsat være de samme i de udpegede skove. Eksisterende friluftsfaciliteter kan fortsat vedligeholdes, ligesom nye kan etableres, i det omfang, der er ressourcer til det. Udlægningen af urørt skov giver nye muligheder for friluftslivet i forhold til naturformidling, undervisning, forskning, turisme, flere særlige og unikke naturoplevelser med flere, men det kan ikke afvises, at mulighederne ændres for andre. Det må blandt andet forventes, at skovene kan blive mindre tilgængelige grundet flere væltede træer, flere våde områder i skoven med mere sammenlignet med den naturnært drevne skov.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at høringssvaret godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Godkendt idet 5 stemte for (A,C,S,O) og 2 stemte imod (V).

 

V stemte imod med den begrundelse, at man ikke ønsker at der sker veteranisering af sunde træer, og at der skal være opmærksomhed på dyrevelfærd.

Bilag

WT-Høringssvar vedr. Naturstyrelsens forvaltningsplaner for urørt skov.pdf (Løbenr.: 272052/22)

Sagsfremstilling

På mødet i Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 12. januar 2022 blev der orienteret om projektet ”Liv i Lillebælt”, som er et tværkommunalt samarbejde mellem Lillebæltskommunerne om at lave marin naturgenopretning i Lillebælt. Herunder blev der også orienteret om finansieringen af projektet, som har et samlet budget på 67,2 mio. kr.

 

VELUX FONDEN har ønsket at kommunerne fik udarbejdet et forprojekt, der beskriver de marine forhold i Lillebælt samt et katalog over de potentielle virkemidler, kommunerne kan tage i anvendelse under projektet ”Liv i Lillebælt”. Forprojektet er nu gennemført og indarbejdes i kommunernes endelige ansøgning.

Forprojektet konkluderer blandt andet, at næringsstofreduktioner er en nødvendig betingelse for at opnå god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus på større skala i Lillebæltsområdet. Det konkluderes dog også, at en mere direkte og aktiv indsats for at (gen)skabe levesteder, som planlagt i forbindelse med ”Liv i Lillebælt”, vil øge naturkvaliteten lokalt og understøtte den naturlige (gen)dannelse af levesteder, som ellers kan tage årtier. Der peges på indsatser som for eksempel etablering af ålegræs og stenrev.

Lillebæltskommunerne udsender en fælles pressemeddelelse om resultatet af forprojektet i uge 35. De udarbejdede rapporter vil blive tilgængelige på kommunens hjemmeside.

 

VELUX FONDEN lukkede i foråret for nye ansøgninger, da deres uddelingsramme for 2022 er udfyldt. Derfor sigtes nu mod næste ansøgningsfrist, som forventes at være 1. oktober.

 

Kommunerne har i samarbejde finansieret forberedelse af ansøgningen til VELUX FONDEN. Aabenraa Kommunes bidrag har udgjort 0,015 mio. kr. i 2021 og 0,038 mio. kr. i 2022 (driftsmidler).

 

Det ønskede projekt vil være 5-årigt og delt i to hovedaktiviteter:

1. Ansættelse af fælles projektleder i en af kommunerne. Budget 7,2 mio. kr., hvoraf halvdelen ansøges finansieres af VELUX FONDEN. Aabenraa Kommunes andel udgør 0,065 kr. pr. år i 5 år samt tidsforbrug til deltagelse i samarbejdet.
2. Gennemførelse af konkrete projekter, enten i fællesskab eller i de enkelte kommuner, inden for en samlet ramme på 60 mio. kr. hvoraf halvdelen ansøges finansieret af fonden, mens de kommuner, der gennemfører projekterne, finansierer resten, herunder eget tidsforbrug i forbindelse med projekterne (skønsmæssigt 1 ÅV i perioden, forudsat ligelig fordeling af projekterne mellem kommunerne).

 

Kommuner, som deltager i det 5-årige projekt, binder sig til medfinansiering af projektlederen. Den enkelte kommunes øvrige udgifter vil afhænge af, om og i hvilket omfang kommunen gennemfører eller deltager i tværgående projekter. Aabenraa Kommune har endnu ikke planlagt konkrete projekter. Det forventes, at der kan opstå ønsker om projekter i takt med, at der i forbindelse med samarbejdet opbygges øget viden på området.

 

Aabenraa Kommune skal inden ansøgningen kan sendes, meddele tilsagn om kommunen ønsker at deltage i, og være en del af projektet Liv i Lillebælt.

Økonomi og afledt drift

Forberedelse af ansøgningen, 0,015 mio. kr. i 2021 og 0,038 mio. kr. i 2022 samt tidsforbrug til deltagelse i samarbejdet, er finansieret af driftsmidler på politikområdet ”Natur og Miljø”.

 

Udgifter til delaktivitet A (fælles projektleder) 0,065 mio. kr. pr. år i 5 år (2023-2027), i alt 0,33 mio. kr., foreslås ligeledes finansieret af driftsmidler på politikområdet ”Natur og Miljø”.

 

Udgifter til delaktivitet B (deltagelse i konkrete projekter) forudsætter, at der identificeres relevante projekter, som kommunen ønsker at gennemføre. Finansiering af konkrete projekter vil afhænge af eventuelt afsatte anlægsmidler i projektperioden.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at det godkendes, at Aabenraa Kommune deltager i projektet Liv i Lillebælt, hvis der opnås tilsagn til projektet fra VELUX FONDEN,

at delaktivitet A finansieres af driftsmidler på politikområdet ”Natur og Miljø”, og

at udvalget tager stilling til deltagelse i konkrete projekter på et senere tidspunkt, såfremt der foreligger konkrete ideer og der kan afsættes anlægsmidler.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 6. oktober 2021, at Aabenraa Kommune skulle deltage i bestilling af en rapport vedrørende miljøtilstanden i og næringsstofbelastningen til Aabenraa Fjord med tilhørende delrapporter. Rapporterne blev bestilt af LandboSyd, Arwos og kommunen hos konsulentvirksomheden SEGES, der har udarbejdet lignende rapporter for andre fjorde.

Rapporternes indhold er færdig, og der udestår udelukkende redaktionelle rettelser. Da udvalget har efterspurgt forelæggelse af resultater, forelægges disse til orientering i nærværende sag. De færdige rapporter eftersendes og offentliggøres på kommunens hjemmeside, så snart de foreligger.

 

Rapporterne består af 4 dele:

• Minirapport Aabenraa Fjord – Beskrivelse af udviklingstendenser for næringsstoffer og klorofyl
• Bilag til Minirapport Aabenraa Fjord – Beskrivelse af udviklingstendenser for næringsstoffer og klorofyl
• Oplandet til Aabenraa Fjord – Næringsstoffer i oplandet
• De hydrografiske forhold i Aabenraa Fjord

 

Derudover har LandboSyd selv fået udarbejdet en rapport om konsekvenser af de foreslåede virkemidler til næringsstofreduktion i oplandet til Aabenraa Fjord.

 

Rapporterne om selve fjorden viser i hovedtræk,

• at der sker hyppig vandudskiftning mellem Aabenraa Fjord og Lillebælt, hvilket adskiller Aabenraa Fjord fra mere lukkede fjorde, som for eksempel Haderslev Fjord
• at næringsstoffer og alger i høj grad har niveauer, der ligner Lillebælt, men at der dog ses en påvirkning fra kilder fra land
• at der er en tærskel ved overgangen mellem Aabenraa Fjord og Lillebælt, der begrænser indstrømning af bundvand, som gør, at for eksempel iltsvind kan være længerevarende i Aabenraa Fjord end i Lillebælt
• at næringsstofindholdet og algevæksten ikke opfylder miljømålene, hverken nuværende eller forslåede kommende (skærpede)
• at der er sket en forbedring af næringsstofindholdet og af algevæksten siden 1990

• at forbedringen ser ud til at være sket indtil ca. år 2000, hvorefter niveauerne ikke har en entydig udvikling
• at det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en rolle de forskellige kilder til næringsstoffer spiller: frigivelse fra sediment og bundvand, tilstrømning fra land og tilstrømning fra Lillebælt, som igen får næringsstoffer fra Kategat og fra Østersøen
• at det derfor også er vanskeligt at sige, hvor og hvordan næringsstofferne bedst kan begrænses, hvorfor det vil være ønskeligt med modeller herom.

 

Rapporten om oplandet viser i hovedtræk,

• at oplandet til fjorden er meget lille, set i forhold til fjordens areal
• at det har en varieret arealudnyttelse med godt 50% landbrugsareal, og består overvejende af lerjord
• at der ikke foreligger målinger om næringsstofudledning fra vandløb i oplandet, hvorfor udledningen fra landet beregnes ud fra andre oplande med sammenlignelig arealudnyttelse og jordbund
• at der kommer fosfor og kvælstof fra både punktkilder (renseanlæg og regnbetingede udløb) og fra landet (”diffus udledning”), som varierer i størrelse og forhold over året
• at næringsstoftilførslen er faldet siden 1990, men at faldet ser ud til at være sket indtil ca. år 2000, hvorefter niveauerne er nogenlunde konstante
• at der på årsbasis kommer ca. 21 % af kvælstoffet fra punktkilder og 79 % fra den diffuse udledning
• at der på årsbasis kommer ca. 56 % af fosforen fra punktkilder og 44 % fra den diffuse udledning

 

Der præsenteres yderligere information på mødet.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Taget til efterretning.

 

Bilag

wt-Aabenraa Fjord.pdf (Løbenr.: 283383/22)

Sagsfremstilling

Miljøstyrelsen har netop åbnet en ansøgningsrunde, hvor kommuner frem til den 7. oktober kan søge om nedsættelse af kystvandråd. På landsplan kan der nedsættes 3 kystvandråd og eventuelt flere, hvis puljen rækker til det.

 

Med den politiske Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 blev det besluttet, at de iværksatte indsatser for at fjerne kvælstof til vore kystvande skal revurderes i forbindelse med et genbesøg af aftalen i 2023/24.

 

Under revurderingen skal der kikkes på alternative måder at forbedre kystvandenes miljøtilstand, hvortil staten har sat projektet ”Lokalt funderede analyser” i værk. Idéen med projektet er, at der i udvalgte kystvande gennemføres analyser med lokal forankring, som skal afdække om, der kan findes andre veje til et forbedret havmiljø end dem, som staten har foreslået.

 

Projektet ”Lokalt funderede analyser” baseres på udvalgte kystvande, hvor opgaven varetages af kommunerne i de omkringliggende kystvandoplande og lokalt nedsatte kystvandråd bestående af relevante interesseorganisationer og -foreninger.

 

Kystvandrådenes opgave bliver at analysere kystvandets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse jf. Vandrammedirektivet, samt at udarbejde kvalificerede forslag til alternative indsatser, der kan sikre god miljøtilstand i det kystvand, som kystvandrådet dækker.

 

Med henblik på at skabe et godt fagligt fundament for at gennemføre undersøgelsen, skal der indhentes anerkendt og kvalificeret forskningsbistand til at bistå med arbejdet.

 

Det er dog helt grundlæggende Miljøstyrelsens opgave at overvåge, analysere og fremsætte løsningsforslag til de indsatser, som skal sikre god økologisk miljøtilstand af det danske vandmiljø. Muligheden for nedsættelse af kystvandråd skal derfor nok primært ses som en udløber af ovennævnte politiske aftale.

 

Aabenraa Kommune har arealer, der afvander til følgende vandoplande med tilhørende indsatsbehov vedrørende kvælstof i forslag til Vandområdeplan for 2021-2027:

 

Hovedvandopland	Delvandopland	Indsatsbehov (ton N)	Restindsatsbehov (ton N)
Lillebælt/Jylland	Genner Bugt	8,0	0
	Aabenraa Fjord	23,1	0
	Als Fjord	21,1	0
	Nybøl Nor	0,2	0
	Flensborg inderfjord	13,2	0
	Lillebælt Syd	1,1	0
Lister Dyb		70,2	0
Knudedyb		1735,1	859,7

 

 

Med undtagelse af Aabenraa Fjord vil en nedsættelse af kystvandråd involvere deltagelse fra én til flere nabokommuner. I de tilfælde, hvor flere kommuner er involveret, skal der vælges en sekretariatskommune, som kan betjene kystvandrådets arbejde.

 

For Aabenraa Kommune vil de mest nærliggende kystvande til et kystvandråd være Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Der er dog væsentlige forhold, der taler imod.

Miljøstyrelsen lægger ved udvælgelsen af projekterne vægt på størrelsen af indsatsbehov for kvælstof, og størrelsen af restindsatsbehovet (jf. tabel ovenfor) – hvor begge fjorde har små indsatsbehov og ingen restindsatsbehov.

 

I forhold til Aabenraa Fjord har kommunen i samarbejde med Arwos og LandboSyd fået udarbejdet rapporter om næringsstofbelastning og –dynamik i fjorden. Analyser af disse forhold er meget komplekse, men det ses, at der er en stor sammenhæng til tilstanden i resten af Lillebælt på grund af en betydelig vandudskiftning mellem fjorden og Lillebælt. Konklusionen i rapporten er derfor blandt andet, at gennemførelse af indsatser vedrørende en forbedring af Aabenraa Fjords miljøtilstand bør ske i sammenhæng med indsatser i hele Lillebælt-oplandet. 

 

Tilsvarende bør indsatser til forbedring af miljøtilstanden i Flensborg Fjord iværksættes i samarbejde med de tyske myndigheder og ikke alene fra dansk side.

 

Nedsættelse af kystvandråd og facilitering af disse må forventes at være meget ressourcekrævende på tid. En tid, som forvaltningen ikke har afsat.

 

Miljøstyrelsen ser gerne, at kystvandrådene er nedsat inden ansøgningstidspunktet den 7. oktober. Ansøgningen skal ud over sammensætning af kystvandrådet indeholde: ansøgers motivation, plan for opgaveudførslen, herunder samarbejde med anerkendt ekspertbistand, budget for opgaveudførslen samt de geografiske forhold.

 

Forvaltningen finder det meget svært at kunne nå det forarbejde, som kræves inden ansøgningstidspunktet. Samtidig mener forvaltningen, at eventuelle kystvandråd bør etableres på et større oplandsniveau – for eksempel på hovedvandoplandsniveau. For Aabenraa Kommune vil Lillebælt være det relevante hovedvandopland. Hvis der oprettes kystvandråd på det niveau, vil der være bedre mulighed for, at kommunen kan bidrage positivt til dette arbejde, dog fortsat afhængigt af ressourcebehovet.

Økonomi og afledt drift

Miljøstyrelsen har afsat en pulje på 13 mio. kr., som de deltagene kommuner kan søge tilskud fra til gennemførelse af de lokalt funderede analyser.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Aabenraa Kommune ikke ansøger om nedsættelse af kystvandråd, og

at beslutning om en eventuel deltagelse i kystvandråd på for eksempel hovedvandoplandsniveau forelægges til politisk beslutning, såfremt der opstår initiativ herom i andre fora.

 

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der gives en orientering.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

-

Sagsfremstilling

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkend”.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 07-09-2022

-