Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden

• Udvalget for Bæredygtig Udvikling
  onsdag den 01. februar 2023 kl. 08.30

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at dagsorden godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

Godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling vedtog den 2. november 2022 Forslag til Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2018-2022 for Aabenraa Kommune. Plantillægget blev derefter sendt i offentlig høring i 8 uger.

Der er indkommet et høringssvar i høringsperioden. Høringssvaret går dog udelukkende på, at afsenderen har forberedt sin ejendom til separeringen.

Tillæg nr. 10 til Aabenraa Kommunes Spildevandsplan 2018-2022 omhandler separatkloakering i Felsted samt placering af regnvandsbassin og ledningsanlæg i forbindelse med separeringen. Tillægget er blevet screenet efter miljøvurderingsloven, og det er vurderet, at plantillægget ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.

Store dele af Felsted er allerede separeret, og det resterende fælleskloakerede kloakopland SFe08 planlægges separatkloakeret med dette tillæg. Dette tillæg planlægger ledningsanlæg og regnvandsbassin, så Arwos kan udføre separatkloakeringen. Når separeringen er helt gennemført, kan der lukkes et overløbsbygværk, som i dag udleder fortyndet spildevand til Felsted Bæk, når pumpestationen ikke kan følge med i større regnhændelser.

For at gennemføre separeringen skal der etableres et nyt regnvandsbassin, og det kan blive nødvendigt at udvide et eksisterende regnvandsbassin. Det eksisterende bassin ligger på kommunal jord midt i Felsted, og det nye bassins placering er på en privatejet matrikel.

Placeringen af det nye bassin på privatejet matrikel kræver enten en frivillig aftale med lodsejeren eller at det nødvendige areal erhverves ved ekspropriation.

Det er kommunens forsyningsselskab, Arwos, som skal gennemføre arbejdet med at etablere ledningsanlæg og regnvandsbassiner. Arwos har været i dialog med den private lodsejer vedrørende bassinet på privat grund. Arwos har også været i indledende dialog med lokalrådet omkring bassinet på kommunal jord, men da det har vist sig, at separatkloakeringen muligvis kan gennemføres uden en udvidelse af bassinet, er dialogen ikke genoptaget. Såfremt det alligevel bliver nødvendigt med en udvidelse, vil Arwos indgå i dialog med lokalrådet om udformning af bassinet.

Sagen afgøres i

Byrådet

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2018-2022 godkendes,

at forvaltningen bemyndiges til sammen med Arwos at optage forhandlinger med de berørte lodsejere med henblik på at opnå forlig via en frivillig aftale, og

at der tages initiativ til at rejse en ekspropriationssag for det nødvendige areal, hvis der ikke kan opnås forlig via frivillig aftale.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

Anbefales godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om og ønskes beslutning om retningen i den kommende spildevandsplan vedrørende tilslutningstilladelser til overfladevand.

Der er de seneste år kommet øget fokus på overfladevandshåndtering både i forhold til beskyttelse af recipienter, men også i form af klimatilpasning, som skal sikre mod oversvømmelser fra kloak og vandløb. Der er derfor også større fokus på tilslutningstilladelser til overfladevand fra forvaltningens side, når der skal bygges nyt eller bygges om og til.

Det vigtigste, forvaltningen skal påse i en tilslutningstilladelse, er at forsyningens tilladelse til udledning til en recipient i sidste ende kan overholdes.

Nye systemer for regnvand bliver etableret af Arwos, så de kan håndtere regnvand i et nærmere fastlagt omfang (serviceniveau). Arwos’ forpligtelse på dette område fremgår af spildevandsplanen, og er på nuværende tidspunkt håndteringen af en 5-års nedbørshændelse ud fra nærmere fastsatte befæstelsesgrader for fx boligområder eller erhvervsområder.

Derfor er sagsbehandlingen i nye kloakoplande ligetil, da der er klarhed over systemets kapacitet.

I eksisterende kloakerede oplande er der flere udfordringer. Ofte er det uklart, hvor meget Arwos’ system er designet til at håndtere, da der ikke altid forefindes en udledningstilladelse til regnvandsudløbene. Desuden har der historisk set ikke været stor fokus på tilslutningstilladelser til overfladevand, og derfor har man tidligere i kommunen og de gamle kommuner givet byggetilladelser, hvor man har tilladt for store arealer tilsluttet til kloakken, og kapaciteten i systemet kan derfor være opbrugt eller overskredet.

Kommunen kan ikke kræve, at den enkelte eksisterende virksomhed eller borger skal foretage foranstaltninger til at forsinke overfladevand på egen grund, da der er opnået tilladelse gennem byggetilladelsen. Det kan blive et problem, hvis der stadig er ubebyggede grunde i et sådant område, da man så kun kan opnå tilladelse til en lille afledning. I den situation kan kommunen ikke kræve af Arwos, at de øger serviceniveauet i et område før kloakken i øvrigt skal renoveres.

Forvaltningen har derfor behov for at udarbejde en administrationspraksis for tilslutningstilladelser til overfladevand, så behandlingen af sagerne kan ensrettes og effektiviseres.

Med udfordringerne i mente foreslås det, at administrationspraksissen opbygges ud fra principper om maksimal befæstelsesgrad på grunden og/eller maksimal vandføring af det overfladevand, der tilledes kloakken, hvilket i praksis vil betyde forsinkelse af overfladevand på egen grund.

Det betyder, at kommunen sammen med Arwos er nødt til at undersøge kapaciteten i det offentlige system, når der skal udstedes tilslutningstilladelser i ældre kloakoplande, hvor der skal fastsættes en maksimal vandføring. Da tilslutningstilladelser oftest meddeles i forbindelse med byggetilladelser, påvirker denne undersøgelse sagsbehandlingstiden i byggesagerne, da tilslutningstilladelsen skal være på plads før byggetilladelsen.

Arwos og forvaltningen har været i dialog om, hvordan processerne, tidsforbruget og gennemsigtigheden af beslutningsgrundlaget kan forbedres.

Forvaltningen foreslår derfor efter aftale med Arwos, at Arwos i spildevandsplanen pålægges at identificere de områder i kommunen, hvor kapaciteten er så presset, at der kan være udfordringer i forbindelse med nybyg eller større tilbygninger. Områderne skal identificeres ved brug af hydrauliske modeller. Modellerne skal benyttes til at nedbringe den tid, kommunen og Arwos skal bruge til at fastlægge, hvad der kan tillades i den enkelte sag.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at der udarbejdes en administrationspraksis ud fra principper omkring maksimal befæstelsesgrad og/eller maksimal vandføring, og

at Arwos i spildevandsplanen pålægges at udarbejde modeller for regnvandssystemer, som er udfordrede.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

1. at godkendt, idet administrationspraksis forelægges til godkendelse,
2. at godkendt.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Sagsfremstilling

Den 17. januar 2023 blev erhvervsstrategien for Aabenraa Kommune godkendt af Økonomiudvalget. Denne sag er begyndelsen på udmøntningen af erhvervsstrategien med etableringen af et nyt erhvervspanel med titlen: Arbejdsmarked og Bosætning. Panelet udvikles og faciliteres i et delt ejerskab mellem forvaltningerne Plan, Teknik & Miljø og Jobcenter og Borgerservice. Panelet skal arbejde med konkrete indsatser, der understøtter en fortsat positiv erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i Aabenraa Kommune over de kommende år.

Erhvervspanelet for Arbejdsmarked og Bosætning behandles sideløbende i Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Bæredygtig Udvikling. Udvalget skal i denne sag godkende konceptet for erhvervspanelet samt godkende udpegning af deltagere til panelet. 

Baggrund

Styrket dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv er et vigtigt indsatsområde i den godkendte erhvervsstrategi. Nedsættelsen af syv tema- og branchespecifikke erhvervspaneler skal sikre den gode og gensidige dialog. Nogle paneler eksisterer allerede, og nogle paneler skal etableres. Erhvervspanelet for Arbejdsmarked og Bosætning vil under forvaltningen Jobcenter og Borgerservice være en videreudvikling af dialogforummet, der tidligere har givet input til Beskæftigelsesplanen.  

Erhvervspanelet for Arbejdsmarked og Bosætning

Erhvervslivet i Aabenraa Kommune oplever i stigende grad udfordringer med rekruttering og opkvalificering af arbejdskraften. Direkte adspurgt svarer virksomhederne, at det er den væsentligste opgave, som Aabenraa Kommune skal prioritere at hjælpe erhvervslivet med. Flere virksomheder peger samtidig på, at rekruttering og opkvalificering er tæt forbundet med bosætningsindsatsen i kommunen.

For at styrke dialogen og samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen etableres erhvervspanelet for Arbejdsmarked og Bosætning, der består af 6-10 CSR-virksomheder, 1-2 medlemmer fra arbejdsgiverorganisationer, 2-4 medlemmer fra uddannelsesinstitutioner og 2-4 medlemmer fra faglige organisationer. Det tilstræbes, at repræsentanterne i erhvervspanelet fortrinsvis er lokale aktører.

Deltagelse i erhvervspanelet giver repræsentanterne mulighed for at give input til arbejdet med eksempelvis beskæftigelsesplanen, erhvervsstrategien, handlingskataloget for bosætningsindsatsen og lignende.

Udpegning

Det foreslås, at udvalgsformanden for henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Bæredygtig Udvikling deltager i erhvervspanelet. Derudover vil begge involverede forvaltninger være repræsenteret.

Repræsentanterne fra uddannelsesinstitutionerne udpeges af Campus Kontaktudvalget, og repræsentanterne fra både de faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationerne udpeges af organisationerne selv.

Repræsentanterne fra virksomhederne udpeges officielt i forbindelse med CSR-receptionen den 23. februar. CSR-virksomheder er valgt til at repræsentere det lokale erhvervsliv, fordi CSR-mærket er en indikation på, at de vil det brede arbejdsmarked. Derudover er repræsentantskabet i erhvervspanelet en måde at anerkende CSR-virksomhedernes sociale ansvar. Andre virksomheder vil være repræsenteret i Erhvervspanelet igennem arbejdsgiverorganisationerne. De to forvaltninger forventer at kunne udpege 6-10 CSR-virksomheder ud fra følgende tre kriterier: 1) størrelse, 2) geografisk placering og 3) branche. Kriterierne skal sikre et så bredt og repræsentativt udsnit af CSR-virksomhederne som muligt.

De udpegede repræsentanter er med i en etårig periode, hvorefter der kan ske udskiftning i erhvervspanelets sammensætning. Udgangspunktet er, at der vil være mellem 2-4 årlige møder. Møderække og indhold aftales i erhvervspanelet.

Erhvervspanelet kan eksempelvis drøfte følgende emner:

• Opkvalificering af arbejdsstyrken til den grønne omstilling

• Tiltrækning af uddannelser og studieretninger

• Input til og samarbejde omkring bosætning 

• Grænsesamarbejde

• Beskæftigelsesplanen

• Social inklusion/udsatte

Aabenraa Kommune faciliterer netværket, og første møde i erhvervspanelet for Arbejdsmarked og Bosætning afholdes i marts 2023. Temaet for det første møde er indsatser i handlingskataloget for bosætningsindsatsen i Aabenraa Kommune i 2023 og 2024.

Sagen afgøres i

Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø samt Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at konceptet for erhvervspanelet for Arbejdsmarked og Bosætning godkendes,

at forvaltningerne Plan, Teknik & Miljø samt Jobcenter og Borgerservice bemyndiges til at sammensætte erhvervspanelet, og

at udvalgsformanden deltager i erhvervspanelet.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

1. og 2. at godkendt,

1. at godkendt, idet der udpeges et yderligere medlem blandt mindretallet i Udvalget for Bæredygtig Udvikling og Arbejdsmarkedsudvalget.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling godkendte den 5. april 2022 en ”Biodiversitetsstrategi for Aabenraa Kommune”. I denne sag forelægges nu forslag til handleplan for større biodiversitet på bortforpagtede kommunale landbrugsarealer i omdrift (ca. 425 ha).

De foreslåede tiltag skal samtidigt ses i lyset af, at der i kommunens Klimaplan 2022 er foreslået en indsat om at ”mindske udledningen (af drivhusgasser) fra dyrkning af bortforpagtede kommunale jorde”.

De kommunale landbrugsarealer er erhvervet til primært by- og erhvervsudvikling, men lejes ud til områdets landmænd indtil behovet for anden anvendelse opstår. Den samlede årlige indtægt ved bortforpagtning er ca. 1,65 mio. kr., hvor af ca. 1,5 mio. kr. hentes på de dyrkede arealer i omdrift.

Hovedvirkemidlet til at skabe mere biodiversitet er at give mere plads til naturen og derfor, på landbrugsarealer i omdrift, at ophøre med dyrkning og udlægge arealerne ekstensivt med naturlige græsser, hvor flora og fauna kan udvikle sig frit. Øget biodiversitet kan understøttes ved afgræsning. At ophøre med dyrkning mindsker derudover CO2-udledningen betydeligt og kan også øge den rekreative værdi og brug af arealet.

Der er i handleplanen for de kommunale bortforpagtede landbrugsarealer foreslået 3 modeller med henholdsvis høj, lav og middel effekt på biodiversiteten.

Forvaltningen peger på modellen med den største effekt på biodiversiteten, men der er intet til hinder for at kombinere de 3 modeller.

Det kan pt. ikke peges på finansiering af tiltagene, så der søges i første omgang en tilkendegivelse på, hvilken retning kommunen skal gå med de bortforpagtede landbrugsarealer. Finansieringsrammen skal herefter afklares i forbindelse med budgetprocessen for Budget 2024-2027. Ind til da vil de nuværende forpagtere få tilbud om forlængelse af de eksisterende kontrakter med et år. 

Model 1 har en høj effekt på biodiversiteten. Her foreslås ophør af bortforpagtning og dyrkning af landbrugsarealer i omdrift. Arealerne udlægges til ekstensivt græs, hvor flora og fauna naturligt kan udvikle sig.

Arealer, der skal anvendes til byudvikling med videre, sikres mod, at blive til beskyttede natur (§3-areal) ved at disse pløjes efter behov.

Arealerne kan eventuelt anvendes til afgræsning, og arealernes rekreative værdi øges, ved at der er offentlig adgang på arealerne.

Model 1 vil bidrage positivt til klimaplanen i form af nedsat CO2-udledning ved ophør af dyrkning. Der vil være tale om en reduceret udledning direkte fra den ophørte pløjning af jorden og fra en nedsat anvendelse af maskiner samt ophørt anvendelse af gødning og pesticider, der er energikrævende at fremstille. Effekten skønnes at ligge på ca. 1.700 ton CO2 ækvivalenter.

Økonomien forventes reduceret med ca. 1,5 millioner kroner årligt. Derudover forventes en øget udgift på ca. 0,034 mio. kr. årligt til slåning af vedvækst, 4.000 kr. pr. år til omlægning af lavbundsarealer og 0,021 mio. kr. årligt til omlægning af højbundsarealer for at sikre at arealerne ikke bliver omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der forventes færre ressourcer i forvaltningen til at håndtere forpagtningsaftaler med videre.

Model 2 har en lav effekt på biodiversiteten. Arealerne foreslås bortforpagtes med krav om, at arealerne skal henlægges som brak i under den nye landbrugsreform (4% brak). Forpagtning af kommunale arealer til brak kan blive attraktivt for landmænd, idet de på den måde slipper for at udlægge brak på egne arealer omkring deres produktionsenheder.

Økonomien må forventes uændret eller eventuelt stigende indtægter ved bortforpagtning med krav om brak, idet jordbrugerne undgår at braklægge egen ejendom. Der forventes udgift til omlægning af lavbundsarealer på ca. 4.000 kr. pr år, og til omlægning af højbundsjord ca. 0,021 mio. kr. pr. år.

Nettoeffekten for biodiversiteten er lav, da brakarealet blot flyttes fra landmændenes egne arealer til kommunens jord. Ud fra samme begrundelsen skønnes reduktion af klimagasser at være lav.

Model 3 har en middel effekt på biodiversiteten. Det foreslås, at bortforpagtning sker med vilkår om, at dyrkning skal ske uden anvendelse af pesticider samt med vilkår om, at levende hegn ikke må fældes, at der udlægges af 5 meter udyrkede bræmmer langs levende hegn og 10 meter dyrkningsfrie randzoner langs søer og vandløb.

Modellen reducerer risikoen for udvaskning af pesticider til grundvand og giver samtidig mere plads til agerlandets vilde dyr og fugle.

Effekten på udledning af klimagasser vil være lav.

Økonomien må forventes at blive reduceret. Der må forventes en lavere forpagtningsindtægt på ca. 500 kr. pr. ha. Det vil sige samlet 0,214 mio. kr. mindre pr. år i forpagtningsindtægt.

Anden anvendelse af de kommunale arealer

Uafhængig af de 3 modelforslag bør det undersøges, om kommunen ejer arealer, hvor der ikke er planlagt anden anvendelse til for eksempel by- eller erhvervsudvikling, eller hvor der uden særlig arealinddragelse kan etableres ny natur, fx skov eller småbiotoper. Disse sager vil i givet fald blive forelagt politisk senere.

Sagen afgøres i

Økonomiudvalget

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at der arbejdes for en realisering af model 1, eventuelt kombineret med model 3, forudsat der kan findes ressourcer i budgetlægningen for budget 2024-2027.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

Drøftet idet sagen sendes retur til forvaltningen, og det belyses yderligere, om der er arealer, der er særligt egnet til at indgå i multifunktionel jordfordeling, og om der kan laves en kombination af de tre modeller afhængig af de konkrete arealer/områder. Væsentlig at man er opmærksom på arealer, der kan anvendes til bolig og erhverv. Værdiforringelserne belyses yderligere.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Bilag

Sagsfremstilling

Udvalget for Bæredygtig Udvikling godkendte den 5. april 2022 en ”Biodiversitetsstrategi for Aabenraa Kommune”.

I denne sag forelægges nu forslag til handleplan for større biodiversitet i kommunens skove.

Aabenraa Kommune ejer ca. 123 ha skovareal, hvoraf ca. 12 ha er lysåben skovnatur.

Kommunens skove er meget fragmenterede og relativt små. Det hænger formentlig sammen med opkøbshistorikken, hvor mindre skovparceller er fulgt med i opkøb af ejendomme til bolig- og erhvervsformål. Den gennemsnitlige arealstørrelse er på 4 ha og med Grøngrøft Skov som den største sammenhængende skov på 22 ha. Samtidig er mange skovparceller beliggende på skrånende terræn, fugtige eller anden måde svært tilgængelige arealer.

Handleplanen er en beskrivelse af, hvordan biodiversitetsstrategien kan implementeres på kommunens egne arealer.

Hovedvirkemidlet til at skabe mere biodiversitet i skove er at lade dem være urørte og øge mængden af dødt ved. Det vil sige, naturen skal udvikle sig frit, uden at der sker udtag af træ og drift af skoven. Urørt skov er ikke til hindring for de rekreative aktiviteter i skoven.

Der er i handleplanen for de kommunale skove foreslået 2 modeller med henholdsvis høj og middel effekt på biodiversiteten.

Model 1 har den største positive indvirkning på biodiversiteten i de kommunale skove. Her udlægges alle de kommunale skove (ca. 107 ha) til urørt skov og med fortsat fokus på sikring af risikotræer og de rekreative aktiviteter.

Der arbejdes af forvaltningen med at etablere flere vandhuller og vådområder i skovene. Økonomien forventes uændret. Heri er ikke indregnet eventuel udgifter til etablering af vandhuller og vådområder.

Nettoeffekten for biodiversiteten vurderes som høj.

I model 2 udlægges 40% af de kommunale skove (ca. 45 ha) til urørt skov, hvor de arealer, som er sværest tilgængelige, prioriteres. Der er fortsat fokus på sikring af risikotræer og rekreative aktiviteter. Der arbejdes af forvaltningen med at etablere flere vandhuller og vådområder i skovene. Økonomien forventes uændret. Heri er ikke indregnet eventuelt udgifter til etablering af vandhuller og vådområder.

Nettoeffekten for biodiversiteten vurderes som middel.

De 2 nye klimaskove i henholdsvis Varnæs og Kollund er ikke omfattet af model 1 med udlægning som urørt skov. Skovene er etableret med klimavenlig bæredygtig træproduktion som formål.

I begge modeller foreslås det, at der arbejdes videre med at finde eventuelle yderligere kommunale arealer, der er egnet til skovrejsning. Her vil der igen være mulighed for at vælge, om skoven skal tjene til bæredygtig træproduktion eller etableres som urørt skov.

Der vil senere blive fremlagt flere handleplaner for andre arealtyper i takt med, at disse bliver udarbejdet. Der forventes for eksempel at blive lavet handleplaner for naturarealer, levende hegn, rabatter, grønne områder med mere. Handleplanerne udarbejdes i samarbejde med de arealansvarlige enheder.

Sideløbende med handleplanerne arbejder forvaltningen på forskellige naturforbedrende projekter i kommunen. Det sker både på kommunale arealer for eksempel i Bønderengene og dels i samarbejde med private lodsejere for eksempel vandløbsrestaurering i medfør af de statslige vandområdeplaner.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at model 1 i handleplan for kommunens skove godkendes.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

Godkendt idet model 2 godkendes.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på sit møde den 12. oktober 2022 et beslutningsforslag i henhold til styrelseslovens §11 om, at Udvalget for Bæredygtig Udvikling hurtigst muligt skulle sætte vandindvindingstilladelser på dagsordenen med henblik på at nedbringe sagspuklen og finde nye veje til at smidiggøre ansøgningsprocessen for nye tilladelser.

I denne sag orienteres om planlagte tiltag til fremme af de nævnte formål, idet der er fokuseret på indvindingstilladelser vedrørende markvanding. På mødet uddybes de nedenfor nævnte tiltag.

Forvaltningen har besøgt Vejen Kommune for at afdække eventuelle muligheder for forenkling af Aabenraa Kommunes sagsbehandling. I forlængelse heraf overvejes blandt andet at forenkle grundlaget for tildeling af indvindingsmængder samt at gøre brug af korterevarende tilladelser i stedet for afslag i tilfælde, hvor manglende målopfyldelse i et vandløb p.t. skyldes andre forhold end vandindvinding.

Desuden er der på forvaltningsniveau indledt en dialog med LandboSyd omkring et eventuelt partnerskabsprojekt, som med udgangspunkt i en konkret sag eller et konkret område

for eksempel kan give landbruget en bedre indsigt i forvaltningens behandling af ansøgninger,

afdække sammenhængen mellem det resultat, der fås ved anvendelse af modelværktøjet BEST og de grundvandsforhold, der opleves af landbruget, og se på mulighederne for, at landbruget kan tilvejebringe relevante supplerende data vedrørende en indvindings påvirkning af omgivelserne.

For at undgå forsinkelse af sagsbehandlingen, fortsætter behandlingen af ansøgninger sideløbende med, at der arbejdes med de nævnte forbedringer, således at ændringer implementeres efterhånden som de er klar.

Såfremt der i forbindelse med et partnerskabsprojekt udvælges et bestemt område, som undersøges nærmere, vil det dog være hensigtsmæssigt, at behandlingen af ansøgninger inden for dette område sættes i bero indtil projektet er afsluttet.

Sagen afgøres i

Udvalget for Bæredygtig Udvikling

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

Taget til efterretning.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Bilag

Sagsfremstilling

Plan, Teknik & Miljø har modtaget ansøgning fra en bygherre om planlægning af et nyttiggørelsesanlæg på 66 ha nordvest for Bodum. Et nyttiggørelsesanlæg er et anlæg, hvor overskudsjord fra byggeri og anlægsarbejder placeres med et bestemt formål. I dette tilfælde er formålet, at området skal omdannes til et rekreativt naturområde. Overskudsjorden der benyttes til projektet vil være rent og lettere forurenet jord (klasse 0-2). Projektet giver mulighed for, at overskudsjord fra lokale anlægsarbejder kan afhændes i nærheden og ikke skal transporteres længere væk.
 

Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter har den 7. april 2022 fået forelagt projektet. Udvalget besluttede at forvaltningen skulle fortsætte med indledende planvurdering, og at igangsætning af planlægning skulle forelægges politisk senere.

Denne sag er en orientering for Udvalget for Bæredygtig Udvikling om at Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter behandlede en sag den 31. januar 2023. Sagen omhandlede igangsætning af planlægning og indkaldelse af idéer og forslag samt høring om afgrænsning af, hvilke emner miljøvurderingerne skal indeholde.

Planprocessen indledes med en forudgående høring om en kommuneplanændring for området. Det vil sige en indkaldelse af idéer og forslag fra borgere og andre interessenter. Indkaldelsen skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. I dette tilfælde er hovedspørgsmålene følgende:

-         Er der hensyn i lokalområdet, der er vigtige at være opmærksom på?

-         Hvilke natur- og landskabsforhold der skal tages hensyn til?

-         Hvilke tiltag kan der laves i området, så området kan anvendes rekreativt af de mennesker, der besøger området?

Bygherres nærmere overvejelser om disse forhold fremgår af vedlagte debatoplæg.

Planerne og projektet er omfattet af bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvilket betyder, at der eventuelt skal udarbejdes miljøvurderinger af såvel planlægningen som selve projektet. Forvaltningen har screenet for, hvorvidt planerne er omfattet af kravet om miljøvurdering og har vurderet, at der skal udarbejdes en fuld miljøvurdering af planforslagene. Se vedlagte miljøscreeningsrapport.  

Projektudvikleren har anmodet om, at miljøvurdering af projektet foretages. Parallelt med indkaldelsen af ideer og forslag gennemføres derfor en høring om afgrænsning af, hvilke emner miljøvurderingerne skal indeholde.

Aabenraa Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en samlet miljøvurderingsproces af både planerne og projektet. Ved gennemførsel af miljøvurderingerne skal der således udarbejdes en samlet miljøvurdering, der beskriver både planernes og projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, herefter kaldet ”Miljøvurderingen”. Derfor er der udarbejdet et samlet udkast til et afgrænsningsnotat med forslag til Miljøvurderingens indhold og detaljeringsgrad. Se vedlagte afgrænsningsnotat.

Planmæssige forhold

Området ligger uden for kommuneplanrammerne i Kommuneplan 2015. Realisering af projektet vil derfor kræve et nyt plangrundlag i form af et kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk anlæg samt en lokalplan. Lokalplanen skal fastlægge nærmere krav og bestemmelser for anvendelse af området og for, hvordan landskabet skal se ud.

Området ligger i landzone og vil med lokalplanens vedtagelse forblive i landzone. Der vil være tale om en landzonelokalplan med bonusvirkning, så der ikke bliver behov for en landzonetilladelse.

Høring/udtalelse

Indkaldelse af idéer og forslag samt høring vedrørende afgrænsning af miljøvurdering forventes afholdt i 6 uger fra medio februar til ultimo marts 2023.

Endvidere blev det indstillet, at der i debatperioden holdes et borgermøde.

Sagen afgøres i

Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter den 31. januar 2023.
Udvalget for Bæredygtig Udvikling orienteres den 1. februar 2023.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

Taget til efterretning.

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Bilag

Sagsfremstilling

Der gives en orientering.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

-

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)

Sagsfremstilling

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”godkend”.

Beslutning Udvalget for Bæredygtig Udvikling den 01-02-2023

-

Afbud: Arne Leyh Petersen (O) og Erik Uldall Hansen (A)