Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Vækst- og Udviklingsudvalget

Torsdag den 21. januar 2016

Kl. 16.00

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Orientering om status for Områdefornyelse SYD i Aabenraa.  

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vækst- og Udviklingsudvalget har en forpligtigelse til løbende opfølgning af deres budget samt en initiativforpligtigelse overfor Økonomiudvalget og Byrådet, når det gælder om at informerer om eventuelle merudgifter, og herunder at anvise finansieringsmuligheder.

Af Aabenraa Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ(hovedregulativet) fremgår af punkt 4.4:

”Alle, som er tildelt budgetansvar og/eller økonomistyringsopgaver er forpligtet til løbende at overvåge forbrugsudviklingen og vurdere, om det forventede regnskabsresultat ved årets udgang vil være i overensstemmelse med budgettet”

Endvidere er beskrevet:

”De stående udvalg foretager gennem økonomiudvalget indstilling til byrådet, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige jf. styrelseslovens § 21. stik 1. Ansøgningen skal indeholde oplysning om bevillingens finansiering, såfremt denne kan finansieres helt eller delvis ved besparelser på andre bevillinger. Hvis ikke dette er muligt, skal konsekvenser for serviceniveauet beskrives”

Vækst- og Udviklingsudvalget skal beslutte rapportering og hyppighed i forhold til at kunne opretholde ovenstående forpligtigelse.

Rapportering i dag

Vækst- og Udviklingsudvalgets budget og forbrug behandles i dag som følgende:

Februar

Der gives en orientering om regnskabets resultat samt behandling af anlægsprojekter over 2. mio. kr.

April

Første bevillingskontrol sikrer, at der er bevillingsmæssig dækning for aktiviteterne og får de bevillingsmæssige beslutninger på plads. Teknik– og Miljøudvalget bruger i dag endvidere bevillingskontrollen til at få en status på de enkelte politikområder og anlæg.

August/September

Orientering om halvårsregnskab

November

Anden bevillingskontrol sikrer som første bevillingskontrol, at der er bevillingsmæssig dækning for aktiviteterne og får de bevillingsmæssige beslutninger på plads. Teknik– og Miljøudvalget bruger i dag endvidere bevillingskontrollen til at få en status på de enkelte politikområder og anlæg.

Løbende:

Potentielle budgetoverskridelser, der ikke afklares i en bevillingskontrol, og som har en sådan karakter, at det kræver handling, forelægges af forvaltningen som enkeltsager i udvalget.

Endvidere har udvalgets medlemmer mulighed for at følge koncernrapportering månedligt, hvor der via IPad er adgang til månedlig opfølgning på de enkelte politikområder samt anlæg. Rapportering er opdateret senest den 10. kalenderdag i den efterfølgende måned. Dog er data ikke 100 % valid i supplementsperioden (juni og december måned), hvor der udarbejdes halv- og helårsregnskab.

Der anbefales, at nuværende rapportering og budgetopfølgning for Vækst- og Udviklingsudvalget fortsætter.

Sagen afgøres i Vækst- og Udviklingsudvalget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at nuværende rapportering og budgetopfølgning for Vækst- og Udviklingsudvalget godkendes.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

I budget 2015-2018 er der anvist budgetramme under Økonomiudvalget for at forøge vækstmuligheder og for at kunne reducere et vedligeholdelsesefterslæb på vejområdet og på kommunens bygningsmasse.

Af hensyn til planlægning og udmøntning foreslår Kultur, Miljø & Erhverv at få budgetmidler for 2016 flyttet til henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget og til lønbudget ved Kultur, Plan & Fritid. Desuden forelægges særskilt sag om yderligere udmøntning på 0,467 mio. kr. af puljen til tværkommunalt samarbejdsprojekt om strategisk energiplanlægning.

Udgifter afledt af vækst

For at understøtte vækstinitiativer foreslår forvaltningen, at en del af puljen afsættes til lønudgifter for ansættelse af to medarbejdere til planlægningsopgaver i Kultur, Plan & Fritid. For at holde momentum i diverse plangrundlag, lokalplanønsker mv. er der brug for ressourcetilførsel i denne afdeling. Da puljen til Vækst, Efterslæb og vedligeholdelse udløber i 2018 kan ansættelserne gøres tidsbegrænsede. Til dette formål afsættes henholdsvis 0,73 mio.kr i 2016 og 1,1 mio. kr. i hvert af årene 2017 og 2018.

Den omfattende aktivitet på planlægningsområdet i 2015 har medført et efterslæb på løsningen af opgaver bl.a. udviklingsplaner for Tinglev, Rødekro og Bolderslev og kommuneplanrevision. Disse opgaver prioriteres højest i starten af 2016.

I løbet af 2016 vil der ligeledes blive brugt ressourcer på de forskellige projekter i forbindelse med Fremtidens Aabenraa: Områdefornyelse Syd og Nord, Klimaboulevardforarbejder, Campuspark og Rambla og Planstrategien. Der forudses at skulle igangsætte et større planlægningsarbejde for nye vindmølleområder og det vurderes at være 10-15 lokalplaner, der afventer igangsætning, heraf 4 for nye boliger i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen. Byrådets beslutning om opførelse af Hærvejsskolen og nye daginstitutioner kræver ligeledes planlægningsressourcer i 2016 forud for lokalplanlægningen.

Samlet vurderes det ikke at være muligt at løse alle planlægningsopgaver i 2016 med de nuværende personaleressourcer. Det vurderes, at der mangler ca. 2 medarbejdere til løsning af opgaverne. Tilføres ressourcerne ikke snarest, er det forventeligt, at sagsbehandlingstiden for lokalplaner vokser til mellem 15 og 18 måneder.

Der forudses ligeledes udfordringer i 2018, hvor bevillingen på 1,440 mio. kr. svarende til 3 medarbejdere, der blev afsat i budget 2015, ophører.

Efterslæb og vedligeholdelse

Kultur, Miljø & Erhverv peger på følgende politikområder, som afsatte midler kan fordeles på.

Tabel 1: Midler til efterslæb og vedligehold, Teknik- og Miljøudvalget

Fordelingen har til formål at tilføre midler til de områder, hvor det vurderes at give størst lønsomhed og kvalitet ud fra det nuværende driftsbillede i forvaltningen. Budgettet anbefales anvendt til udskiftning og opretninger i fortovsbelægninger og udbedring af afvandingsforhold, bl.a. fordi det er områder, med mange borgerhenvendelser om på det nuværende serviceniveau. Tilførslen af budgetmidler kan reducere i antallet af akutte reparationer ved at fremskynde planlagte indsatser. Forvaltningen peger særligt på fortovsarealer som indsatsområde i 2016.  Der forudses gode muligheder for synergi med øvrige graveaktørers arbejder i løbet af året.

Barsøfærgen fik i 2015 udskiftet landanlæg og en række vedligeholdelsesarbejder blev gennemført på selve færgen under dokningsperioden. På baggrund af dokningsresultatet fra 2015 anbefales et mindre driftstilskud i 2016 til at fortsætte færgens generelle renoveringsarbejder. Det bemærkes, at færgen er fra 1980, og at behovet for reparation, udskiftning og renovering generelt hænger sammen med alder.  

På ejendomsområdet anbefaler forvaltningen, at en andel af de afsatte midler tilgår Vedligeholdelseskonto 2 – planlagt vedligehold. Planlagte vedligeholdelsesarbejder prioriteres i dag målrettet for at holde klimaskærme hele og intakte og sikre at tekniske installationer fungerer på bedste vis. Den udvendige bygningsvedligeholdelse påvirkes af nye myndighedskrav opstået bl.a. som regelændringer i bygnings- og brandregulativer, ligesom enkeltsager om kloaksepareringer og vandafledningsproblemstillinger presser sig på. Det anbefales at bruge efterslæb- og vedligeholdelsespuljen som indsatsfinansiering i 2016 på bygningsforhold afledt af tilstødte myndighedskrav.

Forvaltningen anbefaler prioritering med vægt på politikområdet Belægninger og bygværker, såfremt udmøntningen måtte blive omprioriteret.

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at der gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 2,8 mio. kr. i 2016 fordelt på politikområderne jf. tabel 1. Tillægsbevillingen finansieres af Pulje til Vækst efterslæb/vedligeholdelse under Økonomiudvalget, og

at der omplaceres 0,73 mio. kr. i 2016 og 1,1 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018 fra Pulje til Vækst efterslæb/vedligeholdelse til Kultur, Plan og Fritid under Økonomiudvalget.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-01-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Christian Panbo og Kurt Andresen

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der har været afholdt individuelle styringsdialogmøder mellem hver enkelt af de otte almene boligorganisationer i Aabenraa Kommune og kommunen, som er tilsynsmyndighed for området.

Dialogmøderne er afholdt i november og december 2015 og redegørelsen her omhandler de væsentligste emner fra styringsdialogmøderne.

Styringsdialogmøderne har taget sit afsæt i senest aflagte regnskab, samt med den viden der er fra regnskabsårets afslutning og frem til dialogmødet.

På dialogmøderne har der været følgende dagsorden:

• Årsregnskab og økonomi
• Beboerdemokrati
• Udlejningssituationen
• Fremtidsplaner for organisation og afdelinger
• Aftaler
• Andet

Lovgrundlag

Styringsdialogmøderne er gennemført i henhold til lov om almene boliger m.v. § 164, samt i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. §109.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Baggrund:

For at sikre langsigtet planlægning og udvikling for kommunens lokalbyer, har byrådet i Aabenraa Kommune i 2015 bevilget midler til udviklingsplaner. Udviklingsplanen for Løjt Kirkeby er den første i denne række af udviklingsplaner.

Udviklingsplanen er resultatet af en proces, der har involveret mange af lokalsamfundets borgere. Med afsæt i faglige analyser og borgernes ønsker viser denne plan visioner og ideer til lokalområdets udvikling de næste 10-15 år.

Hvad er en udviklingsplan:

En udviklingsplan indeholder en vision og målsætninger for byens udvikling. Byens eksisterende forhold analyseres og derigennem klarlægges byens potentialer og udfordringer. Der identificeres fremtidige indsatsområder og bud på områder til by- og boligudvikling.

En udviklingsplan er ikke et bindende dokument, men en fælles vision, der viser en ønsket retning for udvikling. Alle beskrevne projekter viser forslag til udviklingsmuligheder, der ønskes nærmere undersøgt. Nogle forslag berører private ejendomme og disse ejere vil naturligvis blive hørt i en eventuel undersøgelses- og planlægningsproces.

Proces:

Processen startede i august 2015, og alle byens borgere, virksomheder og foreninger har via offentlige workshops haft mulighed for at udtrykke og prioritere deres ønsker.

Processen er arrangeret af Kultur, Miljø & Erhverv i samarbejde med rådgiver og Løjtland Fællesråd.

Repræsentanter fra paraplyorganisationen, Løjtland Fællesråd har bidraget med deres særlige lokale kendskab og ressourcer til både planlægning, kommunikationsstrategi samt løbende opfølgning. Fællesrådet har især investeret både tid og penge i at få skabt opbakning i lokalsamfundet, så lokalbefolkningen er blevet hørt.

I efteråret 2015 er der afholdt 2 åbne Workshops for alle interesserede parter, samt en mindre skoleworkshop. På den første åbne workshop blev der nedsat en frivillig arbejdsgruppe på 15 personer der har bidraget via yderligere 3 arbejdsgruppemøder.

Forslaget til udviklingsplanen blev præsenteret på et borgermøde den 9. november 2015. Her deltog ca. 120 lokale borgere, foreningsrepræsentanter og forretningsdrivende, samt udvalgsformanden og flere repræsentanter fra Vækst- og Udviklingsudvalget.

Planen har været sendt i offentlig høring fra den 10. november til den 8. december 2015. De 3 indsigelser giver ikke anledning til ændringer af planen, og udviklingsplanen er nu klar til endelig vedtagelse.

Indsatsområder i Løjt Kirkeby:

De 5 indsatsområder:

• Byens vækst                                        
• Handelstorvet og kultur-og byparken       
• Aktivitetspladsen                                  
• Det grønne hjerte                                 
• Smuk og mere sikker hovedgade            

Byens Vækst:

Løjt Kirkeby er en by der oplever stor tilflytning, hvilket udfordrer både landskab og infrastruktur. Trods den naturskønne placering, forholder byen sig ikke til det omkringliggende landskab.  Udviklingsplanen indeholder forslag til hvordan byen kan vokse. Disse forslag søger både at skabe samspil med områdets særlige kvaliteter og at bidrage til løsning af eksisterende udfordringer.

Handelstorvet, Kultur- og byparken og Aktivitetspladsen:

Løjt Kirkeby har 2 bycentre, et historisk og et nyt. I den historiske bymidte er et handels-, og kulturcentrum. I Løjt Skolegade et børne- og aktivitetscenter ved skole og idrætsanlæg. Begge centre er meget nedslidte, og mangler i høj grad byrum til ophold og aktivitet. I udviklingsplanen foreslås etablering af sådanne byrum. Der er skitseret konkrete løsninger til udvalgte byrum.

Det grønne hjerte:

Et naturområde øst for byen som indeholder store rekreative potentialer. Byen har, i øjeblikket, ikke forbindelse til området, der fx ligger helt op til idrætsanlægget og til en populær rekreativ forbindelse omkring byen. Udviklingsplanen indeholder forslag til rekreative aktiviteter i området.

Smuk og mere sikker hovedgade:

Byens ankomst langs hovedgaden fra syd har flere udfordringer. Generelt er der stor utryghed i trafikken for krydsende cyklister og fodgængere. Derudover er Løjt Storegade og fortovene meget nedslidte, hvilket skæmmer bymidten og nedsætter tilgængelighed for gangbesværede. Udfordringerne ved hovedgaden integreres i flere forskellige løsningsforslag for eksempel udstykninger og byrum.

Videre forløb:

Udviklingsplanen danner ramme for både lokale og kommunale initiativer. Der er allerede igangsat flere ansøgninger om realiseringsmidler fra begge parter.

Lokale initiativer vejledes af kommunens landdistriktscoach.

Planmæssige forhold

Området for udviklingsplanen omfatter hele Løjt Kirkeby og nære omgivelser.

Der skal foretages særskilte undersøgelses- og planlægningsprocesser ved realisering af planens forslag.

Økonomi og afledt drift

Udviklingsplanen indeholder ikke midler til realisering af projekter. Projektfinansiering skal efterfølgende søges ved relevante puljer og fonde, både kommunale og eksterne.

Høring/udtalelse

Resumé samt behandling af høringssvar fremgår af vedlagte notat: ”Høringssvar for udviklingsplan for Løjt Kirkeby 2015”

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Udviklingsplanen for Løjt Kirkeby godkendes.  

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

På Vækst- og Udviklingsmødet den 22. oktober 2015, blev punktet udsat med henblik på yderligere belysning. 

Vækst- og Udviklingsudvalget anmodes om, at godkende en administrativ praksis hvor der som vilkår for byggetilladelse kræves garanti fra private byggemodnere for færdiggørelse af tekniske anlæg i en byggemodning.

Disse anlæg omfatter veje, anlæg til afledning af vand og spildevand, drikkevandsforsyning samt forsvarlig mulighed for brandslukning, i overensstemmelse med de relevante lovgivninger herom.

Hjemlen til at kræve garanti findes i byggelovens § 4.

Når private firmaer byggemodner grunde er det i købers interesse at have sikkerhed for færdiggørelse af området. Det er også i Aabenraa Kommunes interesse at potentielle tilflyttere ikke oplever usikkerhed ved at købe en byggegrund i en privat byggemodning. Desuden kan det være en betydelig myndigheds­opgave for den kommunale forvaltning at håndtere færdiggørelsen af byggemodninger som er efterladt til købere uden at være færdige.

I Aabenraa Kommune er der eksempler på at private byggemodninger ikke er gjort færdige, f.eks. fordi byggemodneren er gået konkurs.

Ved et kommunalt krav om garanti i henhold til byggelovens § 4 vil den private byggemodner på den ene side skulle afholde omkostninger til garantien, men vil på den anden side alt andet lige have lettere ved at sælge sine grunde, end hvis der ikke var stillet denne garanti. Prisen for en garanti ligger typisk på 1,5 – 2 % af garantibeløbet pr. år, samt en stiftelsesomkostning på ca. 1.000 kr.

Flere andre kommuner kræver i dag garanti hos private byggemodnere for færdiggørelse af de projekter som godkendes af myndighederne. Der stilles typisk garanti for hele projektudgiften, eller for den del af projektudgiften der mangler på tidspunktet for indgivelse af den første byggetilladelse. Herefter kan garantien nedskrives efterhånden som byggemodningen gøres færdig. Såfremt en byggemodning færdiggøres i etaper, kan garantien stilles pr. etape.

Muligheden for at kræve garanti som nævnt herover, suppleres af en lokalplans eventuelle bestemmelser om tilvejebringelse af fællesanlæg som vilkår for ibrugtagning af ny bebyggelse. Det er typisk tilslutning til kollektiv varmeforsyning der indgår i lokalplaners vilkår for ibrugtagning.

Sagen afgøres i Vækst- og Udviklingsudvalget.

Lovgrundlag

Hjemlen til at kræve garanti for færdiggørelse findes i Byggelovens § 4.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Vækst- og Udviklingsudvalget godkender at forvaltningen indfører en administrativ praksis, hvorefter der kræves garanti for færdiggørelse af en privat byggemodning, med et beløb der svarer til den resterende del af projektudgiften på tidspunktet for indgivelse af den første byggeansøgning.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vækst- og Udviklingsudvalget blev på mødet den 22. oktober 2015orienteret om, at der var en konkret forespørgsel på ophævelse af lokalplan nr. 13, centerområde ved Langebro.

Forslag til ophævelse har været i offentlig høring fra den 4. november til den 30. december 2015. Der er indkommet to telefoniske henvendelser, der blot har været af opklarende karakter.

Eftersom der ikke har været væsentlige bemærkninger/indsigelser har Kultur, Miljø & Erhverv besluttet at vedtage ophævelsen af lokalplan nr. 13. endeligt.

Den endelige vedtagelse vil blive offentliggjort onsdag den 3. februar 2016.

Planmæssige forhold

Langebrocenteret, der er omfattet af lokalplan nr. 13, er stort set fuldt udbygget efter lokalplanen. Byggeriet må kun anvendes udvalgsvarebutikker og nogle få andre anvendelser. De øvrige lokalplaner i centerområdet ved Tøndervej giver alle mulighed for dagligvarebutikker og en række andre anvendelser.

Forvaltningen vurderer, at en ophævelse af lokalplanen ikke er af principiel karakter. En ophævelse vil medføre at området reguleres i henhold til byggeloven og den gældende kommuneplanramme nr. 1.1.041.C.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Status på pulje til landsbyfornyelse

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

-/-

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Intet.