60+ Aktiv
60+ Aktiv er afløseren for projektet Bevæg dig for livet senior (2017-21). Indsatsen er nu permanent og går på tværs af forvaltningerne Børn & Kultur og Social & Sundhed i Aabenraa Kommune.

Aktuelle aktiviteter
- 60+mandfolk på MTB
- Kom ud, mand! Kollund Naturunivers
- Kom ud, mand! Kelstrup Naturskole
- 3 fredage med minigolf i Bjerndrup
- Hensyntagende vandgymnastik
- 60+Aktiv Festival - programmerne er under udarbejdelse
- Bordtennis 60+ Tinglev
Så er der igen fuld fokus på at skabe meningsfulde, sociale og fysisk aktive fællesskaber for alle jer der har rundet den smukke alder af 60 år. Det er med stor glæde, at vi nu er 2 fastansatte til at drive 60+ Aktiv - én fritidskonsulent og én brobygger.
60+ Aktiv er er en indsats på tværs af forvaltningerne Social & Sundhed og Børn & Kultur, som skal sikre, at der i Kommunen er relevante og tilgængelige tilbud. Fokus er at skabe fysisk og mental sundhed for alle, uanset om du har afsluttet et genoptræningsforløb, netop er gået på pension eller bare mangler et fællesskab i hverdagen. Selve brobygningen tager udgangspunkt i at hjælpe borgere videre fra et forløb i Sundhedscenteret eller Træning og Forebyggelse til fx et foreningstilbud.
Samarbejdspartere
For at nå ud til så mange som muligt, samarbejder vi fx med foreninger; idrætsorganisationer; haller; aktivitetscentre; sundhedspersonale; demens- og ensomheds indsatsen; jobcenter; biblioteker; Forum for mænds sundhed og selvfølgelig en masse ildsjæle… bare for at nævne nogle.
Målsætning
Alle som har rundet de 60 år, skal have de bedst mulige betingelser for sund aldring via en social og aktiv tilværelse. Dette gør vi ved at hjælpe borgere ud i relevante tilbud, som matcher ønsker og niveau. Desuden understøtter og udvikler vi tilbud, samt er med til at skabe nye, hvor der mangler.
Hjælp til at finde det rette tilbud
Har du brug for hjælp til at finde det rette tilbud, og måske mangler en at følges med første gang, så kontakt Kommunens brobygger, Maria Nørgaard 2327 3231 / mnoerg@aabenraa.dk
Hold dig opdateret via
- Vores nyhedsbrev Tilmeld dig her
- Vores facebookside
- Søger du et gåhold, er der over 30 forskellige gåhold spredt i Kommunen som står klar til at tage i mod dig. Find dit hold her!

Kontaktperson
Signe Juler Bøgesvang, fritidskonsulent
Tlf.: 2425 5684 - sjboe@aabenraa.dk
Indtast navn og email for at modtage information omkring opdateringer på denne side