Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Strakspulje til aktiviteter i Aabenraa Midtby

Læs mere om Strakspulje til aktiviteter i Aabenraa Midtby i Aabenraa Kommune her.

Indhold

    Strakspulje til aktiviteter i Aabenraa Midtby

    Kultur og Fritidsudvalget har afsat en Strakspulje som kompensation for, at skøjtebanen ikke åbner denne vinter.

    Strakspuljen understøtter eller finansierer hovedsagligt aktiviteter, som henvender sig til skøjtebanens primære målgruppe, som er børn og unge.

    Puljen udgør i alt 75.000 kr., og der kan søges om et maksimalt tilskud på 25.000 kr. pr. aktivitet.

    Aktiviteten skal afholdes i Aabenraa Midtby i løbet af december måned 2022.

    Ansøgningskriterier:

    • Aktiviteten henvender sig til en bred målgruppe
    • Aktiviteten skal være gratis eller mod symbolsk betaling for deltageren
    • Der ydes tilskud til forplejning, men det må ikke være det bærende element for aktiviteten
    • Puljen understøtter i begrænset omfang køb af rekvisitter, som efter aktivitetens afvikling tilfalder Aabenraa Kommunes Grejbank
    • Aabenraa Midtby defineres som selve midtbyen eller områder i umiddelbar nærhed af midtbyen

    Puljen kan søges af borgere i Aabenraa Kommune, idræts-, kulturelle- og erhvervslignende foreninger, spejdergrupper, selvorganiserede grupper, kommunale aktører på børne- og ungeområdet samt alle kommunens samarbejdsråd.

    Ansøgning sendes via mail til Aabenraa Fritidsråd på jhans@aabenraa.dk.

    Ansøgningsfristen er onsdag den 30. november 2022.

    Ansøgninger vil blive behandlet senest den 5. december.

    Følgende skal fremgå af ansøgningen:

    • Navn på ansøger
    • Kontaktoplysninger mail og telefon
    • CVR nr. eller CPR nr. ved privatperson
    • Navn på aktivitet
    • Dato for afvikling
    • Placering af aktivitet
    • Målgruppe
    • Budget
    • Beskriv eventuelle udfordringer i forhold til afvikling, tilladelser m.m.

    Efter aktivitetens afvikling skal der fremsendes et regnskab med bilag for udgifter, som danner grundlag for det bevilligede beløb og hermed udbetaling.

    Vær opmærksom på at offentlige arrangementer kan kræve tilladelse. Læs mere på https://www.aabenraa.dk/vores-kommune/kultur/til-kulturforeninger/tilladelse-til-arrangementer/

    Ansøgninger vurderes af et sammensat udvalg bestående af to medlemmer fra Aabenraa Fritidsråd samt en medarbejder fra Kultur og Fritid, Aabenraa Kommune.

    Aabenraa Kommune vil også markedsføre aktiviteter, som der ydes tilskud til.

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til John Hansen, Aabenraa Fritidsråd på jhans@aabenraa.dk eller telefon 40 33 34 23.