Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Lægdommer

Hvert 4. år har du mulighed for at blive lægdommer i by- eller landsretten.

Ansøgningsrunden for de næste fire år er lukket. Du kan ansøge igen i januar 2019.

Ofte stillede spørgsmål

  • Nævninger og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere.

    Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og det betyder, at du som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis du bliver udtaget til det.

    Se en kort film om, hvordan det er at være nævning eller domsmand

     

     

  • Personer, der udtages til grundlisten:

    - skal være uberygtede, dvs. ustraffede

    - skal have valgret til Folketinget

    - må ikke fylde 70 år inden 31. december 2019

    - må ikke lide af åndelig eller legemlig svaghed, der gør dem ude af stand til at varetage en nævnings og domsmands pligter, f.eks. være blind

    - skal have tilstrækkelig kendskab til det danske sprog

    - må ikke være minister, advokat, advokatfuldmægtig eller ansat i staten, ved domstolene, anklagemyndigheden, politiet eller fængselsvæsenet mv.

    - må ikke være sognefoged eller gejstlige i anerkendte trossamfund, herunder i folkekirken.

  • Det er en liste over personer, som kan blive domsmænd eller nævninger.

    Aabenraa Kommune skal udpege ca. 200 borgere til listen. Det er præsidenten for Vestre Landsret, der udpeger, hvilke personer der skal deltage i de konkrete sager.

    Det er ikke sikkert, at du bliver udpeget til en konkret sag, selv om du står på grundlisten. Ca. halvdelen af de personer, der står på listen, bliver udpeget.

    Du kan forvente at deltage i fire retssager om året, hvis du bliver udpeget.

  • Grundlisteudvalget udtager ca. 200 personer ud fra de modtagne ansøgninger og indstillinger.

    Grundlisteudvalget skal sikre sig, at de udtagne personer er egnede til at virke som lægdommere, og at de udtagne personer udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit af kommunens befolkning.

    Grundlisteudvalget tager hensyn til følgende ved udtagelsen:

    Egnethed
    Personerne skal være egnede til at være lægdommere. Læs mere under "Hvem kan blive nævning og domsmand?".

    Repræsentativt
    Listen skal indeholde samme sammensætning som borgerne i kommunen. Der skal altså være samme fordeling af mænd og kvinder som i hele kommunen. Og samme fordeling i forhold til alder, anden etnisk baggrund, uddannelse og beskæftigelse.

  • Et grundlisteudvalg udpeger personer, som må anses for egnede til at virke som domsmænd og nævninge.

    Læs mere om grundlisteudvalget i Aabenraa Kommune

  • Du får 1.100 kr. pr. dag, hvis du bliver udpeget til at deltage i en retssag og 120 kr. for hver nat, du er borte fra hjemmet i anledning af hvervet.

    Hvis du skal rejse mere end 3 kilometer, får du desuden godtgjort udgifter til transport.

    Din arbejdsplads vil typisk give dig fri. Nogen betaler selv for at få fri. Tal med din arbejdsgiver om hvordan reglerne er der hvor du arbejder.

Fandt du siden nyttig?

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer