Alkohol­be­hand­ling for voksne

Hvis du har problemer med alkohol, kan du anonymt og gratis få vejledning og behandling på Rusmiddelcenter Aabenraa.

Behandlingsgaranti

Du har ret til, at alkoholbehandling iværksættes senest 14 dage efter, at du har henvendt dig og søgt om hjælp.

  • Alkoholbehandling er et gratis tilbud
  • Borgere med alkoholproblemer kan henvende sig anonymt
  • Borgeren kan frit vælge, om behandlingen skal foregå i Aabenraa eller i en anden kommune

Henvendelse

Brugere eller pårørende kan frit ringe, skrive eller henvende sig personligt i rusmiddelcentret, hvor man i samarbejde med dig/ jer finder frem til det behandlingstilbud, som passer bedst til den enkelte. Samarbejdspartnere og andre myndigheder kan henvise en person til rusmiddelcentret eller tage kontakt til rusmiddelscentret med henblik på hjælp til borger.

Behandlingstilbud

Rusmiddelcentret tilbyder såvel individuel behandling som gruppebehandling.
Den individuelle behandling består i enesamtaler med behandleren. Gruppebehandlingen kan enten bestå i deltagelse i motivationsgruppe eller i dagbehandling.

Familiebehandling

Rusmiddelcenter Aabenraa tilbyder en række forskellige former for familiebehandling, bl.a. familiesamtaler, parsamtaler, pårørendesamtaler og børnesamtaler m.v.

Halvvejshuset – et botilbud

Halvvejshuset er et botilbud til personer, der har opnået alkohol- og stoffrihed, og som gennem opholdet i Halvvejshuset kan få en blød overgang til det ”normale” liv.

Afgiftning og substitutionsbehandling

Rusmiddelcentret tilbyder ambulant afrusning/stabilisering.

Døgnophold

Du kan søge om døgnbehandling. Døgnbehandling af alkoholproblemer er gratis.

Rusmiddelcenter Aabenraa
Reberbanen 3
6200 Aabenraa

Telefon: 7376 8216
Fax: 7376 8924
Mail: misbrugscenter@aabenraa.dk
Hjemmeside: http://www.misbrugscenteraabenraa.dk/

Telefon og Åbningstid:
Mandag 8.30 - 15.00
Tirsdag 8.30 - 9.30
Onsdag 8.30 - 15.00
Torsdag 8.30 - 17.00
Fredag 8.30 - 13.00

Åben rådgivning:
Hver torsdag 14.00 - 17.00