Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Kulturelt Samråds pulje

Kulturelt Samråd er en paraplyorganisation for alle kulturelle foreninger, institutioner, grupper og aktører i Aabenraa Kommune.

Kulturelt Samråd modtager hvert år en fast bevilling fra Kultur- og Fritidsudvalget til uddeling blandt kulturelle foreninger i Aabenraa Kommune.

Du eller din forening kan søge om en underskudsgaranti eller et tilskud til kulturelle formål via Kulturelt Samrådspulje. Puljen uddeles af Kulturelt Samråds bestyrelse, der består af frivillige fra Aabenraa Kommunes kulturliv. De uddeler årligt ca. 300.000 kr. til koncerter, foredrag og mindre arrangementer.

Der er ansøgningsfrist 15. januar, 15. maj og 15. september. Ansøgningen kan laves via det elektroniske ansøgningsskema eller sendes til kultur@aabenraa.dk Du får svar senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb.

Igennem Kulturelt Samråds pulje kan du søge støtte til

  • Enkeltstående kulturarrangementer, hvor det ikke er muligt at tage entré (for eksempel gadeteater, gæstelærer, instruktør og lignende)
  • Materialer til kulturelle formål
  • Projekter af kulturel eller oplysende karakter

Du kan søge underskudsgaranti til

Kulturelle arrangementer hvor der tages entré eller anden form for indtægt for eksempel salg af forplejning.

Du kan ikke få støtte til

  • Daglig drift
  • Anlægsudgifter
  • Kommercielle aktiviteter
  • Velgørenhedsarrangementer, hvor overskuddet går til tredje part
  • Projekter og aktiviteter, der hører under folkeoplysningsområdet
  • Projekter og aktiviteter, der allerede er afviklet
  • Forplejning

Hvem kan søge?

  • Foreninger
  • Institutioner
  • Enkeltpersoner (et eventuelt overskud kan ikke gå til privatpersoner)

Du kan både søge som medlem og ikke-medlem.

OBS: Vi gør opmærksom på, hvis du er ansat i Aabenraa Kommune, og benytter vores formular samtidig med, at du sidder på kommunens netværk, er det vigtigt, at du benytter Internet Explorer for at udfylde formularen. Benyt ikke Google Chrome, da vi så ikke modtager din ansøgning. 

Bliv medlem

Alle kulturelle foreninger, institutioner, grupper og aktører kan melde sig ind i Kulturelt Samråd. Medlemskab er gratis. Som medlem af Kulturelt Samråd kan din forening være med til at præge, udvikle og fremme det kulturelle arbejde i Aabenraa Kommune.

Stine Hegner Ellesgaard

Kontaktperson

Stine Hegner Ellesgaard, kulturkonsulent
Tlf.: 7376 7184 - shell@aabenraa.dk

Kontaktpersoner i Kulturelt Samråd:

Elisabeth Hertzum, formand for Kulturelt Samråd
Mail elisabeth.hertzum@skolekom.dk

Lars Engraf, sekretær for Kulturelt Samråd
Mail lars@engraf.dk, Tlf. 7461 7808.

Fandt du siden nyttig?

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer

Borgerservice - bestil tid