Har du brug for hjælp?
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Apple investerer stort i Aabenraa 

Apple bygger et stort datacenter i Aabenraa kommune. Alene målt på arealet af grundstykket, er projektet større end alle hidtidige datacenterprojekter i Danmark tilsammen. Byggegrundens areal svarer til ikke mindre end 400 fodboldbaner.

    10
    072017

    Apple bygger et stort datacenter i Aabenraa Kommune. Alene målt på arealet af grundstykket, er projektet større end alle hidtidige datacenterprojekter i Danmark tilsammen. Byggegrundens areal svarer til ikke mindre end 400 fodboldbaner. 
     
    Det er derfor en stolt borgmester Thomas Andresen, der peger på flere årsager til, at Apple investerer så stort i Aabenraa Kommune. 
     
    -    Aabenraa har både den helt rigtige centrale placering i Nordeuropa og den veludbyggede infrastruktur, som store virksomheder lægger vægt på. Lige så afgørende er det, at kommunens medarbejdere professionelt og i fortrolighed leverer erhvervsservice af så høj kvalitet, at en global spiller som Apple investerer i Aabenraa, siger borgmester Thomas Andresen.
     
    I bygge- og anlægsfasen forventes projektet at beskæftige mange mennesker direkte og indirekte til gavn for væksten i Aabenraa Kommune, Sønderjylland og hele Grænseregionen. Lige så vigtigt er det, at denne type investering vil kunne bringe flere med sig i de kommende år, hvis underleverandører, servicevirksomheder og andre samarbejdspartnere vælger at følge med Apple til Aabenraa Kommune.
     
    Der er da også stor glæde hos borgmester Thomas Andresen over mulighederne for Aabenraa, Sønderjylland og hele Grænseregionen. 
     
    -    Apples investering vil bringe mange arbejdspladser med sig, ikke mindst i bygge- og anlægsfasen. Det medfører ekstra vækst ikke bare i Aabenraa, men i Sønderjylland og hele Grænseregionen, lyder det fra borgmester Thomas Andresen.
     
    -    Investeringen fra Apple betyder også, at vi føjer Datacentre til vores styrkepositioner på erhvervsområdet i Aabenraa Kommune.  Der er stigende global efterspørgsel på netop datacentre, hvor man i branchen leder efter de helt rigtige steder at placere sig, siger Thomas Andresen. Aabenraa markerer sig i forvejen indenfor sundhed, uddannelser og logistik med nyt Supersygehus, nybygget Campus Aabenraa og Padborg som nordeuropæisk transport- og logistikcentrum, tilføjer borgmester Thomas Andresen.
      
    Investeringen fra Apple har været under forberedelse igennem længere tid, og er sket i et tæt og fortroligt samarbejde mellem Apple, Aabenraa Kommune og Invest in Denmark, som er en del af Eksportrådet i Udenrigsministeriet. 
     
    I dag kl. 10.00 afholder Borgmester Thomas Andresen og Direktør for Danmarks Eksportråd/Invest in Denmark, Susanne Hyldelund, pressemøde på Aabenraa Rådhus om Apples store datacenterinvestering i Aabenraa Kommune.
     
    Følg også pressemødet live på Aabenraa Kommunes Facebookside fra kl. 9.58 via dette link

    Sidst opdateret 10.07.2017
    Fandt du siden nyttig?

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer