Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Bred konstitueringsaftale for Byrådet i Aabenraa Kommune

Alle 7 partier i det nye Aabenraa Byråd, dvs. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Slesvigsk Parti, Det Konservative Folkeparti , Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået en konstitueringsaftale, der gælder for valgperioden 2018-2021.

25
112017

- Jeg glæder mig meget over, at det brede samarbejde i Aabenraa Byråd videreføres. Vi kigger dermed fremad og kan betrygge Aabenraa Kommunes borgere om, at den positive udvikling, kommunen er inde i, fortsætter, siger Thomas Andresen, der også i de kommende fire år vil være Aabenraa Kommunes borgmester.

- Den brede aftale sikrer, at samarbejdsånden fra det seneste budgetforlig udbygges.  Aftalen afspejler den fortsatte vilje til et bredt samarbejde, og det er derfor også vores opfattelse, at vi grundlæggende har en hensigtsmæssig politisk struktur i Aabenraa Kommune, tilføjer Thomas Andresen.

Dermed fortsætter et meget bredt flertal ambitionerne om at fremme Sund Vækst i Aabenraa Kommune. Det indbefatter et fokus på både at udvikle kvaliteten på de kommunale velfærdsområder samt udnytte de muligheder, der eksempelvis opstår, når nye virksomheder etablerer sig i Aabenraa Kommune.

De politiske partier, som indgår i konstitueringsaftalen, er enige om, at Aabenraa Kommune står i en utrolig gunstig position. Aabenraa Kommune er kommet langt i arbejdet med sin Sund Vækst-strategi, herunder at udnytte de afledte muligheder af sygehusenes placering i Aabenraa kombineret med tilflytning af nye store virksomheder. Det forpligter alle parter bag denne aftale, hvilket der også tages afsæt i.

Ejler Schütt er tilfreds med, at han fortsætter som viceborgmester og formand for Arbejdsmarkedsudvalget og at Dansk Folkeparti får tildelt endnu en udvalgsformandspost for Teknik- og Miljøudvalget.

- Det glæder mig, at det er lykkedes at fortsætte det brede samarbejde til gavn for borgerne. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi fortsætter med at tage det ansvar, som vi føler os forpligtigede til ovenpå kommunalvalgets gode resultat. Derfor er jeg stolt over, at vi har fået de betydningsfulde udvalg, som vi har.

Karsten Meyer Olesen, der bliver ny formand for Social- og Sundhedsudvalget, ser på vegne af Socialdemokratiet også frem til at være del af Aabenraa Kommunes positive fremgang.

- Med aftalen sikrer vi, at borgernes opbakning til mit parti bliver hørt ved at give os en vægtig stemme i det brede samarbejde, hvor vi i Socialdemokratiet får indflydelse på rammerne for Aabenraa Kommune de kommende fire år, siger han.

Erwin Andresen, Slesvigsk Parti beholder sin formandspost for Havnebestyrelsen, hvilket han er godt tilfreds med.

- Jeg har gennem den seneste periode været glad for at udvikle Aabenraa Havn, hvor jeg afgjort mener, at vi har skabt mange resultater til gavn for havnens kunder og Aabenraa Kommune.  Derfor er jeg naturligvis stolt over at få lov til at fortsætte med de store projekter, som vi har sat i søen, og som vil hjælpe Aabenraa Kommunes udvikling videre på vej, siger han. 

Jan Riber Jakobsen  fra Det Konservative Folkeparti udtaler. Vi  fik et rigtig flot valgresultat. Det omsætter vi til fire vigtige poster, hvor vi vil arbejde for en god udvikling for hele Aabenraa Kommune

Michael Christensen udtaler: SF har valgt, at gå med i konstitueringen for at vise vilje til samarbejde i den kommende byrådsperiode. SF vil både arbejde for fælles løsninger, men også være konstruktiv opposition. SF hæfter sig specielt ved, at der skal arbejdes på bæredygtig energi og at der nedsættes et 17,4 udvalg, der skal arbejde med at forbedre forholdene for unge i Aabenraa Kommune og sikre, at de bliver inddraget langt mere end i dag. 

Jens Bundgaard fra Enhedslisten siger :Vi har fået størstedelen af vores ændringsforslag til konstitueringsaftalen skrevet ind i teksten, og på den baggrund har vi besluttet at være en del af aftalen. Vi ser frem til at arbejde for velfærd og bæredygtighed i det nye byråd. 

 

Fordeling af poster

Der er enighed om, at Venstre får følgende udvalgsposter:

  • Borgmesterposten: Thomas Andresen
  • Børne- og Uddannelsesudvalget: Kirsten Nørgaard Christensen
  • Kultur- og Fritidsudvalget: Lars Kristensen
  • Vækstudvalget for land og by: Philip Tietje

Dansk Folkeparti får:

  • viceborgmester: Ejler Schütt
  • Arbejdsmarkedsudvalget: Ejler Schütt
  • Teknik- og Miljøudvalget: Arne Leyh Petersen

Socialdemokratiet får:

  • Social- og Sundhedsudvalget: Karsten Meyer Olesen
  • Børne- og Ungeudvalget: Signe Bekker Dhiman

Formand for Havnebestyrelsen: Erwin Andresen (SP)

Næstformand for Teknik- og Miljøudvalget: Kurt Andresen (SP)

Formand for Arwos: Jens Wistoft (V)

Sidst opdateret 25.11.2017
Fandt du siden nyttig?

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer