Nyhed er fra 28-09-2021

Aabenraa Kommune fraråder badning fra Sydhavn, Gammelhavn, Sønderstrand og Nyhavn i Aabenraa

Opblomstring af furealger ved Sydhavn, Gammelhavn, Sønderstrand og Nyhavn i Aabenraa betyder, at Aabenraa Kommune midlertidigt fraråder badning disse steder.

28
092021

Der er en forholdsvis stor opblomstring af furealger ved Sydhavn, Gammelhavn, Sønderstrand og Nyhavn i Aabenraa, som farver vandet rød-brunligt. Det betyder, at Aabenraa Kommune desværre er nødsaget til at fraråde badning fra disse steder, imens de kan ses i vandet, fordi nogle furealger er giftige, særligt ved indtagelse. Dette gælder både mennesker og dyr.

Giften kan også ophobes i muslinger, når de filtrerer vandet for plankton, og det kan derfor være farligt at spise indsamlede muslinger fra disse områder. Vind og vejrforhold er generelt gunstige lige nu for opblomstring af furealgerne, så hold øje med vandet før du, andre eller dine dyr hopper i det – også andre steder end de nævnte områder.

Kontaktperson

Afdelingsleder Barbara Frenzel, Byg, Natur og Miljø, tlf.: 73 76 70 20; e-mail: bfr@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 73 76 69 96; e-mail: cbje@aabenraa.dk