Nyhed er fra 19-02-2015

Åbent hus i Asylcenter Uge

Aabenraa Kommune og asylcentret inviterer til åbent hus i Asylcenter Uge ved Tinglev 1. marts

19
022015

Søndag 1. marts åbner Asylcenter Uge dørene og byder naboer og andre interesserede inden for til åbent hus.

Det er normal praksis, at de midlertidige asylcentre, der er etableret landet over den seneste tid, holder åbent hus, når personale og beboere er kommet godt på plads. Det sker altså denne søndag på det midlertidige asylcenter i Uge ved Tinglev.

Det åbne hus begynder kl. 12 i centrets gymnastiksal, hvor borgmester Thomas Andresen byder velkommen. Derefter fortæller centrets leder Lars Schønwald om dagligdagen på centret og om det at være en del af lokalsamfundet i Uge.

Derefter er der rundvisning på centret og musik. De fremmødte bliver budt på lidt godt til ganen, som beboerne har forberedt.

- Alle er meget velkomne. Vi håber på at se så mange lokale som muligt. Og hvis nogle skulle få lyst til at blive frivillige på centret, tager vi meget gerne imod, siger Lars Shcønwald.

Hele arrangementet varer fra kl. 12 til ca. kl. 15. Asylcenter Uges adresse er Uge Allégade 3-10, 6360 Tinglev.