Nyhed er fra 30-06-2021

Afdelingsleder fra Tinglev Skole bliver Kliplev Skoles nye skoleleder

Jan Niño Jørgensen, der de sidste tre år har arbejdet på Tinglev Skole, er fra 1. august ny skoleleder på Kliplev Skole.

30
062021

- Jeg glæder mig helt vildt til at starte som skoleleder og være med til at viderefører skolens gode udvikling.

Sådan lyder det fra 33-årige Jan Niño Jørgensen, som er Kliplev Skoles nye skoleleder efter sommerferien.

Han er uddannet skolelærer med idræt samt dansk som linjefag og har de seneste tre år været afdelingsleder på Tinglev Skole.

- Jeg ser frem til at arbejde for en skole, hvor alle kender alle, og der er et sammenspil med lokalsamfundet, da det giver en god synergi, siger Jan Niño Jørgensen og fortsætter:

- De ansatte, eleverne og forældrene kan forvente, at jeg kommer med gåpåmod til at viderefører Kliplev Skole som den gode skole, den er. Samtidig kommer jeg med nye idéer til, at vi kan blive endnu bedre sammen, mens jeg også ser frem til, at skolen kan udvikle mig.

Aabenraa Kommunes skolechef, Rasmus Andreassen, er glad for, at det bliver Jan Niño Jørgensen, som skal være Kliplev Skoles nye skoleleder:

- Det var et enigt ansættelsesudvalg, som pegede på Jan som ny skoleleder. Jan kender kommunen godt og har et særligt blik for de enkelte børn, som er noget af det, ansættelsesudvalget har prioriteret i rekrutteringsprocessen.

Jan Niño Jørgensen bor i Achtrup med sin kone og tre børn.

Kontaktperson

Skolechef Aabenraa Kommune, Rasmus Andreassen, tlf.: 26 71 59 63; e-mail: randr@aabenraa.dk

Ny skoleleder Kliplev Skole, Jan Niño Jørgensen, tlf.: 21 39 43 77; jnjoe@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk