Anerkendelse af krigsveteraner på rådhuset 5. september
Aabenraa Kommune vil gerne vise de danske krigsveteraner respekt og anerkendelse for deres indsats som udsendt i Danmarks tjeneste. Derfor afholdes der i anledningen af flagdag d. 5. september en lille sammenkomst, hvor man samtidig mindes de sårede og faldne. Kommunen byder efterfølgende på kaffe og morgenbrød.
28
082014
Arrangementet foregår på rådhuset, Skelbækvej 2, Aabenraa.
Borgmester Thomas Andresen vil gerne benytte arrangementet til at imødekomme henvendelser fra veteraner, der ønsker vurderet, om der er et behov for ekstra initiativer i forhold til eksempelvis PTSD-tilfælde blandt veteraner her i Aabenraa Kommune. Det vil også være muligt at høre om KFUMs arbejde i soldatermissionen.
Program:
Kl. 07.50: Opstilling ved flagstang
Kl. 07.55: Borgmesteren taler
Kl. 08.00: Flaghejsning
Kl. 08.02: Kransenedlæggelse og et minuts stilhed
Kl. 08.05: Kaffe, herunder dialog om eventuelt behov for ekstra støtte til veteraner.
Kl. 09:00: Afslutning