Nyhed er fra 18-11-2015

Borgerservice og bibliotek flytter sammen i Bov

17. december flytter borgerservice fra Plantagevej i Bov og ind på biblioteket på Bovvej 4. Borgerservice i Bov har lukket fra 11. til og med 16. december som led i flytningen

18
112015

Åbningstiden i borgerservice vil være den samme som hidtil efter 17. december, og det samme vil servicen til borgerne. Eneste forskel er, at borgerne fremover selv skal medbringe foto til pas og kørekort. Alternativt kan man bestille pas og kørekort i Borgerservice i Aabenraa og få taget foto der.

Borgerservice lukker fra 11. til og med 16. december i forbindelse med flytningen. 17. december er medarbejderne klar til at tage imod borgerne på Bov Bibliotek.

- Vi lukker borgerservice ned og flytter inden jul og sørger for at få så meget som muligt op at køre inden jul. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at børnesygdommene er overstået og alt kører igen, når vi åbner efter nytår 4. januar, siger borgerservicechef Esben K. Christiansen.

Borgere i Bov-området kan benytte borgerservice i Aabenraa, mens flytningen står på. Borgerservice i Aabenraa har åbent alle hverdage og borgerservice kan fortsat træffes på telefon: 73 76 76 76. Se mere om åbningstider på aabenraa.dk

Flytningen af Borgerservice i Bov til Bov Bibliotek er et led i budgetforliget for 2016.