Folkefesten i Genforeningsparken ved Folkehjem 30. maj aflyses
Set i lyset af Statsministerens seneste udmelding om forbud mod større arrangementer til og med august, har Aabenraa Kommune valgt at aflyse folkefesten Aabenraa Genforeningsdag 2020.
07
042020
Festen skulle efter planen være afholdt 30. maj 2020 i Genforeningsparken ved Folkehjem. Dette betyder, at samtlige koncerter og foredrag i forbindelse med folkefesten også aflyses.
- Jeg er selvfølgelig ked af, at vi må aflyse folkefesten i Genforeningsparken, som jeg havde glædet mig til at fejre med borgerne i Aabenraa Kommune. I denne tid må vi dog vægte den fælles sundhed højest, og jeg håber at vi i fremtiden får mulighed for at markere Genforeningen i Aabenraa Kommune på festlig vis, siger borgmester Thomas Andresen.
Aabenraa Kommune vil udmelde en ny dato for en folkefest efter påske.
Oplysninger om ændringer og aflysninger af genforeningsarrangementer i Aabenraa Kommune kan findes via genforeningen2020.dk/aabenraa