Fremtidens Aabenraa bliver fremtidens købstad

Byrådet har netop vedtaget den store udviklingsplan for Aabenraa, som skal være med til at gøre byen til en af de mest levende og moderne i Danmark frem mod købstadsjubilæet i 2035. Planen skal samtidig sikre, at byen kan udvikle sig i en fremtid, hvor de traditionelle købstæder mister deres altoverskyggende identitet som rene handelsbyer.

Det har været en intens proces, fra der i oktober 2013 blev kåret tre vindere af arkitektkonkurrencen for Fremtidens Købstad og til nu, hvor Aabenraa Kommune på baggrund af de tre vinderforslag og en viderebearbejdning har skabt den egentlige udviklingsplan.

- Ved at vælge alle tre teams til i stedet for at vælge to teams helt fra fik vi mulighed for at få tre markante drivkræfter - én fra hvert af de tre arkitektforslag. Nemlig Klimaboulevarden, CampusRamblaen og Handels- & Kulturloopet. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi i dommerkomitéen tog den rigtige beslutning, understreger borgmester Thomas Andresen.

Processen, som er gennemført i samarbejde med Realdania, begyndte i december 2012. Siden er der lavet forundersøgelser; Der har været holdt borgermøder og workshops; Der har været arkitektkonkurrence; De tre vinderprojekter er blevet viderebearbejdet; Og den endelige udviklingsplan er skrevet. I alt er der produceret ca. 630 siders materiale i hele processen.

- Med vedtagelsen er det på sin plads at sige tak til alle dem, der har bidraget i processen. Det gælder ikke mindst de borgere, der er kommet med konstruktive input, og som har holdt sig orienteret undervejs. Og det gælder samarbejdspartneren Realdania, rådgiverteamet Bascon og de tre konkurrerende arkitektteams Transform, Adept og Cobe/SLA, nævner Thomas Andresen.

Selv om planen først er vedtaget nu, er flere dele, der indgår i den, allerede på vej til at blive realiseret. Det gælder bl.a. Multiarena Aabenraa, som byrådet har sat penge af til, og som bliver hjertet i fremtidens Aktiv Campus Aabenraa. Og det gælder områdefornyelse i den sydlige del af Aabenraa midtby, som skal behandles i byrådet på mødet i maj, og som bl.a. omhandler projekter som Markedspladsen, Rådhusgade og en passage på tværs af byen.

Se hele udviklingsplanen .

FAKTA

Der er tre markante drivkræfter i planen
Der er forslag om tre vigtige drivkræfter i planen, som er nerver i hver sit vigtige delområde i Aabenraa bymidte. Hver især er de forløb, som skal booste de delområder, de befinder sig i.

Klimaboulevarden er byens nye gennemfartsvej og består af Gasværksvej, som kobles sammen med Løgumklostervej og Skibbroen. Den bliver Aabenraas nye ansigt mod øst. På østsiden af Klimaboulevarden anlægges både en vold og en kanal, der sikrer byen mod havvandsstigninger. Boulevarden håndterer og fordeler byens gennemkørende og tunge trafik. Det bliver en grøn boulevard med træer og bred midterrabat - altså et naturskønt område.

Campus-Ramblaen er en markeret og bred stiforbindelse, som er skitseret fra campusområdet ved gymnasierne i den nordlige ende og til svømme- og idrætscentret med den nye multiarena og Kongehøjskolen i den sydlige. Ramblaen er tænkt om en fysisk forbindelse mellem læring og bevægelse og skal i sig selv indbyde til aktivitet. Samtidig fungerer den som del af en klimasikring af området ved Dyrskuepladsen.

Handels- & Kulturloopet samler handelsområdet i bymidten i et kredsløb mellem gågaden, Madevej og Klimaboulevarden. Som ankerpunkter nord og syd i loopet foreslås der to kulturinstitutioner, der skal være med til at trække publikum ind til byen. I den sydlige ende evt. et overdækket markedsområde. I den nordlige ende evt. et kulturtorv, hvor der blandt andet skabes sammenhæng med Sønderjyllandshallen. Det kan bidrage til et forstærket hjerte i byen, som blander handel med kultur og andre publikumsaktiviteter. H.P. Hanssens Gade bliver samtidig et nyt grønt strøg i bymidten uden hurtig gennemkørende trafik.

På tværs af de tre vigtige områder er en række væsentlige øst-/vestgående passager, som skal linke de tre områder sammen. Passagerne skal styrkes, og det skal gøres attraktivt at bevæge sig på tværs af byen både til fods og på cykel. Her er det altså de bløde trafikanter, som har høj prioritet.