Nyhed er fra 14-12-2022

Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune kører fortsat ud

Selvom flere steder i kommunen er dækket af flere centimeter sne, så kører hjemmeplejen stadigvæk ud, men er dog nødt til at prioritere de nødvendige opgaver.

14
122022

På grund af det kraftige snevejr har det været nødvendigt for både Hjemmeplejen og Sygeplejen i Aabenraa Kommune at prioritere de vigtigste opgaver.

- Det betyder helt konkret, at vi prioriterer at give medicin, væske og mad. Borgerne vil modtage personlig pleje og hjælp til eksempelvis tøjvask og indkøb, hvis det vurderes, at det er nødvendigt, siger Birgit Møller Johannsen, som er centerleder for Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune.

Sygeplejen har også været nødsaget til at prioritere dagens opgaver og aflyse en del af de planlagte besøg hos borgerne.

Tager kontakt til borgerne                                                                                      Hjemmeplejen kontakter de borgere, som ikke får besøg, og samtidig opfordres pårørende til at hjælpe til, hvis de har mulighed for det.

- Der kan være landområder, hvor vi slet ikke kan komme ud i dag, og der vil vi så vidt muligt gøre brug af pårørendes hjælp, understeger centerlederen.

På grund af de store mængder sne, er det heller ikke muligt for hjemmeplejen at cykle ud til borgerne. Hjemmehjælperne vil i så fald enten gå ud til borgerne eller køre i bil, hvis det er muligt.

Birgit Møller Johannsen ved endnu ikke, hvornår situationen er normaliseret.

- Det kan være nødvendigt at gøre ovenstående prioriteringer i aften og i nat, såfremt der kommer mere sne, eller sneen fortsat ligger på vejene, siger centerlederen for Hjemmeplejen.

Kontaktperson

Birgit Møller Johannsen
Centerleder, Hjemmeplejen, Aabenraa Kommune Tlf. 73 76 78 33 Mail: bmjo@aabenraa.dk

Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf. 24 91 79 28
Mail: jfie@aabenraa.dk