Nyhed er fra 10-03-2021

Information om COVID19-hjemsendelser på tre skoler

På grund af positive COVID-19-test er elever og ansatte på både Hjordkær Skole, Kongehøjskolen og Fjordskolen hjemsendt.

10
032021

26 elever og to ansatte er hjemsendt på Hjordkær Skole, 19 elever og én lærer hjemsendes på Kongehøjskolen, mens der på Fjordskolen er hjemsendt 17 elever og fem ansatte. Alle tre steder er en elev testet positiv, hvorfor Aabenraa Kommune har været i dialog med smitteopsporingslinjen for at nå frem til antallet af hjemsendelser.

- Vi har som altid en god dialog med sundhedsmyndighederne, når vi har et tilfælde med en positiv coronatest. De relevante forældre på både Hjordkær Skole, Kongehøjskolen og Fjordskolen er orienteret om hjemsendelserne, siger Rasmus Andreassen, der er skolechef i Aabenraa Kommune, og fortsætter:

- Helt generelt vil jeg fortsat opfordre til, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer om afstand og testning følges.

Kontaktperson

Skolechef Aabenraa Kommune, Rasmus Andreassen, tlf.: 73 76 70 17; e-mail: randr@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk