Invitation til pressen: Karrieremesse i Aabenraa
Tirsdag den 31. oktober afholder Aabenraa Kommune for første gang karrieremesse i Arena Aabenraa. Her står 56 lokale virksomheder og uddannelser klar til at tale med de 2.200 elever og studerende, der har tilmeldt sig messen. Borgmester Thomas Andresen besøger også messen.
27
102017
Der er mange karrieremuligheder i Aabenraa. På karrieremessen vil de forskellige virksomheder og uddannelser stå klar til en snak med de besøgende elever om fremtidige jobmuligheder i Aabenraa Kommune.
Borgmester Thomas Andresen besøger også karrieremessen, og han er glad for, at de mange lokale virksomheder og uddannelser gør opmærksomme på sig selv.
- Det glæder mig, at vi har så alsidigt et arbejdsmarked med så mange forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Og med fælles hjælp fra de unge og virksomhederne er jeg sikker på, at karrierefremtiden ser lys ud her i kommunen, siger borgmesteren.
De 2.200 gæstende afgangselever fra folkeskolen og ungdomsuddannelser i Aabenraa Kommune får dagen igennem mulighed for at møde, snakke og lave aftaler med de enkelte virksomheder og videregående uddannelser, der er til stede på messen.
- I mødet med virksomheder og uddannelser får eleverne både viden og inspiration til at træffe det rigtige valg omkring uddannelse og job i fremtiden, forklarer Thomas Andresen.
PRESSEDÆKNING
Pressen er velkomme til at deltage fra klokken 13.30, hvor borgmester Thomas Andresen også vil være til stede.
FAKTA
- Karrieremessen finder sted i Arena Aabenraa.
- 2.200 afgangselever fra Aabenraa Kommune besøger messen til en snak om karrierefremtiden.
- 56 virksomheder og uddannelser er repræsenteret med stande.
Læs mere på https://www.aabenraa.dk/messe