Nyhed er fra 02-06-2014

Mød din kommune på dyrskueet

Igen i år er Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner samt Museum Sønderjylland med på dyrskuet med en fælles stand for at tage en snak med dyrskuegæsterne om samspillet mellem landbrug og myndigheder. Derudover er Jobcenter Aabenraa til stede for at fortælle om mulighederne for at få dansk arbejdskraft.

02
062014

Det Sønderjyske Fællesdyrskue finder sted i Aabenraa 6. juni og 7. juni.

Begge dyrskuedage stiller medarbejdere fra de tre kommuner og museet op, og om fredagen bliver der også mulighed for en politisk dialog. Kl. 13-15 stiller formændene for Teknik- og Miljøudvalgene for Tønder og Aabenraa Kommune samt et udvalgsmedlem fra Sønderborg Kommune op for at snakke natur og miljø med gæsterne.

Derudover har kommunerne og museet i år følgende temaer med på den fælles stand:

Vandplaner : Hvad er et vandråd, og hvordan går det med vandplanerne?

Tilsyn : Hvad laver tilsynsmyndighederne og hvorfor?

Natur : Hvilke indsatser har kommunerne søsat for at forbedre naturområdet. Hvad må man, og hvad
må man ikke? Hvor er der spændende natur, cykelture og andre friluftsmuligheder?

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev : Kom og mød arkæologerne. Få mere at vide om arkæologi og få svar på, hvorfor det er vigtigt at passe på de fredede fortidsminder og beskyttede diger. Børnene kan også lave et lille billede af gamle potteskår og deltage i en gættekonkurrence.

Naturvejleder : Børn kan møde spændende udstoppede dyr og høre naturvejlederen fortælle om dem.