Nyhed er fra 01-12-2020

Ny centerleder for Autismecenter Syd

Fra 1. december 2020 vil der være en ny i spidsen for Autismecenter Syd, når 49-årige Annemette Toft tiltræder som ny centerleder for Aabenraa Kommunes tilbud til autister.

01
122020

Autismecenter Syd, der blandt andet består af fem boafdelinger, socialpædagogiske tilbud samt aktivitets- og samværscentret Skovbogård i Rødekro, vil fra 1. december blive ledet af Annemette Toft, som starter som ny centerleder.

- Jeg vil rigtig gerne være med til at skabe de bedst mulige betingelser for at få et godt og meningsfyldt liv uanset, hvad man slås med som menneske, siger 49-årige Annemette Toft.

Autismecenter Syds nye leder kommer med ledelseserfaring i bagagen fra en stilling som HR- og administrationschef på SOSU Syd.

- Som leder vil jeg fokusere på, hvad medarbejderne kan bruge hinanden til. Det gælder også på tværs af de forskellige afdelinger, så vi i fællesskab kan skabe en rød tråd gennem hele Autismecenter Syd, siger Annemette Toft.

Annemette Toft er bosat i Dybbøl, hvor hun bor sammen med den yngste af sine to drenge på 19 og 22 år. Uddannelsesmæssigt har hun en baggrund som sygeplejerske og har desuden en master i offentlig ledelse.

- Med Annemette får vi en erfaren person inden for ledelse til at stå i spidsen for Autismecenter Syd, som, jeg er sikker på, vil skabe de bedste betingelser for og et godt samarbejde med medarbejdere, pårørende og borgerne, siger Anni Oksen, afdelingschef for Ældre og Handicap.

Kontaktperson

Afdelingschef for Ældre og Handicap, Annie Oksen, tlf.: 73 76 74 09; e-mail: aok@aabenraa.dk

Ny centerleder Autismecenter Syd, Annemette Toft, tlf.: 21 33 59 08; e-mail: afn@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk