Presseinvitation: 1. spadestik til udvidelse af Rhedersborg i Rødekro
Botilbuddet Rhedersborg i Rødekro står over for en udvidelse. Tirsdag 31. august klokken 17.00 afvikles 1. spadestik på Østermarkvej 1A i Rødekro.

25
082021
Det eksisterende Botilbud Rhedersborg i Rødekro består af 12 boliger fordelt på fire levegrupper, der alle har brug for hjælp for at mestre deres liv.
Tirsdag 31. august klokken 17.00 tager borgmester Thomas Andresen og formand for Social- og Sundhedsudvalget, Karsten Meyer Olesen, første spadestik til en ny tilbygning, som forventeligt står færdigt i efteråret 2022.
De nye lejligheder skal fungere som eget hjem for borgerne og som en velfungerende arbejdsplads for botilbuddets ansatte.
Pressen er velkommen til at overvære spadestikket tirsdag 31. august klokken 17.00. Arrangementet forventes at tage en time.