Nyhed er fra 15-05-2020

Presseinvitation: Nu starter byggeriet af det nye plejehjem i Tinglev

Mandag 18. maj bliver første spadestik til Aabenraa Kommunes nye plejehjem i Tinglev, Ny Grønningen, taget. Entreprenørerne har meddelt Aabenraa Kommune, at man nu er klar til at sætte maskinerne i jorden.

15
052020

På grund af den aktuelle situation, fokus på at begrænse smittespredning af coronavirus og for at kunne overholde forsamlingsforbuddet bliver arrangementet et lukket arrangement.

I stedet vil pressen og andre interesserede kunne følge borgmester Thomas Andresen og udvalgsformand Karsten Meyer Olesen tage første spadestik på Aabenraa Kommunes Facebookside, hvor der vil blive livestreamet fra Tinglev. Der vil også blive sendt billeder rundt til pressen efter arrangementet, lige som både Thomas Andresen og Karsten Meyer Olesen vil stå til rådighed for kommentarer over telefonen.

- Det bliver et anderledes spadestik, og det bliver ikke, som vi havde håbet. Men på trods af det, så glæder jeg mig alligevel til at få byggeriet sat i gang og følge med fra sidelinjen i hele byggefasen, siger borgmester Thomas Andresen.

For Karsten Meyer Olesen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget er det også vigtigt, at der, på trods af situationen, kommer gang i byggeriet.

- Ny Grønningen bliver et aktivt plejehjem, der ikke alene skaber liv på selve plejehjemmet, men i hele lokalsamfundet. Jeg glæder mig meget til at følge med i, at der bliver bygget et spændende mødested for beboerne og deres familier, lyder det.

Fakta

Ny Grønningen kommer til at består af 24 boliger fordelt på to boenheder med hver 12 boliger og et fælleshus.

Kontaktperson

Borgmester Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk

Formand for Social- og Sundhedsudvalget Aabenraa Kommune, Karsten Meyer Olesen, tlf.: 29 13 32 92; kmol@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90;
e-mail: ksje@aabenraa.dk