Therese på 15 år vandt konkurrence om Aktiv Ferie
I forbindelse med gennemførelsen af årets Aktiv Ferie 2014 havde Kultur, Plan & Fritid lavet en konkurrence, hvor børn og unge fra 0. til 9. klasse kunne deltage. Spørgsmålet var, hvor mange skoleelever, der deltog i Aktiv Ferie 2013

15
102014
Der er nu trukket lod blandt de elever, som gættede rigtigt. Det korrekte svar på spørgsmålet var, at der deltog mere end 2.000 skoleelever i 2013.
Den heldige vinder er Therese Adam Møller fra Stubbæk Skole. Therese er 15 år, og går i indeværende skoleår på Vestbirk Musik- og Efterskole.
Vinderpræmien er et gavekort til Jump A Lot for 2 personer, en sportstaske samt et vinderdiplom, og præmien blev overrakt ved en lille seance hjemme i privaten i efterårsferien - og netop på den dag, hvor Therese havde fødselsdag.
- Tak til konkurrencedeltagerne - og tillykke til Therese med vinderpræmien, siger fritidskonsulent Kurt Koch fra Kultur, Plan & Fritid i Aabenraa Kommune.