Tilmelding til Åbent Atelier 2015 starter nu
Kunstnere kan tilmelde sig elektronisk til Åbent Atelier - sidste frist er 7.juni
13
052015
Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune arrangerer igen i år en weekend, hvor kunstnere og kreative byder interesserede indenfor i deres atelierer. I år holdes Åbent Atelier 3.-4. oktober.
Billedkunstrådet opfordrer alle, både uddannede kunstnere og amatører, til at deltage i arrangementet.
- Arrangementet var en succes med over 25 udøvende kunstnere og mange besøgende sidste år. Åbent Atelier støtter bredden i det kreative Aabenraa. Det skaber en nysgerrig tilgang til kunst, som Billedkunstrådet hilser velkommen, siger Elisabeth Hertzum, formand for Billedkunstrådet.
Tilmelding til arrangementet starter nu, og sidste frist for tilmelding er 7. juni. Tilmelding kan ske elektronisk på www.kunstiaabenraa.dk
Alle deltagere kommer med i den udstillingsguide, der bliver udarbejdet til lejligheden.