Nyhed er fra 23-12-2020

Tre beboere på Bostedet Møllemærsk er smittet med COVID-19: Afdeling lukkes for besøg

I dag, onsdag 23. december, er Aabenraa Kommune blevet orienteret om, at tre beboere på Bostedet Møllemærsk i Aabenraa har modtaget et positivt testsvar. Alle medarbejdere og beboere kan blive testet af en podeenhed fra Region Syddanmark.

23
122020

Bostedet Møllemærsk, der er et tilbud til personer med medfødte handicaps, har konstateret COVID-19-smitte hos tre beboere. De smittede og de nære kontakter er derfor i isolation.

- Som hidtil følger vi sundhedsmyndighedernes anbefalinger, hvilket betyder, at vi har iværksat tiltag og anbefalinger fra dem. Adelingen, hvor de tre beboere bor, lukkes derfor for besøg, indtil der er testresultater fra de øvrige beboere i den afdeling, siger social- og sundhedsdirektør i Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen.

Region Syddanmark vil desuden komme forbi med deres podeenhed, så alle medarbejdere og beboere har mulighed for at blive testet. Der er lige nu 48 beboere på Bostedet Møllemærsk.

Kontaktperson

Social- og sundhedsdirektør, Karen Storgaard Larsen, tlf.: 30 68 85 91; e-mail: kslar@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk