Udviklingsplan for Frøslevlejren på vej

Frøslevlejren er et kendt nationalt mindesmærke og en af de største turistattraktioner i Sønderjylland. Lejren, som blev etableret af den tyske besættelsesmagt i 1944 til indespærring af primært danske modstandsfolk, er et vigtigt erindringssted for den danske offentlighed, et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand. Men lejren er også et vigtigt erindringssted for det tyske mindretal i Sønderjylland. For under retsopgøret efter 2. Verdenskrig blev lejren under navnet Fårhuslejren anvendt som internerings- og straffelejr fra maj 1945 til efteråret 1949. Størstedelen af de indsatte var fra det tyske mindretal.

Lejrområdet rummer i dag en levende skildring af en del af danmarkshistorien i form af bygninger og udstillinger, der fortæller historien om stedet som tysk og dansk fangelejr under og efter 2. verdenskrig. Samtidig rummer lejren en efterskole samt flere udstillinger og et par virksomheder, der har lejet sig ind i de historiske bygninger.

Med alt dette for øje er bestyrelsen for Frøslevlejren sammen med Nationalmuseet og Aabenraa Kommune gået i gang med at udarbejde en udviklingsplan, der skal lægge linjen for en samlet udvikling af Frøslevlejren. Udviklingsplanen skal tage afsæt i Frøslevlejrens udfordringer, men ikke mindst i stedets styrker og potentialer.

- Formålet med udviklingsplanen er at sætte en strategisk retning for udviklingen af lejren og sikre en økonomisk bæredygtig drift, der kan sikre det nationale mindesmærke mange år frem i tiden, siger borgmester Thomas Andresen, der er formand for bestyrelsen for D.s.i. Frøslevlejren.

- Med en samlet strategisk vision og en plan for udviklingen af de fysiske forhold kan Frøslevlejren blive en god ramme både for de eksisterende lejere og for nye, og planen kan overordnet set styrke Frøslevlejren både som mindesmærke og attraktion, understreger Thomas Andresen.

Frøslevlejrens Museum er en enhed under Nationalmuseet. Derfor deltager Nationalmuseet i arbejdet med udviklingsplanen. Men museets direktør Per Kristian Madsen peger også på, at Nationalmuseet har en interesse for at medvirke til, at Frøslevlejren og området omkring den udvikler sig i takt med tidens ånd.

- Udviklingsplanen skal give en ny og fælles vision for Frøslevlejren og fungere som strategisk værktøj til løbende at vurdere og prioritere konkrete projekter, idéer og indsatser. På den måde kan vi sikre, at lejren kan bevares og udvikle sig gennem en økonomisk bæredygtig drift, pointerer Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen.

Ud over D.s.i. Frøslevlejren bidrager også Det Sønderjyske Kulturkoordinationsudvalg og Aabenraa Kommune økonomisk til udviklingsplanen.

- Frøslevlejren er kommunens og en af Sønderjyllands største attraktioner med ca. 50.000 årlige besøgende. Derfor er det helt naturligt, at vi bakker op om udviklingsplanen. Jeg ser også muligheder for lokalområdet i at involvere sig yderligere i lejrens fremtid, påpeger Tim Wulff, formand for Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

De involverede parter har valgt Dansk Bygningsarv A/S til at koordinere arbejdet med udviklingsplanen, som forventes færdig ved udgangen af maj 2015.

FAKTA

Frøslevlejren som del af Danmarkshistorien
Frøslevlejren blev bygget i 1944 under den tyske besættelse af Danmark og fungerede som fangelejr for det tyske sikkerhedspolitis fanger i Danmark i perioden 13. august 1944 til 4. maj 1945. Frøslevlejren er en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre fra 2. Verdenskrig, og fangeområdet har i dag status som nationalt mindesmærke. Ca. 12.000 fanger blev i alt interneret i lejren, og mod krigens slutning husede lejren omkring 5.500. Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne.

Frøslevlejren i dag
I dag huser Frøslevlejren forskellige aktører. Stedet rummer primært en række udstillinger, der kan besøges gratis. Frøslevlejrens Museum, der først og fremmest informerer om Frøslevlejren i perioden 1944-45, men også om Fårhuslejren 1945-49, er en enhed under Nationalmuseet, som ligger i lejrens fangeområde, nemlig i Hovedvagttårnet og i de tidligere fangebarakker H4 og H6. Derudover er der udstillinger om Amnesty International, et FN Museum, et Hjemmeværnsmuseum og en Informationsbarak for Redningsberedskabet.

Frøslevlejren huser derudover en efterskole, som lejer barakkerne udenfor det nationale mindesmærke i den nordlige ring. Frøslevlejrens Efterskole blev indviet i 1995. Efterskolen udbyder kreative linjer indenfor dans, musik, teater samt film, lyd og lys og har udover undervisningslokaler, køkken og boligfaciliteter en stor teatersal. Efterskolen har dog et stort behov for at kunne udvikle sig og efterspørger særligt en moderne teatersal.

Derudover er der nogle mindre lejemål bl.a. Kammeratstøtteordningen, der driver et veteranhjem i H16, som bl.a. benyttes som ramme om gensynstræf og andre aktiviteter for krigsveteraner og deres pårørende, kursussted for kammeratstøtteordningen og generelt som fristed for de veteraner, der har brug for et rekreativt mindesmærke.

I juli 2014 åbnede en cafe, der giver besøgende i lejren mulighed for at nyde en kop kaffe.

Foreningen Frøslevlejrens Venner er ligeledes tilknyttet stedet, og foreningens formål er at støtte og bevare Frøslevlejren med dens museer, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter samt at fremme interessen for og kendskabet til Danmarks frihedskamp i 1940-1945.

Den 4. maj hvert år afholdes der et arrangement til minde om de tidligere fanger i Frøslevlejren.