Nyhed er fra 03-10-2014

Vil du have flere med til dine motionsaktiviteter?

Er du med i en forening, har du et fitnesscenter, en danseskole eller arrangerer du på anden måde aktiviteter, som fremmer bevægelse, så se her!

03
102014

Aabenraa Kommunes nye motionsplatform Aabenraa i Bevægelse er gået i luften. Vi opfordrer derfor alle, der gerne vil have promoveret aktiviteter inden for fx idræt, natur og motion til at downloade appen Aabenraa i Bevægelse og oprette deres motionsaktiviteter. De eneste krav er, at aktiviteterne indeholder bevægelse, foregår i Aabenraa Kommune og er åbne for alle. (Hvis det koster penge at deltage, skal det noteres, når aktiviteten oprettes.

For foreningerne, fitnesscentre m.m. er platformen en unik mulighed for gratis at synliggøre både faste arrangementer og prøvetimer, holdopstart og åbne hold overfor rigtigt mange mennesker i Aabenraa Kommune.

Motionsoverblikket er tilgængeligt via appen Aabenraa i Bevægelse og fra december 2014 og så via en overskuelig hjemmeside. Appen giver et overblik over de mange motionsaktiviteter, der finder sted i kommunen, og brugerne kan derudover invitere andre med til for eksempel fælles hundeluftning, rundbold på villavejen eller en løbetur i skoven.

Sådan gør du?

Hvis du har aktiviteter, som du gerne vil have synliggjort på Aabenraa i Bevægelse downloader du appen Aabenraa i Bevægelse. Den er tilgængelig både til iphone og Android-telefoner. Du kan derefter logge ind på appen via din facebookprofil, klikke på opret aktivitet og lynhurtigt få andre med til dine motionstilbud.