Udbud af forpagtningskontrakter for landbrugsjord
Aabenraa Kommune bortforpagter landbrugsjord i 3 separate kontrakter, og samlet omfatter udbuddet ca. 20 hektar jord.
Aabenraa Kommune bortforpagter landbrugsjord i 3 separate kontrakter, og samlet omfatter udbuddet ca. 20 hektar jord.
Forpagtningskontrakterne omfatter perioden fra 1. januar 2027 til 31. december 2029
Udbudsperioden strækker sig fra den 2. oktober 2026 kl. 12.00 til den 8. december 2026 kl. 12.00.
Udbudsmaterialet omfatter blandt andet rammerne for tilbudsgivningen, en oversigt over udbuddets matrikler og tidsplanen for udbuddet.
Centrale elementer i forpagtningskontrakterne
De centrale elementer i de kontraktlige forhold er identiske med elementerne i udbudsrunden, der blev gennemført i juni 2024. Det omfatter:
- Forpagtningsafgiften betales årligt og forud
- Der er krav om pløjning/omdrift én gang i løbet af kontraktens løbetid
- Bestemmelserne angående opsigelse af forpagtningskontrakten er blevet præciseret både for bortforpagter og forpagter for at undgå fremtidige tvister
De centrale elementer i hensynet til biodiversiteten omfatter:
- Krav om pesticidfri dyrkning
- Etablering af randzoner og dyrkningsfrie bræmmer af hensyn til dyre- og plantelivet
- Krav om at levende hegn ikke må vedligeholdes og beskæres (med mindre det har indvirkning på trafiksikkerheden)
- Dyrkningspligt på forpagtede arealer for at undgå, at de kommunale arealer blot anvendes til braklægning
Forpagtningskontrakterne for perioden den 1. januar 2027 til den 31. december 2029 omfatter derudover en række mindre justeringer i forhold til tidligere års udbud. Justeringerne kan ses i kontraktudkast i skemaet længere nede på siden.
Tilbudsgivning
Tilbud på forpagtningskontrakter afgives på særskilt budblanket for hver kontrakt, som du finder på denne side.
Alle bud skal være indleveret pr. post eller fremsendt pr. mail senest tirsdag den 8. december 2026 kl. 12:00 til Aabenraa Kommune.
Det påhviler tilbudsgiver at sikre, at tilbuddet er modtaget rettidigt samt er korrekt og fuldstændigt udfyldt. For sent modtagne eller mangelfulde tilbud vil ikke blive taget i betragtning.
| Pr. post | Pr. e-mail |
|
Aabenraa Kommune Vigtigt: Mærk kuverten |
E-mail: ptmsekretariat@aabenraa.dk I emnefelt skrives |
Buddene omfatter alle matrikler, der hører under et givet kontraktnummer jævnfør oversigten herunder.
Aabenraa Kommune vælger det højestbydende bud for de pågældende kontrakter, såfremt buddet er konditionsmæssigt, og forpagteren kan efterleve de krav, der stilles i forpagtningskontrakten. Det er i denne forbindelse vigtigt, at kontrakten nærlæses inden eventuel budgivning.
Derudover forbeholder kommunen sig retten til:
- at forkaste de indkomne bud, såfremt de ikke er tydelige i budgivningen eller ikke kan overholde kravene i kontrakten, og
- at optage forhandling med de enkelte tilbudsgivere forud for endelig stillingtagen, hvis det skønnes nødvendigt.
Aabenraa Kommune foretager lodtrækning i tilfælde af modtagelse af enslydende bud.
Det understreges, at forpagtere ikke må have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Dette bekræftes på tro- og love-erklæringen samt på bud-erklæringen, der afleveres sammen med eventuelle bud. Har tilbudsgiver gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., vil tilbudsgiver ikke komme i betragtning.
Spørgsmål til udbud og forpagtningskontrakter
Spørgsmål angående udbud og forpagtningskontrakter kan stilles enten telefonisk eller pr. e-mail:
| Telefonisk | Pr. e-mail |
|
Aabenraa Kommune Tirsdag kl. 08:00 - 14:30 |
E-mail: ptmsekretariat@aabenraa.dk Attesteret: Lene Cathrine Tourlin Kolte |
Spørgsmål besvares løbende og senest den 19. november 2026. Spørgsmål vil blive besvaret skriftligt, og alle spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive offentliggjort nederst på denne side.
Det samlede udbudsmateriale
Udbudsmaterialet for forpagtningskontrakterne i perioden fra 1. januar 2027 til 31. december 2029 omfatter:
- Tro- og loveerklæring: information om budgivers stamdata, forhold angående gæld til Aabenraa Kommune og mulig karteldannelse
- Aabenraa Kommunes forpagtningskontrakter: formuleringen af rettigheder og pligter, der knytter sig til forpagtningen af Aabenraa Kommunes landbrugsarealer i kontraktperioden
- Kortbilag til forpagtningsarealer: kortbilagene indeholder relevante detaljer angående forpagtningen af kontrakternes omfattede matrikler
- Budblanketter til de forskellige pakker af forpagtningsjord: budblanketterne er det konkrete dokument, der udfyldes med buddet på eventuelle kontrakter – og indsendes enten pr. post eller pr. mail
- Infoark om den enkelte kontraktpakke
Man kan hente materialet vedr. de enkelte kontrakter i oversigten længere nede på siden.
Administrationsgebyr
Administrationen af bortforpagtningskontrakterne koster 2.100 kroner pr. udarbejdet kontrakt jævnfør Aabenraa Kommunes takstblad.
En kontrakt indeholdende flere matrikler påregnes blot administrationsgebyr én gang.
Administrationsgebyret påregnes pr. udarbejdet kontrakt – og ikke pr. bortforpagter.
Tidsplan for udbudsperiode og tilbagemelding
| Dato | Milepæl eller handling | |
|---|---|---|
2. oktober 2026 |
Udbudsperioden starter kl. 12:00 |
|
18. og 19. november 2026 |
I denne periode, er der mulighed for at besigtige udbudsmatriklerne på egen hånd og uden forudgående aftale. |
|
19. november 2026 |
Sidste dag, hvor det er muligt at stille spørgsmål til udbud og forpagtningskontrakter |
|
8. december 2026 |
Udbudsperioden slutter kl. 12:00 |
|
9. og 10. december 2026 |
Tilbagemeldingsperiode, hvor budgivere informeres om udbuddets resultat |
|
14. - 18. december 2026 |
Kontrakter udarbejdes og underskrives |
|
1. januar 2027 |
Forpagtningskontrakter for perioden 2027-2029 påbegyndes |
Oversigt over arealer til bortforpagtning
Herunder ses oversigten over matriklerne, der udbydes til forpagtning. Oversigten indeholder klikbare links både til kontrakter, infoark, kortbilag og budblanketter.
| Kontraktnr. | Brutto-areal | Matrikel | Blanketter | |
|---|---|---|---|---|
102 |
2,51 |
435c, Rise-Hjarup, Rise 1125, Brunde, Rise |
||
103 |
15 |
5b, Bov, Bov |
||
104 |
0,89 |
1571 Tinglev, Tinglev |
Lene Cathrine Tourlin Kolte
Kontraktkoordinator
Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa
E-mail :lckol@aabenraa.dk
Svar på spørgsmål angående forpagtninger
Herunder ser du svarene på indkomne spørgsmål angående både forpagtninger og selve udbuddet. Svar på alle henvendelser gøres offentlige, og oversigten over spørgsmål opdateres dagligt i udbudsperioden.
Stil eventuelt spørgsmål via kontaktoplysningerne på denne side