Bekymring hos børn og unge
Ukraine-konflikten fylder meget i medierne, og det kan gøre børn og unge bekymrede. Det er vigtigt, at man som forælder eller pårørende lytter til børnenes eventuelle spørgsmål og bekymringer om krigen i Ukraine, og at man taler med dem om situationen.
Aabenraa Kommunes skoler har givet lærerne vejledninger i, hvordan de kan tale med deres elever om krigen i Ukraine og den usikkerhed og angst, krigen kan medføre. Er der børn - danske, ukrainske, russiske eller andre - der gør sig særlige bekymringer eller udvikler decideret angst eller lignende, bliver der således taget hånd om dem på skolerne.
Som forældre er man altid velkommen til at tage fat i sit barns lærer, hvis man har en særlig bekymring for sit barn og de bekymringer, barnet måtte gå med.
Børne- og Undervisningsministeriet har desuden samlet materialer og gode råd fra børneorganisationer til, hvordan forældre og undervisere kan gribe børns bekymringer an. https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/situationen-i-ukraine
Forældre er desuden velkommen til at kontakte Aabenraa Kommunes borgerrådgiver, Lene Cathrine Tourlin Kolte, på telefon 73 76 70 83.
Indtast navn og email for at modtage information omkring opdateringer på denne side